Atuagagdliutit - 03.02.1972, Blaðsíða 3

imåne ånaussiniartarneic
danskit umiarssuautait Kalatdlit-nunata imartaine angalassut
summertik nalunaerutigissåsagåt
agdl. åssil.: Hans Janussen
imåne ånåussiniartarneK sor-
ssungneKartinago Kalåtdlit-nunå-
ne såkutoKarnikut KutdlersaKar-
fiup suliaisa pingårnerssaråt. Ka-
ngilinguane agdlagfit ilåt ånåu-
ssiniartarnermik isumagingnigtut
sulivfiat isersimavfigititdlugo så-
kutut nålagåråt N. Anker Thom-
sen ima OKalugtuarpoK:
— danskit umiarssuautait Ka-
låtdlit-nunåliartartut niuvernikut
ministereKarfiup 1961-ime nalu-
naerutåtigut pei'KuneKarput Ka-
låtdlit-nunåta imartainititdlutik
sumlnertik nalunaerutigissåsagåt.
aulisariutit nunanilo avdlamiut
umiarssuautait nalunaertarnig-
ssamik piumavfigineKångitdlat
sumlnertigdle nalunaerutigissar-
sinauvdlugo. nalunaertartut åssi-
gingitsunut mardlungnut ingmi-
kortineKarsinåuput: sujugdlermik
Danmarkimit Kalåtdlit-nunåliar-
tartut Kalåtdlit-nunånitdlo Dan-
markiliartartut åipagssånigdlo
angatdlatit Kalåtdlit-nunåne si-
nerssortut.
Nunap Isuata erKa
— angatdlatit sinerissamit 250 sø-
milinik ungaslssuseKalerdlutigdlo
sumlnertik uvdlup unuavdlo
ingerdlanerane mardloriardlutik
Kalåtdlit-nunåne såkutoKarnikut
KutdlersaKarfingmut nalunaeruti-
gissalertarpåt — Tuluit-nunåne
nalunaenutaK najorKutaralugo
uvdlo’KerKata sujornagut arKa-
nernut unukutdlo arKanernut.
Nunap Isuata erKånititdlutik, av-
dlorniussat åmukartut kitdlit 40-
ata 50-iatalo akornånititdlutik,
uvdlup unuavdlo ingerdlanerane
sisamariardlutik nalunaertåsåput
— Tuluit-nunåne nalunaenutaK
najorKutaralugo uvdlåkut tatdli-
manut, uvdlo’KerKata sujornagut
arKanernut, uvalikut tatdlimanut
unukutdlo arKanernut.
— umiarssuit sumlnertik nalu-
naerutigissalerångamiko ornita-
mingnut tikinertik nalunaertar-
figssartigdlunit Kångerångamiko
radioKarfingmut Kaningnermut
naggatåmik sumlnertik nalunae-
rutigissåsavåt. umiarssup suml-
nera nalunaeKutaK nalunaerfig-
ssaK erKordlugo tusardliuneKå-
ngigpat radioKarfit umiarssuitdlu-
nit påsiniaivigilertarpavut umiar-
ssuaK tusarfigingitsugarput tu-
sarfigisimaneråt takusimaneråt-
dlunit påsiniardlugo. umiarssuaK
tusarfigineKarsimångigpat taku-
neKarsimångigpatdlunit tuavior-
tumik angatdlatit umiarssup su-
minerminik kingugdlermik nalu-
naerfiata erKånttut tamaisa Kinu-
vigissarpavut KinerdluarKUvdlu-
git. umiarssuaK takuneKarsimag-
Pat tusarfigineKarsimagpatdlunit
tamåna uvavtinut nalunaerutiger-
Kussarparput. taima påsiniaiga-
luardluta umiarssuaK tusarfigine-
Karsimångigpat takuneKarsimå-
ngigpatdlunit ujardlerneK aut-
dlartitarparput.
