Atuagagdliutit - 12.04.1973, Qupperneq 4

Abortlov for Grønland
Grønlandske kvinder vil fremsætte forslag til abortlovgivning for Grøn-
land. Forslaget skal formuleres i samarbejde med en kvindelig jurist
og stiles til landsrådet og grønlandsministeren.
— Der er planer om at oprette en hovedkomite for familieplanlægning
i Grønland. Del er landsråds formand Lars Chemnitz, som har fore-
slået det. Formanden for G.O.F., Lars Peter Olsen, er ligeledes meget
interesseret i forslaget. Nu er familieplanlægningsarbejdet overtaget
af G.O.F.s sekretariat, som til foråret vil arrangere seminar på Øst-
kysten. Dermed syne s arbejdet om familieplanlægning i Grønland at
få en permanent karakter, siger fru Marie Meyer, Godthåb.
Det var på initiativ af fru Marie
Meyer, at der blev dannet en ko-
mite, som sammen med kvinde-
foreningernes sammenslutning ar-
rangerede det første seminar om
familieplanlægning i Grønland.
Det blev afholdt på højskolen i
Holsteinsborg i august sidste år
med deltagere fra Godthåb til
Egedesminde. Det andet seminar
fandt sted i september—oktober i
NarssarssuaK med deltagere fra
Frederikshåb til Nanortalik. Det
tredie seminar blev afviklet nu i
vinter i Jakobshavn med deltage-
re fra Christianshåb til Thule.
AFVIGENDE MENINGER
— Seminarerne har blandt andet
det formål at finde en løsning for
de uheldige forhold, som i dag
hersker mellem forældre og de
unge, fortsætter fru Marie Meyer.
Der har været stor interesse for
seminarerne, hvor 70 kvinder fra
hele Vestkysten deltog. Møderne
foregik ved foredrag, diskussio-
ner og gruppearbejder. Som fore-
dragsholdere har vi haft læger i
de forskellige byer. Instruktions-
jordemoder fru Charlotte Hansen,
Godthåb, har desuden deltaget i
samtlige seminarer. Landsrådet og
forskellige fonds har givet til-
skud.
Den næste opgave, som komi-
teen vil tage sig af, er abortlov-
givningen for Grønland. Det er
meningen at skabe debat om det
spørgsmål med deltagelse af kvin-
deforeninger langs kysten. Der er
udpeget tre repræsentanter til at
samle indlæg og tilrettelægge de-
batten. Det er meningen, at disse
repræsentanter fra kvindefore-
ningerne langs kysten skal samles
i Godthåb og sammen med en
kvindelig jurist formulere forslag
til abortlovgivning for Grønland.
Forslaget vil blive sendt til lands-
rådet og ministeren for Grønland.
— Hvordan er stemningen for
fri abort i Grønland?
— Vi har beskæftiget os en hel
del om spørgsmålet. Fri abort er
noget nyt i Grønland, og der er
mange afvigende meninger om
det. Det er nødvendigt at få for-
dele og ulemper grundigt belyst,
før man kan tage stilling til
spørgsmålet. Derfor ønsker vi
samarbejde med læger og juri-
ster, inden vi kan sende forslag
om abortlovgivningen.
nårtuersitarnermik inatsit
kalåtdlil arnat sujunersuteKagssamårtut nunavtine nårtuer-
sitarnerrnut inatsisissamut. sujunersut årnigssuneKåsassoK
inatsisinik iliniagartoit arnas suleKatigalugo nagsiunenåsav-
dlunilo landsrådimut nunavtalo ministerianut
— nunavtine pilerssårusiugkamik KitorniortarneK pivdlugo komitiviu-
ssugssamik Nungmitugssamik pilersitsinigssaic pilerssåruligineKarpo':.
tamatuminga sujunersuteKartuvoK landsråd ip sujuligtaissua Lars
Chemnitz. udumarsainikut kåtuvfiup sujuligtaissua, Lars Peter Olsen,
åma sujunersumik soKutigingnigdluarpoK. pilerssårusiugkamik Kitoi-
niortarnek pivdlugo suliniarneK måna tiguneuarpoK Kaumarsainikut
kåtuvfiup agdlagfcKarfianit, tåuna upernåmut Tunume atautsimititsi-
niardlune. taimaingmat pilerssårusiugkamik KitorniortarneK pivdlu-
go nunavtine suliniarneK ingerdlåneKartuartugssatut isumaKarfiginar-
sivoK, fru Marie Meyer, Nuk, OKarpoK.
