Atuagagdliutit - 17.08.1972, Side 9

sorn — uanset hvordan KGH
kommer til at køre videre — skal
fortsætte på en eller anden måde.
Nikolaj Karlsen pegede på, at
bygdernes vareforsyning er kost-
bar og er omstændelig. Han fore-
sl°g, at forsyningen af de største
bygder kommer til at foregå di-
rekte fra Danmark, da en direkte
forsyning vil give bygdebefolk-
oingerne betydelige lettelser. Pri-
vate næringsdrivende — der bor i
bygderne — må betale næsten
dobbelt så meget i fragt, når de
bestiller varer fra Danmark. Når
K’utdligssat bliver nedlagt, vil
olieforsyningen til de store byg-
der blive endnu mere problema-
tisk. Derfor er det påkrævet, at
der bliver opført tankanlæg i de
store bygder.
Johan Knudsen foretrækker, at
HGHs butikker bliver overtaget
af Private næringsdrivende.
Knud Kristiansen anbefalede,
^ de privates overtagelse af
KGHs funktioner sker i et lang-
somt tempo. Det grønlandske sam-
fund befinder sig i en overgangs-
ud, hvor der bliver indført en
'Passe nye fænomener. For eks-
empel debatterer man nu Grøn-
ands eventuelle indlemmelse i
og indførelse af kildeskat. —
ti'1' det sundt for det grønlandske
samfund at skulle sluge så mange
ung på een gang? spurgte han og
'frådede, at ensprisordningen
bliver bevaret. Kristiansen fore-
gs, at KGHs funktioner bliver
gl°rt mere tidssvarende, og at
grønlænderne i højere grad bliver
'nedbestemmende og får mere er-
aring med hensyn til forretnings-
drift.
K’issunguaK Kristiansen fandt,
af forslaget i betænkningen om
at afskaffe varetilskudsordningen
~~\og bruge pengene til andre for-
mål — er stridende mod de inter-
esser, man har i fangerdistrikter,
^ndre kan ikke konkurrere med
K-GHs vareforsyning i fangerdi-
strikterne, mente han.
Jørgen Olsen sagde, at han alle-
rede i 1966 foreslog, at fabriksan-
oeggene kun skulle belastes med
edelsesudgifter i det omfang, så-
anne udgifter påhviler de en-
*e^e anlægs produktion og af-
lastning. Hans tanke er, at pro-
duktions- og administrationsregn-
skaberne skal adskilles for at und-
ga de evindelige klager over de
Underskudsgivende virksomheder
' Grønland. Først i 1969 fik han
esked om, at der var nedsat en
arbejdsgruppe til at behandle
^borgsmålet. Nu — seks år efter
~~~ fik landsrådet mulighed for at
a§e stilling til arbejdsgruppens
betænkning.
Hvorfor skal de grønlandske
brudueenter belastes med drifts-
bugifter på 11 procent, når de
intet har at skulle have sagt med
ensyn til drift, personaleansæt-
ufse m. m. Ifølge Niels Carlo
eilmann er de private nærings-
nvendes driftsudgifter kun på to
bf°cent. Det er for at få rettet
danne skævheder op, at jeg
ureslog, at KGH skal overtages
Gisen.
grønlænderne, sagde Jørgen
. Gauid Broberg kunne tilslutte
*g hovedlinien i betænkningen
en pegede på, at der ikke fin-
es egentlige grønlandske kapita-
ler til at overtage KGHs funk-
*°ner. Derfor er det nødvendigt
®d en sagkyndig bistand.
Elisabeth Johansen sagde bl. a.:
T- Hvor finder man grønlændere,
fr er tilstrækkelig modne til at
*ve sig i kast med så store op-
aver, som der her er tale om?
Uh kunne ikke anbefale forsla-
det om oprettelse af butiksudvalg,
a hun anså de eksisterende ud-
ti? g f°r at være fuldt ud i stand
_ ,af Påtage sig arbejdet, hvis de
rbejder sammen.
f Hvis de største bygder skal
'synes direkte fra Danmark,
no dSn 1 forveien stramme øko-
rn' blive belastet yderligere, da
det vil blive nødvendigt at op-
føre pakhuse, tankanlæg m. m.,
sagde fru Johansen.
Erinarteu Jonalhansen foretrak,
at staten fortsætter med at for-
syne og at drive butikker i de
mere afsides liggende byer og
bygder. Efter hans mening vil det
gå hårdt ud over fangerne, hvis
KGHs funktioner i fangerdistrik-
terne bliver overtaget af private.