— umiarssuit sumlnere tamati-
gordluinangajak nalunaerutigine-
Kartarput, pingårtumik KGH-p
pigissaisa åtarlugaisalo Kalåtdlit-
nunåliartuartut. radiukutdle nå-
laorniarneK ajornarsititdlugo umi-
arssuit sumlssusinik nalunaerulit
radioKarfit Kalåtdlit-nunåne så-
kutoKarfit Kutdlersånut nagsiu-
niarnere ajornartorsiutigilertar-
Pait. radiukut nålaorniarneK ajor-
nakusortitdlugo radioKarfit sivi-
kitsuararssuarmik atåssutcKarfi-
gisinaussarpavut, radioKarfitdlo
umiarssuit suminermingnik nalu-
naerutait tamåkerdlugit nagsiusi-
nåungikaluarångatigigdlunit umi-
arssuit sordlit suminarmingnik
nalunaersimassut oKalugtuarisi-
naussarpait. taimåikångat påsi-
ssai-parput umiarssuit årdlerinå-
ngitsut.
piarersimajuartut
— ujardlernigssaK piarérsimavfi-
giuartarparput — silarKigkalua-
rångatdlunit. umiarssuaK umiar-
ssuårKatdlo mardluk aulisarfit
kigdleKarfinut nåkutigdlissutit
tingmissartordlo C-54 ujardler-
nerme atorsinauvavut. åma Ka-
låtdlit-nunåne tingmissartortitse-
Katigit polititdlo suleKatigivdluar-
pavut tingmissartutait angatdla-
taitdlo navianartorsiortoKartitdlu-
go atorsinauvdlugit.
angatdlat angingitsoK Esbjergi-
liartoK ukiarme ujarneKarpoK.
angatdlat sinerissamit 250 sømilit
sivnerdlugit ungasissuseKalermat
inugtaisa naggåmérdlutik sumi-
nermingnik nalunaernigssartik
puigorsimavåt. — radioKarfit umi-
arssuarmut Kaningnerussut aju-
nålersut nalunaerfigissartagåtigut
umiarssup ujagkavta inuinik OKa-
loKateKartiniaraluaravtigik aki-
ssoKångingmat ujardlernigssaK
piarérsalerparput, såkutut nåla-
gåråt Thomsen OKarpoK nangig-
dlunilo: — aKaguane tingmissar-
toK C-54 umiarssup sumivfingmi-
nik kingugdlermik nalunaerfianut
autdlartiparput, tingmissartordlo
umiarssup nålagåta ingerdlavigi-
niagkamisut nalunaerutigisimasså
atuardlugo ujardlilerpoK, umiar-
Grønlands Kommandos primære
opgave i fredstid er sørednings-
tjenesten. „Nervecentret" for den-
ne tjeneste i Grønnedal kaldes
„Operationsrummet". Om søred-
ningstjenesten fortæller sekond-
løjtnant N. Anker Thomsen føl-
gende:
— Danske skibe, der besejler
Grønland er af Handelsministe-
riets bekendtgørelse af 1961 på-
lagt meldepligt under sejlads på
farvandene heroppe. Fiskeskibe
og udenlandske skibe er undtaget
af denne regel, men kan benytte
meldesystemet. Meldesystemet er
opdelt i to dele: For det første
for større skibe, der sejler mel-
lem Danmark og Grønland, og fol-
det andet for skibe, der sejler
kystfart heroppe.
KAP FARVEL-OMRÅDET
— Såsnart skibene befinder sig
indenfor en afstand på 250 sø-
mil af kysten, begynder de at
rapportere deres position til
Grønlands Kommando to gange
i døgnet — kl. 11 og 23 GMT.
I Kap Farvel-området, mellem 40
og 50 vestlige længdegrader skal
de afgive melding fire gange i
døgnet — kl. 5, 11, 17 og 23 GMT.