Marie Meyer
Kitåne sinerssortarnigssaK
agfåinarmik akilivdlune
Kåtsiartåussuit angmåussiput Kalåtdlit-nunåne angalanerup
akikitdlerujugssuarnigssånut
Marie Meyerip sulissutigingning-
neratigut sujorna kcmitimik pi-
lersitsissoKarpoK, tåuna nunavti-
ne arnat peKatigigfisa kåtuvfiat
suleKatigalugo pernautaussumik
atautsimérssuartitsivdlune nu-
navtine pilerssårusiugkamik Ki-
torniortarneK pivdlugo. tamåna
pivoK august Kåumat sujorna,
Sisimiune højskolime, Nungmit
Ausiait anguvdlugit arnanit pe-
KatauvfigineKartumik. åipagsså-
nik atautsimérssuartoKarpoK Nar-
ssarssuarme septemberime okto-
berimilo, Påmiunit Nanortalik a-
nguvdlugc aggersunit peKatauv-
figineKartumik. ukioK måna pi-
ngajugssånik atautsimérssuarto-
icarpcK Ilulissane, K’asigiånguanil
Thule anguvdlugo nunagdlit pe-
icatauvfigssånik.
isumat åssigingitsut
— atautsimérssuarnerit ilåtigut
sujunertarisimavåt uvdlumikut a-
ngajorKåt mérKatdlo akornåne
pissutsit eKungåssuteKartut ino-
Katigingnut akornutaulersimassut
iluarsineKarnigssåt, Marie Meyer
nnngigpoK. atautsimérssuarnerit
SQKutigineKaKaut, sinerissamit ta-
marmik arnanit 70-init peKatauv-
ligineKarsimavdlutik. atautsiml-
neiit ingerdlåneKarsimåput OKa-
lugiartarnertigut, OKatdlitarnerti-
gut gruppikutårdlunilo suleKati-
gingnertigut. igdloKarfingne å-
ssigingitsune nakorsat OKalugiar-
tussarsimåput. jumugssanik ilini-
artitsisscK, jumoK Charlotte
Hansen åma atautsimérssuarner-
me tamane peKatausimavoK.
landsråde aningaussauteKarfitdlo
åssigingitsut tapissuteKarsimå-
put.
suliagssaK tugdleK komitip i-
ngerdlåniagå tåssa nunavtinut
tungatitdlugo nårtuersitarnermik
inatsisigssaK. erKarsautigineKar-
poK tamåna pivdlugo OKatdlitit-
sineKåsassoK sinerissame tamar-
me arnat peKatauvfigissånik. o-
Katdlinigssamik åndgssussissug-
ssanik OKauserineKartugssanigdlo
katerssuissugssanik pingasunik
torKaissoKarpoK. erKarsautigine-
KarpoK tåuko arnat peKatigigfi-
nit sivnissut Nungme katerssuti-
sassut arnamigdlo inatsisinik i-
liniagaKartumik ikiorteKardlutik
sujunersusiusassut nunavtine
nårtuersitarnermik inatsisigssa-
mut. sujunersut nagsiuneKartug-
ssauvoK landsrådimut nunavti-
nutdlo ministerimut.
— ajornarsårussåungitsumik
nårtuersitarneK nunavtine KanoK
isumaKarfigineKarpa7
— tamåna sangmingåtsiartar-
simavarput. kikutdlunit nårtuer-
sisinaunerat nunavtine nutåju-
vok, tamånalo pivdlugo isumat
åssigingeKaut. pissariaKarpoK ta-
matuma ajungeKutai ajoKutailo
sukumissumik påsiniarneKåsav-
dlutik, aperKUt aulajangersumik
isumerfigineKartinago. taimaing-
mat kigsautigårpul nakorsat i-
riatsisinigdlo iliniagagtut suleira-
tigineKarnigssåt, nunavtine når-
tuersitarnermik inatsisigssamul
arnat tungånit sujunersuteKarti-
nata.
