Atuagagdliutit - 09.11.1972, Blaðsíða 12

36 års indsats for
grønlandsk fåreavl
Pensioneret fåreavlsbestyrer Louis Jensen fortæller om sit virke for den
grønlandske fåreavl. Tekst og foto: Hans Janussen
Denne artikel skulle have været
bragt for længst, men forskellige
omstændigheder bevirkede, at det
først nu er lykkedes at få hoved-
personen i tale.
Forhenværende fåreavlsbesty-
rer Louis Jensen, der har virket
i 36 år for den grønlandske fåre-
avl, først som assistent og senere
som fåreavlsbestyrer, kom til
Grønland — nærmere betegnet til
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
Julianehåb — i foråret 1936 som
25-årig. Han skulle virke som as-
sistent hos fåreavlsbestyrer Wal-
søe.
Louis Jensen fortæller:
— Jeg kom til Grønland ved en
tilfældighed. Jeg havde ingen til-
knytning til Grønland. De første,
spæde påmindelser om Grønland
havde jeg gennem to personer:
Knud Rasmussens bror, der var
læge i min fødeby Farum og Jo-
han Petersens søn „Nuka“, som
jeg kendte, da jeg var dreng.
— Som 14-årig begyndte jeg
ved landbruget, og efter et op-
hold på Landbohøjskolen blev jeg
kandidat i 1935. Efter en kort an-
sættelse i en jysk landbrugsfore-
ning som assistent arbejdede jeg
som assistent i Statens Redskabs-
måne
pissariaxarnerpåK téssa
axuteralak
TUTSUVINARTOK':
Her har man først
og fremmest brug
for en pålidelig
påhængsmotor:
EVINRUDE..!
silarssuarme nunat tutsuvinardluinar-
tumik motoreKartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamånale kisime namångilaK. ilu-
arsaissariaKalerpat tamåna pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumagineKartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuasarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motårit 1,5 åma 245 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit pigineKarput.
agdlagtitsivigssarssuas Kalipautilik pi-
niaruk.
Ingen andre steder i verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftsik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 245 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
EVINRUDE
misiligtagkat nakussagtitsissarput.
ERFARING GIVER STYRKE
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo niorKutiginexartarput — kingorårtigssai
sitdlimatiginekartuåinarput.
tikisitsissartua: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup.
prøver i „Trollesminde" i Hille-
rød.
— Jeg havde udlængsel, medens
jeg var ung. Min mor havde en
gang hørt en julehilsen i radioen
til en landbrugskandidat Chri-
stensen i Julianehåb. Da hun for-
talte mig om denne julehilsen,
grinte vi, fordi vi sagde, at der
bestemt ikke kunne vokse græs
ved Nordpolen.
— En dag var jeg i Grønlands
Styrelse og traf kontorchef Knud
Oldendow, der fortalte, at de lige
havde fået et telegram om at
skaffe en ung, ugift assistent til
fåreavlsbestyrer Walsøe. Kontor-
chefen ønskede at se mine papirer
fra Landbohøjskolen. Jeg fik dem
otte dage efter. Oldendow så på
papirerne og sagde: — Skibet går
om tre uger. Jeg betænkte mig
lidt. Jeg svarede benægtende, da
han spurgte, om jeg var bundet
derhjemme. Så sagde han: Hvad
f .... mand, hvad betænker De
Dem så for? Jeg kunne ikke stå
for hans udbrud og slog til.
— Jeg selede herop med „Ger-
trud Rask". Jeg blev godt mod-
taget og syntes godt om landet
med det samme. Et af mine første
jobs var at lede et arbejde for 30
piger, som sorterede uld. Derfor
varede det ikke så længe, før jeg
begyndte at lære grønlandsk. Den
første sommer, jeg tilbragte her-
oppe, var jeg både i K’agssiar-
ssuk og i Igaliko for at måle græs-
markerne op. Jeg boede i telt og
havde Abel Kristiansen som tolk.
— Den første fåreavlsbestyrer
i Grønland, Walsøe, døde i juni
1936, og da han blev afløst af K.
N. Christensen fik jeg et større
ansvar. Da K. N. Christensen
holdt ferie i vinteren 1937/38, af-
løste jeg ham. Det var det første
katastrofeår, fåreholderne opleve-
de.
