Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.07.1967, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 06.07.1967, Blaðsíða 24
Muldvarpen, naturens gravemaskine, kan De vist ikke dressere til at arbejde for Dem - men International Harvesters alsidige entreprenormaskiner lystrer Dem øjeblikkelig. En International Hough Payloader løser Deres jordopgaver fra det øjeblik, De sætter starteren til. Den er gennemfort robust i hele sin kon- struktion, og alle sårbare punkter er indkapslet mod støv og snavs. Det giver stor driftssikkerhed og ringe vedligeholdelse. Overbevis Dem ved en demon- stration om at ingen kan hamle op med disse maskiner. Forlang venligst prospekt og katalogmateriale. DH-30B PAYLOADER. 71,5 HK 0,900 m* INTERNATIONAL HARVESTER DH-50B PAYLOADER. 92 HK 1,35 m' H-70F PAYLOADER. 140 HK 2 29 m» L-j H 65 B PAYLOADER. 120 HK 1,529 m' H-100 PAYLOADER. 220 HK 2,676 m* CD Store formuer på havets bund lidt til side til deres gamle dage. Det skete som regel på små øde øer i de traditionelle piratfarvande — Det cari- biske Hav, og piraterne sørgede altid omhyggeligt for at overholde traditio- nen, som sagde, at folk, der havde hjulpet dem med at skjule skatten, skulle have en brat død. Mange af sørøver-kaptajnerne nåe- de aldrig at hente deres skatte. Nogle gik ned med deres skibe efter en ra- sende kamp med en hævngerrig or- logsmand og andre endte deres liv i galgen — men altid tog de deres hem- meligheder med sig i graven. Det skjulte pirat-guld ligger der den dag i dag, og det er vel den fri- stelse, der i tidens løb har pirret de fleste skattejægere. Men det er og- så den jagt, som har givet mindst ud- bytte. Kort sagt: Der skal et svine- held til at finde en piratskippers spa- reskillinger. Smarte medborgere har naturligvis sat den menneskelige eventyrlyst og begærdighed i system. I USA findes et oplysningsbureau, som udgiver en vejledning for skatte jægere og anvi- ser „operationsområder", hvor der skulle være mulighed for at få bid. Og med mellemrum får en og an- den bid. Det er ikke mere end to år siden, at myndighederne på Bahama- øerne måtte mægle i en hidsig strid mellem to grupper, der havde fundet det samme skatteskib. Det udviklede sig efter bedste James Bond-mønstre med undersøiske knivkampe, men så kom politiet, og da myndighederne blev blandet ind i sagen, sikrede man sig naturligvis en passende afgift. — Skattevæsener er ens verden over .... ØSTERSØENS SKJULTE SKATTE Også i danske farvande er der nok at lede efter. Fra gammel tid har Østersøen været tæt trafikeret, og man kan finde vrag af næsten enhver skibstype lige fra vikingetidens over de lybske kogger til vore dages mo- derne coastere. Mest eventyrlig er vel beretningen om Valdemar Atterdags flåde med de skatte, han havde røvet på Gotland i 1300-tallet. Da øen blev hærget, forlangte dan- ske-kongen, at indbyggerne skulle fyl- de tre store kar med kostbarheder, men desværre forliste skibet med rig- dommene sammen med flere andre på vejen til Danmark, og Visby’s røvede guld ligger stadig på bunden af Øster- søen. En ret så dramatisk baggrund for at gå på skattejagt i danske farvande kan man finde på Bornholm. I december 1678 var en stor svensk transportflåde med næsten 5000 solda- ter på vej fra Pommern til Sverige. En stormfyldt nat løb ikke færre end 25 skibe ind på Bornholms sydkyst, og de blev hurtigt slået i stykker i brændingen. En hel del soldater bjergede sig dog i land, og det resulterede i en spændt situation. Kun tyve år forinden havde bornholmerne selv friet sig fra svensk herredømme, og modstandslederen fra dengang, kaptajn Jens Koefoed, var mest stemt for at lade