Atuagagdliutit - 11.10.1973, Side 9

Grønlandske kvindeforeningsmedlemmer:
- Unge grønlænderes kritik har
måske ikke så megen realitet!
— Vi har hørt så megen kritik fra
de unge grønlændere, som måske
ikke har så megen realitet, men
vi kvinder vil gerne vise, at der
skal være realiteter bag det, man
taler om, siger fem grønlandske
kvinder til journalist Karen-Lis
Svarre, Kristeligt Dagblad. De
fem er plukket ud af en gruppe
På 25 repræsentanter fra de grøn-
landske kvindeforeninger, som
fornylig var på et tre-ugers kursus
i Danmark, arrangeret af Dansk
Kvindesamfund.
De fem er: Gudrun Chemnitz,
Godthåb, Ester Ravn Jensen, God-
havn, Martha Biilmand, Sukker-
toppen, Else Høegh, Julianehåb,
og Cecilie Lund, K’anisartut, Ju-
lianehåb. Kursets arbejdstitel var:
»Erhverv og tillidserhverv", men
der blev også tid til et boligsemi-
nar. Om boligforhold siger Else
Høegh, Julianehåb, bl. a. til Kri-
steligt Dagblad:
Else Høegh: — Vi fik meget ud
af at se, hvordan man i Silkeborg
har grebet den langsigtede by-
planlægning an. Der kommer
mange danske arkitekter og by-
planlæggere til Grønland og hæn-
ger tegninger op på væggen og
forlanger, at kommunen og be-
byggelsesudvalget skal udtale sig
om det, men når de kommer og
viser tegningerne frem, er det alt
sammen bestemt i forvejen. Man
har besluttet, hvor bygningerne
skal ligge, og så skal kommunen
blot orienteres om det, men man
kan ikke lave om på det. Først
når det er bygget, opdager man,
at det måske er forkert og det
fordyrer alting, når man skal til
at flytte. Derfor har jeg altid syn-
tes (selv om jeg er kvinde), at
det er vigtigt, at grønlænderne er
med i planlægningen, fordi vi er
sagkyndige. I Silkeborg har man
haft befolkningen med i planlæg-
ningen ved at orientere borgerne
med udkast, som er blevet ud-
delt til alle husstande, og så har
man holdt møder og ladet folk
være med til at rette på skitserne.
Hen fremgangsmåde kunne vi og-
så godt tænke os i Grønland. Til
tider har planlæggerne været lyd-
høre og rettet enkelte ting, men
det er først og fremmest det ind-
retningsmæssige, de har hørt os
om og ikke den ydre planlæg-
ning. — De arkitekter, vi har
mødt i Byggecentrum, burde have
været på Grønland, før de plan-
lægger. Der kommer ganske vist
konsulenter til Grønland, men
dem, der laver tegningerne, kom-
mer ikke. Det vi nu har forstået
på dette kursus er, at arkitekterne
gerne vil høre fra os. Vi har må-
ske tiet for meget.
Som et eksempel på dårlig plan-
lægning kan nævnes, at man vil
lave rækkehusbyggeri i Egedes-
minde og Godhavn, men set med
grønlandske øjne er det forkert
med så tæt byggeri p. g. a. hun-
dene, Fejlen er, at der planlæg-
ges for hele landet uden at tage
hensyn til de enkelte egnes sær-
egenheder. Grønland er trods alt
så stort, at det målt fra Skagen
strækker sig til midt i Sahara
mod syd.
Martha Biilmann, Sukkertop-
pen, husmoder og hjemmeprodu-
cent af skindbroderier:
— Da man hos os skulle til at
lave skolebyggeri fik vi at vide,
at det hus, hvor vi boede skulle
saneres. Vi blev nødt til at sige
ja, da vi ønskede skolen, det er
et samfundsønske, men så blev
huset saneret og vi fik i stedet
et nyt hus med boligstøtte fra
staten. Men det har lavet nye pro-
blemer fordi jeg har haft hjem-
meproduktion i kælderen, og man
må ikke sælge fra et hus, hvor
der er givet statsstøtte til bygge-
riet — til trods for, at der var
tale om en slags tvangsflytning.
