Atuagagdliutit - 20.03.1970, Blaðsíða 4

Massiv modstand mod indførelse
af grønlandsk indkomstbeskatning
Spørgsmål som grundlaget for indkomstbeskatning, skat og fødested,
ligestilling, skat og selvstændige erhvervsdrivende, folkeafstemning, bog-
føringspligt, m. m. var til debat på Grønlands Radios og fritidsudvalget i
Godthåb’s skattemøde i Godthåb.
En massiv modstand mod indkomstskat mødte politikere og embeds-
mand på Grønlands Radios og det godthåbske fritidsudvalgs skatte-
møde i Godthåb forsamlingshus forleden. Ifølge radioavisens referater
af lignende skattemøder rundt på kysten har den samme holdning stort
set været gældende i de fleste øvrige byer. Indvendingerne mod
indkomstskat koncentrerede sig om det forhold, at man ikke
mente, at de grønlandske lønmodtagere praktisk var modne til at yde
skat af indkomst. Man mente, at fødestedskriteriet måtte afskaffes for
at give gyldigt grundlag for en sammenligning mellem skatteforhol-
dene i Grønland og i Danmark. Flere henviste til, at fødestedskriteriet
i sin tid blev forsvaret netop med det forhold, at man i Danmark be-
talte skat, mens man i Grønland ikke ydede særlig meget til investe-
ringerne i det grønlandske samfund.
Politikerne — især landsrådsfor-
mand Erling Høegh — gik imod
indvendingen med forsikringen
om, at de grønlandske skatte-
ydere kommer til at svare skat
efter evne og ikke bliver fra-
taget eksistensmulighederne. Folk
under fødestedskriteriet vil blive
sat i skat efter, hvad de .reelt
modtager i løn.
Aftenens første indlæg kom fra
mødreklubben i Godthåb. Klub-
bens medlemmer havde sendt
skatteeksperterne to spørgsmål,
nemlig 1) om man fandt det rime-
ligt at kræve yderligere skat i
Grønland, når leveomkostninger-
ne er så høje, og 2) om man fandt
det rimeligt, at kræve skat, når
man i forvejen svarede ret høje
skatter i forhold til de varer,
man købte.
Fuldmægtig J. Kronborg sva-
rede, at der gennem skattebe-
itænkningen går en rød tråd, som
tydeligt giver udtryk for, at skat-
ten skal betales efter evne. —
Kun de, som er i stand til at klare
deres forpligtelser, skal med,
sagde Kronborg. — Skatten vil
så bl. a. blive brugt til at yde
støtte til de dårligt stillede i
samfundet, som har vanskeligt
ved at klare de nødvendige leve-
omkostninger.
Med hensyn til afgifterne sagde
Kronborg, at der kun er afgift
på de såkaldte luksusvarer, mens
nødvendighedsartikler i flere til-
fælde nyder ret store tilskud.
GRUNDLAGET
Journalist UvdloridnguaK Kristi-
ansen spurgte, om det kan betale
sig at indføre skatter i Grønland
og om man har foretaget tilbunds-
gående indkomstundersøgelser.
Fuldmægtig Kronborg svarede,
at det godt kan betale sig at ind-
føre skat. Omkostningerne af det
påtænkte skatteapparat forventes
at blive to-tre miil. kroner om
året, og alt efter hvor høj skatte-
procenten bliver, vil man få 14-
30-50 miil. kr. ind.
— Egentlige indkomstundersø-
gelser har man ikke foretaget,
sagde Kronborg, — men arbejds-
gruppen har gjort et skøn over
indkomstfordelingen, og deraf ved
man, at et fradrag på 10.000 kro-
ner vil give ca. 10.000 skatteydere.
SKAT OG FØDESTED
Kombest.medlem Thomas Ber-
thel: — Helt til 1967 har pojilj-
kerne sagt, a:t det ikke kan betal.;
sig at indføre indkomstbeskat-
ning i Grønland. Derfor undr.;:
landsrådets skattepjece mig, når
den sådan agiterer for indførelse
af indkomstbeskatning.
— Inden indførelse af ind-
komstbeskatning, sagde Thomas
Berthels, — må man afskaffe de
love og kriterier, som adskiller
de to befolkningsgrupper i Grøn-
land. Inuit-partiets politik har
åbenbart været rigtig, idet par-
tiet har holdt på, at ind
til fødestedskriteriet bliver af-
skaffet, er indførelse af ind-
komstbeskatning urimelig i for-
hold til, at kriteriet i sin tid blev
forsvaret med, at man ikke hav-
de indkomstbeskatning i Grøn-
land. Fødestedskriteriet bør af-
skaffes for såvel voksne, gamle
og unge, som børn. Vi har ofte
været forsøgskaniner i Grøn-
land. fordi kun lidt har været
rigtigt gennemtænkt. Det vil vi
ikke være mere. Vi vil behand-
les som danske statsborgere i
denne sag. Afskaf fødestedskrite-
riet først og lad os så få et skat-
teforslag. Læg spørgsmålet ud til
folkeafstemning.
