Atuagagdliutit - 09.11.1972, Qupperneq 13

nyopdagede felter i nærheden af
NarssaK.
— Da krigen sluttede, og vi
skulle til at sende vores produk-
ter til Danmark, blev der forlangt,
at de skulle være dyrlægekontrol-
lerede. Samtidig var antallet af
moderfår steget til 22.000, og vi
slagtede 12.000 lam om året. Der-
for var slagteriet blevet for lille,
og vi kunne ikke længere over-
holde veterinærkravene.
Vi måtte planlægge en udvidel-
se af slagteriet. Derudover var
der planer om at bygge et' el-værk
i Julianehåb. Det kneb med byg-
geplads, og da rejefelterne ved
NarssaK gav gode fangster, blev
det besluttet at bygge kombine-
ret slagteri og henkogningsfabrik
i NarssaK.
1951 var den sidste slagtesæson
i Julanehåb. Næste år blev fa-
brikken i Narssak taget i brug.
Al indhandling af fåreavlspro-
dukter blev dermed flyttet til
NarssaK.
— Efter katastrofeåret vinteren
1937/38 var der en jævn frem-
gang for fåreavlen indtil 1948.
Der var store fåreholdere, men de
fleste var småbrugere med 10-25
får, der drev fåreavlen som et bi-
erhverv. Landet var endnu ret
uberørt. Der var græs og anden
vegation nok på fjeldene. Fåre-
holdernes krav til tilværelsen var
ikke store. Derfor var levestan-
darden ikke så høj, som den er i
dag. En fåreholder med 200-300
får ^var velhavende. Vi var også
forskånet for hårde vintre.
— Imidlertid satte den nye tid
ind, hvor vi fik et nyt prisniveau,
som fåreholderne også gerne ville
have del i. Priserne på fårehol-
dernes produkter havde hele tiden
haltet bagefter i forhold til pri-
serne på andre produkter. Derfor
var fåreholdernes nærmeste udvej
at sætte antallet af deres dyr op.
Det gav flere får på fjeldene.
— Samtidig blev der anlagt så
mange fåreavlssteder, at der ikke
længere fandtes nye og ubrugte
fjeldarealer. Derfor måtte fåre-
holderne begynde at dyrke flere
og større hjemmemarker for at
skaffe vinterfoder. I 1920’erne og
i 1930’erne kultiverede vi marker
i Sletten og i NarssaK. Vi dyrkede
markerne og solgte en del af af-
grøderne til fåreholderne. Fåre-
holderne købte græsset nyslået og
tørrede det selv. De betalte 5 øre
pr. kg tørret hø. I dag er produk-
tionsprisen på 45-55 øre pr. kg
hø. Skal vi købe hø fra Danmark,
er prisen 1,27 kr. pr. kg — leveret
i Julianehåb.
— Under krigen dyrkede vi ro-
er og kartofler ved ItivdleK. Se-
nere dyrkede vi korn til foder for
får på denne mark. Vi var meget
uheldige et år. Under en sydost-
storm blev en stor del af muldla-
get af denne mark blæst væk. Si-
den har det knebet med at få den
til at give et godt udbytte.
— Ellers prøvede vi gennem
forsøg at finde ud af, hvilke græs-
arter, der bedst kunne give ud-
bytte. K. N. Christensen havde al-
lerede i 1927 anlagt nogle for-
søgsmarker i Julianehåb. Disse
marker blev senere udvidet. Vi
forsøgte også at opdyrke en stor
slette ved NarssaK. Forsøget mis-
lykkedes, fordi det var svært at
afvande sletten. I 1962 prøvede vi
igen at afvande denne slette med
moderne maskiner, men vi måtte
atter opgive arbejdet.
— Indtil 1948 havde fåreholder-
he mange køer. Vinteren 1948/49
mistede fåreholderne de fleste af
deres får. De foretrak at have får,
fordi en ko æder lige så meget
som 15-20 får. Indtil krigen var
det kun landbrugsstationen og Ot-
to Frederiksen, K’agssiarssuk, der
havde heste. Under krigen be-
gyndte fåreholderne at holde he-
ste, fordi vi prøvede på at få dem
interesseret i at benytte dem ved
opdyrkning af hjemmemarkerne.
— I mellemtiden havde vi fået
en traktor med fræser på statio-
nen. Vi rejste rundt og anlagde
nye hjemmemarker hos fårehol-
derne — uden udgifter for dem
blot for at få dem interesseret i
at dyrke hjemmemarker. Dengang
havde vi ikke transportpramme.
Traktoren blev fragtet med en
gammel redningsbåd fra Dan-
marks vestkyst, som vi brugte til
at transportere bl. a. slagtedyr i.
Når vi kom til fåreholderne, sej-
lede vi „prammen" ind ved høj-
vande og satte den på grund. Så
rejste vi et treben med talje, og
ved lavvande fik vi traktoren i
land. Så begyndte fåreholderne
selv at anskaffe sig traktorer. I
dag er der ea. 40 fåreholdere, der
har traktorer.
