Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.07.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 06.07.1967, Blaðsíða 1
,^x_ æm&m GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamangorneK 6. juli 1967 Nr. 14 Skal vi se canadisk eller dansk fjernsyn? Kulturministeriet graver gammel lov frem for at standse private tv-planer i Godthåb. — Om to år kan man se canadisk fjernsyn ved Grønlands vestkyst. Det ser ud til, at man vil kunne se canadisk fjernsyn i Grønland, før der Nogensinde etableres dansk tv her. Om to år vil der i Canada via en satellit olive sendt tv-programmer til de arktiske territorier, og efter fagfolks mening vu disse udsendelser også kunne modtages ved den grønlandske vestkyst. Der- lmod har planerne om statsligt fjernsyn i Grønland lange udsigter, og planer om Private tv-udsendelser i Godthåb har netop fået et tilbageslag: Kulturministeriet "blegner det påtænkte lukkede tv-kredsløb som ulovligt. Med radioforhandler Ole Winstedt i spidsen har en kreds af borgere i Godthåb siden 1965 arbejdet for opret- telsen af et fjernsyn i byen. Efter i første omgang at have fået afslag på er» ansøgning om tilladelse til at fore- tage trådløse udsendelser, sluttede ini- tiativtagerne sig sammen i en forening ^ed det formål at etablere et lukket tv-kredsløb via kabler „kun for med- lemmer". AF FRYGT FOR REKLAME-TV Efter Kulturministeriets opfattelse ville en sådan fremgangsmåde imid- lertid være ulovlig i henhold til tele- grafloven af 1897. Denne lov fastslår bl. a., at såfremt mere end ti personer benytter en kabel-forbindelse, er der tale om et offentligt anlæg, hvortil der skal søges koncession. — Post- og tele- grafloven fik gyldighed i Grønland i 1960 af hensyn til sikring af brev- og telegramhemmelighederne. Kulturministeriets afslag blev be- handlet på et møde i radiostyrelsen, hvor formanden, landshøvding N. O. Christensen gjorde rede for ministe- riets indstilling. Han oplyste, at Kul- turministeriets stillingtagen imod op- Grønlandsbanken tiingavoK nunav- tinut tamarmut aningausserivigtåK KGH-lo angnertumik sulenatigilersut — bolig- åma erhvervsstøtte issigineitalersut ineriartortitsinerme tapersissarfmartut nunavtine aningausserixut sujug- "tersdt, aningaussanigdlo sulivfit åi- Pat. A/S Grønlandsbanken, angmar- neKarpoK julip autdlaricautåne igdlu- ra^ inerdlåme Nungme umiarssuali- Vlwp avKutånitume, Kaemussat 100 ntigssåinitut najutitdlugit. angmaissuvoK Danmarkime ani- ^gausserivit atautsimut sivnissoKarfi- ane sujuligtaissussoK, direktør Jo- nannes Green, tåussuma erssencigsar- abningsfestlighederne deltog også j^ftsamtmand, fhv. landshøvding P. H. Ur|dsteen, der er medlem af bankens bestyrelse. QTiainersiornerme pexatauvortaoK andshøvdingiusimassoK P. H. Lund- een> måna stiftamtmandiussoK. tåuna ln9ausseriviup bestyrelsiane ilaussor- tauvoK. på Grønlandsbanken pilersineKarsi- massoK kalåtdlit inuiait ineriartupi- loKissut ikiorserniardlugit. nangigpor- dlo: Bikuben autdlarnéncårtuvoK. su- leKatit taimailiornerat nersortariaicar- tiparput måssa Kångerniutagssatut er- Karsautigalugit usorilånguaraluardlu- git, manale anguniartariaKalerpoK i- kingutingnersumik suleKatigingnig- ssaK inoKatigingnut iluaKutaussugssa- mik. tamanut iluanutigssaK landshøvding N. O. Christensenip o- Kalungnermine taivå nålagauvfiup taorsigagssarsisitsissarfé igdlutårniar- nermut inutigssarsiutitårniarnermut- dlo, autdlarnåumut namaginartutut i- ssigineKarsimagaluartut måna taimåi- kungnaersimassut, sordlo ajornarsi- mavdlune pigerigkat ingerdlånigsså- nut aningaussanik atorniarnigssaK. taimaingmat aningausserivik tåssau- nerarpå boligstøttimut erhvervsstøtti- mutdlo tapertagssaK, OKarpordlo nå- lagauvfiup atorniartarfé issigissaria- Kalersugssaussut Danmarkip ilaine avdlane ineriartortitsiniardlune taper- sissarfigtut. landsrådip sujuligtaissuata