Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 17.08.1972, Qupperneq 3

Atuagagdliutit - 17.08.1972, Qupperneq 3
QKauseKaut: EF-mik nåmagtumik ilisimassaKarneK - påsivdlugulo kalåtdlit inuit nåmagtumik påsingnigdlutik inuit taisinigssåne KanoK isu- maKarnigssamingnut tungavigssakångitdlat. agdl.: JENS BRØNDEN Per Hækkerup Morten Langelo pivdlugo agssortunermingne atauseK kussanavingmik isuma- Katigissutigåt: påsisitsiniarsima- neK nåmaKissoK inuit taisisinig- ssanut. Morten Lange OKarpoK aitsåt danskit nålagkersuinikut aulajangigagssamut aperKumut taima angnertutigissumik påsisi- ntassaKardlutik aulajanglsassut. borten Lange OKarportaoK, måna ‘l'simassat amigarineKarpata inuit laisinigssånut tungavigssatut, tau- Va Danmarkime sukutdlunit su- Halunit pivdlugo taisineKartariae- rusimåsassoK. Morten Lange OKarpoK Kalåt- dlit-nunåne åma taimaigunartoK. tamatumane Morten Lange Per Hækkerupilo kukuput. Kalåtdlime-nunåt Danmarkip ila- S'galuarpå — pissutsitdle ardla- KaKissut avdlauvdlutik — taimåi- fordlime ilauvoK. nunap ilå tåuna 'sumaKarfigineKarpoK taisisassoK aautsorssutigalugo Danmark a- Mutsimut issigalugo iluaKUtaune- russugssamik. erKungilaK inuit taimatut påsi- Oeråt nåmagsisinauneråtdlo isu- J^aKarnigssaK. KanoK ilivdlutik kalåtdlit taisissartut, Danmarkime Wssutsinik Kalåtdlit-nunane ta- Mtssåinarmikut ilisimassagdlit, danmarkip sujunigsså pitsaune- russoK ilisimåsavåt? KanoK Kiner- ^ssartut ugtortarniarsinauvåt Danmark nunanut niuveKatiging- nut ilångukune Kanos ingerdlaju- HoårnersoK kingunerilo KanoK iku- "^arnersut Europa silarssuardlu- 0:16 avatimingnitoK taima påsisi- ^assaKarfigenralårtigalugo, ag- aiat danskit påsissutigssarpag- Ssuarnik EF pivdlugo tigoriåinar- n*k pigssanaraluardlutik agdlåt SaPerpata? KanoK ilivdlutik kalåtdlit taisi- s®ut Kavdlunåtut erKarsaleriatå- SaPat taima åssigtngitsigaluta er- karsartarnerputdlo ingmingnut aima ilisimåringitsigalugo? aperKut tåssanitoK pingårtoK assa kalåleK Kavdlunåtut naut- s°rssuneKarsinåungingmat niuve- ^atigit pivdlugit taisinigssame. lngmikordluinarpordlume niuve- *atigingnut ilångunigssame kalåt- Pt sujunigssåt taima nalorninar- OKartigissoK. er Hækkerup isumaitdliordlune °KarpoK, nangmineK isumaKaråi- ,.e akissugssauneK nåmagtumik ‘SUsinaunago danskisut Kinersi- artutut niuveKatigingnut ilå- ^gunigssamut aulajangéKataunig- samut, tauva tatigingningnmar- aiiaKartoK inuit Kinigåinut, tå- |)S.ame tamåko inuit tatigalugit a*agkersuinermut Kinersimang- matigik. KanoK Per Hækkerup OKarsi- auva taimatut — tamarmik na- tUngeréråt, kalåtdlit Kinersissar- Ulsa kisimik pinatik, Europame d|UveKatigingnut ilångunigssaK anskit folketingiata itigarterérsi- agå, EF-imilo pissortat avdla- ; 'liorneK ajulersimassut tai- agdlåt nalorninaraluaKissoK u*t taisineratigut anguniagartik ‘ nSUnialerdlugo. tåssa inuit Kini- ait isumaKårput Danmark ilå- gutisångitsoK. KanoK ilivdlune ' Hækkerup isumanarsinauva isUna inuit Kinigait amerdlanerit ' UrnaKataulersimanersut EF-imut ilångunigssamut. tamatumingame påsissutigssanik peKångilagut. Kalåtdlit-nunane pissutsit ardla- KaKissut pissutigalugit