de fremmede soldater „massakrere". Soldaterne fik dog lov at beholde hovederne og måt- te i stedet i krigsfangenskab. Året efter løb en svensk flåde atter ind på kysten, og 3—4000 mand druk- nede. I begge tilfælde skal der have været betydelige kostbarheder om bord, bl. a. hidrørende fra krigens plyndringer i Tyskland. Desuden me- nes det, at den svenske krigskasse var om bord i et af skibene. Piraterne nød ofte betydelig populari- tet hos det jævne folk. Den frygtede Sortskæg (der vandrede rundt med tændte lunter i sit vældige kulsorte skæg) blev hovedperson i et populært teaterstykke i datidens London. Styk- kets plakat viser den populære opfat- telse af sørøveren. ujajainiat inulnarnit ilåne nuånarineKa- ngåtsiartarput. Sortskæg ersigissar- ssuaK (umerujugssuarmine Kernertune ikumassunik kukutauteKardlune angala- ssartoK) Kanga Londonime issigingnår- titslssume nuånarineKardluartume inug- taussut pingårnerssaråt. issigingnårtitsi- ssut pivdlugo agdlagartaliame takug- ssauvoK ujajainiaK KanoK takordlorne- KartartoK. kviteter i land. Fornylig holdt han en udstilling i New York, og alt folket strømmede til. Her var virkelig ro- mantik og dramatik for alle pengene. DET RIGE HAV Nu er der ikke spor grund til at være misundelig på Kip Wagner. For- uden hans skatteskibe er der mere end rigeligt at tage af. Havbunden er vel nok vort rigeste skatkammer overhovedet. Igennem år- hundrederne er utallige skibe forlist, og mange har haft rige laster om bord. Man behøver ikke at gå længere til- bage end til de to verdenskrige, hvor mange tusinde skibe blev sænket. Og- så mange af disse indeholdt store vær- dier, som nu ligger på havbunden. Til de bedste jagtområder hører formentlig Det caribiske Hav og i det hele taget de farvande, som de fuldt- ladede spanske transportskibe passe- rede, da de for hundreder af år siden slæbte Amerikas rigdomme hjem til Europa. — Skatteskibene ved Flori- das kyst var nemlig ikke de eneste, der ikke nåede hjem. Man mener, at flere tusinde spanske skibe er forlist alene i Amerikanske farvande. Andre nåede hjem, men ikke i sik- ker havn. Omkring år 1700 kom en transportflåde på 30 skibe til Vigo- bugten i det nordvestlige Spanien. Men her lurede en engelsk flåde, og da slaget var ovre, var de 27 skibe skudt i sænk eller havde sænket sig selv. Englænderne kaprede kun tre skibe. Resten ligger stadig på bugtens bund med deres kolossale skatte. Jules Verne indflettede iøvrigt be- hændigt historien om disse skibe i sin berømte roman „En Verdensom- sejling under havet". Men man kan finde skatteskibe overalt i verden. For blot at nævne et enkelt uden for det „spanske om- råde", kan man tage handelsskibet „Grosvenor", der i 1782 forliste ved den den sydafrikanske kyst under rejse fra Bengalen til England. Om bord var ædelstene og guld og sølv for 50—100 mili. kr. samt stormogulernes fanta- stiske guldtrone, som var besat med ædelstene. DE „TØRRE" SKATTE Nu behøver man ikke at vælge hav- bunden, hvis man vil gå på skatte- jagt. — Man kan give sig til at lede efter dronningen af Saba’s skatkam- mer eller inca’ernes eventyrlige guld- mine— og man kan fremfor alt for- søge at finde de gamle sørøverkaptaj- ners nedgravne skatte. Slyngler som Sortskæg, kaptajn Kidd, Morgan og hvad de hed alle- sammen, sørgede hver for sig at stikke Verden over søges der efter skatteskibenes rigdomme og piraternes blod- plettede guld — Også sunkne skatte i danske farvande. Skatte, der er milliarder af kroner værd — rigdomme større end i noget lands nationalbank — ligger og venter på at blive samlet op. Der er kun een hage ved det: Skattene skal findes. De ligger ikke lige