Atuagagdliutit - 12.04.1973, Side 8

FRA LANDSRÅDET:
gerdistrikteme prisgivet ligegyl- alle nødvendige uddannelsesfaci-
digt hvor velvilligt indstillede, liteter.
Fangerskole for trawlerpengene
Den generelle drøftelse af grønlandsrådets beretning blev til en debat
om erhvervsforhold og erhvervsuddannelse i fangerdistrikterne.
Under den generelle drøftelse af
grønlandsrådets beretning i lands-
rådet interesserede medlemmerne
sig aller mest for problemerne i
fangerdistrikterne, specielt ved-
rørende uddannelse og erhvervs-
mæssig vejledning.
Om dette emne sagde forman-
den i forelæggelsestalen, at der
havde været enighed om, at skole-
politikken i fangerområdeme bør
tages op til alvorlig vurdering,
specielt med henblik på struktur,
undervisningsplaner og virknin-
gen af elevhjem og udsendelse af
elever til Danmark.
— Man har i Grønlandsrådet
anbefalet, at spørgsmålet om til-
rettelæggelse af en fangerunder-
visning bliver rejst overfor er-
hvervsuddannelsesområdet, sagde
formanden.
Knud Kristiansen, Upernavik,
sagde om emnet, fangerkonsulent:
— Vi har behov for vejledning og
bistand med hensyn til produk-
tion og etablering af andelsfore-
tagender. En særlig konsulent for
fangerne er nødvendig, men det
blev ikke til noget, fordi man fra
grønlandsk side i rådet var skep-
tisk.
Knud Kristiansen nævnte et
eksempel til illustration af den
almindelige indstilling til fanger-
distrikternes behov for uddannel-
se og erhvervsbistand: — I Uper-
navik var et skolelokale indrettet
til, at unge piger kunne lære,
hvordan man behandlede sæl-
skind lige fra flænsning til fær-
digbehandling. Lokalet er nu ind-
draget og ombygget til alminde-
Elisabeth Johansen har adskillige
gange talt om fangeruddannelse.
ligt undervisningslokale, fordi
man havde generel lokalemangel.
kvinderne er overfor lokalsam-
fundet.
Elisabeth Johansen mente ikke,
det var betryggende blot at over-
give spørgsmålet til erhversvsud-
dannelsesrådet. Landsrådet må
engagere sig i problemet.
Elisabeth Johansen mindede
medlemmerne på, at hun tidligere
i landsrådet har fremsat forslag
om anskaffelsen af et fartøj til
uddannelse af unge fangere og
fiskere. Og hun sagde til sidst,
at grønlandsrådets medlemmer
burde prøve at være i fangernes
sted for at forstå de store pro-
blemer, man kæmper med i fan-
gerdistrikterne.
Andreas Sanirnuinau, Scoresby-
sund, sagde, at man ikke burde
have opgivet tanken om ansæt-
telsen af en konsulent for fanger-
distrikterne.
Otto Steenholdt, Egedesminde,
sagde, at det ikke er nok at tage
med faderen på fangst et par ti-
mer en gang imellem. På den
måde lærer man ikke erhvervet.
Vi bør have en fangerskole med
STATEN TØR IKKE
Landsrådsformand L ars Chem-
nitz sagde, at man har forsønvt
yderdistrikterne, men fremhæve-
de, at landsrådet gang på gang
har sagt, at man burde rette blik-
ket mod fanger- og yderdistrik-
terne. Men vi burde nok have
konkretiseret det med fangersko-
len, sagde han. — Det er bare
vanskeligt, fordi der er så for-
skellige meninger om formen. Fra
statens side har man sikkert også
været bange for at blande sig i
en sag, hvor den grønlandske
fanger med hensyn til viden og
kunnen er helt suveræn.
— Der er sikkert ingen tvivl
om, fortsatte formanden, at et
uddannelsesfartøj er ønskelig-
Men der er stor forskel på fanger-
distrikterne, og det vil være nød-
vendigt at tænke i flere baner
og søge at løse problemet med en
fællesnævner.
Men allerede nu bør denne de-
bat formidles til grønlandsrådet,
sluttede Lars Chemnitz.
-den.
