Atuagagdliutit - 12.04.1973, Qupperneq 11

Kal.-nunåne såkutoKarfit
sule atorfigssaKarput
teknikile ineriartupiloKaoK. imåisinauvoK Kalåtdlit-nunåt
taimaitdlune pingårutaerukumårtoK Amerikap igdlersornig-
ssånut, Pitugfingme såkutoKarfingme pissortaK, oberst John
Yocum okarpok
Pitugfingme såkutoKarfingme pissortaK, oberst John W. Yocum 43-nik
ukioKarpoK. tåuna Wyouming universitetime soraerumérsimavoK 1950-
lvae, silarssuvdlo ilaine åssigingitsune såkututut atorfeKartarsimav-
ålune ilåtigut Italiame, Japanime Vietnamimilo. decemberip autdlar-
Kautåne Thvlemut pivoK, såkututut avdlasutdle ukioK atauseK tåva-
nitugssauvdlune.
såkutoKarfingmInermine Atua-
Sagdliutit ånrigssuissuata oberst
John W. Yocum oKaloKatigå. tåu-
na oKalugtuarpoK Kavdlunåt 900
'oigssåinitut såkutoKarfingmltut
suleKatigineKarnerat pitsauvdlu-
artoK. — danskit inutsialagssu-
Pet, suleKatigineKameratdlo i-
ngerdlavdluarpoK, oKarpoK.
kalatdlit sulissugssat
Uvdlumikut såkutoKarfingme su-
kssoK kalåleK atausinauvoK. tåu-
Ua såkutoKarfiup niuvertarfiane
Uaerssortartutut sulivoK. apencuti-
SineKarmat kalåtdlit sulissorine-
Rarnigssåt amerikamiut lungånit
akerdlerineKamersoK, oberste a-
kivoK:
— tamåna iluamik akisinåu-
ngilara. taimågdlåt uvanga nang-
'bineK isumaga OKautigisinauvara.
KalåleK nåmagtumik pikorigsarsi-
’bagpat akornutigssaKångilaK må-
Ue sulissugssarsiarisavdlugo. i-
biaKa avdlat tamatumane pissu-
tausinåuput. suliagssat såkutoKar-
nermut tungassungitsut tamarmik
isumagineKarput danskit sulisitse-
Katigigfiånit DAC-mit, amerika-
miut isumaKatigissuteKarfigisima-
ssånit. tåuko kikut sulissugssari-
sagpatigik amerikamiut sussag-
ssaringilåt.
— Thuleme såkutoKarfik piso-
Kalingila?
— åp, sule igdlersomigssamut
pingåruteKarpoK. kalerrissarto-
Karfik sule pivfigssaugatdlartit-
dlugo påsingnigsinauvoK akencat
raketinik.
— ukiut Kulit matuma sujoma-
gut Thuleme såkutoKarfik Kalåt-
dlit-nunåne igdloKarfit angner-
ssarisimavåt 7000-nik inulik, uv-
dlumikut månltut 1500-inåuput?
— ilumorpoK. ukiut Kulit ma-
tuma sujornagut såkutoirarfing-
mititaKarsimavugut tingmissartu-
nik sorssutinik raketinigdlo. ta-
måko måna pigiungnaerpavut.
tingmissartut sorssutit pisoKali-
ssorsimåput uvdlumikut tingmi-
ssartoKaleravta ungasigsorujug-
Havnen ved basen med udsigt til Umanak-fjeldet.
såkutåKarfingme umiarssualivik Umånap KåKånut issfkivilik.
Thule Air Base med de store tankanlæg i forgrunden.
Pitugfingme såkutåxarfik tugdliuvdlutik tankeKarfigssuit.
ssuarmut ingerdlasinaussunik.
taimaingmat måne såkutut ikili-
sineKarsimåput. uvdlumikut ang-
nermik nåkutigissarårput akentat
raketisa påsiniarnigssåt.
— såkutunik ikilisaineK inger-
dlåinåsava?
— månåkut danskit tigusima-
vait Thuleme Kangerdlugssuar-
milo silasiorfit ingerdlåneKarne-
rat. naluvara suliagssat avdlat
sule tiguneKarumåmersut.
sule Kulauåipat?
— tusarKajangneKartarsimavoK
Kalåtdlit-nunåne såkutoKarfit a-
torungnåisassut?
— tamåna ilumomerarsinåungi-
lara åmale ilumunginerarsinau-
nago.
— isumaKarpit måne såkuto-
Karfit sule atorfigssaKartineKar-
tut?
sivisumik nipangersimasinar-
dlune oberste akivoK:
— tamåna akisavdlugo ajoma-
kusoKaoK. nautsorssutigåra Ka-
låtdlit-nunåne såkutoKarfit sule
ukiualuit igdlersomigssamut pi-
ngåruteKaratdlåsassut. teknikile
ineriartupiloKaoK. ukiut Kavsia-
luit sujumut erKoriåisavdlune a-
jomakusorpoK. imåisinauvoK Ka-
låtdlit-nunåt taimaitdlune Ame-
rikap igdlersornigssånut pingåru-
taerukumårtoK.
— tingmissartorssuit Kalåtdlit-
nunåne igdloKarfingnik pavunar-
ssuaK Kulåussissut takuneKartåi-
narput. tåssa imåipa tingmissar-
torssuit atominik Kaertartulianik
usissut sule Kulaiaigåtigut?