Ester Ravn Jensen: — Det, der
hat gjort størst indtryk på mig,
er et besøg på et hjem for ånds-
svage i Ikast. Hjemmet har ko-
stet staten millioner af kroner og
kun få mennesker har glæde af
det. Da jeg så det, kom jeg til
at tænke på, hvor stor forskel
der er på Grønland og Danmark,
staten bruger så mange penge på
én ting, og der spares så meget
på Grønland. Vi sukker efter in-
stitutioner, så de handicappede
børn kan blive på Grønland.
Kristeligt Dagblad: — Vanføre-
foreningen har givet tre miil. kr.
til et revalideringscenter på Grøn-
land, hvorfor har landsrådet sagt
nej til det?
Fru Gudrun Chemnitz, lands-
formand for de grønlandske kvin-
deforeninger:
— Det er heller ikke et rigtigt
nej, men tilbageholdenheden skyl-
des, at landsrådet på forhånd ved,
at man ikke kan klare driften.
Det har man erfaring for med
mødrehjemmet i Godthåb. Derfor
appellerer vi til staten om at
hjælpe med driften af den slags
institutioner. Vi er godt klare
over, at det er sparetider, men i
betragtning af det hjem vi så i
Ikast, kan vi ikke få det til at
stemme.
Cecilie Lund:
Det generelle indtryk af besø-
get i Danmark er, at dét der er
begyndt fra bunden, er dét, der
kører bedst, og det kan bruges
i Grønland, for alt hvad man fore-
tager sig i Grønland begynder al-
tid fra oven og falder så sam-
men som et korthus. Man propper
grønlænderne med mere end de
kan klare, og når grønlænderne
selv vil starte noget privat, støder
de ofte på hindringer, som skyl-
des, at alt er statsdrevet, og så
bliver de private initiativer kon-
kurrenter til staten — og et lille
menneske kan ikke klare sig mod
staten. Det er overhovedet van-
skeligt for grønlænderne selv at
sætte noget i gang, fordi de har
for lidt kendskab til mange ting,
og fordi de ikke har de samme
erfaringer som danskerne — deraf
opstår også myterne om at grøn-
lænderne er ustabile.
Som et godt eksempel på noget,
der fungerer godt fra bunden
nævner de grønlandske kvinder
Grønlænderhjemmet i Holstebro.
Et privat hjem, der holder åbent
hus for grønlændere og hjælper
dem til rette. Nu skal huset sa-
neres, og der er problemer med
at finde et nyt, men et sådant
foretagende bør støttes af staten.
Det skal ikke være noget stort
foretagende. Det fungerer bedst
under små forhold og på privat
initiativ, mener Gudrun Chem-
nitz.
De grønlandske kvindeforenin-
ger går ind for, at Grønland får
flere småerhverv og har bl. a.
planer om at lave en anoraksy-
stue, som de håber kan realiseres
ved at kvindeforeninger står som
aktionærer. Systuen tænkes pla-
ceret i Godthåb.
Gudrun Chemnitz tilføjer:
— På kurset har vi fået meget
ud af, at se systuer i Jylland.
Det vi har set kan vi bruge med
henblik på oprettelsen af vores
anoraksystue. Vi har længe haft
planer om det, men har ikke kun-
net realisere det, fordi vi har for
lidt kendskab til tekstilindustri.
Da de grønlandske piger skulle
sendes til Danmark for at lære
at sy, sagde vi, at de skulle have
et sted at komme tilbage til. Hvad
kan det ellers nytte, at de har
lært noget i Danmark, hvis de
ikke har brug for det på Grøn-
land?
— Vi har også erfaret, fort-
sætter Gudrun Chemnitz, at EF
har afsat fire milliarder kr. til
hjælp til selvhjælp for Grønland
og Sicilien. Det er vi glade for
at høre, men vi skal ikke nøjes
med at være glade. Vi vil også
gerne have nogen vejledning i,
hvordan vi kan søge disse midler,
og hvordan vi kan gribe det an.