— En del af min ferie i vinteren
1938/39 benyttede jeg til rejser
både i Norge og i Sverige for at
sætte mig ind i fåreavl.
Da jeg kom tilbage til Juliane-
håb, udbrød den anden verdens-
krig. I mellemtiden havde jeg
truffet min kone. Hendes bedste-
far, pastor Jens Chemnitz, var den
første grønlandske fåreholder.
Derfor var det ikke underligt, at
også hun var interesseret i fåre-
avl.
— Som ugift assistent havde jeg
en løn på 180 kr. om måneden.
Da jeg blev gift, steg lønnen med
40 kr. om måneden. Alligevel kla-
rede vi os fint. Fra 1940 til 1945
fik vi fem drenge. Vi har syv
drenge og en pige, der alle er
raske. Een af drengene er blevet
læge.
— I min første tid i Julianehåb,
hvor fåreavlsstationen lå, var by-
en ikke ret stor. Der boende kun
mellem 600 og 700 mennesker i
byen. Fåreholdet lå på 10.000 og
11.000 i hele distriktet. Vi havde
lærlinge på stationen, og statio-
nen købte alt, hvad fåreholderne
producerede. Vi drev også et slag-
teri. Efterhånden kåbte vi alt,
hvad fåreholderne skulle bruge —
bl. a. såsæd. Vi skaffede også fo-
der til grise, der blev opfedet til
slagtning især under krigen.
— Dengang betød slagteriet og
fåreavlsstationen virkelig noget
for Julianehåb by. Ved slagtetiden
beskæftigede vi 50-60 mennesker.
Vask, tørring og sortering af få-
reuld var på årsbasis. Det meste
af kødet blev saltet og eksporte-
ret både til Island og Canada. Vi
smeltede også talg. Under krigen
blev talgen blandet med bomulds-
frø-olie, for at den kunne smøres
bedre. Dette produkt blev solgt i
hele Grønland.
— Vi sendte også hele, ufrosne
lammekroppe til det meste af
Grønland. Da der ikke fandtes
fryserier, og skibene ikke var ud-
styret til at tage fryselast med,
BRAUN HiFi BRAUN Foto BRAUN Shavere Braun Lightere
BRAUN husholdningsapparater
Louis Jensen
skulle vejret være køligt, når vi
skulle slagte lam til videreforsen-
delse til andre byer. Først i okto-
ber eller november slagtede vi
lam, der skulle sendes til andre
byer i Grønland — og vi skulle
slagte mange i løbet af kort tid.
Via radio fulgte vi, hvornår ski-
bene ville runde Kap Farvel. Når
de nåede så langt, skulle vi be-
gynde at slagte. Skipperne for-
langte, at prammene fyldt med
lammekroppe skulle ligge klar ved
deres ankomst til Julianehåb for
at de kunne få dem i lasten om-
gående og sejle videre. Vi afsend-
te op til 4000 lammekroppe pr. år.
Een gang sendte vi 2200 lamme-
kroppe med et enkelt skib. Vi
slagtede 400 lam pr. dag — det
højeste tal, vi nåede i Julianehåb.
Ellers slagtede vi 180—200 lam
om dagen.
— Under krigen begyndte
vi at eksperimentere med at
fremstille blodpølser, leverpostej,
fårespegepølser og røget lamme-
kød. Produkterne blev distribue-
ret til hele kysten. Derfor fik vi
lavet en lille hermetikfabrik med
dåselukkemaskiner. Uden for
slagtesæsonen producerede vi re-
jer i dåser. Dermed var slagteriet
i Julianehåb nr. to — udover Hol-
steinsborg — med rejeproduktion
i Grønland. Vi fik rejerne fra de
koral
KONDI
den første
energi-læskedrik,
der smager
skønt, slukker
tørsten og
strammer
op.
KORAL-KONDI er fremstillet i samar-
bejde med Knud Lundberg.der i „Aktuelt"
skriver: - Sukker er hjernens eneste
brændstof og musklernes bedste. Vi for-
sommer væske- og sukkerforsyningerne
før og under legemlige præstationer.
En svensk fodboldrapport, som alle
idrætsudøvere vil have gavn af at kende,
fortæller, at væske- og sukkermangel
kan gøre os 20-40% dårligere. Vi må
alle lære at drikke før og under anstren-
gelserne.
12