Atuagagdliutit - 09.11.1972, Blaðsíða 3

På opfordring
fra kontorchefen
KOMMEMTAR AF TORBEN LODBERG
A/G har flere gange beskæftiget
sig med den strejke Radiotele-
grafistforeningen af 1917 iværk-
satte overfor Ministeriet for
Grønland, som vi i sidste num-
mer kunne oplyse, var afblæst.
I en ledtrartikel den 20. juli
opfordrede vi ministeriet til at
forhandle sagen med Radiotele-
grafistforeningen, så den ikke fik
uheldige følger for den i øvrigt
sårbare kommunikation i Grøn-
land.
Artiklen affødte en korrektion
fra fungerende kontorchef i Mi-
nisteriet for Grønland, Chr. Jen-
sen, som oplyste, at oplysningerne
i lederartiklen var ukorrekte og
artiklens konklusion derfor helt
ved siden af.
Chr. Jensen opfordrede A/G til
at beskæftige sig med den vir-
kelige baggrund for uoverens-
stemmelsen, idet han mente, den-
ne baggrund ville interessere bå-
de radiotelegrafisterne, ministe-
riet og A/Gs læsere.
A/G gav udtryk for, at ideen
med at beskæftige sig med uover-
ensstemmelsens virkelige bag-
grund var god, og vi lovede sam-
tidig, at vi bl. a. fra fungerende
kontorchef Chr. Jensen ville hen-
te oplysninger til denne beskæf-
tigelse.
Nu er strejken afsluttet, men
derfor er det jo ikke for sent
at indfri det løfte, vi i august
gav Chr. Jensen og vore læsere.
Vi henvendte os derfor også til
Radiotelegrafistforeningen af 1917
for at få deres version af uover-
ensstemmelserne. Vi stillede dem
spørgsmålet.
— Hvorfor ville radiotelegra-
fisterne strejke?
Sagt med ganske få ord var
sagen den, at de ikke kunne få
en acceptabel overenskomst i
stand med Grønlandsministeriet,
efter deres tidligere overens-
komster var udløbet den 31.
marts 1971.
Forud for udløbet af overens-
komsterne af 1969 fremsatte Ra-
diotelegrafisterne den 19. marts
et forslag til ændring af disse
for telegrafister og sondeperso-
nale, idet de samtidig foreslog en
3 procents å conto lønforhøjelse
på grund af erfaringerne om
langvarige forhandlinger. Midt i
maj måned rykker foreningen
for svar på deres henvendelse.
Efter denne henvendelse sva-
rer M.f.G., at der ikke kan blive
tale om den foreslåede 3 procents
a conto lønforhøjelse. Endvidere
oplyses det, at folketinget endnu
ikke har tilendebragt behandlin-
gen af det fremsatte lovforslag
til ny tjenestemandslov for Grøn-
land.
— Først når det er sket, for-
ventes der at kunne foreligge en
vis nødvendig afklaring med hen-
syn til retningslinier for de kom-
mende overenskomstforhøjelser,
skrev man fra ministeriet, idet
man samtidig bebudede indkal-
delse af samtlige organisationer,
der havde medlemmer beskæfti-
get i Grønland, til en indledende
forhandling.
Ovenstående skete i foråret 71.
Omkring 7 måneder efter den
bebudede indkaldelse — den 13.
december 1971 — afholdt grøn-
landsminister Knud Hertling et
møde i landstingssalen på Chri-
stiansborg, hvor alle organisatio-
nerne var repræsenteret.
Knud Hertling orienterede på
dette møde om hovedretningsli-
hierne for den lønpolitik, han ag-
tede at søge gennemført i Grøn-
land i de nærmest kommende år.
Efter denne lønpolitik skulle der
ske følgende:
1) Der indføres også for over-
enskomstansat ikke-hjemmehø-
rende personale regler om bolig-
bidrag og adgangen til gratis le-
vering af vand samt fri transport
af brændsel ophæves, ligesom
kompensation for bortfald af
brændselstillæg bortfalder.
2) Lønstigningen til det hjem-
mehørende personale begrænses
med det sigte, at gøre forskellen
mellem disses lønninger og løn-
ningerne til ansatte i henhold til
overenskomsten med Grønlandsk
Arbejdersammenslutning mindre
end hidtil.
