Atuagagdliutit - 17.08.1972, Qupperneq 3

QKauseKaut:
EF-mik nåmagtumik ilisimassaKarneK
- påsivdlugulo
kalåtdlit inuit nåmagtumik påsingnigdlutik inuit taisinigssåne KanoK isu-
maKarnigssamingnut tungavigssakångitdlat.
agdl.: JENS BRØNDEN
Per Hækkerup Morten Langelo
pivdlugo agssortunermingne
atauseK kussanavingmik isuma-
Katigissutigåt: påsisitsiniarsima-
neK nåmaKissoK inuit taisisinig-
ssanut. Morten Lange OKarpoK
aitsåt danskit nålagkersuinikut
aulajangigagssamut aperKumut
taima angnertutigissumik påsisi-
ntassaKardlutik aulajanglsassut.
borten Lange OKarportaoK, måna
‘l'simassat amigarineKarpata inuit
laisinigssånut tungavigssatut, tau-
Va Danmarkime sukutdlunit su-
Halunit pivdlugo taisineKartariae-
rusimåsassoK.
Morten Lange OKarpoK Kalåt-
dlit-nunåne åma taimaigunartoK.
tamatumane Morten Lange Per
Hækkerupilo kukuput.
Kalåtdlime-nunåt Danmarkip ila-
S'galuarpå — pissutsitdle ardla-
KaKissut avdlauvdlutik — taimåi-
fordlime ilauvoK. nunap ilå tåuna
'sumaKarfigineKarpoK taisisassoK
aautsorssutigalugo Danmark a-
Mutsimut issigalugo iluaKUtaune-
russugssamik.
erKungilaK inuit taimatut påsi-
Oeråt nåmagsisinauneråtdlo isu-
J^aKarnigssaK. KanoK ilivdlutik
kalåtdlit taisissartut, Danmarkime
Wssutsinik Kalåtdlit-nunane ta-
Mtssåinarmikut ilisimassagdlit,
danmarkip sujunigsså pitsaune-
russoK ilisimåsavåt? KanoK Kiner-
^ssartut ugtortarniarsinauvåt
Danmark nunanut niuveKatiging-
nut ilångukune Kanos ingerdlaju-
HoårnersoK kingunerilo KanoK iku-
"^arnersut Europa silarssuardlu-
0:16 avatimingnitoK taima påsisi-
^assaKarfigenralårtigalugo, ag-
aiat danskit påsissutigssarpag-
Ssuarnik EF pivdlugo tigoriåinar-
n*k pigssanaraluardlutik agdlåt
SaPerpata?
KanoK ilivdlutik kalåtdlit taisi-
s®ut Kavdlunåtut erKarsaleriatå-
SaPat taima åssigtngitsigaluta er-
karsartarnerputdlo ingmingnut
aima ilisimåringitsigalugo?
aperKut tåssanitoK pingårtoK
assa kalåleK Kavdlunåtut naut-
s°rssuneKarsinåungingmat niuve-
^atigit pivdlugit taisinigssame.
lngmikordluinarpordlume niuve-
*atigingnut ilångunigssame kalåt-
Pt sujunigssåt taima nalorninar-
OKartigissoK.
er Hækkerup isumaitdliordlune
°KarpoK, nangmineK isumaKaråi-
,.e akissugssauneK nåmagtumik
‘SUsinaunago danskisut Kinersi-
artutut niuveKatigingnut ilå-
^gunigssamut aulajangéKataunig-
samut, tauva tatigingningnmar-
aiiaKartoK inuit Kinigåinut, tå-
|)S.ame tamåko inuit tatigalugit
a*agkersuinermut Kinersimang-
matigik.
KanoK Per Hækkerup OKarsi-
auva taimatut — tamarmik na-
tUngeréråt, kalåtdlit Kinersissar-
Ulsa kisimik pinatik, Europame
d|UveKatigingnut ilångunigssaK
anskit folketingiata itigarterérsi-
agå, EF-imilo pissortat avdla-
; 'liorneK ajulersimassut tai-
agdlåt nalorninaraluaKissoK
u*t taisineratigut anguniagartik
‘ nSUnialerdlugo. tåssa inuit Kini-
ait isumaKårput Danmark ilå-
gutisångitsoK. KanoK ilivdlune
' Hækkerup isumanarsinauva
isUna inuit Kinigait amerdlanerit
' UrnaKataulersimanersut EF-imut
ilångunigssamut. tamatumingame
påsissutigssanik peKångilagut.
