Atuagagdliutit - 12.04.1973, Qupperneq 21

Afrika fortæller II
Afrikansk litteratur er et for-
holdsvis nyt begreb. Der er tale
0rn skildringer fra vor egen tid.
Litteraturen afløser myter og
sagn, som tidligere blev overle-
veret mundtligt. Disse beretnin-
ger er nogen steder blevet ned-
skrevet og bevaret på original-
sprogene takket være missions-
skolerne. I dag skrives afrikansk
litteratur fortrinsvis på engelsk
®ller fransk. Det er tænkeligt, at
de afrikanske sprog efterhånden
vil blive mere benyttet.
En lille bog fra UNESCOs orien-
teringsserie „Afrikansk fortæller-
kunst" har foruden fire foredrag
°m fortælling, læsning, litteratur
°g sprog i Afrika eksempler på
afrikansk litteratur og en over-
sigt over afrikansk skønlitteratur,
der er oversat til dansk. Der er
°mkring 100 bøger oversat.
Litteraturen giver os ikke alene
et nyt billede af Afrika, men til-
age et billede af os selv. Det er
*kke længere Europa, der er den
givende part. Europa oplever nu
at blive iagttaget og bedømt ude-
fra. Der lyder ikke mange lov-
°rd. På den anden side kommer
der heller ikke så megen bitter-
hed og vrede frem, som man kun-
ne vente, når man tænker på
kolonisationen og dens følger.
Naturen opleves levende og
dasr i afrikansk litteratur, den
skildres med en indsigt og føl-
somhed, så man ligesom oplever
Lhgene indefra, fornemmer tinge-
ls sjæl. Samme ånd og liv præ-
ger den religiøse digtning, som
virker meget stærk og gribende.
Lier er afrikanske lovsange af en
hetagende skønhed og styrke.
Man kan vente og håbe, at men-
neskelige forhold kommer til at
spille en større rolle i litteraturen.
Det vil være en lykke for afri-
kanerne, om de i højere grad kun-
de formulere deres egen situation.
Dt afrikansk blad skriver: „Vest-
afrikansk digtning må finde frem
til den virkelighed, der også rum-
ler fattigdom, sygdom, klassebe-
vidsthed og afrikanerens umenne-
skelighed over for dem, der har
samme hudfarve som han selv. —
L^i kan heraf se, at der er nogen,
Som vil videre end til det natio-
dale og raceproblemet, som ellers
spiller en stor rolle over alt.
pORTlD OG FREMTID
Kwame Nkrumah, Guldkystens
tørste premierminister, senere
Præsident, har sagt: „I det nitten-
århundrede opdagede euro-
Paserne Afrika. I det tyvende år-
hundrede opdager afrikanerne det
selv." Han har skrevet en selv-
biografi „Ghana", som giver et
hillede af den typiske udvikling
f°r afrikanske ledere: missions-
skole, stipendium, Amerika, orga-
nisation i Paris eller London og
hjemkomst.
Selv om de nationale bevægel-
ser og frihedskampen spiller en
stor rolle i litteraturen, omhand-
*er de fleste digte og romaner
^°g Afrika som en helhed. Afrika
er den fælles betegnelse for de
Prange lande og folk med vidt
torskellig natur og kultur, f. eks.
som i digtet „Afrikansk harmoni"
"Du er mere end et land, Afrika /
'tu er et begreb, / som vi har for-
ntet i hver sit sind / for at skjule
Vor særlige frygt / og drømme
Vore særlige drømme." — Hvem
har skrevet lignende digte om
Europa? —
Man mærker brydninger mel-
lem gamle livsformer i stammer-
h® og moderne livsformer under
'hdflydelse af teknikken. Gam-
melt og nyt støder brutalt sam-
rri®n i hverdagen, sindene splittes,
°S familiebånd brister. Meget
forekommer kendt og aktuelt her
i Grønland. Man kan nikke gen-
kende til digtet „Lawinos sang.
En klagesang" oversat af Jørgen
Sonne i „Afrikansk fortæller-
kunst". To former for tidsfornem-
melse støder sammen, der er den
moderne abstrakte og så den ind-
holdsfyldte, handlingsbestemte,
som tidligere gjorde sig gældende.
En afrikansk kvinde af Acolistam-
men, gift med en hvid mand, kla-
ger sin pød. Her citeres uddrag:
„Min husbond siger
Jeg er ingen nytte til
Fordi jeg spilder tiden,
Han skænder
Fordi, siger han,
Jeg er aldrig punktlig.
Han siger
Han har ingen tid at spilde.
Han siger til mig
Tid er penge.
Ocol småsnakker ikke
Med mig.