Niels Carlo Heilmann tog af-
stand fra Jonathan Motzfeldts
forslag om at nedlægge handels-
inspektoratet i Godthåb. Hvis for-
slaget bliver gennemført, kan man
risikere, at ledelsen endn ui højere
grad bliver overført til Danmark.
Som svar til Elisabeth Johansen
sagde han, om man kan tænke
sig, at ledelsen af KGHs produk-
tionsafdeling skal forblive i Kø-
benhavn i ale evighed. Han kunne
ikke indse, hvorfor Grønland ikke
skulle kunne eksportere direkte
ligesom Island.
Lars Emil Johansen udtrykte et
håb om, at der til efterårssamlin-
gen foreligger et udtømmende
materiale om økonomiske konsek-
venser af Niels Carlo Heilmanns
forslag om overflytning af KGHs
produktionsafdeling til Grønland.
Han var imod, at Handelsinspek-
toratet bliver reduceret eller ned-
lagt og efterlyste en klarere mål-
sætning for uddannelse inden for
erhvervsstrukturen, ikke mindst
med henblik på ledelsesfunktio-
ner.
Formanden havde under Grøn-
landsrådets januarmøde fået op-
lyst, at det private arbejdsmar-
ked er blevet en meget stor kon-
kurrent til KGH, samtidig med at
KGHs fremtid er blevet noget
usikker. Derfor er så mange leder-
emner gået ud på det private ar-
bejdsmarked. Herefter fremkom
formanden med et resume af de-
batten og sagde bl. a.: — Det
fremgik af næsten alle indlæg,
at man kan tilslutte sig, at KGHs
butikker og supermarkeder i byer-
ne bliver overdraget til grønland-
ske andelsforeninger, således som
også Grønlandsrådet har anbefalet
det. Vi må i denne forbindelse
være klar over, at en sådan anbe-
faling yderligere vil svække
KGHs stilling inden for detail-
handelen, og at den vil blive yder-
ligere svækket, hvis vi anbefaler
brugsforeningernes ønske om, at
eneretten bliver ophævet, og hvis
vi anbefaler, at tilskudsordningen
ændres eller bortfalder.
— Da vi nok må konstatere,
at vi er inde i en udvikling, som
næppe kan stoppes, mener jeg,
at det er væsentligt, at vi kommer
til at styre denne udvikling.
Efter endnu en række bemærk-
ninger vedtog landsrådet at anbe-
fale nedsættelsen af såvel det i
betænkningen foreslåede, centrale
udvalg som de af Jonathan Motz-
feldt foreslåede lokale butiksud-
valg. Uden afstemning vedtog
landsrådet arbejdsgruppens for-
slag om, at det forholdsvis lille
antal specialbutikker bliver over-
draget til private grønlandske næ-
ringsdrivende eller andelsforenin-
ger. Ligeledes uden afstemning
vedtog landsrådet arbejdsgrup-
pens forslag om ansættelse af er-
hvervskonsulenter til støtte for
overdragelse af butikkerne.
Arbejdsgruppens forslag om
eventuel afskaffelse af tilskuds-
ordningen affødte en længere de-
bat. Der var uenighed om forsla-
get. Arbejdsgruppen har ligeledes
Præklusivt proklama
Alle og enhver, der måtte have noget at fordre i boet efter
Verner Kjærgaard Laugesen, Inspektørbakken B 1095, Godt-
håb, Grønland, der afgik ved døden den 8. april 1972, hvil-
ket bo ved skifterettens beslutning af 19. juli 1972 er taget
under offentlig behandling med undertegnede som skifte-
rettens medhjælper, indkaldes herved med 6 måneders var-
sel til at anmelde og bevisliggøre deres krav for underteg-
nede eller kredsdommeren i Godthåb, box 32, Godthåb,
Grønland.
Indkaldelsen omfatter også evt. arvinger.
Såfremt en evt. fordring ikke er anmeldt inden fristens
udløb den 1. marts 1973 fortabes denne.
Arv og gæld i boet er ikke vedgået under henvisning til,
at der er umyndige arvinger.
Godthåb, den 25. juli 1972
K. KOEFOED-PETERSEN
Advokat
Box 36, 3900 Godthåb, Grønland.
tamanut nalunaerut
kikutdlunit Verner Kjærgaard Laugesen-imit, Inspektør-
bakken B 1095-ime Nungme, Kalåtdlit-nunåne, najugaxar-
simassumit, 8. april 1972-imilo toKusimassumit, akiligagssa-
xarfigineKartut, erxartussiviuvdlo 19. juli 1972 aulajanger-
neratigut atåne atsiortup ximataisa suliarineKamerånut
ikiortaussugssångortitaussup, toxusimassup Kimataisa sulia-
rineKarnerånut piumassaxarniartut Kåumatinik arfinilingnik
pivfigssalerdlugit matumuna kajumigsårneKarput piumassa-
rissatik ugpernarsauserdlugit atåne atsiortumut imalunit
Nungme ericartussissumut (kredsdommerimut), box 32, Nuk,
Kalåtdlit-nunåt, nalunaerutigerxuvdlugit.