Kalåtdlit-nunane pissutsit ardla-
KaKissut pissutigalugit påsissutig-
ssat OKatdlinerdlo siaruarterniar-
nere ajornakusoKaut EF-imut tu-
ngassutigut Danmarkimisut pe-
riarfigssaKartiginane. uvdlume
sapingisamik iliortOKarpoK, kisiå-
niuna nåmånglnartoK.
tamatumungalo kinalunit pissu-
tiniagagssåungilaK.
nautsorssutigigaluaråinile nå-
magtunik påsissutigssanik siaru-
arterineKartoK, taimåitOK OKar-
dluarsinauvugut tungavigssat
angnikipatdlårtut EF-imut taisi-
nigssamut amigardlutik.
tåssame ilisimassat kisimik nå-
mångitdlat. politikerit OKarajug-
put ilisimassaK inigssaKartitau-
ssariaKartOK. erKornerugunarpor-
dle OKåsavdlune piarérsarsima-
ssariaKartoK ilisimaligaK påsisl-
naujumavdlugo, sunalunit kater-
ssaK ingminutdlunit katerssugka-
tut tuniuneKarpat. taima sitdli-
matigssaK kalåtdlit Kinersissar-
tuisa pigingilåt.
Kalåtdlit-nunane påsissutigssa-
nik penångilaK — sorunalume su-
le malungnarneruvoK nunap ilai-
ne avingarusimassune — Danmar-
kip nunanut niuveKatigingnut
ilångunermine iluaKutigisinau-
ssainut tungassunik åmalume si-
larssuarme nunanut avdlanut niu-
vernerup periarfigssai ajornar-
tortailunit pivdlugit påsissutig-
ssakeKalune.
☆
kalåtdlimut Kinersissartumut pe-
riarfigssatuauvoK nangmineK ili-
simassat — Kalåtdlit-nunåt — ki-
siat najorKutaralugo nunanut niu-
veKatigingnut KanoK isumaKar-
nigssaK. tamatumungalunit tu-
ngavigssat amigaKa.ut. sunik åssi-
gingisitånik takordluissoKarsinau-
vok — ilånilo imaKa ingassagta-
jårniutingajangnik — aperKutinik
Kangarssuardle erKarsautigissar-
tagkaminik måssa nunanut niuve-
Katigingnut tungångikaluanik.
måna tusarsimavå — Morten
Langemit Per Hækkerupimitdlo
— aperKutit tamåko ajornakusor-
tut ingassaginangajagtut kalåtdli-
mut nåmagtumik akissutigssaKar-
tineKångitsut. tusarérpå aperKutit
tamåko nalorninartut pissutiga-
lugit Kalåtdlit-nunåt niuveKati-
gingnut ilångunigssamut nalerKu-
tingitsoK. tusarérpå, Kalåtdlit-nu-
nåt ima ingmikukajåK. issigissa-
riaKartigissoK, inatsiserpagssuit
Kalåtdlit-nunåne atortussut niu-
veKatigit isumaKatigissutånut
akerdliussut, taimalo inatsisit ta-
pissutaussut ilåtigut nunanut av-
dlamiutut agdlåt Danmarkimu-
kåsagaluarune pineKartisagåine.
kisiåne tåssa kalåleK piumavfi-
gineKarpoK Danmarkip nunanut
niuveKatigingnut silarssuarmut-
dlume avdlamut tamarmut KanoK
atåssuteKarnigsså aulajangerfigi-
sagå.
☆
soKutåungitdluinarpoK, Danmar-
kip nunanut niuveKatigingnut Ka-
nOK pinigssånut påsissutigssar-
pagssuaKaraluarpatdlunit sujor-
nagut taisineKartarnernit angne-
russumik. Kalåtdlit-nunåne kalå-
leK najugalik periarfigssaKångit-
dluinarpoK suninigssamut Kanor-
dlunit aulajangigagssamut tåssu-
nga piginångorsartigigaluarune
danskit nålagauvfiata lamarmiu-
ssup sujunigssånut aulajangéKa-
taunigssamut suniuteKångivig-
dlune.