påsissutig- ssat OKatdlinerdlo siaruarterniar- nere ajornakusoKaut EF-imut tu- ngassutigut Danmarkimisut pe- riarfigssaKartiginane. uvdlume sapingisamik iliortOKarpoK, kisiå- niuna nåmånglnartoK. tamatumungalo kinalunit pissu- tiniagagssåungilaK. nautsorssutigigaluaråinile nå- magtunik påsissutigssanik siaru- arterineKartoK, taimåitOK OKar- dluarsinauvugut tungavigssat angnikipatdlårtut EF-imut taisi- nigssamut amigardlutik. tåssame ilisimassat kisimik nå- mångitdlat. politikerit OKarajug- put ilisimassaK inigssaKartitau- ssariaKartOK. erKornerugunarpor- dle OKåsavdlune piarérsarsima- ssariaKartoK ilisimaligaK påsisl- naujumavdlugo, sunalunit kater- ssaK ingminutdlunit katerssugka- tut tuniuneKarpat. taima sitdli- matigssaK kalåtdlit Kinersissar- tuisa pigingilåt. Kalåtdlit-nunane påsissutigssa- nik penångilaK — sorunalume su- le malungnarneruvoK nunap ilai- ne avingarusimassune — Danmar- kip nunanut niuveKatigingnut ilångunermine iluaKutigisinau- ssainut tungassunik åmalume si- larssuarme nunanut avdlanut niu- vernerup periarfigssai ajornar- tortailunit pivdlugit påsissutig- ssakeKalune. ☆ kalåtdlimut Kinersissartumut pe- riarfigssatuauvoK nangmineK ili- simassat — Kalåtdlit-nunåt — ki- siat najorKutaralugo nunanut niu- veKatigingnut KanoK isumaKar- nigssaK. tamatumungalunit tu- ngavigssat amigaKa.ut. sunik åssi- gingisitånik takordluissoKarsinau- vok — ilånilo imaKa ingassagta- jårniutingajangnik — aperKutinik Kangarssuardle erKarsautigissar- tagkaminik måssa nunanut niuve- Katigingnut tungångikaluanik. måna tusarsimavå — Morten Langemit Per Hækkerupimitdlo — aperKutit tamåko ajornakusor- tut ingassaginangajagtut kalåtdli- mut nåmagtumik akissutigssaKar- tineKångitsut. tusarérpå aperKutit tamåko nalorninartut pissutiga- lugit Kalåtdlit-nunåt niuveKati- gingnut ilångunigssamut nalerKu- tingitsoK. tusarérpå, Kalåtdlit-nu- nåt ima ingmikukajåK. issigissa- riaKartigissoK, inatsiserpagssuit Kalåtdlit-nunåne atortussut niu- veKatigit isumaKatigissutånut akerdliussut, taimalo inatsisit ta- pissutaussut ilåtigut nunanut av- dlamiutut agdlåt Danmarkimu- kåsagaluarune pineKartisagåine. kisiåne tåssa kalåleK piumavfi- gineKarpoK Danmarkip nunanut niuveKatigingnut silarssuarmut- dlume avdlamut tamarmut KanoK atåssuteKarnigsså aulajangerfigi- sagå. ☆ soKutåungitdluinarpoK, Danmar- kip nunanut niuveKatigingnut Ka- nOK pinigssånut påsissutigssar- pagssuaKaraluarpatdlunit sujor- nagut taisineKartarnernit angne- russumik. Kalåtdlit-nunåne kalå- leK najugalik periarfigssaKångit- dluinarpoK suninigssamut Kanor- dlunit aulajangigagssamut tåssu- nga piginångorsartigigaluarune danskit nålagauvfiata lamarmiu- ssup sujunigssånut aulajangéKa- taunigssamut suniuteKångivig- dlune. Jonathan Motzfeldtip erKarsar- figssamik OKalungnera sianitdlior- nerungivigpoK, måssa landsrådip sujuligtaissuata taimatut issiko- Kartiniaraluarå. piumassaningme mingnerpåmik piumassarissaria- KaraluartOK tåssauvoK Kalåtdlit- nunåta erKarsarfigssamut pivfig- sså. ilumortumik oKåsaguvta — tai- måitugssaugunarpugume — pissa- riaKarnerpautitarårput unigkat- dlarnigssaK imalunit pivfigssa- KartitaunigssaK, ilisimassagssanik påsissagssanigdlo angussaKarniar- dlune, taimailiornikut silarssuar- mut avatangissumut nagdlersusi- naunigssaK isumangnaitdlisiniar- dlugo. Fra G.O.F.s og Bikubens EF-duel mellem professor Morten Lange, SF, og budget- og økonomiminister Per Hækkerup, S. Ved siden af lands- rådsformand Lars Chemnitz ses fru Grethe Hækkerup, der sammen med landsrådsformanden var ordstyrer. G.O.F.