Og for at stille et spørgsmål:
Når skatten skal indføres, er det
ikke meningen, at lønnen skal
sættes op, for så bortfalder hele
meningen med skatten, siger pje-
cen. Men hvem skal afgøre det,
grønlandsministeren eller folke-
tinget. Når man har sagt det med,
at lønningerne skal gå op, be-
tyder'det så, at prisforhandlin-
gerne for KNAPP og GAS bliver
standset? Skal udsendte på kort-
varige kontrakter betale skat bå-
de her og der, og skal udsendte,
som bor her i mere end to år
heller ikke have lønstigninger?
Det kan nok ikke gennemføres
overfor deres stærke organisatio-
ner!
Erling Høegh svarede Thomas
Berthels, at man ikke laver no-
get lønstop. Hele situationen om-
kring lønforhandlinger og lønnin-
ger i det hele taget fortsætter
som nu. Det bliver der ikke rørt
ved. — Udsendte, sagde lands-
rådsformanden, — skal betale
skat i den tid, de er her, bortset
fra, hvis de betaler skat til Dan-
mark. De kan naturligvis ikke
betale begge steder.
Med hensyn til spørgsmålet om
fødestedskriteriet svarede Erling
Høegh, at skatten vurderes efter
lønnen uanset man er ramt af
fødestedskriteriet eller ej.
BANGE FOR LIGESTILLING
Telegrafist Johannes Lund men-
te, at landsrådet er bange for
spørgsmålet om ligestilling. —
Man siger ligestillingen er for
dyr, sagde han. — Og i ministe-
riet siger man, at der ikke kan
gøres noget ved ligestillingen før
landsrådet har taget initiativ i
sagen. Men landsrådet har ikke
jagt et ord. I sin tid foreslog
Eske Brun i G-60 ligestilling,
men vandt ikke tilslutning fra
nogle sider.
Man bør tage standpunkt til
ligestilling nu. Ellers bliver grøn-
lænderne ved med at være sløve,
at være tilskuere til udviklingen.
Det hjælper ikke, at man har
den mest rivende tekniske ud-
vikling i verden, hvis man ikke
på andre områder — også det
lønmæssige — kommer med, sag-
de Johannes Lund.
Taleren sluttede med at fore-
slå nedsat et „Grønlandsudvalg
af 1970“, „så man kan rette de
sidste forspildte 10 år“.
SKAT DRÆBER
FRIERHVERVERNE
Kommunalbestyrelsesmedlem
Peter Thårup Høegh tilsluttede
sig Johannes Lunds opfordring
om at nedsætte et G-70. Høegh
var mod indførelse af indkomst-
beskatning på nuværende tids-
punkt og var endvidere imod, at
kun få skal betale skat.
— De mennesker, som lands-
rådsformanden nævner har væ-
ret med til at tjene gode penge,
sagde Høegh, — har været med
til at ødelægge mange gode for-
hold i Grønland. Den udvikling,
de har været skyld i, har bragt
megen forvirring, og prisudvik-
lingen er gået unaturligt hurtigt.
Priserne er frygtelig høje, og
mange almindelige borgere i det
grønlandske samfund vil være
ude af stand til at betale skat.
Det siges, der er mange ind-
tjeningsmuligheder i udviklings-
byerne, og det er måske også
rigtigt, men af flere forskellige
grunde er vi ikke i stand til at
udnytte disse muligheder. For at
folk skal betale indkomstskat, må
de have en chance for at tjene
penge.
Vi bor i et udviklingsland, hvor
der eksisterer to lønningssyste-
mer. Heraf er det ene alt for
lavt. Hvor stor er forskellen på
dansk løn i Danmark og grøn-
landsk løn i Grønland. Differen-
cen må vel betragtes som en form
for skat? (Spørgsmålet blev ikke
besvaret — red.).
Vi er alle klar over, a;t vort
samfund er interesseret i at
skabe erhvervsmuligheder. Ind-
komstbeskatning vil begrænse
interessen for selvstændig er-
hvervsvirksomhed, og det kan
næppe være meningen.
Flere andre mødedeltagere var
interesserede i at vide, hvordan
indstillingen var til en folkeaf-
stemning om skattespørgsmålet.
