Atuagagdliutit - 11.10.1973, Page 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon (01) 13 86 66
Arsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 74,00
Arsabonnement + porto, Grønland ................... kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Danmark, fly ................. kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ................ kr. 86,80
Løssalgspris .......................................... kr. 2,50
Trykt i offset
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
NQngme sinerissap
kujatdliup naKiteriviane
offset-imik naKitat
Annoncer skal være redaktionen
i hænde senest 14 dage før udgivelse
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera:
NQngme ...................................... kr. 74,00
Kal.-nunåta sivnerane ....................... kr. 94,60
tingmissartumik, Danmarkime ................. kr. 103,70
umiarssuarmik, Danmarkime ................... kr. 70,90
pisiarinerane ............................... kr. 2,50
aulisarneK avdlångortmeKardle
J. F. sårugdlingniarneK kinguari-
artuinarpoK. KGH-imit nalunaerut
kingugdleK ukioK måna s'eptembe-
rip 30-åningånérsoK nåpertordlugo
sårugdlingniarneK sujorna taimaili-
neranut nalerKiutdlugo 3.000 tonsi-
ngajangnik kinguariarsimavoK, åle
kilisautit piss'ait sujorna taimaili-
neranut nalerKiutdlugo 830 tonsinik
amerdleriarsimagaluartut. kilisautit
atornagit sårugdlingniarneK kingu-
ariartupilSKaoK. nåkariarneK ang-
nerpauvoK igdloKarfingne Nanorta-
lingme, K’aKortume Manitsumilo,
tåukunane kinguariarneKarsimav-
dlune 926, 761 åma 1774 tonsinik.
Kangatut sårugdlingniarnerme
septemberip nånerane tulåussat
6.031 tonsiuput. tåuko naligait sor-
ssungnerup sujorna pissarineKar-
tartut, taimane umiaussat angner-
mik aulisautaugatdlarmata. ukiutdlo
tamaisa sårugdlingniarneK kingua-
riartortuarpoK.
1973-ime aulisarneK nanertisima-
nartoKarpoK. kapisilingniarneK nå-
le rKuterugtu marto k pissari neKar-
tugssatut aulajangigkat tamåkerne-
Karput, taimalo nunavtine aulisar-
neK pigssarsinarnerpåK unigtine-
KarpoK. aulisartut taorsivfigineKar-
nigssamik KinuteKarput. landsråde
nunavtinutdlo ministere isumaKati-
gigput kapisiligtagssat åipågo a-
merdlisiniarneKåsassut.
kapisilTnaitdle, ikilisipatdlårna-
vérsårneKartut isumavdlutiglsav-
dlugit nåmångilaK. taimaingmat av-
Kutigssanik avdlanik ujardlertaria-
KarpoK, aulisarnerdlo avdlatut i-
luarsartOtariaKardlune.
aulisarnerup tutsuviginarsarne-
Karnigssånut avKutigssatut erKai-
ssagssaK KaningnerpåK tåssa re-
jerniarnerup angnertusarneKarnig-
sså. påsissat maligdlugit nunavta
erKåne rejerpagssuaKarpoK. kutte-
ritdle taimatut oKautigineKarsinåu-
ngitdlat. nålagauvfiup Diskobugti-
me fabrikiussue amigartoruteKar-
tarmata pissutaussoK angneK tå-
ssa kutterinik amigauteKarneK. fa-
brikit niorKutigssiorsinaunerat nå-
magtumik atorneKarsinåungilaK
kutterit amigautaungmata.
mardluk avKutigalugit aulisarneK
avdlångortineKarsinauvoK. kilisau-
tit måna ungasigsumut aulisariar-
tariaKalerput, taimatume åma er-
Karsauti gine Karsi månguatsiara-
mik. sinerissame aulisarnerme re-
jet angnermik sangmissariaKalei-
put ilåtigut åma Umåname rejele-
rivfigssamik piierssårutaussup pi-
vi ussung o rtine Kårne rati gut. sineri-
ssame aulisariutit nåmangingmata
erhvervsstøttilo avKutigalugo kutte-
rinik nalerKutunik akilingnik pig-
ssarsiniarneK måna ajornartorsiu-
taungmat, kilisaulinik sananigssa-
mut aningaussat atugagssat ilait
umiarssuarnik rejerniutigssanik a-
tautsimik mardlungnigdlunit pisf-
ssutigissariaKarput, sordlo tamåna
folketingimut ilaussortap Moses
Olsenip sarKumiusimagå.
