Atuagagdliutit - 11.10.1973, Blaðsíða 11

GTO tog arbejdet fra
NarssaK-entreprenør
— og nu beder han GTO-direktøren om en nærmere forklaring.
Entreprenør Børge Broder-
sen, Narssan, skriver:
Skolebyggeriet i NarssaK er så
småt ved at nærme sig afslutnin-
gen, og børnene kan begynde
skolegangen. Som tidligere oplyst
i Grønlands Radio — og nu al-
mindelig kendt i offentligheden —
er skolebyggeriet i NarssaK taget
fra mig og mit firma. Et udsendt
firma skulle gennemføre færdig-
gørelsen, fordi GTO ikke havde
tiltro til, at jeg kunne eller hav-
de vilje til at gøre arbejdet fær-
digt. Viljen har der ikke været
noget i vejen med fra min side.
Jeg vil vove at påstå, at der er
andre, der har svigtet i visse hen-
seender.
Jeg blev pålagt at skulle gøre
hovedfløjen klar til 1.7.1973 så-
ledes, at den sidste måned før
den 1.8.1973 var disponibel for
snedkeren til at opstille løst in-
ventar og for maleren til at lave
mindre efterreparationer. Smukt,
som GTO udtrykte det, skulle
skolen være færdig til ibrugtagen
den 1.8.1973 „af hensyn til bør-
nene og befolkningens tarv".
Det må erkendes, at tanken var
god, men ikke særlig realistisk
set ud fra mit synspunkt. Her
svigter min vilje til at kunne
akceptere GTOs beslutning om, at
hovedfløjen skulle være færdig
den 1.7.1973. Jeg var overbevist
om, at det ikke lod sig gøre. Det
har da også vist sig at være til-
fældet, selvom der fra GTOs side
blev udfoldet store bestræbelser
for at klare tidsfristen. Men de
nåede det ikke.
De opnåede derimod den glæde,
at de kunne fratage mig arbejdet
samt at sætte mig i miskredit hos
mine forretningsforbindelser. —
Hvis jeg var en af de personer
inden for GTO, der havde ansvar
for dette, ville jeg have en flov
smag i munden over den behand-
ling, man her har tilladt sig at
give et firma — tilmed uden at
påvise et skyldkompleks. Ville
GTO give mig de samme betin-
gelser, som man har givet det
udsendte firma, så er jeg ganske
overbevist om, at jeg kunne have
gjort hovedfløjen færdig til den
1. september 1973, hvilket også
var to måneder mere, end jeg
kunne få.
Her kunne det være interessant
at vide, hvorfor GTO nu godt
kunne akceptere en senere afle-
vering end programmeret. Ligele-
des ville det være interessant at
høre lidt mere konkret om de
rygter, som allerede i juni be-
gyndte at svirre om, at GTO over-
vejede at sætte et udsendt firma
på opgaven. På det tidspunkt
forelå end ikke et endeligt ar-
bejdsprogram. Først da det ud-
sendte firma kom, fik man travlt
med at lave et koordineret pro-
gram. Baggrunden for denne
fremgangsmåde kendes ikke, men
den forekommer mig at være lidt
utraditionel. I forbindelse med et
så stort projekt!
Medio oktober 1972 ankom di-
rektør G. P. Rosendahl til byen.
Jeg blev anmodet om at give møde
i konduktørskuret bl. a. for at
drøfte et af mig udarbejdet ar-
bejdsprogram, som blev tilsendt
tilsynet medio juli 1972. Jeg hav-
de naturligvis regnet med, at ar-
bejdsprogrammet var i orden, for-
di overtilsynet ikke havde haft
indvendinger imod det. Men jeg
tog grundig fejl, for direktør G.
P. Rosendahl anså nu mit ar-
bejdsprogram for helt urealistisk,
og han erklærede, at der ikke
kunne blive tale om at slække
på afleveringsterminen, hvilket
jeg mente, jeg havde ret til ifølge
F.B.T.G. Dette benægtede direktør
Rosendahl — kort og konsekvent
med ordene „Gælder ikke på
Grønland". Jeg rettede senere en
ny forespørgsel til direktør G.