kajumigsårumut tamatumunga ilångunexarput kingomu-
ssissugssausinaussut.
sunalunit piumassarineKartugssaK pivfigssax xulåne tai-
nexartOK tåssa 1. marts 1973 nagdlertinago nalunaerutigine-
KångitsoK pineKarsinaujungnåisaoK.
kingornussagssat akiligagssatdlo sule akuerssissutigineKå-
ngikatdlarput ukiue inutunik kingornussissugssat ilaxarnerat
pissutigalugo.
Nungme, uvdlox 25. juli 1972
K. KOEFOED-PETERSEN
ericartussissulerissoK
Box 36, Nuk, Kalåtdlit-nunåt.
foreslået, at konjunkturudlig-
ningsfonden bliver afskaffet, da
den har mistet sin betydning og
har en negativ formue på 100 mili.
kr., der giver en rentetab på 3-4
miil. kr. om året. Formanden an-
befalede, at eventuelle forslag om
ordninger til afløsning af kon-
junkturudligningsfonden bliver
fremsat under efterårssamlingen.
Inden forslaget til lov om be-
sejling af Grønland blev behand-
let, havde en række medlemmer
ordet. Marius Abeisen sagde
bl. a., at han på det kraftigste
måtte tage til genmæle mod de
skeptiske bemærkninger, der hav-
de været om brugsforeninger. —
For mig at se er brugsforenings-
og andelsbevægelsen de eneste,
der kan komme på tale i dette
spørgsmål, for KGHs butikker er
samfundsskabte værdier, og hvis
de bliver overdraget til enkelt-
personer, må det nærmest karak-
teriseres som tyveri.
Marius Abeisen anbefalede, at
landsrådsmedlemmerne bliver
medlemmer i fabriksudvalgene.
Da han blev modsagt af forman-
den og Lars Emil Johansen, sva-
rede han bl. a.: — Når de stats-
drevne fabrikker skal overgå til
grønlandsk drift, er det en selv-
skreven opgave for landsråds-
medlemmerne at deltage i plan-
lægningen heraf.
Eventuelle tilskud til fangerne
—• efter forringede indtjenings-
muligheder på grund af faldende
skindpriser — blev nævnt. Det
blev oplyst, at der bliver arbej-
det blandt fangerne i den nord-
lige del af landet på dannelsen
af en fond til imødegåelse af dår-
lige tider.
Der faldt kun få afsluttende be-
mærkninger om forslaget til lov
om besejling af Grønland. For-
manden bemærkede, at sekreta-
riatet var indstillet på at indhente
udtalelser fra interesseorganisa-
tionerne GAS, FANG, KNAPP,
DAG og lignende om sagen.
nalunaerutit
Kalåtdlit-nunåne nålagauvfingme kommuninilo sulisitsissunut
tamanut
sordlo ilisimaneKarisassoK Kalåtdlit-nunåne sulivfigssaxamiar-
nikut pissutsit piorsarniarneKarput. taimailivdlune K’aKortume,
Påmiune, Nungme, Manitsume, Sisimiune, Ausiangne Ilulissa-
nilo sulivfigssarsiussissamerme agdlagfingnik pilersitsissoxarsi-
mavoK. Nanortalik Narssardlo K’aKortume sulivfigssarsiussissar-
nerme agdlagfingmit isumaxarput K’exertarssuardlo Ausiangne
sulivfigssarsiussissamerme agdlagfingmit isumaginexardlune.
sulivfigssarsiussissarfigtut sujunertarinexarpoK sordlo suliv-
figssarsiniartut sulisitsissutdlo akornåne atåssuteKaxatigingneK
ajomånginerulersiniardlugo. nunaKarfingne amalo Kalåtdlit-nu-
nåta ilaine avdlane sulivfigssaxamiarneK suniuteKardluarneru-
lersiniardlugo kommunine nålagauvfikortumik sulisitsissussut
tamarmiussut pissugssångortineKarput atorfit inugtaKångitsut
nunaKarfingmiunit inugtalerneKarsinåungitsut nunaKarfingne
sulivfigssarsiussissamerme agdlagfingnut nalunaerutigissancuv-
dlugit tåssungalo pexatigititdlugo nalunaerutigalugo atorfingmut
erKartoroeKartumut inigssaKartitsineKarnersoK. tauva sulivfig-
ssarsiussissarfit sulissugssat kigsautiginexartut pigssarsiariniar-
tåsavait nunaxarfingme nangminerme imalunit inigssaxartitsi-
ssoxarångat sulivfigssarsiussinerme agdlagfingnit avdlanit ima-
lunit sulivfigssaKartitsiniarnerme inungnigdlo atugarigsårtitsi-
niarnerme direktoratikortumik.
