Atuagagdliutit - 11.10.1973, Síða 5

Hun vil arbejde
til ministeriet
»åbner øjnene«
Bodil Kaalund lukker næbbet på en af de spændende masker, som blev
vist på flere udstillinger i Grønland.
Bodil Kaalund pukler videre med at
Danmark og Grønland.
—- Kulturministeriets øjne er sta-
digvæk lukkede, når det gælder
om at se de muligheder og den
forpligtelse, der ligger i at skabe
en kunstnerisk udveksling mel-
lem Danmark og Grønland. Så
længe det er tilfældet, må jeg
fortsætte mit arbejde, som jeg
har mødt forståelse for i Mini-
steriet for Grønland og mange
steder i Grønland og Danmark,
siger maleren Bodil Kaalund.
Hun har i sommer besøgt Grøn-
land med en maskeudstilling, op-
bygget i samarbejde med Natio-
nalmuseet. Udstillingen har væ-
ret vist i Angmagssalik, Jakobs-
havn, Godthåb, Holsteinsborg,
Julianehåb og enkelte andre,
naindre byer.
Bodil Kaalunds dybe interesse
for grønlandsk kunst opstod i
1969, da hun var med ved til-
Fisker Valde Bajare fra KOngmiut
1 Østgrønland gav opvisninger både
1 maskeskæring og trommedans på
flere af maskeudstillingerne. Her
er han med en næsten færdigskå-
ret østgrønlandsk maske.
Kalåtdlit -nunåne sarKumersitsiner-
ne ardlaKartune aulisartoK Valde
Bajare Tunume KOngmiunérsoK kT-
barpaliortarnermik tivassarnermig-
dlo takutitsissarpoK. auna tunumiu-
fut kTnarpaliamik Kiperuivdlune ini-
leratåtdlartoK.
rettelægningen af den grønland-
ske udstilling i Lousianna. Siden
har hun arbejdet hårdt og idea-
listisk på at få en kunstudveks-
ling igang mellem Grønland og
Danmark, og hun har atter og
otter søgt at inspirere de gode
Grønlandske kunstnere til at ar-
bejde hårdt for at nå den place-
r*ng i dansk — og europæisk —
kunstliv, som kvaliteten af deres
Produktion berettiger dem til.
■— Grønlænderne har et dejligt
forhold til kunst, siger Bodil Kaa-
lund. De er fuldstændig usnob-
bede og fryder sig f. eks. meget
Obenlyst, når de ser en velskåret
'haske. Kunst vurderes ikke som
h°get „særligt", men på linie med
aHe andre oplevelser. Der er jo
også dybe traditioner for, at
kunst indgår i grønlandsk hver-
dag — f. eks. udsmykningerne på
de forskellige gamle redskaber,
udskæringerne på trommetræet,
de pragtfulde skindmønstre og
klædedragterne i det hele taget.
forøge kulturudvekslingen mellem
Bodil Kaalund fortæller, at hun
i sommer — udover arbejdet med
maskeudstillingen — har fulgt
nogle forsøg med plantefarvning
af grønlandsk råuld. — Planter-
ne giver afdæmpede, men allige-
vel meget intense farvenuancer i
gult, grønt, brunt og rødt. Der
er muligheder for en tekstilkunst
— ryatæpper f. eks. — af helt
usædvanlig art, siger hun. Netop
i de senere år er der jo opstået
et næsten umætteligt marked for
kunsthåndværk af kvalitet. I Po-
len, Finland og en del andre lan-
de er der skabt indbringende små-
industrier på det grundlag. Hvor-
for ikke gøre forsøget i Grønland?
Her er jo mange kvinder, der er
fremragende til håndarbejde, men
som slet ikke får nytte af deres
evner, fordi produktions- og af-
sætningsforhold ikke er i orden.
Kunsthåndværk kan komme til
at spille en rolle for Grønlands
evne til at klare sig bedre økono-
misk, for kunsthåndværk og tek-
stiler betales højt. Fremstilling af
turistsouvenirs er også en oplagt
mulighed for dygtige grønlændere.
