Atuagagdliutit - 12.04.1973, Side 27

Fugle i Grønland
Med dette nummer begynder vi en serie om fugle i Grønland.
Den er skrevet af Jørgen Ekvall, Nanortalik, som regner med,
at serien kan løbe i 65 udgaver af bladet.
Ravnen
Næppe nogen anden fugl her i
Grønland, er bedre kendt end
favnen. Overalt træffes denne
store sort/blå kragefugl i spurve-
familien. Det første og det sidste
ålan ser i Søndre Strømfjord er
denne eminente flyver. Overnat-
ter man i NarssarssuaK høres fra
tidlig morgen dens mærkelige råb
°g skrig. Og sejler man til eller
fra landet, ses ravnen i slagsmål
bied havnens måger.
Men det er en forfulgt fugl,
som heldigvis endnu, holder stand
blod kraftig beskydning. Dette
skyldes sikkert dens yngleforhold.
Parrene holder nemlig sammen
kele livet og vælger redeplads
tr>ed meget omhu. Det er således
faest unge fugle der står for skud,
får de engang på sommeren for-
fader reden. De gamle fugle er
faere forsigtige og nærmer sig
faest byområderne i vintertiden,
hvor det trods alt er begrænset
kvor meget der skydes på dem.
Er ravnen først i fjældet, skal de
Samle fugle nok vide at tage sig
* agt. Men ravnen gør sikkert
skade både på lammene og i
fuglekolonierne. Det er uomtviste-
ligt. Man skal dog huske på at na-
luren normalt selv regulerer sine
forhold. Hvis der nemlig er et
fiaormt overskud fra en koloni af
f- eks. søkonger, kan ravnen sag-
tens tage sin part, uden at det
skader os andre jægere. Det sam-
fae gælder sikkert også for lam-
faene. Her holdes bestanden un-
ker kontrol af fåreholderen, men
svagelige og syge dyr, falder let
fra flokken og så er den alt æden-
de ravn, der straks.
Lad mig her indskyde en tan-
kevækkende historie fra en jysk
fiskedam. Ejeren fik tilladelse til
at skyde den meget sjældne is-
fugl, som livligt tog for sig af ret-
terne, når ørredyngelen kom op
til overfladen. Fuglen faldt for
haglbøssen som det sig hør og
bør. Så langt så godt — men, det
viste sig nu, at dambruget blev
hjemsøgt af diverse sygdomme,
bl. a. fiskene, med økonomiske
følger for ejeren. Biologerne kun-
ne nu fortælle, at isfuglen hoved-
sageligt havde taget netop den
del af yngelen som senere var
årsag til alle fortrædelighederne.
Ejeren går nu ventende på en ny
isfugl, men skal være ualminde-
lig heldig, for at det lykkes.
Ravnen bliver omkring 62 cm
fra næb til hale. I paringstiden om
foråret viser den sine evner som
flyver, over redestedet, der nor-
malt ligger inde i landet på en
stejl fjældside. Selv rygflyvning
kan den præstere. Under disse op-
visninger ses de store brede vin-
ger og den kileformede hale tyde-
ligt. På Færøerne så jeg engang
en ravn i bur, som havde levet
der indelukket i tyve år. Den
havde dog lært at snakke færøsk,
omend kun få ord, men gammel
bliver den alså, når forholdene
tillader det. Ravnen findes næsten
over hele den nordlige halvkugle,
for Danmarks vedkommende dog
kun få par i Sønderjylland.
Næste gang bringes lidt om
uglerne i Grønland.
Snemanden.
minavtme tingmissat
normorumit uvånganit autdlarnerput nunavtine ting-
missanik agdlautigissat. tåuko Jørgen Ekvallip Na-
nortalingmitup agdlagarai, nautsorssutigålo normorut
tugdligssat 65 imagssaKartismaujumardlugit
tulugaK
•håne avdlamik tingmissamik Ka-
låtdlit-nunane ilisimaneKartigi-
ssoicarunångilaK tulugkamingar-
bit. tåuna tingmiaK ångajårssuaK
kragit ilagissåt tingmiårKat er-
kardlinut atassoK KernarigsoK tu-
bgujuangajagtoK tamane taku-
ssagssaussarpoK. Kangerdlugssu-
a*me tingmissartumik Kalåtdlit-
bunanut tikilernerme autdlaler-
bermilo tingmiaK tåuna tingmit-
'NanteKissoK kingugdlersauvdlu-
8° sujugdlersauvdlugulo taku-
ssagssaussarpoK. Narssame unui-
Såine uvdlånguamit Kardlorpalua
6tKumitsoK tusarssaussarpoK. nu-
buvtinit autdlaleråine tikileråini-
tønit naujatdlo pinåutut takug-
ssaussarput umiarssualivingme.
kisiåne tingmiauvoK malerssu-
SaussoK iluarineKångitsoK, sulile
bujanartumik autdlainiameKara-
luaKalune nungujångitsoK. tamå-
ba Kularnångitsumik emioriau-
sianik pissuteKarpoK. tåssa åipa-
r>t inunertik tamåt najortarput
uvdluliorfigssatigdlo pendgsårtu-
mik Kinertardlugit. téssalo piar-
icat, aussap ilå uvdlumingnit ti-
ngisimassut pissarikulaneKame-
rossarput. utorKait amerdlanerti-
gui ukiunerinåne igdloKarfingnut
Kanigdligajugtarput, taimailine-
ranilo pissarineKarsinausut a-
merdlavatdlårneK ajorput. tu-
lugkat KåKanut pigångamik u-
tcncartait alapernaisitdlandg-
taKaut. kisiåne tulugkat savår-
Kanik tingmissatdlo ineKarfine
Kularnaitsumik pissaKartarput.
