Atuagagdliutit - 12.04.1973, Page 13

Bekæmp Grønlands forurening
Forureningen i Syddanmark er
at-eget meget stærkt i de senere
a>\ Jorden forurenes af alle slags
affald, — af alle de giftstoffer,
landbruget i disse år bruger til
at bekæmpe skadedyr og ukrudt,
~~~ af alle de farlige miljøgifte,
regnen fører med sig ned i jor-
den. — Tilsyneladende finder en
^eget stærk forurening sted af
vandet, både åer, søer og kyst-
farvand, således, at det i dag
'kke vil være muligt i Danmark
at finde rene åer, søer, eller kyst-
farvand. Selv grundvandet, der
d°g ofte ligger dybt, beskyttet af
^ange meter grus, ler, eller an-
dre jordlag, står i fare for at
blive forurenet af gifte, der siver
ned, f. eks. fra losepladser, —
eller olie, der siver ned fra de
titusinder utætte jordtanke.
Luften er forurenet som aldrig
før, fra de tusinder af skorstene,
fra de over en million biler, —
samt af støj, så der næsten ikke
er til at være for støj i de dan-
ske byer.
Forureningen bekæmpes på
flere måder. Dels fra myndighe-
derne, der arbejder meget tungt
°§ langsomt med denne sag. Dels
La private, som f. eks. forenin-
gen NOAH. Et medlem af NOAH
boldt engang før jul et foredrag
1 Grønlands Radio, og fortalte
Jfm. hvordan NOAH på alle mu-
J'ge måder søger at sprede op-
lysning i hele den danske befolk-
hing
om, hvad der er årsagerne
t*l al denne forurening, der i det
lange løb måske kan true det dan-
ske samfunds eksistens. Dels op-
lyser NOAH folk om, hvordan de
kan bekæmpe forureningen.
Jeg er selv medlem af NOAH.
■^It dette arbejde, som vi nu har
udført i 3-4 år, består i at ud-
8*ve et blad: „NOAH", (pris 15
kr- pr. år, for ca. 6 nr.), og en
r^kke bøger, se nedenfor (der
kommer stadig flere), — vi afhol-
der meget ofte planche-udstillin-
ger ud over hele landet på sko-
6r> højskoler, i biblioteker, for-
Samlingshuse, seminarier, osv. Vi
rejser ud og afholder foredrag,
viser ofte dertil film, der kan
tas i Statens Filmcentral for
, ®anske billige penge. Vi skriver
1 aviser, tidsskrifter, etc., vi an-
melder de bøger, andre udgiver
arn emnet. I den senere tid har
f'OAH organiseret næsten 30
8rUpper udover hele Danmark,
aktive grupper, der så går i gang
jbed det lokale arbejde, vi ikke
kan overkomme at udføre fra Kø-
enhavn. Jo flere arbedsgrupper
Qer kommer, jo bedre.
Let ville også være godt med
b°gle arbejdsgrupper på Grøn-
ahd, der kunne indsamle oplys-
binger om forholdene på stedet,
"7 være med til at udbrede oplys-
ning
om forureningen i Grøn-
and, — hjælpe befolkningen med
at bekæmpe den, — osv. Det ko-
ter ikke noget at være medlem
at NOAH. Det eneste, der kræ-
Ves> er aktivitet. Vi har ingen be-
ærelse, ingen formand, så med-
j^btmerne må selv lave arbejdet.
, °r tiden har vi alene i Køben-
avn måske ti aktive arbejds-
grupper. pra hver gruppe sendes
ver tirsdag aften en kontakt-
and til mødet, der afholdes kl.
>30 i NOAH’s lokaler, Kompag-
lstræde 37, stuen over gården,
^benhavn K, 1208. Vor telefon
1 (01) 15 60 52, og vi har som re-
gel
en mand på kontoret de 5
ørste dage i ugen, fra kl. 9-13.
Lå dette tirsdagsmøde træffes
.le afgørelser og beslutninger,
Øg kun for Københavnsområdet.
gørelser af betydning for hele
landet igennem denne interne
avis, der kommer hver 14. dag,
og udgives af vor Århus-afdeling.
Engang i efteråret dannede vi
en „Grønlands-gruppe", der skul-
le beskæftige os med forurening
m. v. i Grønland, indsamle ma-
teriale, måske senere udgive et
„Grønlands-nummer" af vort blad
NOAH. Vi holdt tre møder, der
kom 10-12 mennesker hver gang,
vi drøftede bøger, blade, oplevel-
ser, idet en del havde været på
Grønland.
Samtidig har vi på Københavns
Universitet startet et KURSUS I
GRØNLANDS ØKOLOGI, som er
en fortsættelse af et kursus, vi
under min ledelse afholdt i efter-
året på Universitetet, om økologi
i almindelighed. Økologi er læren
om naturens kredsløb, idet men-
nesket, teknikken og kulturen nu
indgår i disse kredsløb, påvirker
dem, og påvirkes af dem. På dette
kursus, hvortil der foreløbig har
meldt sig 15, skal vi nærmere
studere Grønlands økologi set fra
kultur-sociologisk synspunkt, som
gør, at vi må se på sagen fra
mange sider. Der har været talt
om, at disse to her nævnte ar-
bejdsgrupper går sammen. Men
det er ikke helt afgjort endnu.