foran næsen på en. En 60-årig amerikaner har vist vejen. Han har i løbet af de sidste par år bjærget sunkne skatte til en værdi af over 10 millioner kroner fra vragene af en spansk flåde, der sank ved Floridas kyst. DEN, DER SØGER .... Skattegraveren, der hedder Kip Wagner, er gået systematisk til værks. For en snes år siden satte han sig i hovedet, at han ville finde en skjult skat. Hver eneste dag lige siden har han gået en lang tur langs stranden syd for Kap Kennedy. For snart to år siden var heldet med ham. En orkan havde vendt op og ned på strandens sanddynger, og i en for- dybning fandt mr. Wagner en stor spansk sølvmønt fra 1715. En histo- riker kunne fortælle ham, at en spansk flådeafdeling på skibe netop dette år var forlist i området under rejse fra den nye verden til Spanien. Med sig i dybet tog skibene en besætning på ca. 1000 mand — og kostbarheder til en nutidig værdi af over 100 millio- ner kroner. Kip Wagner rejste til Spanien, og i et arkiv i Sevilla fandt han beret- ninger om katastrofen og hvad bedre var, et kort der viste, hvor skibene var sunket. Desuden fik han oplyst, at spanierne efter forliset havde bjer- get for mere end 20 miil. kr. guld fra vragene. Guldet var blevet lagret i et hastigt opført fort på kysten, indtil det kunne bringes videre. Vel hjemkommet købte Wagner for- medelst 100 kr. en minesøger fra hæ- rens overskudslagre, og således ud- rustet fortsatte han sine undersøgel- ser. Få dage efter fandt han resterne af fortet, og i sandet lå en del kanon- kugler, våben, en diamantring og en prægtig embedskæde af guld, som havde været båret af en spansk admi- ral. Senere lykkedes det Wagner fra luf- ten at finde flere af de sunkne vrag, og han og det selskab, han har star- tet, er nu i fuld gang med at hæve de sunkne skatte. Han har foreløbig bragt guld- og sølvbarrer, masser af vægtige doubloner og kostbare anti- ANGLI ilugdleK pitsaussoK MH KAN HAMLE OP MED foto - KINO KAMERAER og OPTAGERE: Minolta SR 7 m/f: 2-53 ..... Minolta SR-T 101 m/f: 1,7-55 . Minolta Autocord m/CDS-lysmåler Minoltina S m/t: 1,8 ...... Konica EE-matic aut........ Konica Auto S2 ............. Yashica Minist. D .......... Yashica Model 12 (6X6) ... Canon QL 25 Va aut.......... Canon FT mf: 1,8-50 ........ Topcon RE-2 m/f: 1,8-58 .... Zeiss Contessa LKE ......... Pentax Spotmatic m/f: 1,8-55 Eumig Vinette .............. Minolta Autopak 8K5......... Canon Zoom 318 ............. Canon Zoom 518 ............. Yashica Model 25 ........... . 848,- . 1080,- . 598,- . 389,- . 273,- . 396,- . 279,- . 478,- . 285,- . 988,- . 968,- . 495,- . 1135,- . 758,- . 898,- . 679,- . 825,- . 538,- 234,- 418,- 696,- 595,- DIV. FREMVISERE: Leisegang Fan....... Sawyers-500 R aut. .. Kodak Carousel ..... Eumig Model Mark-M Eumig Model Mark-DL DIVERSE: Lyscanon 1000 Watt ............... 123,— viewer t/super 8 og 8 mm ......... 148,— Braun blitz F 200 ................ 238,— Metz Mecablitz 116 S ............. 166,- FARVEFILM: v/1 stk. v/6 stk. Agfacol. CT 18 135-36 .. .... 17,75 16,85 Kodach. 11 135-36 .... 28,35 26,80 Kodachr. 11 dobb. 8 mm .... 23,75 22,75 Kodachr. 11 S 8 mm .... .... 28,25 26,75 Kodacol. X 135-20 .... 9,25 8,15 Agfacol. CN 17 135-36 .. .... 10,76 9,76 Alt i fotoarbejde 4- 20 •/• Rabat. Tilbud gives gerne p& de andre varer. K. E.s foto-kino v/ K. E. Jacobsen Ordrupvej 61 C2 . Charlottenlund København . Danmark. Bølgepapkasser I alle størrelser til alle formål COLON emballage a/s TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800 TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB teknik ilisimatu- sarnerdlo 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.