tamåna ugpernarsineKarsimavoK.
erKaimasser-OKarpordle pingor-
titap nangmineK pissagssat a-
merdlåssusé iluarsåutarmagit.
sordlo åssersuttigalugo ukiut
aidlåne agpaliarssulerujugssutit-
diugo tulugkat pissaKartaraluat-
diarunik uvaguvtinut piniartar-
tunut avdlanut akornutaunaviå-
ngilaK. åma savårKat tungaisigut
taimaigunarpoK. savautit savau-
tilingmit nåkutigineKartarput, ki-
siåne umassut sångitsortait nå-
parsimassortaitdlo ilamingnit Ki-
mi.gukajugtarput tauvalo avig-
sftiKUtunut tulugaK kingusinåra-
jungilaK. uvane erKarsarnartu-
mik OKalugtutilåratdiardlavse
Jyllandime aulisagkanik kingu-
ågssiortitsivingme tatsime pisi-
massumik. pigingnigtoK pisinau-
titauvoK tingmiaK Isfuglimik tai-
neKartartoK autdlaisinauvdlugo
aulisagkanik pissaKardluartarpat-
dlårmat eKatdlut tukerdlåt imap
Kåvanilersitdlugit. tingmiaK pi-
ssariaKarneratut autdlaineKarpoK.
tassa ajungivigkaluarpoK — ki-
siåne måna påsinarsivoK kingu-
ågssiortitsivik tåssanltutdlo åma
eicaluit nåpålassorujugssuångor-
tut, inuanut ajunårutaussumik.
månalo pigingnigtoK ilisimatunit
OKalugtuneKarpoK Isfugle tå-
sseussartOK aulisagkanik kingor-
na nåpautinik ilamingnut tunit-
diaissugssaugaluanik nungusai-
ssartoK. måna pigingnigtoK Is-
fugligssarsiorniaraluarpoK ilima-
narpatdlåranile iluagtitsisaner-
SOK.
tulugaK 62 cm migssiliordlugit
angissuseicalersarpoK siggungmi-
nit papingme nuanut. upernåkut
nulialersitdlutik uvdlumik Kulå-
ne tingmitdlarKissutsine takuti-
tarpå, amerdlanertigut tivfasig-
sume ivnårssuit ilåne uvdloKar-
taramik. agdlåt nerfatdlarme ting-
rnisinaussarpoK. taima tingminer-
mik takutitsinerane ersserdluar-
tarput sulue siligtut papilo kuv-
ssautaussat. Savalingmiune i-
låne takusimavara tulugaK inilia-
me parnaerussaK ukiune 20-ne
tåssanisimassoK. iliniarsimavåle
savalingmiormiutut OKalugsinau-
rieK, måssa OKautsit ikigtunguit
ilikarsimagaluardlugit, kisiåne
pissutsit ajortinagit utoncalissar-
put. tulugaK nanigssauvoK silar-
ssup agfåne avangnardlerme ta-
mangajangme, Danmarkime ikig-
lunguit Sønderjyllandimitut ikig-
mik takugssåuput.
tugdlianik nunavtine ugpik pi-
savarput.
Snemanden.
IVERSEN & BØRDIK
SMEDE OG MASKINFABRIK
Speditørvej 3 . 2450 København SV
TELEFON (01) 30 43 88
Lad os varetage Deres interesser som Deres indkøbsmand i
SYDDANMARK.
Vi leverer:
Alle former for bolte og skruer i alle dimensioner. Bygnings-
beslag af enhver art. SORTE såvel som GALVANISERET.
Beholderarbejde. STÅLSKORSTENE. Bolte og beslag for kaj-
anlæg. Endvidere alt maskinarbejde — drejning-, bore- og
fræsearbejde. Svejsning, såvel A-E, som CO2. — Speciale:
beslag — bolte og stålkonstruktioner. NYT VÆRKSTED.
LEVERANDØR GENNEM 20 AR TIL KGH SAMT GTO.
Lad os give Dem et reelt og hurtigt tilbud af Deres opgave.
——
: i..::::::::":::
J«i|
Det transportable el-værk
Ingnatdla
i#iinnmiii
angatdlåta
gaK
SarfagssaileKivit-
HONDAgssaileKivit
E 2500 E 4000
Vekselstrøm - Jævnstrøm
EG 1500 E
Vekselstrøm
ED 1000
Jævnstrøm
ED 250
Jævnstrøm
E 300 E 800
Veksel-jævnstrøm
Spænding
Ydelse
Frequenz
Tankindhold
Dieselolie ca.
2 Itr. pr. time
1,8 Itr./time
0,6 Itr./time
Benzinforbrug
Er De i strømnød -
er De i HONDAnød.
Generalagent:
■f;——■ Tingleff & Mathiassen A/
Illla STRANDGADE 44 . 1401 KØBENHAVN K . TELEFON (01 27) ASTA 7
Autoriseret lagerførende forhandler af HONDA el-værker, stationære motorer og påhængsmotorer.
TAGE SCHJØTT ■ NARSSAK
NOTA-BENE ■ GODTHÅB.
iliiiiiiiiii::.
27