Men ingen gør noget ved det. I
narpoK
kulturministeria senungingajuar-
sinarpoK, takusinåungilai Dan-
markip Kalåtdlit-nunåtalo akor-
nåne erKumitsulioriautsinik taor-
seråusinaunermut periarsinauvfit
pissugssauvfitdlo. taimåituåinå-
sagpat suliara Kalåtdlit-nunånut
ministereKarfingmit Kalåtdlit-nu-
nånilo Danmarkimilo amerdlasor-
pagssuarnit påsineKartarsimassoK
ingerdlatenunartariaKarpara, Ka-
lipaissoK Bodil Kaalund OKarpoK.
aussaic-måna Nationalmuseum
suleKatigalugo pilersitarisimassa-
minik Kalåtdlit-nunåt kinarpang-
nik sarKumersitsissardlune angat-
dlavigisimavå. sancumersitsiviu-
simåput Angmagssalik, Ilulissat,
Nuk. Sisimiut, K’aKortOK igdlo-
Karfitdlo mikinerussut atausiåkåt.
Bodil Kaalundip kalåtdlit ereu-
mitsuliortausiånut soKutigissaicar-
nera angnertoK 1969-ime Louisia-
name kalåtdlit erKumitsuliåinik
sarKumersitsiniarnerme åndgssu-
sseKatautitdlugo pilerpoK. taima-
nernit Kalåtdlit-nunåta Danmar-
kivdlo akornåne erKumitsulianik
pårdlagåussuisitsiniardlune ku-
ssanartumik angussaicarniardlune
sulerulugtalersimavoK, ardlalig-
pagssuariardlunilo kalåtdlit encu-
mitsuliortartue pitsagssussut nå-
magsissaKarnerorKUvdlugit aner-
såKartiniartarsimavdlugit dan-
skit — europamiutdlo — erKumit-
suliortartut akornåne erKumitsu-
lioriautsikut niorKUtigssiaisa pit-
såussusiat erKarsautigalugo naut-
sorssussaoKataulerKuvdlugit.
— kalåtdlit eiKumitsulioriautsi-
kut kussanaKissumik pissuseKar-
put, Bodil Kaalund OKarpoK. ku-
janarniartussångitdluinarput, sor-
Sdr. Strømfjord skal vi stadig-
væk kigge på hæslige „grønland-
ske" souvenirs, „Made in Japan",
Hongkong eller Hundested.
Man kan jo begynde i det små
f. eks. med at indrette mindre
værksteder med tilknytning til
Grafisk Værksted i Godthåb, til-
føjer Bodil Kaalund. Der kan for
få penge laves en systue, der kan
oprettes en vævestue — ja, jeg
har masser af andre ideer og pla-
ner, men det er jo ikke nok, at
jeg er fyldt med planer. Hvis
man ikke kan overbevise de re-
spektive myndigheder om, at der
er både menneskeligt og økono-
misk perspektiv i planerne, så
falder det hele jo alligevel til
jorden.
— Arbejdet med kunst og
kunsthåndværk kunne måske og-
så lette lidt af den identitetskrise,
som nogle påstår, grønlænderne
plages af?
— Det er noget vrøvl. Hvis no-
gen lider af identitetskrise, så er
det formentlig danskerne. Vi er
efterhånden så udvandede, at vi
ikke ved, hvor vi kommer fra,
eller hvem vi er. Så længe det
grønlandske sprog er så udbredt
og brugt, som tilfældet er, og så
længe familieliv og sammenhold
er så stærkt som hos de fleste
grønlændere, skal man ikke snak-
ke om identitetsproblemer.
Men iøvrigt er det da rigtigt,
at arbejdet med kunst og kunst-
håndværk bygger på ældgamle
traditioner med rødder dybt til-
bage i fortiden. Det er et arbej-
de, som rummer store menneske-
lige værdier, slutter Bodil Kaa-
lund.
H.
dlo åssersutigalugo kinarpaliaK
KiperordluagaK takugångamiko
angmaKissumik tipaitsugtarput.
erKumitsuliorneK sutut „ingmikut
itutut" issigissångilåt, misigisi-
massanutdle avdlanut tamanut
nagdlersutitdlugo ilautitarpåt.
ilerKutoKauvdluinarportaordlume
erKumitsuliorneK kalåtdlit uv-
dluinarne inunerånut ilaungmat
— sordlo takusinauvavut piner-
sautit såkutitorKane åssigingitsu-
nitut, Kilautine Kiperuisimassar-
nerit, åminik merssugkat kussa-
nartut, tåssame åma kalåtdlit ati-
ssåine avigtagkane.