— Er skibene begyndt at melde
deres positioner, skal de fort-
sætte med meldingerne indtil de
ankommer til bestemmelsesstedet
eller giver deres sidste melding
til den nærmeste station, når de
har passeret området, hvor de har
meldepligt. Når en melding ikke
er indløbet til tiden, begynder vi
at spørge andre stationer eller
skibe, om de har hørt noget fra
det pågældende skib. Giver denne
efterlysning intet resultat, sender
vi et ilsignal, hvor vi anmoder
ssuaK nanineKarpoK, tingmissar-
tordle umiarssuarmik Kulanging-
mat tårseréKingmat ersserKivig-
sumik takuneK ajornaKaoK umiar-
ssuaK ilumut ujarneKartunersoK.
radiukut KåumartitseKåtardlunilo
(Kingortåumik) umiarssuaK atå-
ssuteKarfiginiarneKaraluarpoK, a-
kissoKångilardle.
umiarssuit ardlagdlit ujarne-
Kartup sumivfiata encånltut ki-
nuvigineKarput KinerdluarKuv-
dlugit, amerikamiutdlo tingmi-
ssartuat Keflavikimit autdlariåi-
nauvdlune piarérsimatineKarpoK.
Kalåtdlit-nunåne såkutoKarnikut
KutdlersaKarfiup niuvernikut mi-
nistereKarfik pisimassumik ilisi-
matisimavå, ministereKarfingmit-
dlo aulajangerneKåsaoK umiar-
ssuarmik pigingnigtut akilisine-
Kåsanersut.
umiarssuit (angatdlatitdlo av-
dlat) Kalåtdlit-nunåne sinerssor-
tut, autdlarfingmingne radioKar-
fingmut nalunaertarput, tikivfini-
lo radioKarfit angatdlatit tikiniar-
figtik erKordlugo tikisimanersut
misigssortarpåt. Kalåtdlit-nunåt
ingmikortunut Kulingiluanut av-
gorneKarsimavoK, ingmikortume
atautsime radioKarfit angnersså-
nit påsiniarneKartardlune angat-
dlatit isumagissamingnltut piv-
figssaK tikiniarfigtik erKordlugo
tikisimanersut. angatdlatit tikini-
arfigtik erKordlugo tikingikånga-
ta Kalåtdlit-nunåne såkutoKarni-
kut KutdlersaKarfik nalunaerfigi-
neKartarpoK. angatdlatit Kalåt-
dlit-nunåne sinerssortut ujarne-
Kartut amerdlanerit politinit ujar-
neKartarput.
skibsfarten i Grønland om at
holde et godt udkig i det områ-
de, hvor skibet befandt sig, da vi
fik den sidste positionsmelding.
Hvis nogen har set eller hørt
fra vedkommende skib, beder vi
om at rapportere det til os. Giver
ilsignalet ikke et positivt resul-
tat, starter vi en eftersøgning.
— Skibene er flinke til at melde
deres positioner, især KGH’s egne
og chartrede skibe, som sejler fast
heroppe. Men under black out-
situationer har radiostationerne
svært ved at videresende posi-
tionsmeldinger til Grønlands
Kommando. Vi har under black
out som regel forbindelse med
stationerne i ganske korte perio-
der, og selv om de ikke kan sende
hele meldinger, kan de fortælle,
at de ligger inde med positioner
for de og de skibe. Så er vi klar
over, at skibene er i god behold.
ALTID FORBEREDT
— Vi er altid forberedt på efter-
søgninger, selv i godt vejr. Et in-
spektionsskib, to inspektionskut-
tere og et C-54 fly står til vores
rådighed. Desuden arbejder vi
meget snævert sammen med
Grønlandsfly og politiet. I en
nødsituation kan vi også få de-
res materiel stillet til vor rådig-
hed.