-ip Bikubenivdlo EF-ilerngussåuneråne professor Morten Langep, SF-imérsup åma aningaussarsiornermut ilevKårniarnermutdlo ministerip Per Hækkerupip, S-imérsoK. landsrådip sujuligtaissuata Lars Chemnitzip sanianipoK fru Grethe Hækkerup, landsrådip sujuligtaissua ilagalugo atautsiminerme sujuligtaissuvoK. Om at vide nok om EF - og forstå det Den grønlandske befolkning har ikke tilstrækkelig forudsætning til at deltage i folkeafstemningen. KOMMENTAR AF JENS BRØNDEN Per Hækkerup og Morten Lange var rørende enige om ét punkt vedrørende EF-duellen: Man ved tilstrækkeligt om spørgsmålet til at holde folkeafstemning. Morten Lange sagde, at aldrig har man i dansk politik vidst så meget om et spørgsmål, aldrig har man haft så stort et materiale, aldrig har man haft bedre muligeder for at forstå et emne. Morten Lange sag- de også, at hvis man ikke ved nok til en folkeafstemning nu, så vil man aldrig mere i Danmark kunne holde folkeafstemning om noget som helst. Morten Lange sagde, at det sam- me vel nok er tilfældet i Grøn- land. Der tager Morten Lange og Per Hækkerup bare fejl. ☆ Nok er Grønland en dansk lands- del — med en lang række forbe- hold— men alligevel en dansk landsdel. Det er nu meningen, at denne landsdel skal afgive sine stemmer i forhold til, hvad der tjener Danmark som helhed bedst. Det er urimeligt at tro, at det kan lade sig gøre. Hvordan skal de grønlandske vælgere, der kun kender Danmark i forhold til en række grønlandske problemer, kunne afgøre, hvad der tjener Danmark bedst? Hvordan skal grønlandske vælgere kunne vur- dere Danmarks stilling i fælles- markedet, når de ikke kender no- get som helst til Europa og den øvrige verden udenfor? Hvordan kan man forvente, at grønlandske vælgere skal kunne overskue kon- sekvenserne af de europæiske fællesskaber, når danske vælgere, der jo har adgang til det meget store materiale om EF, ikke kan? Hvordan skal grønlandske væl- gere pludselig kunne tænke dansk, når vi er så forskellige og ved så lidt om hinanden? Det rigtige svar på disse spørgs- mål er, at en grønlænder ikke er at regne for dansk i forhold til afgørelsen om EF. Helt specielt, når hans egen stilling i fælles- markedet er så usikker, som den er. ☆ Per Hækkerup var så letsindig at udtale, at hvis man ikke selv mener at kunne leve op til det ansvar, man som dansk vælger bliver overdraget i fællesmar- kedsafgørelsen, så skal man stole på de folkevalgte, på de menne- sker, der som folkevalgte politi- kere har folkets tillid. Hvordan kan Per Hækkerup sige det, når alle — bortset fra et stort antal grønlandske vælgere — ved, at dansk medlemsskab af de europæiske fællesskaber blev nedstemt i folketinget, og „EF- regeringens" sidste mulighed