Atuagagdliutit - 20.03.1970, Blaðsíða 6

Sprogproblemer i Grønland!
Et grønlandsk fjernsyn vil
gavne danskundervisningen
Skal vi have skatter?
Når Mogens Boserup ønsker det
grønlandske sprog skudt i bag-
grunden til fordel for et andet,
som slet ikke behøver være
dansk, skyldes det den kendsger-
ning, at en så lille gruppe men-
nesker på ca. 40.000, som det grøn-
landske folk er, nødvendigvis må
have et sprog udover modersmå-
let for ikke at blive isoleret sprog-
ligt set.
Det synes, set med danske øjne,
at være fornuftigt nok! for netop
vi danske, — og vi er jo immer-
væk en ca. 5 mili., som har fået
indpodet med modermælken, at
nok har vort sprog så smuk en
klang, men det er nu alligevel
ingen skade til med lidt lærdom i
engelsk, fransk, ja sågar tysk; for
ganske vist har vi fornylig været
besat af tyskerne, men undvære
deres sprog kan vi skam ikke. Og
til trods for at svenskerne kon-
stant tæver os i landskampen, har
vi — i hvert fald her i huset —
indset, at svensk er et herligt
sprog. Først lærte vi ord som
„stiruntar" og „lortig", det sidste
grinede vi lidt ad, når det tonede
frem på skærmen, for lidt sjofelt
så det jo ud. Nu skal det lige til-
føjes, at vi hører til de heldige,
der kan tage Sverige på TV.
Tyskland klarer vi ikke, hvilket
vi kun er fornøjede med; for med
dansk, svensk og tysk TV inden
for rækkevidde ville vi aldrig få
lavet noget overhovedet. Det kni-
ber isåmænd nok i øjeblikket,
hvor vi skal nå både dansk og
svensk TV. Da Pippi Langstrømpe
endelig dukkede op i Danmark,
var vi pavestolte af, at vi kunne
forstå en masse af det, for vi
havde smugtrænet via svensker-
nes egen udsendelse om den små
Pippi.
Nu spekulerer vi en del på, om
vi også ville kaste os over russisk,
hvis trusserne var så flinke at lade
deres TV række hertil. Ganske
vist siges russisk at være et
gebrækkeligt sprog, men hvis der
nu var en russisk Ironside, skulle
vi nok blive så nysgerrige, at vi
ville gøre os umage med at forstå,
hvad han havde at sige af spids-
findigheder.
Hvordan med grønlænderne?
Vi danske har stukket vor na-
tionale stolthed i lommen og ind-
set, at dansk alene er en tam
omgang. Uden beklagelse —
tværtimod med stolthed bevæger
vi os på alverdens sprog.
Vi vil gerne have grønlænderne
til at gøre det samme.
Skal de end ikke benytte sig
af russik eller spansk, stilles der
dog krav om, at de i det mindste
skal lære at betjene sig af dansk.
Man går så langt som til at kræve
det grønlandske sprog udraderet.
Nu kan man vel næppe sam-
menligne danskernes brug af
fremmedsprog med grønlænder-
nes forventede brug af dansk.
Først og fremmest har ingen
tvunget os til at opgive vort
sprog. Endnu taler vi dansk ind-
byrdes. Dernæst er vi heller ikke
blevet tvunget til at tale andre
sprog. Men vi er på forskellig vis
blevet motiveret for at bruge
fremmedsprogene. Kontakt med
andre lande, rejser, film og navn-
lig TV har stimuleret trangen til
at få vort sprogområde udvidet;
vi har kort sagt forlængst aner-
kendt, at vi som mindretal ikke
har nok i vort eget sprog.
Hvordan er det i Grønland?
Gives der grønlænderne til-
strækkelig motiv til at lære
dansk?