tugdlia, viceskoleinspektør Peter Heilmann o- KarpoK landsrådip neriutigigå, ani- ngaussanik sulivfit tåuko mardluk, måssa tamarmik Nungmlkaluardlutik, taimåitoK suliniarumårtut kalåtdlit i- nutigssarsiornerånut tamarmut ilua- Kutigssamik. niuvernikut ministereicarfingme af- delingschefiussoK Knud Agbo inuv- dluarKUSsuteKarpoK niuvernikut mini- sterimit Tyge Dahlgaardimit, kommu- nalbestyrelsivdlo sujuligtaissua nalu- naerpoK nuånårutigigine aningausse- riviup najugagssatut Nuk Kinersi- mangmago. „ukiune måkunane Dan- markip uvavtlnut iliornere tamaisa Danmarkimut Kanigdliatdlautitut mi- sigissarpavut, OKarpoK. nålagauvfiup aningausserivigssuata direktøria Frede Sunesen pivdluarKu- ssuteKarpoK, aningausserivigtåvdlo be- styrelsiane sujuligtaissoK, Nungme su- livfigssup pissortå Martin Nedergaard, (Kilp. 3-me nangisooK) rettelsen af fjernsyn i Godthåb ikke direkte var rettet imod de grønlandske bestræbelser, men måtte ses i sam- menhæng med de planer, private kred- se i Danmark arbejder med. Disse planer går ud på at tilbyde danske fjernseere en lang række udenlandske tv-programmer ved hjælp af et lands- omfattende kabelnet. Samtidig mener Kulturministeriet, at en tilladelse til private tv-udsendel- ser via kabel i Grønland ville gøre det muligt at omgå forbudet mod reklame- fjernsyn i Danmark. GIVER IKKE OP ENDNU „Vi giver ikke op endnu", erklærer radioforhandler Ole Winstedt. „Offi- cielt har vi endnu ikke hørt fra Kul- turministeriet, men når vi har modta- get afslaget, vil vi bede vor sagfører i Danmark om at søge en koncession på tre år til at udsende fjernsyn over et kabelkredsløb. Jeg kan ikke tro, at man vil skære os over én kam med danske forretningsfolk, der vil tjene penge på reklamefjernsyn". „I hvert fald haster det åbenbart med at etablere dansk fjernsyn i Grønland — enten et statsligt, hvilket nok har lange udsigter, eller et privat som det, vi ønsker at oprette. TV via kabel ville kunne oprettes i de fleste byer. TO TV-APPARATER TIL HVER? Hvis vi ikke får dansk fjernsyn, vil canadierne komme os i forkøbet. I Canada er der planer om tv-udsendel- ser til de arktiske territorier via en satellit. Det oplyses, at disse planer uil bliue virkeliggjort om to år. Udsen- delser via en satellit vil også kunne modtages på den grønlandske vestkyst, og det vil sandsynligvis medføre, at flere og flere vil købe fjernsynsappa- rater for at kunne følge udsendelserne. Og der er den hage ved det, at de tv-apparater, der kan modtage cana- disk fjernsyn, ikke kan modtage dansk fjernsyn og omvendt, fordi der benyt- tes forskellige tekniske systemer. Det vil sige, at et dansk fjernsyn i Grøn- land — når det så omsider etableres — i dobbelt forstand vil have en alvorlig konkurent at slås med. De færreste seere vil nok købe tv-apparat nr. 2 for også at kunne se dansk fjernsyn. OTTE TIMER OM UGEN „Hvor stor er Deres forening"? „Foreningen „Godthåb lukkede tele- net" har otte medlemmer. Vi holder (Fortsættes side 3). Nationalbankdirektør Frede Sunesen overrakte Grønlandsbanken et gammelt stik af Børsen og den gamle National- bankbygning fra før 1870 „som et sym- bol på forbindelsen mellem de to ban- ker. nålagauvfiup aningausserivigssuata di- rektøria Frede Sunesen Grønlandsban- kimut tunfssuteKartoK åssiliatorKamik nålagauvfiup aningausseriviata 1870 su- jorKutdlugo igdlQtigisimassåta åssinga- nik, aningausserivit tåuko mardluk ing- mingnut atåssuteKarnerånik takussutig- ssamik. Grønlandsbanken når hele Grønland Omfattende samarbejde med KGH. — Bolig- og erhvervsstøtteordningen bliver almindelig egnsudviklingsordning. Den første bank og det andet pengeinstitut i Grønland, A/S Grønlandsbanken, blev dbnet den 1. juli i en nyopført etplansbygning ved Skibshavnsvejen i Godt- håb under overværelse af omkring 100 gæster. Den officielle åbning blev foretaget af formanden for Danske Bankers