Bodil Kaalund onalugtuarpoK
aussaK — kinarpangnik sarKu-
mersitsivdlune sulinerme saniati-
gut — savat merKuinik naussut
ivserånik Kalipautilersuiniardlune
misilerainerit maligtarisimavdlu-
git. — naussut pilersitarpait Ka-
lipautit såkortuvatdlangitsut, su-
ngårtoK, Korsuk, kajortoK augpa-
lårtordlo. ånoråminermik ikårti-
tigkamik erKumitsuliornigssamut
— sordlo ryatæppeliornigssamut
— periarsinauvfeKarpoK ingmikut
itdluinartunik, OKarpoK. ukiune
kingugdlerne agssangmik sulianik
erKumitsulianik niuvernerme kig-
dleKångingajaussartumik piuma-
ssoKalersimavoK. Polenime, Fin-
landime nunarpålungnilo avdlane
taimatut sanaortorneK tungaviga-
lugo akigssarsiordluarneK inger-
dlåneKalerpoK. sorme tamåna Ka-
låtdlit-nunåne misilinatdlångi-
kåine? månime arnarpagssuaKar-
poK agssagssoriautsinik niorKutig-
ssiornerme akigssarsiornermilo
ilioriautsit pissusigssamisunging-
mata piginauneKarnermingnik a-
tuingitsunik. agssangmik erKU-
mitsuliordlune suliat Kalåtdlit-
nunåta aningaussarsiorsinåussu-
sianut pingåruteKalersinåuput,
tåssame agssangmik encumitsu-
liat ikårtitigkatdlo angnertumik
akilerumaneKartarput. takorna-
rianut tåmajuitsugssiat — turist-
souvenir-it — kalåtdlinut piko-
rigsunut periarsinauvfeKalersitsi-
sinåuputaoK. tamatumunåkutdle
KanoK iliuseKartoKånginarpoK.
måna Kangerdlugssuarme sule
takujuartariaaarpavut „kalåtdli-
nit" tåmajuitsugssiapajuit, naKi-
nigdlit „Made in Japan", Hong-
kong imalunit Hundested.
Bodil Kaalund nangigdlune
OKarpoK sordlo åssersutigalugo
sutdlivit mikinerussut Nungme
Grafisk Værkstedimut atatitdlu-
git årKigssorneKarsinaussut. ani-
ngaussat amerdlavatdlångitsut a-
tordlugit pilersitsissoKarsinauvoK
merssortarfingnik, ikårtiterivi-
liortoKarsinauvoK — åp, avdlar-
pagssuarnik isumagssarsiaKardlu-
ngalo pilerssåruteKarpunga, kisiå-
nile nåmångilaK pilerssårutinik
ulivkårnera. Kutdlersaussume na-
lerKUtut pilerssårutinik inungnut
aningaussarsiornermutdlo periar-
sinauvfeKartunik påsisisinåungi-
kåine iluaKutaunaviångilaK.
— erKumitsuliornermik agssag-
ssugagssanigdlo sulinerup OKau-
tigineKatdlagtårtartutut kalåtdlit
kinåussutsimingnik ånaissaKå-
ngerssårnerat imaKa ikiorsilårsi-
naugaluarpå?
— sagdloKautit. kinåussutsimik
ånaissaKångerssårtoKarsimåsag-
pat tåssaunerusimåsagunarput
danskit. imatume pitarutigilersi-
mavugut agdlåt sumingånémer-
put kikunerputdlo nalulersimav-
dlutigo. kalåtdlit OKausé manåku-
tut taimatut siaruåusimatigitit-
dlugit atorneKartuartitdlugitdlo,
kisalo ilaKutarigtut inuneK ataKa-
tigingnerdlo taimatut kalåtdline
amerdlanerne såkortutigiuartit-
dlugit, kinåussutsimik ajornartor-
siutit OKaluserineKartariaKångit-
dlatdlunit.
kisiånile tåssa ilumorpoK erKu-
mitsuliornermik agssagssorner-
migdlo sulineK ilerKuliusitOKar-
ssuarnik tungaveKarmata, itsar-
ssuardlo ilerKusimassunit naggu-
veKardlutik. tamåna suliauvoK
eriaginartoK inungmut angnertu-
mik naleKartoK, Bodil Kaalund
naggasivoK.
Grønlandsk Folkekunst
Ekstra ordinær generalforsamling indkaldes hermed og afte-
nen bliver tirsdag den 16. oktober, kl. 19,30 på Hotel Grøn-
land. — Vel mødt.
Bestyrelsen.
ministeriap »umigssåta«
tungånut suliniarpoK
Bodil Kaalund Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo akornåne kul-
turimik taortigiåuneK angnertusarniardlugo sulerulugtuarsi-
5