Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 09.11.1972, Page 13

Atuagagdliutit - 09.11.1972, Page 13
nyopdagede felter i nærheden af NarssaK. — Da krigen sluttede, og vi skulle til at sende vores produk- ter til Danmark, blev der forlangt, at de skulle være dyrlægekontrol- lerede. Samtidig var antallet af moderfår steget til 22.000, og vi slagtede 12.000 lam om året. Der- for var slagteriet blevet for lille, og vi kunne ikke længere over- holde veterinærkravene. Vi måtte planlægge en udvidel- se af slagteriet. Derudover var der planer om at bygge et' el-værk i Julianehåb. Det kneb med byg- geplads, og da rejefelterne ved NarssaK gav gode fangster, blev det besluttet at bygge kombine- ret slagteri og henkogningsfabrik i NarssaK. 1951 var den sidste slagtesæson i Julanehåb. Næste år blev fa- brikken i Narssak taget i brug. Al indhandling af fåreavlspro- dukter blev dermed flyttet til NarssaK. — Efter katastrofeåret vinteren 1937/38 var der en jævn frem- gang for fåreavlen indtil 1948. Der var store fåreholdere, men de fleste var småbrugere med 10-25 får, der drev fåreavlen som et bi- erhverv. Landet var endnu ret uberørt. Der var græs og anden vegation nok på fjeldene. Fåre- holdernes krav til tilværelsen var ikke store. Derfor var levestan- darden ikke så høj, som den er i dag. En fåreholder med 200-300 får ^var velhavende. Vi var også forskånet for hårde vintre. — Imidlertid satte den nye tid ind, hvor vi fik et nyt prisniveau, som fåreholderne også gerne ville have del i. Priserne på fårehol- dernes produkter havde hele tiden haltet bagefter i forhold til pri- serne på andre produkter. Derfor var fåreholdernes nærmeste udvej at sætte antallet af deres dyr op. Det gav flere får på fjeldene. — Samtidig blev der anlagt så mange fåreavlssteder, at der ikke længere fandtes nye og ubrugte fjeldarealer. Derfor måtte fåre- holderne begynde at dyrke flere og større hjemmemarker for at skaffe vinterfoder. I 1920’erne og i 1930’erne kultiverede vi marker i Sletten og i NarssaK. Vi dyrkede markerne og solgte en del af af- grøderne til fåreholderne. Fåre- holderne købte græsset nyslået og tørrede det selv. De betalte 5 øre pr. kg tørret hø. I dag er produk- tionsprisen på 45-55 øre pr. kg hø. Skal vi købe hø fra Danmark, er prisen 1,27 kr. pr. kg — leveret i Julianehåb. — Under krigen dyrkede vi ro- er og kartofler ved ItivdleK. Se- nere dyrkede vi korn til foder for får på denne mark. Vi var meget uheldige et år. Under en sydost- storm blev en stor del af muldla- get af denne mark blæst væk. Si- den har det knebet med at få den til at give et godt udbytte. — Ellers prøvede vi gennem forsøg at finde ud af, hvilke græs- arter, der bedst kunne give ud- bytte. K. N. Christensen havde al- lerede i 1927 anlagt nogle for- søgsmarker i Julianehåb. Disse marker blev senere udvidet. Vi forsøgte også at opdyrke en stor slette ved NarssaK. Forsøget mis- lykkedes, fordi det var svært at afvande sletten. I 1962 prøvede vi igen at afvande denne slette med moderne maskiner, men vi måtte atter opgive arbejdet. — Indtil 1948 havde fåreholder- he mange køer. Vinteren 1948/49 mistede fåreholderne de fleste af deres får. De foretrak at have får, fordi en ko æder lige så meget som 15-20 får. Indtil krigen var det kun landbrugsstationen og Ot- to Frederiksen, K’agssiarssuk, der havde heste. Under krigen be- gyndte fåreholderne at holde he- ste, fordi vi prøvede på at få dem interesseret i at benytte dem ved opdyrkning af hjemmemarkerne. — I mellemtiden havde vi fået en traktor med fræser på statio- nen. Vi rejste rundt og anlagde nye hjemmemarker hos fårehol- derne — uden udgifter for dem blot for at få dem interesseret i at dyrke hjemmemarker. Dengang havde vi ikke transportpramme. Traktoren blev fragtet med en gammel redningsbåd fra Dan- marks vestkyst, som vi brugte til at transportere bl. a. slagtedyr i. Når vi kom til fåreholderne, sej- lede vi „prammen" ind ved høj- vande og satte den på grund. Så rejste vi et treben med talje, og ved lavvande fik vi traktoren i land. Så begyndte fåreholderne selv at anskaffe sig traktorer. I dag er der ea. 40 fåreholdere, der har traktorer. — Stationens motorbåd „Wal- søe“ kom til Julianehåb i 1937. Båden