Atuagagdliutit - 11.10.1973, Side 13

En sommermands oplevelser
Arne Christian Larsen indleder den række af minikronikker A/G
i lighed med sidste år har bedt repræsentanter fra partierne i Fol-
ketinget skrive efter årets folketingsrejse.
Arne Larsen er folketingsmedlem for København-Frederiksberg
Vestre Storkreds fra 1960, indvalgt af Socialistisk Folkeparti. Arne
Larsen er jord- og betonarbejder. Efter sin skoletid arbejdede han
som bud, arbejdsmand og fabriksarbejder i København og fra
1947-51 i Randers, derefter som jord- og betonarbejder i Køben-
havn, siden 1953 ved Københavns Sporveje. Flan deltog under
krigen 1942-45 i forskelligt modstandsarbejde i Jylland og var
medlem af den illegale byledelse af modstandsbevægelsen i Ran-
ders.
Arne Larsen var medlem af Danmarks kommunistiske partis ung-
domsforbund i årene 1933-45, blev i november 1958 indvalgt i det
forberedende arbejdsudvalg for Socialistisk Folkeparti og valgtes
i februar 1959 til partiets landsledelse. Fra 1966 har Arne Larsen
været tingsekretær i folketinget. -rg.
Hvert år sender folketinget et an-
tal medlemmer til Grønland for at
give dem muligheder for ved
selvsyn og gennem en forceret
rundrejse, at sætte sig en smule
ind i de grønlandske problemer.
De skulle derved få en bedre bag-
grund for de beslutninger som dis-
se medlemmer tid efter anden er
med til at tage i folketinget an-
gående Grønland. Jeg blev hur-
tigt gjort bekendt med, at jeg
ikke skulle tro jeg var andet end
en sommermand — d.v.s. „en tu-
rist, der får rejsen betalt af mini-
steriet, fordi han er ekspert i et-
eller-andet, og som efter 3 dage
i Grønland indbilder sig at være
grønlandsekspert".
Sommermand eller ikke som-
mermand — ekspert på Grønland
agter jeg ikke at udgive mig for
at være, men alligevel har „Grøn-
landsposten" bedt mig om at for-
tælle lidt om mine indtryk fra
det korte ophold.
blev tiden udnyttet
Rigtigt
Grønlandsministeriet havde til-
rettelagt vores 12 dages rejse, og
meningen var tilsyneladende at
vi inden for den givne frist skulle
besøge flest mulige byer og byg-
der. Trods store trafikale vanske-
iigheder nåede vi da osse at be-
søge NarssarssuaK, Narssair, Juli-
anehåb, Grønnnedal, Ivigtut, Ar-
suk, Frederikshåb, Holsteinsborg,
Jakobshavn, Godhavn, Sdr.
Strømfjord og en amerikansk ra-
darstation på indlandsisen. Man
kan uden overdrivelse godt påstå
at tiden blev godt udnyttet.
Spørgsmålet er så blot om tiden
blev udnyttet på den rigtige må-
de. Det havde nok været klogere
at have koncentreret besøget på
hogle færre byer og bygder og gi-
vet delegationen muligheder for at
studere forholdene på de enkelte
lokaliteter lidt mere grundigt, end
ved hastige besøg på diverse fa-
briksanlæg og samtaler med kom-
munalbestyrelsesmedlemmer,
kæmnere og udsendte danske eks-
perter. En del af rejsen skulle
have været foretaget pr. helikop-
ter, men da vejrforholdene ikke
var de gunstigste og en del af
’>Grønlandsfly“s materiel var
brækket ned, måtte denne form
£°r rundrejse opgives. I stedet
måtte det gode skib „Vædderen"
holde for under hele rejsen, hvil-
ket osse var ganske fortræffe-
ligt.