P. Rosendahl, fordi jeg efterhån-
den ikke troede mine egne øren
og øjne længere. Men direktør
Rosendahl bekræftede endnu en-
gang, at det var rigtigt. Konsek-
vensen har jeg allerede måttet
føle, fordi jeg beskæftiger under-
entreprenører, og en af dem var
tilstede på det nævnte møde i
konduktørskuret.
Jeg gjorde direktør G. P. Ro-
sendahl opmærksom på, at han
dermed slog grunden bort under
fødderne på os i forbindelse med
fremtidig tilbudsgivning i Grøn-
land, idet vi herefter ikke ved,
hvad vi har at rette os efter.
Jeg forventer, at direktør G. P.
Rosendahl efter offentliggørelsen
af dette nu indser nødvendighe-
den af en redegørelse?
Med venlig hilsen,
Børge Brodersen,
NarssaK.
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvårer
og småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
— og så kan
man smage den
gode tobak i Cecil . . . !
— Cecilip tupartå pitsak
malugineKarsi-
*••. nauvoK . . . !
_ derfor er der
bedre træk i Cecil . .
— taimaingmat Cecil
mitdluaruminar-
neruvoK. • • ■ • .
Cecil er altid
' ensartet rullet . . . !
Cecil åssigiåmik tamatigul
. imusimassarpoK ... I
En lille pause ... en hyggelig sludder ... ild på en Cecil: Den er
altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker . . .
•••så er der tid til en Cecil
suliungnaitsiarneK . . . OK.aloK.atigéruj6rneK . . . Cecil kukutdlugo;
tamatigut imuvdluarsimassarmat tupanit pitsavingnit akordluag-
kanit.
. . . Cecilitornigssamut pivfigssångorpoK
- Op på mærkerne!
I Danmark hører man ofte, at
skatteyderne bruger en masse
penge på Grønland. Men hvad
gør danskerne selv? Danmark kø-
ber en masse fisk i Grønland og
sælger dem videre til andre lan-
de — til dobbelt pris. På samme
måde med skind. Hvorfor snak-
ker man ikke i Danmark om de
penge, som man på denne måde
tjener på grønlændernes arbejde?
Jeg selv hører i Danmark ofte
snakken om, at staten ofrer så
meget på Grønland. Men ingen
tænker på, at det er danskerne,
der tjener en frygtelig masse pen-
ge i Grønland — og får de bedste
jobs, gratis rejser, o.s.v.
En dansker skrev i et blad, at
man bare kunne bygge eet kæm-
pemæssigt etagehus i Danmark
og putte alle grønlændere i det.
Jeg kan lige forestille mig det —
hvor ville man blive fattig i vis-
se erhverv i Danmark, som i dag
ijener penge på grønlandske pro-
dukter!
Jeg synes efterhånden, at det
nu kan være nok. Vi grønlændere
vil være demokrater — også i
Grønland. Op på mærkerne, unge
grønlændere! Og naturligvis og-
så voksne og gamle. Vi er alt for
stilfærdige og er alt for lette at
„have med at gøre". Vi må kæm-
pe for at fastholde vores kultur.
Hvem har besluttet sig til at lave
om på vores sprog? Hva, fanden
bilder I jer ind!
Det lyder måske hårdt. I dan-
ske aviser skrives den slags me-
ninger ofte meget hårdere.
e. g. a.
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bøjer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut
— angatdlatinut kagdlussåunavérxutit — pugtaKutitdlo — angatdlåmut ag-
dlunaussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinventar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
Her er I. W. 25
den sikre
motorbåd/sejler
De har læst om
I. W. 25 fås som motorbåd eller motorsejler med agterkahyt, 5
køjepladser, pantry, toilet, vask, kogeapparat, lanterner, kaleche,
længde 7,50 m, bredde 2,65 m, dybgående 0,75 m, deplacement
1,8 ton, motor 75 HK Volvo M.D. 21 diesel, marchfart 10-12
knob.
Leveres som motorsejler, motorbåd samt forberedt for rig, le-
veres med og uden agterkahyt.
MARINE
TÅRNVEJ 8 5800 NYBORG TLF I0913126 26
11