var en tvivlsom folkeafstemning. De folkevalgtes mening var, at Dan- mark ikke skulle i fællesmarke- det. Hvordan kan Per Hækkerup tro, at danskere og grønlændere skulle forstå, at der i folketinget er blevet flertal for dansk med- lemsskab af EF. Det melder jo ingen historie noget om. ☆ I Grønland kan man af mange forskellige årsager ikke distribu- ere oplysning og debat om dansk medlemsskab af EF på samme effektive måde som i Danmark. Man gør i dag, hvad man kan, men det er bare ikke tilstrække- ligt. Og det kan man ikke rigtigt laste nogen for. Antager man, at man kan di- stribuere tilstrækkelig megen vi- den, kan man alligevel tillade sig den påstand, at det er for spinkel en baggrund at gå til EF-afstem- ning på. Viden er nemlig ikke nok. Poli- tikere plejer at sige, at man må have noget at have sin viden i. Men det er nok mere rigtigt at sige, at man må have forudsæt- ning for at forstå al den viden, man samler, eller som bliver sam- let for én. De grønlandske stemmeberetti- gede har ikke disse forudsætnin- ger. Der eksisterer i Grønland — og naturligvis i særlig grad de mest isolerede steder — ingen tilfreds- stillende viden om Danmarks mu- ligheder i forhold til de forskel- lige markedskonstellationer i Ver- den. ☆ For den grønlandske stemmebe- rettigede er kun tilbage at prøve at vurdere sin egen — Grønlands — situation ved eventuelt fælles- markedsmedlemsskab. Heller ikke det har han særlig god mulighed for. Men han har en række fore- stillinger om nogle enkelte — må- ske spidsfindige — spørgsmål, som i mange år — uden relation til fællesmarkedet — har optaget ham. Nu har han fået at vide — af Morten Lange og Per Hækkerup — at mange af disse spidsfindige spørgsmål ikke kan besvares på en for ham tilfredsstillende måde. Han har fået at vide, at Grøn- land vedrørende mange af disse spidsfindige spørgsmål ikke kan indpasses i fællesskabet. Han har fået at vide, at Grønland indtager en særstilling i en sådan grad, at mange af de love, der gælder for Grønland er i direkte mod- strid med traktaten, og at en del af følgelovgivningen ved indtræ- den i EF sidestiller ham med ud- lændinge i EF. Men man forlanger altså af ham, at han skal vurdere Dan- marks stilling i forhold til fæl- lesmarkedet og hele den store verden i øvrigt. ☆ Det er helt og holdent ligegyldigt, om man aldrig tidligere har haft så stor viden om et spørgsmål, der lægges ud til folkeafstemning. For grønlænderen i Grønland er aldeles prisgivet, uanset i hvor høj grad han søger for at finde tilstrækkelig forudsætning for at træffe afgørelse i denne ene, me- get vigtige sag for det samlede danske rige. Det er jo ikke bare så tåbeligt, som landsrådsformanden vil gøre det til, når Jonathan Motzfeldt ta- ler om tænkepause. En tænke- pause er da det mindste, man kan sige, Grønland har brug for i den- ne sag. Skal man være ærlig — og det skal man vel — har man snarere brug for en pause eller en periode, i hvilken man søger at nå en viden og oplysning, der gør det forsvarligt at sidestille sig med lande udenfor Grønland. ■ 3

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.