Jonathan Motzfeldtip erKarsar-
figssamik OKalungnera sianitdlior-
nerungivigpoK, måssa landsrådip
sujuligtaissuata taimatut issiko-
Kartiniaraluarå. piumassaningme
mingnerpåmik piumassarissaria-
KaraluartOK tåssauvoK Kalåtdlit-
nunåta erKarsarfigssamut pivfig-
sså.
ilumortumik oKåsaguvta — tai-
måitugssaugunarpugume — pissa-
riaKarnerpautitarårput unigkat-
dlarnigssaK imalunit pivfigssa-
KartitaunigssaK, ilisimassagssanik
påsissagssanigdlo angussaKarniar-
dlune, taimailiornikut silarssuar-
mut avatangissumut nagdlersusi-
naunigssaK isumangnaitdlisiniar-
dlugo.
Fra G.O.F.s og Bikubens EF-duel mellem professor Morten Lange, SF,
og budget- og økonomiminister Per Hækkerup, S. Ved siden af lands-
rådsformand Lars Chemnitz ses fru Grethe Hækkerup, der sammen med
landsrådsformanden var ordstyrer.
G.O.F.-ip Bikubenivdlo EF-ilerngussåuneråne professor Morten Langep,
SF-imérsup åma aningaussarsiornermut ilevKårniarnermutdlo ministerip
Per Hækkerupip, S-imérsoK. landsrådip sujuligtaissuata Lars Chemnitzip
sanianipoK fru Grethe Hækkerup, landsrådip sujuligtaissua ilagalugo
atautsiminerme sujuligtaissuvoK.
Om at vide nok om EF
- og forstå det
Den grønlandske befolkning har ikke tilstrækkelig forudsætning til at
deltage i folkeafstemningen.
KOMMENTAR AF JENS BRØNDEN
Per Hækkerup og Morten Lange
var rørende enige om ét punkt
vedrørende EF-duellen: Man ved
tilstrækkeligt om spørgsmålet til
at holde folkeafstemning. Morten
Lange sagde, at aldrig har man i
dansk politik vidst så meget om
et spørgsmål, aldrig har man haft
så stort et materiale, aldrig har
man haft bedre muligeder for at
forstå et emne. Morten Lange sag-
de også, at hvis man ikke ved
nok til en folkeafstemning nu, så
vil man aldrig mere i Danmark
kunne holde folkeafstemning om
noget som helst.
Morten Lange sagde, at det sam-
me vel nok er tilfældet i Grøn-
land.
Der tager Morten Lange og Per
Hækkerup bare fejl.
☆
Nok er Grønland en dansk lands-
del — med en lang række forbe-
hold— men alligevel en dansk
landsdel. Det er nu meningen, at
denne landsdel skal afgive sine
stemmer i forhold til, hvad der
tjener Danmark som helhed bedst.
Det er urimeligt at tro, at det
kan lade sig gøre. Hvordan skal
de grønlandske vælgere, der kun
kender Danmark i forhold til en
række grønlandske problemer,
kunne afgøre, hvad der tjener
Danmark bedst? Hvordan skal
grønlandske vælgere kunne vur-
dere Danmarks stilling i fælles-
markedet, når de ikke kender no-
get som helst til Europa og den
øvrige verden udenfor? Hvordan
kan man forvente, at grønlandske
vælgere skal kunne overskue kon-
sekvenserne af de europæiske
fællesskaber, når danske vælgere,
der jo har adgang til det meget
store materiale om EF, ikke kan?
Hvordan skal grønlandske væl-
gere pludselig kunne tænke
dansk, når vi er så forskellige og
ved så lidt om hinanden?
Det rigtige svar på disse spørgs-
mål er, at en grønlænder ikke er
at regne for dansk i forhold til
afgørelsen om EF. Helt specielt,
når hans egen stilling i fælles-
markedet er så usikker, som den
er.