— taimåitoKarsinaunera aker-
dlilersinåungilara, naluvarale. ta-
måko avKutait sukornersut nalu-
våka. avKutåinik tusardlemeKar-
simångilanga. åmale imåisinau-
voK såkutujungitsut tingmissarto-
rigait.
Chefen for Thule Air Base, oberst John W. Yocum.
Pitugfingme såkutoKarfiup nålagå, oberst John W. Yocum.
oberst John W. Yocum nagga-
tågut OKarpoK:
— uvavnut Kalåtdlit-nunåt mi-
sigissauvcK angisoK. Kåumåsaer-
torssuaK maunga tikipunga, Kåu-
mariartortitdlugule issigissaK a-
lianaitdleKaoK. sulissutigåra nu-
liaussut mérKatdlo sivikikalua-
mik maunga tikerårsinaussaler-
nigssåt takuniåsangmåssuk naju-
garput KanoK alianaitsigissoK. Ka-
låtdlit-nunåt kussanartorssuvoK,
Kaumarnga uvdlormit uvdlormut
avdlångorartoK.
Julut
overtaget vejrtjenesten både i
Thule og Søndre Strømfjord. Jeg
ved ikke, om der bliver tale om
at overtage andre områder.
STADIG OVERFLYVNINGER?
— Der har været rygter om, at
baserne i Grønland skal nedlæg-
ges?
— Det kan jeg hverken be-
kræfte eller afkræfte.
— Tror De, at der altid vil være
brug for baserne heroppe?
Efter en meget lang pause sva-
rer obersten:
Der er stadig brug for
baserne i Grønland
Men teknikken udvikler sig hastigt. Det kan ske, at Grønland en dag
ikke mere er vigtig for det amerikanske forsvar, siger chefen for Thule
Air Base, oberst John W. Yocum.
Chefen for Thule Air Base, oberst John W. Yocum, er 43 år. Han
udgik fra Wyoming universitet i 1950 og har været stationeret i for-
skellige dele af verden, bl. a. Italien, Japan og Vietnam. I begyndelsen
af december sidste år kom han til Thule, hvor han bliver et år lige-
som andre militære personer på basen.
Under et ophold på Thule Basen
havde Grønlandsposten lejlighed
til at tale med oberst John W.
Yocum, som fortalte, at samar-
bejdet med de ca. 900 danske på
basen er udmærket. — Danskerne
er dejlige mennesker, og samar-
bejdet med dem går ganske glim-
rende, sagde han.
GRØNLANDSK ARBEJDSKRAFT?
I dag er kun een grønlænder an-
sat på basen. Han arbejder som
skrædder på BX-en, basebutik-
ken. På spørgsmålet om der fra
amerikansk side er modvilje mod
grønlandske arbejdskraft, svarer
obersten:
— Det kan jeg ikke udtale mig
om. Jeg kan kun sige min per-
sonlige mening. Hvis en grønlæn-
der er kvalificeret, er der ingen
ting i vejen for at vedkommende
bliver antaget her. Måske er det
andre ting, som gør sig gældende.
Alle civile funktioner på basen
varetages af det danske selskab
DAC, som amerikanerne har kon-
trakt med. Hvem DAC antager er
ikke amerikanernes sag.
— Er Thulebasen ikke foræl-
det?
— Nej, den er stadig vigtig for
forsvaret. Stationen kan stadig i
tide opspore fjendtlige raketter.
— For ti år siden var Thuleba-
sen Grønlands største by med 7000
■mennesker. I dag bor der kun
1500?
— Det er rigtigt. For ti år siden
havde vi kampfly og raketbatte-
rier på basen. Det har vi ikke
mere. Kampfly har udspillet de-
res tid, da vi nu har meget langt-
rækkende maskiner. Derfor er
besætningen på basen nedskåret.
I dag koncentrerer vi os om op-
sporing af fjendtlige raketter.
— Fortsætter nedtrapningen?
— Foreløbig har danskerne
— Det er meget vanskeligt at
svare på. Jeg regner med, at ba-
serne i Grønland endnu i nogle
år vil være vigtige for forsvaret.
Men teknikken udvikler sig has-
tigt. Det er svært at spå ret man-
ge år frem i tiden. Det kan ske,
at. Grønland en dag ikke mere er
vigtigt for det amerikanske for-
svar.
— Man ser gang på gang flyve-
maskiner i stor højde over de
grønlandske byer. Vil det sige, at
der stadig finder overflyvning
sted af B-52 superfæstninger?
— Det vil jeg ikke udelukke,
men det ved jeg ikke. Jeg ken-
der ikke deres ruter. Det er jeg
ikke informeret om. Men måske
drejer det sig om civile maskiner.
Oberst John W. Yocum sagde
til slut:
— For mig er Grønland en stor
oplevelse. Da jeg kom herop var
det helt mørkt, men efterhånden
som lyset kom frem, blev det
meget smukt. Jeg arbejder for, at
hustruer og børn kan komme til
basen på kortere besøg, så de kan
se, hvor smukt det er heroppe.
Grønland er et skønt land, hvor
lyset forandrer sig fra dag til
dag.
Julut.
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
11