I Sdr. Strømfjord fik vi et le-
vende indtryk af rejselivets be-
sværligheder på Grønland. I
hundredvis af mennesker kunne
ikke komme fra Sdr. Strømfjord,
og i hundredvis af mennesker
kunne ikke komme fra kystbyer-
ne til Sdr. Strømfjord — det kan
man da ikke byde folk tænkte
man — det må da kunne laves
bedre. Her må da virkelig gøres
noget radikalt for at forbedre tra-
fikforholdene.
DRIFTIGE OG DYGTIGE
Et par oplevelser på Grønland
var meget berigende og skal her
kort omtales. En ikke planlagt
afstikker til Arsuk blev gennem-
ført ved marinens mellemkomst.
I Arsuk mødte vi den stedlige
befolkning uden dansk påhæng.
Det var virkelig interessant fra
grønlænderes egen mund at høre
om hvordan man i denne bygd
trods små midler og små kommu-
nale tilskud var i færd med at
løse nogle påtrængende erhvervs-
økonomiske og kommunale pro-
blemer. Dette skete på andels-
basis, dels gennem et el-selskab
og dels gennem et fiskeriforeta-
gende. Det var driftige og dyg-
tige folk, og man blev overbe-
vist om at andelstanken er den
vej der skal betrædes for at grøn-
lænderne selv i konkret samar-
bejde kan løse en række proble-
mer til gavn for dem selv.
I Godthåb besøgte delegationen
Centralfagskolen, eller den tekni-
ske skole for Grønland. Ved ud-
dannelsesinspektør Ib Olsen fik
vi et fortrinligt indblik i uddan-
nelsessituationen, hvad der tilby-
des — og hvor store problemerne
egentlig er. Forstemmende var
det at erfare om den store ung-
domsarbejdsløshed og hvor stort
et behov der er for uddannelses-
muligheder som i dag ikke kan
opfyldes. En ting er givet, at skal
vi arbejde for den såkaldte grøn-
landisering, og det mener jeg vi
skal, så skal uddannelsesproble-
met angribes meget radikalt og
flere økonomiske midler og facili-
teter stilles til rådighed for be-
folkningen, og især for Grønlands
ungdom.
ØKONOMISK BELASTENDE
I Godthåb havde vi også lejlighed
til at bese det nye boligbyggeri
på Radiofjeldet, og det var en
„stor oplevelse". Man følte sig
nærmest hensat til en køben-
havnsk forstad med det samme
triste betonbyggeri, måske pyn-
tet op med lidt mere farver, men
stort set med samme standard —
og samme uhyrlige priser. For
den grønlandske befolkning imid-
lertid langt mere økonomisk be-
lastende end for danske borgere.
Det er svært at forestille sig, at
der overhovedet kan blive penge
til mad og andre livsfornødenhe-
der. Er dette boligbyggeri ikke en
stor misforståelse? Kan man vir-
kelig ikke teknisk løse boligpro-
blemet billigere og i overensstem-
melse med grønlandske traditio-
ner og behov? Hvorfor tager man
dog ikke grønlænderne med på
råd når man skal planlægge bo-
ligområder og har de da ikke selv
nogen indflydelse på hvordan de-
res boliger skal udformes?
SAMVITTIGHEDEN
Uden for det egentlige rejsepro-
gram fik vi lejlighed til at be-
søge Godhavn, idet besøg i Suk-
kertoppen og Egedesminde måtte
springes over grundet den før
omtalte indstilling af beflyvnin-
gen. I Godhavn blev vi ved „Kon-
gebroen" modtaget af en demon-
stration af unge grønlændere, der
blandt andet spurgte os hvordan
vi havde det med vor samvittig-
hed. De fleste folketingsmedlem-
mers samvittighed er vist ikke
særligt belastet, men jeg skal ind-
rømme for min egen parts ved-
kommende at jeg blot efter 12
dages ophold på Grønland mener
at man må have de allerstørste
betænkeligheder med hensyn til
den hidtil førte grønlandspolitik.
Jeg tror ikke den har ført til til-
fredsstillende resultater og jeg
tror der er grund til mange om-
vurderinger og ændringer.