Han spøger aldrig
Med nogen.
Han siger
Han har ikke tid
Til at sidde ved aftenbålet.
Tiden er blevet
Min husbonds herre.
Det er min husbonds husbond.
Min husbond farer fra sted til
sted
Som en lille dreng,
Han render uden al værdighed.
Og når der kommer gæster
Formørkes min husbonds åsyn,
Han be’r dem aldrig indenfor,
Og til hilsen
Siger han
„Hvad kan jeg gøre for Dem?"
Jeg ved ikke
Hvordan man holder takt med
den hvide mands tid
Min mor lærte mig
Acolis sædvaner,
Og ingen skal nu
Råbe efter mig,
For jeg kender
Skikkene i vort folk!
Lyt nu,
Min husbond,
Efter Acolis visdom
Biir tiden ikke tåbelig splittet
I sekunder og minutter,
Den flyder ikke
Som øl i en krukke
Den biir suget
Til det er slut med den.
Den ligner ikke
Et hirsebrød
Omgivet af sultne unge
Efter jagt.
Det biir ikke slut med den
Som grøntsager på et fad.
En doven dreng biir dadiet,
En doven pige bliver klasket,
En doven kone biir tæsket,
En doven mand grines ud,
Ikke fordi de spilder tid
Men fordi de øder
Og ikke frembringer.
Et menneskes alder
Vises ved, hvad han eller hun
gør,
Det hænger på hvad han eller
hun er,
Og hvad slags menneske
Han eller hun er.“
Manden er uforstående i sin bed-
reviden. Kvinden er enfoldig,
men hun forstår dog, hvad et
menneske behøver at vide. —
Hvordan med vi andre, har vi
forstået, hvad der er det væsent-
ligste i livet? — Hvad kræves der
af mig i dag her i dette sam-
fund?
Helt andre tanker kommer frem
i romanen „Pligten til vold" af
Yambo Ouologuem. Forfatteren
gør her op med den indstilling,
at forholdene i Afrika var lutter
idyl og lykke, før de hvide kolo-
nisatorers ankomst. Bogen hand-
ler om vold, og det er streng læs-
ning, men den afslører forhold,
man traditionelt er gået uden om.
Forfatteren siger i et interview:
„For mig findes der ikke noget
negerproblem, kun problemer, der
har at gøre med klasse og men-
neskelige konflikter. Jeg gjorde
med vilje en af mine hovedper-
soner til en neger, som også er af
arabisk og jødisk oprindelse. Jeg
kan ikke foredrage den folklo-
ristiske indstilling til Afrika, jeg
finder hos Frankrigs infantile
venstre, som jeg kalder højreven-
stre. Jeg afviser det snobberi som
påstår, at det ikke er muligt at
tænke afrikansk på fransk. Et
fremmed sprog er for mig et
værktøj. Vi som hørte til adelen
i Mali måtte af høflighedsgrunde
lære at konversere på seks, syv
afrikanske sprog."
Bogen er en sagnagtig skildring
af et samfund, der gennem århun-
dreder er tortureret og forkrøb-
let under vold, magtbegær og
herskesyge. Det eneste forsonende
moment i bogen, den eneste per-
son, der ikke alene er uselvisk,
men tillige har styrke til at være
frygtløs og fri, det er en biskop.
KRISTENDOMMEN SOM
BROBYGGER
Kristendommen har i Europas hi-
storie ofte været knyttet til den
verdslige øvrighed og det natio-
nale. Man kommer heller ikke
uden om det i Afrika, eftersom
mange politiske ledere har fået
deres uddannelse på missionssko-
lerne, og man kan sagtens finde
uheldige træk ved disse forhold.
Alligevel får man dog den tanke,
at de kristne i Afrika tilsynela-
dende har lært af Europas hi-
storie. Mange har i hvert fald
peget på, at det egentlige ved kri-
stendommen er hævet over na-
tionale skel og raceskel. Afrikas
første sorte biskop Samuel Adi-
jayi Crowther skrev 1869 jvnf.
Sudan missionens årbog „Under
Afrikas sol" „.. At kræve „Afrika
for afrikanerne" ville være at
kræve dets ret til at blive tilbage-
stående .. Uden hjælp udefra kan
ingen nation hæve sig ret meget
op over sit nuværende stade."
Der er et digt fra Sydafrika
„Jeg er afrikaner" i samme bog.
Det er en kristen afrikaners vid-
nesbyrd, som rummer det hele,
klaonen, åndeverdenen, respekten
for fædrene, og alt er båret frem
af troen.