Fæl- lesrepræsentation, direktør Johannes Green, der understregede, at Grøn- landsbanken er blevet oprettet for at yde et bidrag til den eksplosive udvik- ling i det grønlandske samfund. „Bi- kuben" var kommet først, hvilket man måtte bøje sig for i faglig respekt og konkurrencemæssig misundelse, men nu måtte man stræbe efter et venska- beligt samarbejde til gavn for samfun- det, udtalte han. Landshøvding N. O. Christensen er- klærede, at statens bolig- og erhvervs- støtteordning i sin tid havde virket til- fredsstillende, men nu ikke længere var i stand til at honorere tidens krav. F. eks. var det ikke muligt at opnå driftslån. Banken måtte derfor betrag- tes som et nødvendigt supplement til bolig- og erhvervsstøtteordningen, der nu mere og mere ville få karakter af en almindelig dansk egnsudviklings- ordning. Landsrådets næstformand, vicesko- leinspektør Peter Heilmann, udtalte landsrådets håb om, at de to penge- institutter ville virke til gavn for hele det grønlandske erhvervsliv, selv om de lå i Godthåb. Afdelingschef i Handelsministeriet, Knud Agbo, overbragte en hilsen fra handels- og markedsminister Tyge Dahlgaard, og kommunalbestyrelses- formand Rasmus Berthelsen udtrykte sin glæde over, at banken havde valgt Godthåb som hjemsted. „Vi knyttes nærmere til Danmark af alt det, Dan- mark gør for os i disse år", erklærede (Fortsættes side 3). Canada-Danmarkimitdlunit tj ernsyneKalisanerpugut ? Nungme privatimik fjernsynilinigssamik pilerssårut inatsisito- KaK tungavigalugo kulturikut ministereKarfiup itigartitsissuti- gigå. åipåguago nunavtine issigingnårneKarsinaulisassut Cana- tlame f jernsynikut autdlakåtitat måna ilimanarsivoK canadamiut fjernsynikut autdlakåtitait Kalåtdlit-nunane takunetcarslnaulisassut navdlunåt måne fjernsyneKartitsilernigssåt sujorKutena- lugo. ukiut mardluk Kångiugpata Kåumataussat iluanutigalugit f jernsynikut aut- dlakåtitsissoKartalersugssauvoK Canadap issigtortainut, påsisimangnigtutdlo isumaicarput autdlakåtitat tåuko åma nunavta kitåne tiguneuarsinåusassut. su- lile sknsusajcaoK nålagauvfiup måne fjernsyneKalersitsinigssånut, Nungmilo prtuatimik autdlakåtitsissarnigssamik pilerssårutaugaluit akerdlilerneKarsimå- put taimailiornigssaK inatsisinik uniuinertut kulturikut ministereKarfingmit OKautigineKarsimangmat. radioerniaK Ole Winstedt sujuler- ssortigalugo nungmiut ardlaKartut 1965-imitdle sulissutigisimavåt igdlo- Karfingme tåssane fjernsyneKalersitsi- nigssax. avKuteKångitsumik nagsitsi- ssarnigssamik KinuteKaraluaramik iti- gartineKaramik sulissutigilersimavåt avKusigkamik atåssusinigssaK ilau- ssortåinarnut tiingassumik. ersinerup pissutå kulturikutdle ministereKarfiup isu- må maligdlugo taimailiornigssaK inat- sisinik uniuinerussugssauvoK tele- gramertarneK pivdlugo inatsit 1897- imingånérsoK maligdlugo. inatsisime tåssane taineKarpoK ledninge atauseK inuit Kulit atorsimagpåssuk, kikunut tamanut tungatineKartutut issigissa- riaKartoK, taimaingmatdlo ingmikut akuerssissumik piniartoKartariaKar- dlune. agdlagkat telegramertarnerdlo pivdlugit inatsit måne atulerpoK 1960-ime, tåssa agdlagkat telegramit- dlo issertuneKarnerisa isumangnait- dlisagaunigssåt pivdlugo. kulturikut ministereKarfiup itigar- titsissutå atautsimissutigineKarsima- vok radiostyrelsime, tamatumane nav- suiauteKardlune landshøvding N. O. Christensen, ministereKarfiup isumå pivdlugo. OKarpoK Nungme privatimik fjernsyniliorniarnermut kulturikut mi- nistereKarfiup akerdliunera måne nor- Kainiarnermut tungångitsoK, Dan- markimile privatimik autdlarninigssa- mik pilerssårutaussut angnerussumik pineKartut, tåssame Danmarkime pri- vatit pilerssårutigilersimangmåssuk nuname avdlamiut fjernsynikut aut- dlakåtitagainik Danmark tamåkerdlu- go autdlakåtitsissalernigssaK ledningi- tigut atåssusigkanik. kulturikut mini- (Kup. 3-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.