Ingen grønlænder af i dag er
i tvivl om, at dansk er vejen
frem, og mig bekendt har ingen
grønlænder negligeret den kends-
gerning. Tværtimod. Grønlæn-
derne i små bygder afleverer
deres mindreårige børn til byerne
skolehjem, for at børnene kan få
del i byskolens danske lyksalighe-
der. Grønlandske forældre indvil-
ger i at sende deres 12 år gamle
børn til Danmark fil eet års skole-
gang og derefter følgende uddan-
nelse, der kræver ophold på kost-
skoler. Hvorfor gør de det? Dansk
sprog og dansk uddannelse er mo-
tivet. Senere hen ser forældrene
kun børnene i ferierne. Resultatet
af denne danisering er ofte en
generationskløft, der overstiger
alt, hvad man i Danmark oplever
af den slags.
Det var børnene. Men hvad med
de voksne? Hvor er deres motiv
itil at lære dansk? Tag bygderne
f. eks. Hvorfor i alverden skulle
folk der betjene sig af dansk for
at leve med hinanden i et næsten
lukket grønlandsk samfund. Det
skulle da lige være for at glæde
de par danskere, der med mel-
lemrum dukker op og er fortabte
uden folk.
Skolens danskundervisning skal
nok give resultat på lang sigt. Det
er tydeligt for enhver, der har
boet i Grønland i en årrække.
Men eksperterne har ikke fid at
vente på resultatet. Det skal gå
så pokkers hurtigt med at få lært
dansk, ligesom alt andet i Grøn-
land skal ske i lyntempo til trods
for, at det ikke skorter på advar-
sler fra folk, der kender det grøn-
landske samfund.
Det sidste påfund er, at grøn-
landsk helt skal afskaffes, og der
skal nu doceres for den jævne
grønlænder, iat han hurtigst mu-
ligt må kassere sit sprog og gå
over til at betjene sig af dansk.
Snak dansk eller dø, kunne man
lige så godt sige.
De højituddannede grønlændere
kan indse værdien af at kunne
tale dansk; det har kostet dem
omend ikke blod så sved og tårer
at nå så vidt; de 5 miil. danskere i
Danmark, for hvem der er pre-
stige i at kunne betjene sig af
fremmedsprog, kan også forstå,
hvorfor det er praktisk for grøn-
lænderne at kunne tale det dan-
ske sprog.
Men for den jævne grønlænder
er den løftede pegefinger ingen-
ting.
Jo mere der bliver præket og
doceret om, at han skal lære
dansk, des mere klamrer han sig
til sit grønlandske modersmål,
selv om han i sit sind måske nok
kunne have lyst til at lære dansk,
for han har jo trods alt oplevet
situationer, hvor det havde væ-
ret bekvemt med dobbeltsproget-
heden. Nu kunne udenforstående
jo let fristes til at tro, at der ikke
har været gjort forsøg på at lære
grønlænderne dansk. Det er langt-
fra tilfældet. Men aftenskoleun-
dervisning og radioens danskun-
dervisning har ikke været nok.
Skal grønlænderne virkelig
lære dansk og i et andet tempo
end hidtil, skal der skrappere
midler til.
Radioen kunne anvendes i langt
højere grad endnu, bl. a. ved dan-
ske udsendelser, affattet i et let-
tilgængeligt sprog, så grønlæn-
dere med lidt kendskab fil dansk
ville få fornøjelse af udsendel-
serne.
Men det eneste rigtige ville
være det TV, som man har fabiet
om i årevis, og som stadig ikke
er blevet til noget.
Det er en offentlig hemmelig-
hed, at en af vanskelighederne
ved indførelse af TV er besværet
med at skaffe retten til at låne
bånd fra det danske TV. Eftersom
Grønland er en del af Danmark,
burde grønlænderne som en selv-
følgelig ret have adgang til alt,
hvad der sendes i dansk TV. Na-
turligvis koster det millioner af
kroner at dække Grønland med
TV, men her ville penge for en
gangs skyld være givet godt ud.