Julut
uvdlumikornit akikinerujugssuå-
ngorsinauvoK. sunigdlunit tapi-
ssutitaKångitsumik sutdlivit pri-
vatiussut Kåtsiartautinik angat-
dlatigdlit 50 procentimik akit mig-
dlisisinauvait. soruname inoKati-
gingnermut tungassutigut suju-
nersorte Villy H. Pedersen erKor-
tumik nautsorssuisimagpat tai-
måisaoK, tåssame taimatut angat-
dlåneK tåussuma agdlagfingmine
nuånarinardlugo ingerdlataring-
mago. taimåitordle pilerssårutai
ima piviussutigaut handelsins-
pektør J. Holten Møller OKardlu-
ne KGH isumaKartoK aningaussa-
nut tungassutigut tamåna soku-
tiginardluinartoK.
Kåtsiartautit tamarmik suliari-
neKarsimåput atautsimik tunga-
veKartineKardlutik. silåinarmik
naKitsisimanermikut imaie, siko
imalunit nuna Kåtsiardlugo inger-
dlassarput nukik tupingnåinartu-
mik mikissoK atordlugo. ilait i-
maK taimågdlåt Kulautdlugo i-
ngerdlassartugssaK umiarssuartut
sarpeKarput. avdlatdle sarpit si-
låinarssutit — tingmissartunisut
— atordlugit sujumut ingerdlåne-
Kartarput.
Kalåtdlit-nunåne ukioK kau-
jatdlagdlugo ingerdlassarnigssa-
mut pissariaKartineKarpoK angat-
dlat imaK, siko nunalo manigsoK
Karssutdlugo ingerdlasinaussoK.
laimåitumik umiarssuartut sarpe-
narsinåungilaK.
Villy H. Pedersenip nautsor-
ssupå tuluit sanåvånik peKarnig-
ssaK. 38-nik ilaussoKarsinauvoK
imalunit tonsinik tatdlimanik
nagsarsinauvdlune. 15 meterisut
takitigaoK, 7 meterisut siligtigalu-
ne silagigtitdlugulo 50 knob-inil1
sukåssuseKardlune ingerdlasi'
nauvdlune, tåssa nalunaeKutap
akuneranut 100 kilometerinik-
sanigdliussagssatut taineKarsi'
nåuput Grønlandsflyp Sikorsky
helikopteré 120 knob-inik sukå'
ssuseKartarmata, sinerssortautit'
die 12 knob-init sukanerussara'
tik.
Nungmit Kangerdlugssuarniul
sømilit 118-iuput Kåtsiartåumit'
dlo ingerdlaneKarsinåusavdlutik
akunerit 4 minutitdlo 40 atordlU'
git.
Kanigtukut atautsiminerme Vil'
ly H. Pedersenip erKarsautine
sarKumiukamigit nalunaerpoK a'
ngatdlatip ingerdlavigisinaug31
magdlit 6 meterisut portutigissut
amalo maliarssuit 2—3 meterisut
pcrtutigissut.
Villy H. Pedersenip KGH so-
Kutigingnilersingmago suleKatig1'
neKalerpoK Helsingør Teknikud1’
tåssane iliniartut ilait suliaKai"
mata angatdlatit Kåtsiartautit
ingmikut iliniagaralugit.
J. Holten Møller nalunaerpoK
KGH-ip sujornatigut sianigisim8'
gå Kalåtdlit-nunåne sinerssornef'
me Kåtsiartautit atorneKarsinaU'
nigssåt. kisiåne taimane iluamik
tungavigssaKarsimångilaK misig'
ssuinerit ingerdlaterKingneKai'
nigssånut.
månåkut suliagssaK tamåh8
pivdlugo nålagkersuinermut tU'
ngassutigut aulajangineKarsidia'
ngilaK, åmalo månåkut OKautig1'
noKarsinåungilaK Kåtsiartautit a'
IcrncKalisanersut imalunit Kalåt'
dlit-nunåne sinerssornerme atom
neKarsinaunersut.
4