Omlægning af fiskeriet
J. F. Det går stadig tilbage med
torskefiskeriet. Den sidste rapport
fra KGH pr. 30. september i år
viser, at der er tilbagegang i tor-
skefiskeriet på knap 3.000 tons i
forhold til fangsten på samme tid
sidste år. Og det til trods for, at
trawlernes landinger var forøget
med 840 tons i forhold til sidste
år. Det er gået voldsomt tilbage
med det traditionelle torskefiskeri.
Nedgangen er størst i byerne Na-
nortalik, Julianehåb og Sukkertop-
pen med henholdsvis 926, 761 og
1774 tons.
Det traditionelle torskefiskeri
har indtil slutningen af september
i år indbragt 6.031 tons. Det sva-
rer til fangsterne fra før krigen,
da man fiskede hovedsagelig med
små pramme. Tilbagegangen fort-
sætter år for år.
1973 er et trist år for fiskeriet.
Laksekvotaen er opbrugt midt i
sæsonen, og det mest givtige fi-
skeri i Grønland er dermed stand-
set. Fiskerne beder om kompensa-
tion. Landsrådet og grønlandsmini-
steren er enige om, at man til næ-
ste år forsøger at øge laksekvo-
taen.
Men det er ikke nok at bygge
fiskeriets fremtid alene på laksen,
hvis bestand værnes mod kraftig
decimering. Man må med andre ord
søge andre udveje og prøve på
at omlægge fiskeriet.
Den mest nærliggende udvej til
stabilisering er intensivering af
rejefiskeriet. Så vidt, det kan kon-
stateres, er der rejer nok. Men
det er ikke tilfældet med kuttere.
Når statens store fabrikker i Disko-
bugten giver underskud, så er år-
sagen først og fremmest kutter-
mangel. Fabrikkernes kapacitet kan
ikke udnyttes, fordi der ikke er
kuttere nok.
Omlægning af fiskeriet kan ske
på to måder. Trawlerne må nu på
fjernfiskeri, som de sikkert også er
beregnet til. Kystfiskeriet må kon-
centrere sig om rejer, bl. a. ved
Repræsentanter for Den Euro-
pæiske Investeringsbank havde i
slutningen af september et møde
med Ministeriet for Grønland,
hvor man bl. a. drøftede ministe-
riets ansøgning om 45 miil. kr. til
et nyt elværk i Godthåb og 50
mili. kr. til havneudvidelse og
pakhusbyggeri i Julianehåb, Nar-
ssaK og Frederikshåb. Efter mø-
det skulle ministeriet udarbejde
den endelige ansøgning til ban-
ken, hvis direktion allerede har
godkendt projekterne.
Den endelige godkendelse ven-
tes at komme fra bankens besty-
relse, hvis danske medlem er na-
tionalbankdirektør Erik Hoff-
meyer, midt i oktober.
UHF-KÆDEN
På mødet i København drøftede
Den Europæiske Investerings-
at realisere den påtænkte rejefa-
brik i UmånaK. Da kystflåden ikke
slår til, og da anskaffelse af kut-
tere for erhvervsstøttemidler til ri-
melig pris er et problem for øje-
blikket, må man anvende det re-
sterende beløb af trawlerpengene
til køb af en eller to rejeskibe, som
folketingsmand Moses Olsen har
været inde på.
banks økonomiske konsulent, kon-
torchef Luciano Rotondi, og em-
bedsmænd i ministeriet en kom-
mende ansøgning fra ministeriet
om støtte til den UHF-kæde, som
skal dække hele Vestgrønland
med telefon- og telexlinjer og
om nogle år et landsdækkende
TV-net.
Denne ansøgning ventes færdig-
behandlet i Investeringsbanken i
december.
Endelig har Ministeriet for
Grønland planer om at søge ban-
kens støtte til en række elvær-
ker, pakhusbyggerier og skibs-
værfter i begyndelsen af 1974, op-
lyser fuldmægtig i Grønlandsrå-
det Gunnar Mårtens.
-rg.