Motorbåd til salg
M/b „Karl Fencker", tilhørende Den kongelige grønlandske
Handel, udbydes herved til salg.
Data:
Bygget 1963 på Holbæk Skibs- og Bådebyggeri.
Dimensioner: Længde 8,5 m, bredde 3,7 m, dybgang 1,65 m.
Bruttotonnage 11,03, nettotonnage 4,63.
Motor: Deutz 54 hk dieselmotor.
Øvrigt udstyr:
Radiotelefonanlæg, ekkolod, kompas og olieovn.
I handelen medfølger et sæt renoveret skruetøj komplet
samt 1 stk. renoveret gearkasse komplet.
Fartøjet henligger i Egedesminde, og sælges i den stand,
hvori det forefindes.
Tilbud afgives til Handelsinspektoratet, postboks 608, 3900
Godthåb, og skal foreligge her senest 27. april 1973.
Købesummen skal erlægges kontant, og eventuelle udgifter
til stempling af papirer afholdes af køber.
Afhentning af fartøjet sker ved købers foranstaltning og
for dennes regning og risiko.
Retten til fartøjets navn forbeholdes Handelen.
Handelen kan frit antage de tilbud, der måtte forekomme
acceptable, men er iøvrigt ikke forpligtiget til at antage no-
gen af de indkomne tilbud.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet
pujortuleraK tuniniagaK
M/b „Karl Fencker" Handelip pia matumuna tuniniameKar-
POK.
påsissutigssat:
sanåK 1963 Holbækip umiarssualiorfiane umiatsialiorfianilo.
angissusia: takissusia 8,5 m, silissusia 3,7 m, itsinertussusia
1,65 m. OKimåissusia 11,03 tons, usisinaussusia 4,333 tons. moto-
ria: Deutz 54 hk dieselmotor.
atortue avdlat:
radiotelefone, ekkolod, pujorsiut åma kissarssut uliatortoK.
ilångutdlugit tunineKésåput sarpigssamautai nutangorsagkat
åma gearkassigssamaut nutångorsagaK. angatdlat Ausiangnl-
Pok pissusialo avdlångortinago tunineicåsavdlune.
akigitiniagaK nalunaerutigineKåsaoK unga: Handelsinspek-
toratet, postbox 608, 3900 Godthåb, tiguneKarsimåsavdlunilo
kingusingnerpåmik 27. april 1973.
atautsikut akilerneKåsaoK, påpiarat naKissuserneKamerå-
nut aningaussartutausinaussut pisissugssap akilisavai.
angatdlat aineKåsaos pisissup akiligånik sitdlimasigånigdlo.
angatdlatip arxa Handelip plginåsavå.
akigitiniagkat nåmaginarsinaussut Handelip nangminérdlu-
ne akuerisinauvai pissugssautitåungilardle akigitiniagkat
ardlåinåtdlunit akuerisavdlugo.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet
Godthåb, den 19. marts 1973
kommunit teknikeKarnerup
tungåtigut ingerdlatsinerat
suliagssanik isumagissagssanigdlo avguatårissartut atautsimi-
titaliaisa isumaliutigssissusiaisa ingmikortuisa åipåt. kommu-
nit nangmingneK teknikimik atortoKarnerup tungåtigut inger-
dlatsisanerdlutik aulajangersinåusavåt
SKOLE FOR TRAWLER-
PENGENE
Lars Emil Johansen, Godthåb: —
Jeg hører ikke til den „grønland-
ske side“, som har udtrykt skep-
sis med hensyn til en fangerkon-
sulent. Jeg mener tvært imod, at
en konsulent ikke kan have lige
god forstand på alle erhverv, og
at man derfor bør have en kon-
sulent for fangererhvervet alene.
Lars Emil Johansen sagde, at
man kunne bruge de penge, en
eventuel standsning af trawler-
programmet ville frigive, til nogle
mere sikre projekter i fangerdi-
strikterne, som for eksempel ud-
videlse af lokalekapaciteten i un-
dervisningen.
Knud Kristiansen erklærede sig
enig med Lars Emil Johansen om
brug af penge til uddannelses- og
undervisningsområder i fangerdi-
strikterne. Efter hans mening bør
forbedringerne sigte mod kvin-
derne, som i virkeligheden afgør
fangerdistrikternes fremtid.
