Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 09.11.1972, Qupperneq 12

Atuagagdliutit - 09.11.1972, Qupperneq 12
36 års indsats for grønlandsk fåreavl Pensioneret fåreavlsbestyrer Louis Jensen fortæller om sit virke for den grønlandske fåreavl. Tekst og foto: Hans Janussen Denne artikel skulle have været bragt for længst, men forskellige omstændigheder bevirkede, at det først nu er lykkedes at få hoved- personen i tale. Forhenværende fåreavlsbesty- rer Louis Jensen, der har virket i 36 år for den grønlandske fåre- avl, først som assistent og senere som fåreavlsbestyrer, kom til Grønland — nærmere betegnet til FOTO Film fremkaldes Farve og sort/hvid ARNE JENSEN Boks 624 . Esbjerg Julianehåb — i foråret 1936 som 25-årig. Han skulle virke som as- sistent hos fåreavlsbestyrer Wal- søe. Louis Jensen fortæller: — Jeg kom til Grønland ved en tilfældighed. Jeg havde ingen til- knytning til Grønland. De første, spæde påmindelser om Grønland havde jeg gennem to personer: Knud Rasmussens bror, der var læge i min fødeby Farum og Jo- han Petersens søn „Nuka“, som jeg kendte, da jeg var dreng. — Som 14-årig begyndte jeg ved landbruget, og efter et op- hold på Landbohøjskolen blev jeg kandidat i 1935. Efter en kort an- sættelse i en jysk landbrugsfore- ning som assistent arbejdede jeg som assistent i Statens Redskabs- måne pissariaxarnerpåK téssa axuteralak TUTSUVINARTOK': Her har man først og fremmest brug for en pålidelig påhængsmotor: EVINRUDE..! silarssuarme nunat tutsuvinardluinar- tumik motoreKartariaKarfiunerssåt tå- ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut 60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi- ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar- me tusåmassaussunik sanassarsima- vok, tamånale kisime namångilaK. ilu- arsaissariaKalerpat tamåna pilertortu- mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu- nit isumagineKartariaKarpoK. tai- maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag- ssuasarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå- kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa- nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi- massunik sulissulingnik. Evinrude motårit 1,5 åma 245 hk akor- nåne nukigtussusigdlit pigineKarput. agdlagtitsivigssarssuas Kalipautilik pi- niaruk. Ingen andre steder i verden har man så hårdt brug for en motor, der aldrig svigter. Evinrude har gennem mere end 60 år bygget motorer, som er ver- densberømte for enestående driftsik- kerhed, men det er ikke nok. Skulle en reparation blive nødvendig, må den kunne udføres hurtigt og professionelt. Derfor har Evinrude etableret et net af service stationer — over hele Grøn- land — hver med komplet reserve- delslager og specialuddannet mand- skab. Der findes Evinrude motorer fra 1,5 til 245 hk. Rekvirer det store farve- katalog. EVINRUDE misiligtagkat nakussagtitsissarput. ERFARING GIVER STYRKE Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo niorKutiginexartarput — kingorårtigssai sitdlimatiginekartuåinarput. tikisitsissartua: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup. Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager. Importør: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup. prøver i „Trollesminde" i Hille- rød. — Jeg havde udlængsel, medens jeg var ung. Min mor havde en gang hørt en julehilsen i radioen til en landbrugskandidat Chri- stensen i Julianehåb. Da hun for- talte mig om denne julehilsen, grinte vi, fordi vi sagde, at der bestemt ikke kunne vokse græs ved Nordpolen. — En dag var jeg i Grønlands Styrelse og traf kontorchef Knud Oldendow, der fortalte, at de lige havde fået et telegram om at skaffe en ung, ugift assistent til fåreavlsbestyrer Walsøe. Kontor- chefen ønskede at se mine papirer fra Landbohøjskolen. Jeg fik dem otte dage efter. Oldendow så på papirerne og sagde: — Skibet går om tre uger. Jeg betænkte mig lidt. Jeg svarede benægtende, da han spurgte, om jeg var bundet derhjemme. Så sagde han: Hvad f .... mand, hvad betænker De Dem så for? Jeg kunne ikke stå for hans udbrud og slog til. — Jeg selede herop med „Ger- trud Rask". Jeg blev godt mod- taget og