Investeringsmøde i København
Drøftelser mellem Den Europæiske Investeringsbank og Ministeriet for
Grønland.
sanaortugagssanik
atautsimmeK
europamiut aningaussanik atorni-
artarfianit autdlartitat Kalåtdlit-
nunåtalo ministeriaKarfia septem-
ber nålernerane atautsimiput. a-
tautsiminerme erKartorneKartut i-
lagait ministeriap atorniarsima-
ssai 45 miil. kr. Nungme elværki-
liornigssamut atorneKartugssat å-
ma 50 miil. kr. umiarssualivit
Kuerssuitdlo K’aKcrtume, Narssa-
me Påmiunilo agdlineKarnigsså-
nut atorneKartugssat. atautsiml-
nerup kingorna ministeriap Kinu-
texautivik aningausserivingmut
nagsiussagssarilerpå Kutdlersa-
Karfianit pilerssårutigineKartut a-
kuerineKaréraluartut.
aningausserivfiup sujulerssui-
ssoKarfianit akuerineKavigsugssa-
tut ilimagineKartut ilagåt dan-
skit ilausscrtautitagssåtut piuku-
neKartoK nålagauvfiup aningau-
sserivigssuata direktøriata Erik
Hoffmeyer-ip cktoberip KerKanit
ilaussortångortitdlugo akuerssi-
ssutigineKarnigsså.
Københavnime atautsiminerme
europamiut aningaussanik atorni-
artarfiata aningaussat tungaisigut
konsulentiata, agdlagfingme Kut-
dlersaussup Luciano Rotondip mi-
nisteriaKarfingmilo atorfigdlit o-
KaloKatiglssutigåt ministeriap
UHF atordlugo sinerissame silåi-
nåkut atåssuteKarnermut atatit-
dlugo atorniagssamårdlune piler-
ssårutai, suliagssax nåmagsine-
Karpat Kitå tamåkerdlugo tele-
fonikut agdlagkasuartautikut u-
kiutdlo ardlanångitsut Kångiug-
pata TV-kut atéssuteKaKatigiler-
sxneK ajornarungnåisagaluardlu-
tik.
Kinutexautip tåussuma aningau-
ssanik atcrniartarfingme decem-
berime inerdlune suliarineKamig-
sså ilimagineKarpoK.
kisalc Kalåtdlit-nunåta mini-
steriaKarfia pilerssåruteKarpoK a-
ningausserivik sågfigigssamår-
dlugo elværkiliortiternigssame,
Kuerssualiortiternigssame umiar-
ssualiorfiliortitemigssamilo ani-
ngaussanik tapissuteKarnigssånik
1974-ip autdlartilårnerane, grøn-
landsrådime fuldmægtigiussoK
Gunnar Mårtens taima nalunaer-
POK.
erKåissutigssaK Jonathan Petersenimut oKatdlisaoKissoK sapåtiungmat
Jonathan Petersenip panianit Karla Hansenimit ulérneKarpoK. erKåissu-
tigssiaK inigssfneKarpoK Hans Egedep oKalugfiata NungmTtup erKåne.
Det meget omtalte mindesmærke for Jonathan Petersen blev i søndags
afsløret af Jonathan Petersens datter, Karla Hansen. Mindesmærket er
placeret ved Hans Egede kirken i Godthåb.
FORSIDE: SARK’A:
Grønlands ældste Kvindeforening — foreningen i Godthåb —
fejrede i sidste uge 25 års jubilæum. Billedet viser den hjertelige
velkomst som bestyrelsen gav landsrådsformand Lars Chemnitz,
da han mødte ved receptionen i „Kvindernes Hus". Fra venstre
ses den jubilerende forenings formand, Amalie Egede, landsråds-
formand Lars Chemnitz, foreningens næstformand, Naja Sand-
borg, Rosa Olsen, Charlotte Berthels og — yderst til højre — for-
manden for festkomiteen, Johanne Egede. Se mere på bagsiden
om det første kvindeforeningsjubilæum i Grønland.
nunavtine arnat peKatigigfisa pisoKaunerssåt— Nungme peKatigig-
fik — s'apåtip akunerane kingugdlerme ukiunik 25-Iivok. åssilissame
erssipoK peKatigigfiup sujuligtaissuisa landsrådip sujuligtaissua
Lars Chemnitz tikitdluarKugåt „Arnat lgdluat"ne ilagsingningner-
mut. såmerdlernit: peKatigigfiup nagdliutorsiortup sujuligtaissua
Amalie Egede, landsrådip sujuligtaissua Lars Chemnitz, peKatigig-
fiup sujuligtaissuata tugdlia Naja Sandborg, Rosa Olsen Charlotte
Berthels — talerpigd I i u vd lu ni lo festkomitip sujuligtaissua Johanne
Egede. nagdliutorsiornermit åssit avdlat avisip tunuane ilångune-
Karput.
2