— Stationens motorbåd „Wal-
søe“ kom til Julianehåb i 1937.
Båden sejlede hvert efterår alle
slagtelam til Julianehåb med tre
gamle redningsbåde på slæb, Ho-
sias Ananiassen, der startede som
matros om bord på båden, førte
den indtil den blev solgt.
— „Walsøe" havde en 10-12 HK
maskine, da den kom. Vi gjorde
vrøvl over, at den sejlede alt for
langsomt, men direktør Dau-
gaard-Jensen svarede, at der ville
ske alt for store skader ved
grundstødning, hvis båden sejle-
de hurtigere. Jeg forliste med bå-
den 1. marts 1938 ved Igaliko. Vi
drev i land, da vi ikke kunne sej-
le op mod sydoststorm. Udsteds-
bestyreren hjalp mig med at lap-
pe båden for at den kunne sejle
hjem igen. Jeg blev godt skældt
ud, men forliset resulterede i, at
„Walsøe" fik en ny motor, der var
dobbelt så stærk som den første.
Siden blev motoreffekten fordob-
let flere gange. Båden blev solgt
i 1970 til en privatmand og sejler
i dag med en 140 HK’s motor.
Louis Jensen blev pensioneret
1. september 1971 efter 36 års ger-
ning for den grønlandske fåreavl
og virker i dag som kredsdommer
i Julianehåb.
— Det har været en interessant
sid, jeg har oplevet i Grønland,
siger han. Selv om folk ikke var
velstillede i mine første år i Grøn-
land som i dag, levede de lykke-
ligere og havde færre bekymrin-
ger end nu. Levestandarden er nu
hævet, men forpligtelserne er og-
så blevet større. Man må se på
fremtiden med en vis bekymring
for fåreholdererhvervet. Der er
blevet sagt, at den grønlandske
fårebestnd kan komme op på
60.000. Jeg er bange for, at man
kommer til at sætte tallet betyde-
ligt lavere.
i PHILCO-FORD opvaske- og
"y vaskeprogram
mm
Prøv at sammenligne Deres
gamle shaver med Biaun synchron.
(Deres nye med,(orden sags skyld)
✓
ho
nå
ska
bo
' frir
V
Lad os sammenligne punkt for punkt med
Deres egen shaver:
Hvor tæt kommer knivene til huden?
Hvis Deres shaver har et ret stift skære-
hoved (eller to eller tre), så kan knivene ikke
nå helt ind til huden.
Braun var først med det tynde, smidige
skæreblad på 0,05 mm, der sikrer virkelig tæt
barbering, uden at det går ud over huden.
Hvilken form har hullerne?
Både formen og størrelsen er afgørende
for barberingen. Der skal være så meget hul,
at kontakten med huden er effektiv, og så
meget metal, at huden holdes fri af lamel-
“S* di*. huller, 0 O 0 □ O
Det sidste er Braun sixtant-systemet. Ingen
af de øvrige har så mange skærevinkler.
I Braun synchron er sekskanterne kombi-
neret med særlige huller til de lange, vanske-
lige skæghår.
Tag en kraftig lup.
Har skærefladerne (hullernes sider) på
Deres shaver bølgeskær? De behøver ikke
ue
V
y
at se efter. Hvis det er en Braun, er der
bølgeskær.
Ellers ikke.
Er skærebladet platinbelagt?
De kan næppe se forskel på platin og
forkromning. Men De kan mærke forskellen.
Platin giverden glatteste hudkontakt,og pla-
tin angribes ikke af de stoffer, huden afson-
drer. Derfor kan platin aldrig irritere huden.
I al fortrolighed: Hvis det ikke er en Braun,
De har, så er Deres shaver ikke platinbelagt.
Bliver skærehovedet varmt ?
Det er i hvert fald ikke behageligt, hvis det
er tilfældet.
Derfor er Braun synchron skærebladet såle-
des konstrueret, at de hurtige lamelknive kun
berører enkelte punkter på bladets underside.
Det betyder minimal friktion og dermed et
køligt skæreblad.
Lyder motoren bedst, når De holder Deres
shaver frit eller mod huden?
Motorgangen skal være korrekt, når De
holder den mod huden. Det er jo der, den
skal arbejde.
Braun synchron har automatisk tilpasning
y
efter den belastning, skægget udøver på
motoren.
Jo tættere og kraftigere skæg, des mere
motoreffekt.
Er der sket væsentlige forbedringer med
det mærke, De har, siden De fik Deres
shaver?
Det mest bemærkelsesværdige, der er sket
inden for de andre mærker, er vel, at de er
gået over til det system, som Braun har ren-
dyrket i de sidste 20 år.
Og inden for det system er alle væsentlige
forbedringer foretaget af Braun.
Hold de to shavere i hånden. Pas på, De
ikke taber Deres.
Braun synchron er indkapslet i brudsikkert
Makrolon - et praktisk materiale med en smuk
og elefant overflade.
Kfk
Hvilken synes De er pænest?
’ Prisen?
Braun synchron
koster ca. 200 kr.
brRuii
Braun synchron. Deres næste shaver.
13