☆
Per Hækkerup var så letsindig at
udtale, at hvis man ikke selv
mener at kunne leve op til det
ansvar, man som dansk vælger
bliver overdraget i fællesmar-
kedsafgørelsen, så skal man stole
på de folkevalgte, på de menne-
sker, der som folkevalgte politi-
kere har folkets tillid.
Hvordan kan Per Hækkerup
sige det, når alle — bortset fra et
stort antal grønlandske vælgere
— ved, at dansk medlemsskab af
de europæiske fællesskaber blev
nedstemt i folketinget, og „EF-
regeringens" sidste mulighed var
en tvivlsom folkeafstemning. De
folkevalgtes mening var, at Dan-
mark ikke skulle i fællesmarke-
det. Hvordan kan Per Hækkerup
tro, at danskere og grønlændere
skulle forstå, at der i folketinget
er blevet flertal for dansk med-
lemsskab af EF.
Det melder jo ingen historie
noget om.
☆
I Grønland kan man af mange
forskellige årsager ikke distribu-
ere oplysning og debat om dansk
medlemsskab af EF på samme
effektive måde som i Danmark.
Man gør i dag, hvad man kan,
men det er bare ikke tilstrække-
ligt.
Og det kan man ikke rigtigt
laste nogen for.
Antager man, at man kan di-
stribuere tilstrækkelig megen vi-
den, kan man alligevel tillade sig
den påstand, at det er for spinkel
en baggrund at gå til EF-afstem-
ning på.
Viden er nemlig ikke nok. Poli-
tikere plejer at sige, at man må
have noget at have sin viden i.
Men det er nok mere rigtigt at
sige, at man må have forudsæt-
ning for at forstå al den viden,
man samler, eller som bliver sam-
let for én.
De grønlandske stemmeberetti-
gede har ikke disse forudsætnin-
ger.
Der eksisterer i Grønland — og
naturligvis i særlig grad de mest
isolerede steder — ingen tilfreds-
stillende viden om Danmarks mu-
ligheder i forhold til de forskel-
lige markedskonstellationer i Ver-
den.
☆
For den grønlandske stemmebe-
rettigede er kun tilbage at prøve
at vurdere sin egen — Grønlands
— situation ved eventuelt fælles-
markedsmedlemsskab. Heller ikke
det har han særlig god mulighed
for. Men han har en række fore-
stillinger om nogle enkelte — må-
ske spidsfindige — spørgsmål,
som i mange år — uden relation
til fællesmarkedet — har optaget
ham.
Nu har han fået at vide — af
Morten Lange og Per Hækkerup
— at mange af disse spidsfindige
spørgsmål ikke kan besvares på
en for ham tilfredsstillende måde.
Han har fået at vide, at Grøn-
land vedrørende mange af disse
spidsfindige spørgsmål ikke kan
indpasses i fællesskabet. Han har
fået at vide, at Grønland indtager
en særstilling i en sådan grad,
at mange af de love, der gælder
for Grønland er i direkte mod-
strid med traktaten, og at en del
af følgelovgivningen ved indtræ-
den i EF sidestiller ham med ud-
lændinge i EF.
Men man forlanger altså af
ham, at han skal vurdere Dan-
marks stilling i forhold til fæl-
lesmarkedet og hele den store
verden i øvrigt.
☆
Det er helt og holdent ligegyldigt,
om man aldrig tidligere har haft
så stor viden om et spørgsmål,
der lægges ud til folkeafstemning.
For grønlænderen i Grønland er
aldeles prisgivet, uanset i hvor
høj grad han søger for at finde
tilstrækkelig forudsætning for at
træffe afgørelse i denne ene, me-
get vigtige sag for det samlede
danske rige.
Det er jo ikke bare så tåbeligt,
som landsrådsformanden vil gøre
det til, når Jonathan Motzfeldt ta-
ler om tænkepause. En tænke-
pause er da det mindste, man kan
sige, Grønland har brug for i den-
ne sag.
Skal man være ærlig — og det
skal man vel — har man snarere
brug for en pause eller en periode,
i hvilken man søger at nå en
viden og oplysning, der gør det
forsvarligt at sidestille sig med
lande udenfor Grønland. ■
3