For der ville blive resultater,
endda hurtigt.
Grønlænderne ville få hele ver-
den ind i stuen, således som vi
selv har oplevet det i Danmark.
Ønsket om at forstå de dansk-
sprogede udsendelser ville være
det skønneste motiv i verden til
at lære dansk, og selvfølgelig vil
et grønlandsk TV være spækket
med en effektiv, intensiv, morsom
og fiks danskundervisning, sikke
muligheder der er med et pub-
likum, der er det mindst for-
vænte i verden.
Når TV kommer og ikke et mi-
nut før, er der mulighed for, at
der virkelig kommer fart i dansk-
indlæringen i Grønland, og så er
dat ikke som et krav om effektiv
danskindlæring, men et tilbud til
den grønlandske befolkning i håb
om, at den vil forstå værdien af
at have kendskab til andre sprog
end modersmålet.
Kithy Lindstrøm.
Vi grønlændere har fra gammel
tid den skik, at vi stiltiende går
med til, myndighedernes vedtagel-
ser, selv om vi er imod dem. Det
kommer af at vi er bange for
myndighederne. Dat står jo skre-
vet: Thi øvrigheden bærer ikke
sværdet for ingenting.
Men i dag må vi bort fna den
■indstilling. Vi kan ikke fortsat
være bange for myndigheder og
politikere. Selv om disse i ly af
deres „sværd" tysser os ned, må
vi gå imod dem for at få gennem-
ført dette krav:
Grønlænderne skal have løn-
mæssig ligestilling. Hvis det ikke
sker kan vi ikke betale skat.
Hvad går der af vore folke-
valgte? Hvad sagde kandidaterne
i 1967? — Ingen skatter! Hvorfor
vil de nu tilsidesætte vor tillid til
dem? Tror de, at vælgerne er
bange for dem, fordi de nu bæ-
rer „sværd"?
Vi er ikke. bange i dag. Selv om
Legestue i lufthavns-
bygningen
Tak for den tilsendte kopi af
Deres indlæg til Grønlandsposten
vedrørende Deres ønske om en
legestue i lufthavnsbygningen i
Sdr. Strømfjord.
Vi beklager, at vi ikke kan
etablere en sådan efter de ret-
ningslinier, vi af Deres indlæg
fornemmer ønskelige. Hermed er
ikke sagt, at vi ikke forstår de
vanskeligheder, forældre med
børn har under et forlænget op-
hold i Sdr. Strømfjord.
Som det vil være Dem bekendt,
har vi anlagt en udendørs lege-
plads med gynger, vipper og bæn-
ke, og vi har ladet området pla-
nere, således at det også er an-
vendeligt til dyrkning af boldspil.
Dette er selvsagt dog kun anven-
deligt i sommertiden. Af inden-
dørs arrangementer er der afsat
plads og materialer til bordtennis
i to af lokalerne, og bolde m. m.
■kan fremskaffes i receptionen
eller souvenirafdelingen, men vi
kræver, at der føres tilsyn af
voksne under lokalernes anven-
delse. Lufthavnen kan ikke afse
personale til dette formål.
Vi vil tro, at eet af lokalerne i
blok C ved henvendelse til admi-
nistrator vil kunne anvendes til
legestue for mindre børn, såfremt
forældrene selv kan arrangere en
turnus tilsynsordning, uden hvil-
ken sagen ikke kan gennemføres.
Lufthavnsbygningen har tidli-
gere haft en beholdning af lege-
tøj, bøger, puslespil og spillekort
■m. v., der kunne udlånes til de
tilrejsende, men den er lidt efter
lidt forsvundet. Vi må nu hen-
vise til de former for legetøj, der
kan købes i vor butik i Sdr.
Strømfjord f. eks. Legoklodser,
Match box biler, dukker og bø-
ger m. v.
Det rigtige vil vel nok være
selv at medtage beskæftigelses-
materialer, da vi jo umuligt kan
føre sådant til alle aldersklasser.