LAD GRØNLÆNDERNE
KOMME TIL
Til slut nogle mere generelle be-
tragtninger. De lønforskelle der
på Grønland er mellem dansk og
grønlandsk arbejdskraft er uac-
ceptable. GAS-overenskomsten er
diskriminering af den grønland-
ske arbejder. LO i Danmark bur-
de slå i bordet og hjælpe sin
grønlandske broderorganisation
med at få menneskeværdige løn-
ninger indført. Den danske ar-
bejdskraft og flertallet af de ud-
sendte, burde snarest muligt sen-
des hjem. Måske burde man lave
en 5-årig afviklingsplan for dansk
arbejdsindsats på Grønland. Det
sludder med at grønlænderne ikke
kan selv — og at der skal meget
lang tid til at oplære dem til selv
at overtage ansvaret for produk-
tionen tror jeg ikke på. Lad grøn-
lænderne selv komme til. Gør det
noget om det kom til at gå lidt
langsommere med udviklingen,
hvis resultatet blev mere tilfreds-
stillende og i overensstemmelse
med grønlændernes egne ønsker.
En hjemmestyreordning bør
gennemføres snarest muligt med
beføjelser og ansvar lagt til myn-
digheder på Grønland og valgt af
grønlænderne selv. Det danske
samfund må naturligvis fortsat
erkende sit medansvar og stijle
midler til rådighed for en harmo-
nisk udvikling, men lad grønlæn-
derne selv bestemme hvorledes og
hvordan midlerne skal anvendes.
Måske vil der blive begået fejl
under en sådan udvikling, men
grønlænderne vil tilkæmpe sig
en masse erfaringer og drage lære
heraf. Kun derved vil Grønland
kunne udvikle sig til at blive men-
neskenes land — Kalatdlit-nunat.
S

'

■■li II IIP
WnHli H Is

Det transportable el-værk
_ y —T-,-|ju, f| f 1 iTiTTTTTTiWITTiTfTTTTrr
©oood*
li «r u
■
ED 250 /E 300
E 800
Ingnåtdla-
angatdlåta-
gaK
SarfagssaileKivit-
HONDAgssaileKivit
Type ED 250 Jævnstrøm E 300 E 800 Veksel-jævnstrøm ED 1000 Jævnstrøm EG 1500 E Vekselstrøm E 2500 E 4000 Vekselstrøm - Jævnstrøm
Spænding 6 V 12 V 24 V 220 V 12 V 220 V 12 V 12 V 24 V 220 V 220 V 220 V
12V 24V 12 V 24 V
Ydelse 9 AMP 14,5 AMP 9 AMP 300 W 8 AMP 800 W 8 AMP 40 AMP 1500 W 2500 W 4000 W
4,2 AMP 8,3 AMP
Frequenz 50 Hz ± 1,5 % 50 Hz ±1,5% 50 Hz + 1,5 % 50 Hz ± 1,5 % 50 Hz ±1,5%
Tankindhold 2 Itr. 2 Itr. 2 Itr. 3 Itr. 3 Itr. 9 Itr. 13 Itr.
Benzinforbrug 0,4 Itr./time 0,4 Itr./time 0,6 Itr./time 1,2 Itr./time 1,2 Itr./tme 1,8 Itr./time Dieselolie ca. 2 Itr. pr. time
Vægt 18,5 kg 18,5 kg 35 kg 45 kg 40 kg 79 kg 187 kg
Generalagent:
Er De i strømnod -
er De i HONDAnød.
Tingleff & Mathiassen A/s
STRANDGADE 44 . 1401 KØBENHAVN K . TELEFON (01 27) ASTA 765
Autoriseret lagertorende forhandler af HONDA el-værker, stationære motorer og påhængsmotorer.
TAGE SCHJØTT ■ NARSSAK
NOTA-BENE ■ GODTHÅB.
Tømrere søges
Nogle dygtige tømrere samt en dygtig maskinsnedker antages
omgående.
Tømrermester KAJ SCHMIDT
Postbox 94 . 3900 Godthåb
13