Et mindre skib, der var på vej
til Esbjerg, var blevet eftersøgt
sidste efterår. Skibets besætning
glemte at sende deres sidste mel-
ding, da de befandt sig 250 sømil
fra kysten. — Da vi havde for-
søgt at komme i forbindelse med
skibet over kyststationer — det
havde større chancer for at høre
over nødfrekvensen — begyndte
vi at forberede en eftersøgning,
Søredningstjenesten
Danske skibe har meldepligt i de grønlandske farvande.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN

Positionerne på alle skibe, der har meldepligt under sejlads i de grøn-
landske farvande, bliver registreret på et kort i „Operationsrummet" i
Grønnedal. På kortet er 40 og 50 vestlige længdegrader markeret med
tykke, røde streger.
umiarssuit Kalåtdlit-nunåta imartainititdlutik suminermingnik nalunaer-
tartugssaussut sumlnerat Kangilinguane nalunaerssorneKartarpoK. nunap
åssingane avdlorniussat åmukartut kitdlit 40-at 50-iatdlo augpalugtumik,
siligtumik titarneKarsimåput umiarssuit tamånltut nåkutigivdluarneKarne-
rungmata.
sagde sekondløjtnant Thomsen og
fortsatte: — Næste dag afsendte
vi C-54 flyet ud til den position,
skibet havde opgivet sidst, og
flyet begyndte at lede efter ski-
bet i den retning, som skipperen
havde opgivet af følge. Skibet
blev fundet, men da flyet nåede
frem, var det imidlertid blevet
så mørkt, at det var umuligt med
sikkerhed at se, at det var det
eftersøgte skib. Ethvert forsøg
på at komme i forbindelse med
skibet pr. radio og ved lyssigna-
lering gav intet resultat.
Flere skibe i området blev un-
derrettet om at holde udkig, og
en amerikansk flyvemaskine var
klar til at starte fra Keflavik.
Grønlands Kommando har under-
rettet Handelsministeriet om til-
fældet. Det er Handelsministeriet,
der afgør, om rederiet skal be-
tale bøde.
Skibe, der sejler på kystfart i
Grønland, melder til radiostatio-
ner på afgangsstederne, og ra-
diostationerne på ankomststeder-
ne kontroller, om skibene ankom-
mer til forventede tidspunkter.
Grønland er opdelt i ni områder,
hvor en stor kystradiostation kon-
trollerer, om skibene i området
er ankommet til de forventede
tidspunkter. Udebliver skibene,
bliver Grønlands Kommando un-
derrettet. De fleste eftersøgnin-
ger på skibe, der sejler på kyst-
fart, bliver foretaget af politiet.
Bo til 1/2 pris
på ugebasis
Centralt i City
enk. værelse kr. 200,-
dobb. værelse kr. 325,-
incl. morgenkaffe
og alle afgifter
HOTEL PHØNIX
(01) 11 78 78
St. Kongensgade 79,
1264 Kbh. K
Balance pr. 31. december 1971
Debet:
Kassebeholdning ......................
Indenlandske banker og sparekasser
Indenlandske banker og sparekasser, kred:
I) Fremmed mønt og veksler på udlandet
Indenlandske obligationer og aktier
Indenlandske veksler .................
Kontokurant, indenlandsk regning .....
Forskellige debitorer ................
Garantier .............................
Faste ejendomme .......................
Inventar og boksanlæg .................
Kuponer, børs- og stempelmærker ......
Omkostninger ..........................
I) Mellemværende med udlandet kr. 756.148,67.
Kredit:
1.270.046,38 32.587.366,45
.. kr.
n kr. 0,00
.. kr. 756.148,67
18.149.487,34
126.650,00
24.299.710,51
291.952,13
6.157.909,00
1.600.433,48
164.165,15
2.376,50
1.430.739,74
kr. 86.836.985,35
4.500.000,00
35.000,00
100.000,00
67.229,71
21.388.884,87
668,51
kr. 12.341.602,13
.. kr. 21.217.327,87
kr. 241.960,81
6.157.909,00
18.256.807,05
.. kl*. 2.529.595,40
kr. 86.836.985,35
+) Mellemværende med udlandet kr. 5.492,10.
Grønlandsbanken A/<
3