Med venlig hilsen
Den kgl. grønlandske Handel
Administrationsafdelingen
Jens Fynbo.
man smider sten efter os, må vi
kæmpe for at opnå mere rimelige
indkomster.
Vi kan næppe undgå skatter på
længere sigt. Men først må
spørgsmålet om løn og indkomster
løses. Nu har vi anledning til
debat, og den må munde ud i
folkeafstemning. Vi må og skal
have en folkeafstemning om skat-
ter.
Der er bedre indtjeningsmulig-
heder om sommeren. Men nord *“
for åbentvandsbyerne er det me-
get vanskeligt at finde beskæf-
tigelse om vinteren. Det mærker
man især her i byen. Der er man-
ge arbejdsløse, som skal afdrage
hus og båd. Kan man forlange, at
de skal betale skat i vintermå-
nederne?
Vi skal nok betale skat, når der
er beskæftigelsesmuligheder nok
og vi har opnået samme betaling
for samme arbejde. Det er så
klart, at enhver idiot kan forstå
det.
Lad mig til slut sige:
Vi må .diskutere spørgsmålet om
skatter og forlange, at man ikke
indfører skatter i Grønland, før
lønningerne er steget.
Th. Madsen,
Christianshåb.
------------------------------
Skolebørn
til Danmark
I de senere år har man med held
sendt mange grønlandske børn til
skolegang i Danmark. Den ord-
ning fortsætter uden tvivl i de
kommende år. I de fleste tilfælde
er det staten, der betaler udgif-
terne til skolebørns rejser. Men
endnu er bevillingerne ikke store
nok itil at sende alle børn af sted.
Men forældrene har også i ad-
skillige tilfælde taget initiativet
til skolebørns Danmarksrejser.
Det er mange gange lykkedes at
■sende børn til Danmark på privat
initiativ, takket være samarbejde
mellem forældre og deres bys-
fæller.
Grønlandske børns skolegang i
Danmark har stor værdi. Børn, •
der har haft skolegang i Dan-
mark, har uden tvivl haft stort
udbytte af Danmarksopholdet,
ikke mindst hvad angår tilegnel-
sen af de danske sprog. Det er
gået op for os, at grønlandske
børn i de kommende år ikke kan
undgå at lære det danske sprog.
Hvad med at stifte et fond for
grønlandske børns skolegang i
Danmark? Jeg tror, at det kan
lade sig gøre. I byer og bygder
kan forældre i samarbejde med
■skolen danne en komité, hvis op-
gave er at arrangere indsamlin-
ger til fondet i sommermåneder-
ne. Meningen er ikke, at for-
ældrene ikke mere behøver at
samle penge sammen itil deres
børns skolegang i Danmark. Fon-
dets midler skal anvendes i til-
fælde af, at forældre ikke har
kunnet samle det nødvendige be- *
løb til børns rejser.
Som et eksempel vil jeg nævne,
at forældre i Nanortalik eller
NarssaK har samlet 10.000 kr. til
deres børns skolegang, men
mangler 5.000 kr. Det manglende
beløb ville kunne skaffes fra
„skolefondet".
Der kan uden tvivl skaffes
mange penge i løbet af e,t år, hvis
ideen slår an.
Det var mit forslag. Hvad me-
ner andre?
Dedrik Petersen,
Godthåb.
TRANS -ARCTIC MARINE
EVIN RU DE
SALG — SERVICE — RESERVEDELE —
TILBEHØR — reservedele ekspederes om-
gående — over 6000 dele på lager!
niorKuteKarpugut, iluarsaissarpugut, kingo-
rårtigssamauteKardlutalo. — kingorårtigssat
atortugssatdlo ernlnaK nagsiuneKartarput. —
atortugssat 600 sivneKartut pigåvut.
Trans-arctic marine
Qutdligssat, telegramadr.: TRANSARCO
6