kommunine sulivfigssarsiussinermut agdlagfexångitsune ima-
lunit kommunime sanilerissamit sulivfigssarsiussissamerme ag-
dlagfingmit sulissunexångitsune nunaxarfingme sulissugssanik
pigssarsissoxarsinåungikångat inigssaKartitsineKardlunile tamå-
na sulivfigssaKartitsiniarnerme inungnigdlo atugarigsårtitsiniar-
nerme direktoratimut nalunaerasuautigineKartåsaoK. nalunaeru-
teKamermut atatitdlugo nunaKarfingme piukunartunik sulissug-
ssaKartitsineKånginera ilångutdlugo nalunaerutigineKartåsaoK.
uvdlormit nalunaerfingmit kingusingnerpåmik uvdlut 14-it Kå-
ngiuneråne sulivfigssarsiussissarfit akissuteKåsåput.
kajumigsårutigineKarpoK kommunitigortumik sulisitsissussut
periauseK åma tamåna atortåsagåt.
nalunaernigssamut pissugssautitauneK imatut kigdlilemexa-
ratdlarpoK:
1. sulissugssat fagimik iliniagaKarsimångitsut (åma specialar-
bejderit) suliagssane åssigingitsune tamane.
2. atorfit niuvernerme agdlagfingmilo iliniarsimanermik piu-
massaxarfiussut, taimåitoK pineKaratik atorfit „GAS-ip Ka-
låtdlit-nunånutdlo ministereKarfiup akornåne Kalåtdlit-nu-
nåne niuvernerme agdlagfingnilo atorfigdlit tåssane nuna-
Kartut pivdlugit 28. september 1971-imit isumaKatigissut“me1)
§§ 7 åma 8-me taineKartut åma atorfit „Handels- og Kontor-
funktionærernes Forbund i Danmark, Handels- og Kontor-
funktionær Foreningen i København" tauvalo Kalåtdlit-nu-
nånut ministereKarfiup akornåne agdlagfingmiut nunalisi-
tauvdlutik Kalåtdlit-nunåne nålagauvfingme atorfigdlit tje-
nestemandiunatigdlo tjenestemanditut atorfingnut aspiran-
tiungitsut pivdlugit 20. oktober 1970-imit isumaKatigissut"-
me2) §§ 7 åma 8-me taineKartut.
3. imåtigut agdlagtuinerme umiarssuarne inugtaussut Kåmiut,
maskinaKarfiane inugtaussut pissortåungitsut kisalo umiar-
ssup ilaussuinut isumagingningnerme sulissussut pissortåu-
ngitsut.
sujuline tåikartomeKartunut sulissugssanik Kalåtdlit-nunåta
avatåne sulissugssarsiniardlune atuagagssianut ilångussissamig-
ssat nalunaeruteKamigssamut pissugssåussutsimut ilagitineKar-
tut aitsåt pisinåuput nunaKarfingne sulivfigssarsiussinerme ag-
dlagfingnit imalunit sulivfigssaKartitsiniarnerme atugarigsår-
titsiniarnermilo direktoratimit erKortunerardlugo agdlagax na-
lunaerut sulissugssanik kigsautigineKartunik ^ Kalåtdlit-nunåne
pigssarsiarineKarsinåungineraissoK pineKarérångat. nalunaerut
tamåna ministeriamut imalunit direktoratinut sulissugssarsiniar-
dlune ilångussinigssamik KinuteKameme ilångutdlugo nagsiu-
nexartåsaoK.
sulivfigssarsiussissarfingne sulivfigssarsiniartut iliniartitau-
nermutdlo tungassut pilerssårusiorfigineKamerånut atatitdlugo
nålagauvfingmut tungassunik sulisitsissussut pissugssångortine-
Karput nunaKarfingne sulissugssat sujuline taineKartut nåper-
tordlugit ikileriarsimanerat amerdleriarsimaneratdlo xåumå-
mortumik nalunaerutigissarKuvdlugo. skemat nalunaeruteKar-
nerme atomeKartartugssat sulivfigssarsiussissamerme Kutdler-
saxarfingnit nagsiuneKarumårput.
kaujatdlaisitaK måna atulerpoK 1. august 1972.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik, 6. juli 1972.
Knud Hertling
/Otto Jensen
9