syntes godt om landet med det samme. Et af mine første jobs var at lede et arbejde for 30 piger, som sorterede uld. Derfor varede det ikke så længe, før jeg begyndte at lære grønlandsk. Den første sommer, jeg tilbragte her- oppe, var jeg både i K’agssiar- ssuk og i Igaliko for at måle græs- markerne op. Jeg boede i telt og havde Abel Kristiansen som tolk. — Den første fåreavlsbestyrer i Grønland, Walsøe, døde i juni 1936, og da han blev afløst af K. N. Christensen fik jeg et større ansvar. Da K. N. Christensen holdt ferie i vinteren 1937/38, af- løste jeg ham. Det var det første katastrofeår, fåreholderne opleve- de. — En del af min ferie i vinteren 1938/39 benyttede jeg til rejser både i Norge og i Sverige for at sætte mig ind i fåreavl. Da jeg kom tilbage til Juliane- håb, udbrød den anden verdens- krig. I mellemtiden havde jeg truffet min kone. Hendes bedste- far, pastor Jens Chemnitz, var den første grønlandske fåreholder. Derfor var det ikke underligt, at også hun var interesseret i fåre- avl. — Som ugift assistent havde jeg en løn på 180 kr. om måneden. Da jeg blev gift, steg lønnen med 40 kr. om måneden. Alligevel kla- rede vi os fint. Fra 1940 til 1945 fik vi fem drenge. Vi har syv drenge og en pige, der alle er raske. Een af drengene er blevet læge. — I min første tid i Julianehåb, hvor fåreavlsstationen lå, var by- en ikke ret stor. Der boende kun mellem 600 og 700 mennesker i byen. Fåreholdet lå på 10.000 og 11.000 i hele distriktet. Vi havde lærlinge på stationen, og statio- nen købte alt, hvad fåreholderne producerede. Vi drev også et slag- teri. Efterhånden kåbte vi alt, hvad fåreholderne skulle bruge — bl. a. såsæd. Vi skaffede også fo- der til grise, der blev opfedet til slagtning især under krigen. — Dengang betød slagteriet og fåreavlsstationen virkelig noget for Julianehåb by. Ved slagtetiden beskæftigede vi 50-60 mennesker. Vask, tørring og sortering af få- reuld var på årsbasis. Det meste af kødet blev saltet og eksporte- ret både til Island og Canada. Vi smeltede også talg. Under krigen blev talgen blandet med bomulds- frø-olie, for at den kunne smøres bedre. Dette produkt blev solgt i hele Grønland. — Vi sendte også hele, ufrosne lammekroppe til det meste af Grønland. Da der ikke fandtes fryserier, og skibene ikke var ud- styret til at tage fryselast med, BRAUN HiFi BRAUN Foto BRAUN Shavere Braun Lightere BRAUN husholdningsapparater Louis Jensen skulle vejret være køligt, når vi skulle slagte lam til videreforsen- delse til andre byer. Først i okto- ber eller november slagtede vi lam, der skulle sendes til andre byer i Grønland — og vi skulle slagte mange i løbet af kort tid. Via radio fulgte vi, hvornår ski- bene ville runde Kap Farvel. Når de nåede så langt, skulle vi be- gynde at slagte. Skipperne for- langte, at prammene fyldt med lammekroppe skulle ligge klar ved deres ankomst til Julianehåb for at de kunne få dem i lasten om- gående og sejle videre. Vi afsend- te op til 4000 lammekroppe pr. år. Een gang sendte vi 2200 lamme- kroppe med et enkelt skib. Vi slagtede 400 lam pr. dag — det højeste tal, vi nåede i Julianehåb. Ellers slagtede vi 180—200 lam om dagen. — Under krigen begyndte vi at eksperimentere med at fremstille blodpølser, leverpostej, fårespegepølser og røget lamme- kød. Produkterne blev distribue- ret til hele kysten. Derfor fik vi lavet en lille hermetikfabrik med dåselukkemaskiner. Uden for slagtesæsonen producerede vi re- jer i dåser. Dermed var slagteriet i Julianehåb nr. to — udover Hol- steinsborg — med rejeproduktion i Grønland. Vi fik rejerne fra de koral KONDI den første energi-læskedrik, der smager skønt, slukker tørsten og strammer op. KORAL-KONDI er fremstillet i samar- bejde med Knud Lundberg.der i „Aktuelt" skriver: - Sukker er hjernens eneste brændstof og musklernes bedste. Vi for- sommer væske- og sukkerforsyningerne før og under legemlige præstationer. En svensk fodboldrapport, som alle idrætsudøvere vil have gavn af at kende, fortæller, at væske- og sukkermangel kan gøre os 20-40% dårligere. Vi må alle lære at drikke før og under anstren- gelserne. 12

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.