sejlede hvert efterår alle slagtelam til Julianehåb med tre gamle redningsbåde på slæb, Ho- sias Ananiassen, der startede som matros om bord på båden, førte den indtil den blev solgt. — „Walsøe" havde en 10-12 HK maskine, da den kom. Vi gjorde vrøvl over, at den sejlede alt for langsomt, men direktør Dau- gaard-Jensen svarede, at der ville ske alt for store skader ved grundstødning, hvis båden sejle- de hurtigere. Jeg forliste med bå- den 1. marts 1938 ved Igaliko. Vi drev i land, da vi ikke kunne sej- le op mod sydoststorm. Udsteds- bestyreren hjalp mig med at lap- pe båden for at den kunne sejle hjem igen. Jeg blev godt skældt ud, men forliset resulterede i, at „Walsøe" fik en ny motor, der var dobbelt så stærk som den første. Siden blev motoreffekten fordob- let flere gange. Båden blev solgt i 1970 til en privatmand og sejler i dag med en 140 HK’s motor. Louis Jensen blev pensioneret 1. september 1971 efter 36 års ger- ning for den grønlandske fåreavl og virker i dag som kredsdommer i Julianehåb. — Det har været en interessant sid, jeg har oplevet i Grønland, siger han. Selv om folk ikke var velstillede i mine første år i Grøn- land som i dag, levede de lykke- ligere og havde færre bekymrin- ger end nu. Levestandarden er nu hævet, men forpligtelserne er og- så blevet større. Man må se på fremtiden med en vis bekymring for fåreholdererhvervet. Der er blevet sagt, at den grønlandske fårebestnd kan komme op på 60.000. Jeg er bange for, at man kommer til at sætte tallet betyde- ligt lavere. i PHILCO-FORD opvaske- og "y vaskeprogram mm Prøv at sammenligne Deres gamle shaver med Biaun synchron. (Deres nye med,(orden sags skyld) ✓ ho nå ska bo ' frir V Lad os sammenligne punkt for punkt med Deres egen shaver: Hvor tæt kommer knivene til huden? Hvis Deres shaver har et ret stift skære- hoved (eller to eller tre), så kan knivene ikke nå helt ind til huden. Braun var først med det tynde, smidige skæreblad på 0,05 mm, der sikrer virkelig tæt barbering, uden at det går ud over huden. Hvilken form har hullerne? Både formen og størrelsen er afgørende for barberingen. Der skal være så meget hul, at kontakten med huden er effektiv, og så meget metal, at huden holdes fri af lamel- “S* di*. huller, 0 O 0 □ O Det sidste er Braun sixtant-systemet. Ingen af de øvrige har så mange skærevinkler. I Braun synchron er sekskanterne kombi- neret med særlige huller til de lange, vanske- lige skæghår. Tag en kraftig lup. Har skærefladerne (hullernes sider) på Deres shaver bølgeskær? De behøver ikke ue V y at se efter. Hvis det er en Braun, er der bølgeskær. Ellers ikke. Er skærebladet platinbelagt? De kan næppe se forskel på platin og forkromning. Men De kan mærke forskellen. Platin giverden glatteste hudkontakt,og pla- tin angribes ikke af de stoffer, huden afson- drer. Derfor kan platin aldrig irritere huden. I al fortrolighed: Hvis det ikke er en Braun, De har, så er Deres shaver ikke platinbelagt. Bliver skærehovedet varmt ? Det er i hvert fald ikke behageligt, hvis det er tilfældet. Derfor er Braun synchron skærebladet såle- des konstrueret, at de hurtige lamelknive kun berører enkelte punkter på bladets underside. Det betyder minimal friktion og dermed et køligt skæreblad. Lyder motoren bedst, når De holder Deres shaver frit eller mod huden? Motorgangen skal være korrekt, når De holder den mod huden. Det er jo der, den skal arbejde. Braun synchron har automatisk tilpasning y efter den belastning, skægget udøver på motoren. Jo tættere og kraftigere skæg, des mere motoreffekt. Er der sket væsentlige forbedringer med det mærke, De har, siden De fik Deres shaver? Det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for de andre mærker, er vel, at de er gået over til det system, som Braun har ren- dyrket i de sidste 20 år. Og inden for det system er alle væsentlige forbedringer foretaget af Braun. Hold de to shavere i hånden. Pas på, De ikke taber Deres. Braun synchron er indkapslet i brudsikkert Makrolon - et praktisk materiale med en smuk og elefant overflade. Kfk Hvilken synes De er pænest? ’ Prisen? Braun synchron koster ca. 200 kr. brRuii Braun synchron. Deres næste shaver. 13

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.