Miljøet i Grønland er måske det
reneste her på jorden. Måske er
Grønland det største, nogenlunde
rene miljø, der er tilbage. Helt
rent er det ikke. Svævestøvet,
der føres med vinden fra fabrik-
kerne og bilerne i de rige lande,
er steget stærkt i atmosfæren
over Grønland, nu i de senere år.
Blyindholdet i sneen på indlands-
isen er på få år steget til det 3-
dobbelte. Hertil kommer, at tra-
fikken over og omkring ved Grøn-
land er taget stærkt til, navnlig
i de sidste tyve år.
For hver gang, en motorbåd,
eller en kutter, eller et større,
motordrevet skib sejler langs
jeres kyst, forstyrrer de livet i
og på og over havet. Fisk, dyr og
fugle har fra gammel tid ud-
gjort Grønlands ressourcer. Nu
gåi de tilbage. Sælen gik væk.
Torsken holdt sig tilbage, osv.
Det kan skyldes rovdrift, det kan
skyldes klimaforandring. Men no-
get af det kan skyldes forurening.
Et fly henover Grønland forure-
ner luften voldsomt, også med
støj, der jager dyr, fisk, fugle
langt væk. Skibe giver røg, støj,
og olie.
Disse gamle naturrigdomme er
nu på retur. Til gengæld er nye
opdaget. Eller de er ved at blive
opdaget, i og ved Grønland. Ud-
nyttelsen er påbegyndt, som for
eksempel ved Mårmorilik. Det
begyndte hurtigt, måske hurtige-
re, end de grønlandske myndig-
heder brød sig om. Det er svært
at kontrollere, og at holde igen,
når der er så mange penge på
spil.
Derfor er det måske for sent
at tale om at redde Danmarks,
miljø. Det er måske også for sent,
at tale om at redde Syddanmarks.
Men vi NOAH-folk fortsætter
med vor aktivitet, i håb om, at
der kan reddes noget. Vi mener
også, at grønlænderne selv kan
redde noget af Grønlands miljø,
og naturrigdomme. Men vi tror,
det haster.
Allerede i dag har den danske
stat, — formentlig med tilslut-
ning af landsrådet, — givet til-
ladelse til efterforskning og for-
undersøgelser ved 56 parceller
langs Grønlands kyst, både mod
vest, øst og nord. Det er store
verdens-firmaer. De handler hur-
tigt. Verden over er der stor man-
gel på de værdifulde naturrig-
domme, der findes i og ved Grøn-
land. Det haster derfor for disse
kæmpeselskaber at komme i gang,
og med at få lov til at udnytte
grunden. Og når de først har fået
lov til efterforskning og forun-
dersøgelser, bliver det ikke så let
at få dem væk igen. Det kan give
stor forurening.
For at danne en NOAH-gruppe
skal man helst være 3 aktive folk
på stedet. I får al den hjælp fra
NOAH, vi kan skaffe Jer, med
at starte arbejdet. Også lidt pen-
ge kan I evt. få, hvis I har brug
for det. Her i vinter er der en
række danske grupper der hver
har fået 20,00 kroner pr. måned
i 6 måneder. Skriv til os, så skal
vi fortælle Jer, hvordan man. bæ-
rer sig ad. Vi medlemmer af
NOAH’s Grønlands-gruppe øn-
sker meget gerne at komme i di-
rekte forbindelse med Jer. Vi ar-
bejder i NOAH for at forsvare
det danske miljø, og vi regner
med, at det grønlandske miljø
hører med til det danske.
Det er muligt, at Grønlands
naturrigdomme måske er nogle
af de største, uudnytede ressour-
cer, der er tilbage her på jorden.
Det er selvfølgeligt mange penge
værd. Men vi mener, et rent,
smukt, frodigt miljø også er me-
get værd. Og at det er værdier,
der ikke kan måles i penge.
Send mig jeres adresser osv.
så kan vi begynde at sende tryk-
sagerne frem.
Venlig hilsen.
Grønlandsgruppen
ved Eigil Poulsen,
civilingeniør,
undervisningsassistent,
Puggårdsgade 13,
København V, 1573.
NOAH-litteratur:
„Nogle oplysninger om den jord,
vi sammen lever på“. København
1972. 10,00 kr.
„Kviksølv". Ressourse, forbrug,
forurening. 1973.
Bly. Ressourser, forbrug, for-
urening". 1973.
„Energi og udvikling i økosy-
stemer". 1973.
„Forurening" Henninå Schroll.
1972. i 11.
„Fremskridt". Ebbe Schroll.
ill.
Eft
ko:
er at alle de nye grupper er
°hirnet til, er vi begyndt at ud-
j'''e et „medlems-blad": NOAH-
iNTERN“, og nu træffer vi af-
JAGO
KAFFE
BIKUBEN
har for REGNSKABSÅRET 1972/73 tilskrevet
RENTER
Disse vil kunne påføres Deres konto fra
1. april 1973
BIKUBEN
ukiume nautsorssuivfingme 1972/73-ime
ernialivoK
tåukulo 1. april 1973-ime aningaussanut
uningatitangnut ilånguneKåsåput
Bikuben
13