„Hvor han ligner os, denne
Jesus af Nazareth,
mishandlet, pint og fængslet,
spyttet på, slået med stave,
fornægtet af sine egne, jaget
som en tyv om natten,
foragtet og forstødt som en
hund, der har lopper.
OG UDEN GRUND,
bortset fra den ene, at han
var søn af Faderen"
Senere i digtet:
„Hans blod renser ikke blot os,
ikke blot klanen,
ikke blot stammen,
men alle, hele MENNESKE-
HEDEN.
Sorte, hvide, brune og røde,
hele menneskeheden!"
Digtet slutter:
„FADER TILGIV!"
Pastor Gurli Vibe Jensen, der har
opholdt sig i Afrika i en årrække,
har skrevet mange skildringer,
som er en uvurderlig kilde til
en øget forståelse af forholdene.
I bogen „Gnister fra bålet" skil-
dres skolearbejdet og livet blandt
mennesker i Nigeria, så man fak-
tisk selv kommer til at stå midt
i det. Der er citater Ira alrikane-
res breve, som røber en søgen og
forståelse, der rækker over alle
grænser, så man tænker, der er
afrikanere, som for længst har
forstået, hvad der kun langsomt
dæmrer for vi andre. I et brev
står således: „Vi søger en udvik-
ling af en Kristusforståelse, som
ei ensbetydende med en uddybel-
se af evnen til medliden, der er
verdensomfattende i omfang og
uendelig i dybden."
Vover vi udfordringen, kan vi
magte den? spørger Gurli Vibe
Jensen. Et sted kommer hun med
ei hjertesuk: „Om de ikke for-
agter os for andet, så gør de det
for den taknemlighed, de føler
sig tvungne til at vise over for
os. Det er strengt at være tak-
nemlig, når hjertet ikke elsker.
Det kan vist kun blive til had."
Senere „Helligånden kommer ind
i billedet, hvis man overhovedet
skal tro på en eksistens fremover,
hvor vi kan være sammen, den
sorte og den hvide." „En lærer
fra Sydnigeria skriver: „Himmel
og helvede i hvert lag af mine
begreber, hvem kender facit på
det hele? Jeg er fuld af undren.
Men det er godt at undre sig.
Over blomst og fugl, vind og vejr,
sten og vand og mennesket. —
Vi åbner lidt og undres, vi åbner
mere og knæler."
Der er mange konflikter mellem
afrikanerne og os, siger Gurli
Vibe Jensen i „Gnister fra bålet",
men hvor er det dog en væsentlig
tid for os. Vi må først og frem-
mest være helt ærlige over for
hinanden. Fra hjertet udgår livet
— og dommen. Hun har selv en
menneskekundskab og fortæller-
evne, så vi møder mennesker lys-
levende i hendes bøger. Hal Koch
skriver i den lille bog „Fremtiden
formes" om hendes bøger:
„Og sidst men ikke mindst
Gurli Vibe Jensens småbøger, der
rent litterært simpelt hen er i
topklasse. Hvor vil en dansk læ-
ser i dag få en bedre indførelse
i dagliglivets problemer i Afrika
— bøger, der kan læses højt for
både børn og voksne. De burde
være solgt i kæmpeoplag. Enhver
der vil prøve at læse, vil hurtigt
opdage, at det giver et mærkeligt
perspektiv i tilværelsen. De fleste
af os lever jo til daglig i vore
egne små og lidt fantasiløse for-
hold. Men ind i dette giver det
at følge med i missionens og U-
landshjælpens forhold et ejen-
dommeligt frisk pust, som man
undrer sig over at folk vil und-
være."
Ina Jensen.
Dusør
udloves t
Til den der finder et last-
og varevognsprogram,
som kan løse alle transportproblemer
bedre end
HANOMAG
HENSCHEL
Hanomag-Henschels imponerende 73-program byder på
flere muligheder end nogensinde. 512 forskellige standard
modeller. Til benzin eller diesel. Med lad eller kasse.
Netop denne store alsidighed har gjort Hanomag-Henschel
populær i alle brancher. Både dem der arbejder i det små
- og dem, der tænker i stordrift. Derfor er vi sikre på,
at der ikke findes bedre løsninger på alle
transportproblemer.
Men kan De alligevel overbevise os om noget andet,
så betaler vi Dem en dusør - kontant og
skattefrit! Vi glæder os til at hilse på Dem . ..
Hvorfor gå på kompromis,
når De kan køre
Hanomag-Henschel
Aut. Hanomag-Henschel forhandler:
ASGER SIMONSEN
INDUSTRIVEJ 9 — 4652 HAARLEV
TELEGRAMADRESSE: „KVIKMEKANIK" HAARLEV
21