Mange af Grønlands problemer
skyldes, at halvdelen af Grøn-
lands 40.000 indbyggere er børn.
Og af de ca. 20.000 voksne er der
kun få, som har en uddannelse.
Man kan ikke forlange, at disse
få kan opfylde den kapacitet, som
man forventer fra Danmark.
De fem grønlandske kvinder
tager afstand fra betegnelsen
„Nord-Danmark“ og „Syd-Dan-
mark“. Det er nok venligt ment
fra danskernes side, men det er
kunstigt, fordi der er tale om to
vidt forskellige lande. Forholdene
er forskellige, og der er forskels-
behandling bl. a. ved lønninger,
stillinger og erhvervsmuligheder,
siger de grønlandske kursusdel-
tagere til Kristeligt Dagblad, og
de slutter:
Der tales meget om, at grøn-
lænderne selv skal overtage funk-
tionerne på Grønland, men det
synes vi også giver et skævt bil-
lede, det vil blive vanskeligt. Vi
vil gerne samarbejde med dan-
skerne, men det vi har noget imod
er, at nogle danskere har en ren
økonomisk interesse for Grønland
uden at interessere sig for ud-
viklingen i det grønlandske sam-
fund. F. eks. er vi vidende om,
at mange danskere, der tjener go-
de penge som statsansatte sam-
tidig tjener penge ved siden af
p. g. a. den manglende kontrol.
På den måde ødelægger mange
af den type danskere netop sam-
arbejdet mellem Grønland og de
danskere, hvis hjælp vi har hårdt
brug for.
Ung mand søger arbejde
indenfor manufaktur, radio, kolonial. Andet har også inter-
esse. Er 31 år gammel, og har før været på Grønland som
bestyrer af bl. manufaktur hos Birger Hansen i Jakobshavn.
Er klar til omgående udrejse. Vil helst til Vestkysten, og
helst indenfor området fra Frederikshåb til Jakobshavn.
Ønskes oplysninger om mine kvalifikationer kan dette fås
ved henvendelse til købmand Birger Hansen i Jakobshavn.
Udrejse ca. 1. november 73. Svar udbedes venligst om-
gående.
ERIK HAMBORG
H. C. Andersensvej 6 . 7430 Ikast . Danmark.

‘v.. M i ' ‘■i 1 li i
' * P •! 1 5 :# IH r
Når kvindeforeningernes medlemmer samles til større arrangementer, fester, landsmøder, o.s.v. bruges de
grønlandske festtdragter. Her er deltagerne fra landsmødet i Holsteinsborg i 1972.
Arnat pexatigtt ilaussortait katerssoKatigingnernut angnerussunut, nagdliutorsiornernut, nuna tamåkerdlugo
atautsimTnernut avdlarpagssuarnutdlo ilauvdlutik katerssutarput kalåtdlisordlutik. auko Sisimiune nuna tamå-
kerdlugo 1972-ime atautsimmerme ilaussut.
igdlut liåmagtumik ikuatdlagtornigssånut
sitdlimasersimaviuk?
uvdluvtine igdlut sanaortornenartarneri-
ne akiussartunut sitdlimasissutå nalernu-
tutikugko amalo igdlut pårivdluagaugpat,
tauva
KGL. BRAND-ip
isumagisavå, sitdlimasissutåta sujunigssa-
me igdluliortiternerme artingaussartutau-
ssartunut nalerKutujuåinarnigsså, taimai-
livdlutitdlo igdlut ikuatdlariatasagaluar-
pat tamåkissumik taorsivfigineKarsinåu-
sagaluarputit.
tamatuminga kæmnere påsiniaivfigiuk!
(Nungme assurandør Asger Laursen på-
siniaivfigineKarsinauvoK).
KGL. BRAND
HOVEDKONTOR: HØJBRO PLADS 10 . 1248 KØBENHAVN K
FORSIKRINGS-REG. NR. A 4
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK
9