3) Stigningerne i de udsendtes
løn + grønlandstillæg begrænses
i forhold til de stigninger, der er
ydet ved overenskomstfornyelser
i det øvrige Danmark.
4) Fremtidige stigninger i grøn-
landstillægget dyrtidsreguleres
ikke.
Radiotelegrafistforeningen af-
viste på mødet disse krav fra mi-
nisteren, idet man ønskede til-
sagn om kompensation for bort-
faldet af visse af de overens-
komstmæssige rettigheder, man
hidtil havde haft. Midt i januar
1972 — næsten et år efter at over-
enskomsten er udløbet — sen-
der telegrafisterne nye forslag til
ændring af overenskomsterne, og
den 19. januar afholdes det før-
ste forhandlingsmøde med Mini-
steriet for Grønland og Grønlands
tekniske Organisation.
Ved denne forhandling følger
ministeriet Knud Hertlings frem-
satte lønpolitik op, men anmoder
dog samtidig telegrafisterne om,
at man afventer et modforslag
til det af foreningen fremsendte
forslag.
I den mellemliggende tid skete
der intet i sagen fra ministeriets
side. Den 16. maj sendte Radio-
telegrafistforeningen et brev til
Ministeriet for Grønland, hvori
man rykkede for forhandlinger
og samtidig gav udtryk for, at
man var fast besluttet på, at
overenskomstforhandlingerne for
radiotelegrafisterne, radiosonde-
personalet og teleteknikerne
skulle afsluttes snarest. Man hen-
stillede indtrængende til ministe-
riet, at der blev afsat en række
mødedatoer for intensive forhand-
linger, således at man kunne på-
regne undertegnelsen af de 3
overenskomster indenfor en må-
ned.
Denne henvendelse reagerede
ministeriet ved at love fremsen-
delse af forslag til ny overens-
komst, og samtidig blev der af-
talt forhandlingsmøder i de to
første uger i juni.
Radiotelegrafisterne havde i
mellemtiden indkaldt fuldmagter
fra deres medlemmer i Grønland,
så de, hvis det blev nødvendigt,
kunne iværksætte en arbejds-
standsning i Grønland.
Mødet den 19. januar og mø-
derne i juni måned er iflg. Chr.
Jensens korrektion i A/G beviset
for, at A/Gs oplysninger om mi-
nisteriets angst for forhandlinger
— eller rettere sagt manglende
forhandlingsevne — er urigtig;
men er det nu også det?
Der var gået over et år, efter
at foreningens overenskomster er
udløbet, og det er ikke bare tele-
grafisternes overenskomst, der
ikke er blevet fornyet. Det drejer
sig om alle overenskomster for
udsendte i Grønland.
Når Chr. Jensen efterlyser den
virkelige baggi .nd for uoverens-
stemmelsen, så liører han sig mi-
nisterielle skyklapper, glemmer
hvad der er sket — eller rettere
sagt ikke sket — før ministerens
møde på Christiansborg, hvor
Knud Hertling forelægger en ny
lønpolitik. Han glemmer, at over-
enskomsterne for længst er ud-
løbet, og at organisationerne har
krav på, at få disse forhandlet.
Da A/G henvendte sig til Chr.
Jensen for at få de ønskede op-
lysninger til at orientere vore
læsere om den virkelige baggrund
for uoverensstemmelserne, fik vi
udleveret grønlandsministerens
tale til de forhandlingsberettigede
organisationer, den tale, der den
13. december blev holdt på Chri-
stiansborg. Endvidere fik vi ud-
leveret Grønlandsrådets rapport
om lønudviklingen i Grønland.
Det var det materiale A/G, ef-
ter fungerende kontorchef Chr.
Jensen, skulle bruge til oplys-
ningsarbejdet om baggrunden for
strejken. Det var materialet som
vore læsere ville være interesse-
ret i. Mon ikke Chr. Jensen for
et øjeblik havde glemt, at han
havde skiftet kontor. Han var
ikke mere ministersekretær og
skulle derfor ikke udsende mini-
sterens mening om lederen i A/G,
han var på daværende tidspunkt
fungerende kontorchef, funge-
rende forhandler for Ministeriet
for Grønland.