Niels Carlo Heilmann sagde, at
uddannelse af fangere bør finde
sted i bygderne i stedet for i sko-
lerne.
Elisabeth Johansen, UmanåK,
mente ikke, at kvinderne alene
afgør fangerdistrikternes fremtid.
Kvinderne arbejder jo med fang-
sten, mens fangerne fortsat må
fange den. Uden fangsten er fan-
atautsimititaliat Kalåtdlit-nunåne
isumagissagssanik suliagssanigdlo
avguatårinermik suliaKartut tu-
niusimavåt erKarsautigsslssusiaK
nr. 2, imaKartoK Kalåtdlit-nunåne
kommune-teknikereKarnermik år~
Kigssuinermik pilersitsinermik.
A 'G-ip sujusingnerussukut grøn-
landsrådip atautsimineranit ima-
Karnersiugkame naitsumik ericar-
torsimavå.
isumaliutigsslssusiap tungaviu-
ssutigut sujunertarå kommunit
nangmingnérdlutik teknikeKarne-
rup tungåtigut ingerdlatsinermik
nangmingneK nålagkersugka-
mingnik pilersitsisanerdlutik pi-
lersitsisånginerdlutigdlunit aula-
jangersinaussariaKaråt, taimatut
nutårsiagssåne nalunaertOKarpoK.
kisiånile ingerdlatsiumaneK Ki-
nersimaguniko kommunit nålag-
kersuineK tigumissarilertariaKå-
savåt teknikeKarneruvdlo tungå-
tigut suliagssat åssigingitsut må-
na tikitdlugo GTO-mit isumagine-
Karsimassut akissugssauvfigiU"
savdlugit.
nåmagsiniagagssat taimåitut su-
liagssartarait teknikeKarnerup tu-
ngåtigut kommuninut ikiorsissar-
nerit nalinginaussut, kommunip
sujunigssame ineritikiartortine-
Karnigssånut sujunersusiat piler-
ssårusiatdlo suliarissamere, aser-
fatdlagtailiuineK, avKusinemik a-
putaiaineK siorarterinerdlo, kugfi'
lianik suvdlulingnik sanaortomeK
ingerdlatsinerdlo erKaissarfilior-
nerdlo, nunap Kånik ipaonring'
ningneK kisalo kommunip tekni-
kikut atortoKarfinik ingerdlatsi-
neK, sordlo amutsiveKameK unl-
ngatitagssanutdlo inigssiaKameK-
aningaussalersuineK
isumaliutigsslssusiap ingmikor-
tortåne kingugdlerme aningaussa-
lersuissamigssamut periarsinauv-
fiussut nalunaerssomeKarput. a-
ningaussalersuissarnikut ånd g'
ssugkame piumassarineKarpoK a-
ningaussartutaussartut agfait na-
lagauvfiup tapissutainit akilerne-
Kartåsassut. aningaussat taimatut
amerdlåssuseKartut nålagauvfiup
suliagssanik kommunit ingerdlat-
sinerénut tuniussinerane sipårne-
Kartunut nagdlersutinangajåså-
put.
udvalgip kigsautigå taplssutit
nåpertutumik angnertussusiler-
tardlugit tuniuneKartåsassut, tå-
ssa inugtussuseK najoricutaralugo-
3500-t sivnerdlugit inugtutigiSSU-
me inuit amerdlåssusiat agfåinar-
mik nalilemeKartåsaoK, pissuti-
galugo kommunime angnertu-
ngåtsiartume kommuneteknikere'
Karnermik ingerdlatsineK ani'
ngaussatigut iluagtitdluarsinaune-
russåsangmat.
ilåinarsiortumik erxarsautigss1'
ssusiamine sujugdlerme udvalgiP
sujunersutigå nålagauvfiup kærn-
nereKarfiutai nangminerssortu-
ngortineKardlutik ingmingnut >'
ngerdlåtungortineKåsassut.
udvalge 1970-ime Kalåtdlit-nu-
nåta ministerianit pilersineKarput
ilåinarsiortumigdlo entarsautig'
sslssusianik mardlungnik sarKU-
miussaKåinarsimagatdlardlutik.
-den.
8