Mødet havde blandt andet mod-
taget to telegrammer, det ene fra
Ado Lynge, Egedesminde, og det
andet fra Jonathan Motzfeldt,
Julianehåb. Begge spurgte om der
bliver foretaget folkeafstemning
om indførelse af indkomstbeskat-
ning.
INGEN FOLKEAFSTEMNING
Fuldmægtig Sander Henningsen,
Landshøvdingeembedet, oplyste
til spørgsmålet om folkeafstem-
ning, at grundloven siger, at af-
gørelse af spørgsmål om skatter
og traktatmæssige forhold ikke
kan sendes til forpligtende fol-
keafstemning. Det vil sige, at
en folkeafstemning ikke kan be-
stemme, om indkomstskatter skal
indføres eller ej. — Derimod kan
der blive tale om en vejledende
folkeafstemning, som kan orien-
tere landsråd og folketing om
stemningen.
— Reglen eksisterer, sagde
Sander Henningsen, fordi man
betragter det som givet i den
overvejende del af verden, at
vælgerne ville nedstemme skat-
terne.
Erling Høegh svarede Johannes
Lund, at det undrede ham, — at
man kunne tro, at landsrådet er
bange for at tale om ligestillings-
situationen, at han mener, vi
ikke vil arbejde med problema-
tikken omkring fødestedskriteriet.
Det vil blive drøftet i den fore-
stående landsrådssamling, men
ikke i relation til skattespørgs-
målet.
SLØJT MED
BOGFØRINGSPLIGTEN
Hotelejer 'Knud Rasmussen: —
I et svar på et angreb fra Kaj
Narup svarede Erling Høegh for
nogen tid siden i radioen, at de
private næringsdrivende kommer
til at betale skat efter indkomst-
beskatningens indførelse. Jeg vil
gerne spørge, om det specielt er
denne gruppe blandt Grønlands
befolkning, man ønsker at be-
skatte?
— Ved landsrådet i øvrigt,
hvordan det står til med bog-
føringspligten, fortsatte Knud
Rasmussen. — Meget få har regn-
skaber, som kan godkendes af
skattemyndighederne. Ved ind-
førelse af indkomstbeskatningen
vil man få en hel ny gruppe af
lovovertrædere frem for dom-
stolene. Det er uheldigt i sig selv,
og rent praktisk betyder det en
ekstra belastning for vort i for-
vejen stærkt belastede politi- og
retsvæsen.
Kan man endvidere forlange,
at de erhvervsdrivende, som i
forvejen har en meget lang ar-
bejdsdag, foruden skal pålægges
ekstra byrder med hensyn til
regnskabsføring fil fordel for
skatten.
Erling Høegh svarede Knud
Rasmussen, at der ikke er tale
om en speciel eller flere specielle
befolkningsgrupper, som skal
„rammes" af skatten. Med hen-
syn til bogføringspligten, foreta-
ger landsrådet ikke nogen form
for kontrol og kan heller ikke
gøre det. Men landshøvdingen har
to gange udsendt påmindelser om
bogføringspligten, som jo alle-
rede er en kendsgering i dag og
har været det længe. Derfor bli-
ver der ikke flere lovovertræ-
dere af, at man indfører ind-
komstbeskatning. Bogføringsplig-
ten er en realitet alligevel.
Mødet fortsatte med mange
spørgsmål og svar af lignende
og anden art.
Den brede opfattelse af hold-
ningen til indkomstbeskatning
var modstand på nuværende tids-
punkt.. Kun få mener, det grøn-
landske samfund endnu er mo-
dent til at betale skat.
—den.

Aldrig før har De kunnet købe
sikkerhed med så stor sikkerhed
KONDOM
anfruAAr
Betalingsmåde: Sæt x - TAK!
kontant □ check □
vedi. i frimærker □
efterkrav □ + opkr.gebyr kr. 2.00
CREMEBEHANDLET
Amerikas silketynde,
ultrafølsomme og
mest sikre kondom
Silkeglat cremebehandlet over-
flade garanterer 100% følsom-
hed kombineret m. SENSITIVs
styrke.
SENSITIV er elektronisk kon-
trolleret, fuldautomatisk pakket
^sikkerhed og hygiejne. SEN-
SITIV lubricated er i fiks, flad
handy-pack.
12 stk. kr. 10r
27 stk. kr. 20r
42 stk. kr. 30r
57 stk. kr. 40r
antal stk.
Navn......................
Adresse...................
Postnr................ By..
THE GREENLAND MAIL ORDER CORP.
BOX 530 - 3900 GODTHÅB
4