Vi nægter at tro, at Chr. Jen-
sen med' sin korrektion ville for-
søge at få os til at have en anden
mening, end den vi i lederen
havde givet udtryk for. Den var
som oplyst skrevet på baggrund
af en artikel i Land og Folk. I
første omgang beklagede vi at
have bragt urigtige oplysninger,
men det var jo ikke tilfældet.
Hvad ville Chr. Jensen så med
sin korrektion?
Ville han have os ud i en kon-
fliktsituation, hvor vi skulle tage
afstand fra de udsendtes krav
om at følge de faglige spillereg-
ler?
Skulle vi være ministerens for-
længede arm i denne sag, hvor
han ønskede indført en ny løn-
politik i Grønland?
Eller ønskede Chr. Jensen at
stille os i et modsætningsforhold
til de af vore læsere, som ønsker
en anden lønpolitik?
Det er ikke på nuværende tids-
punkt til at vide, men måske var
det en sammenblanding af om-
stændigheder, der fik Chr. Jen-
sen til at sende denne korrek-
tion, mærkværdigvis nok på et
tidspunkt, hvor man andet steds
diskuterer, om A/G har den for-
nødne pressefrihed, eller om de
instanser, som A/G journalistisk
har til opgave at kontrollere, skal
have indflydelse på bladets dis-
positioner.
Sluttelig skylder vi læserne den
oplysning, at forliget mellem Mi-
nisteriet for Grønland og Radio-
telegrafistforeningen af 1917 kom
i stand efter endnu en række for-
handlinger. Der blev som oplyst
i sidste nummer af A/G givet ind-
rømmelser fra begge sider, og
man benyttede et afsnit fra Grøn-
landsrådets rapport om lønudvik-
lingen til at give telegrafisterne
kompensation for nogle af de tab-
te rettigheder. I rapporten står
bl. a.:
—Det må i denne forbindelse
understreges, at de påtænkte for-
anstaltninger til begrænsning af
grønlandspræmien i særlig grad
vil blive følelig for de lavest-
lønnede grupper af ansatte, så-
ledes at der for at undgå alvor-
lige vanskeligheder med at re-
kruttere personale af disse kate-
gorier kan vise sig nødvendigt
for disse gruppers vedkommende
at modificere de påtænkte ind-
skrænkninger, således at der fort-
sat bevares en vis rimelig grøn-
landspræmie.
Formentlig vil samme passus
komme til at gælde for den over-
enskomst, der endnu ikke er af-
sluttet for de udsendte medlem-
mer af Handels- og Kontorfunk-
tionærernes Forbund.
Det ER altså et udråbstegn — og endvidere vort bomærke.
Dette bomærke indikerer vore annoncer i „GRØNLANDSPOS-
TEN“, og der er flere grunde til, at vi benytter denne form:
1. De bliver fortrolig med
'■ ■' f
står for NOTA-BENE.
2. Vi sparer plads — og dermed penge (ak ja!).
3. Vi forenkler vore tilbud, idet kun eet firma — ofte kun en-
kelte ting — angives i den enkelte annonce.
4. Vi bliver med disse småannoncer repræsenteret mange
steder i bladet. Dette vil igen betyde øget kendskab til vort
firma .... og det er netop det, vi er ude på.
NB! Ved De, at Nota-Bene betyder „læg mærke til“ ! ! ! !
Altså: LÆG MÆRKE TIL
Box 105 . 3900 Godthåb
Tlf. 210 92 . TLGR. NOTABENE
i
RENTESATSER
gældende fra 7. oktober 1972
CHECKKONTO ....................... 21/* °/o p.a.
INDSKUD PÅ ALM. VILKÅR............ 4 °/o p.a.
torKortitat sukutdlunit tiguneKarsinaussut
INDSKUD PÅ 3 MDR. OPSIGELSE....... 6 %> p.a.
torKortitat kdumatit pingasut sujorKutdlugit oKarKårdlune
tigussagssat
INDSKUD PÅ 12 MDR. OPSIGELSE...... 8 °/o p.a.
aningaussat torKortat aitsåt tiguneKarsinåuput Kåumatit
arKaneK-mardluk sujorKutdlugit nalunaerérsimanikut.
BIKUBEN
GRØNLANDSBANKEN A/<
3