Atuagagdliutit - 11.10.1973, Side 18

Samtidig med fangstreduktio-
nen har der været en stærk øg-
ning i fiskerflådenes virksomhed
og effektivitet. De store fiskeri-
nationer har øget deres fisker-
flåder og bruger nu større og bed-
re udstyrede trawlere og fabriks-
skibe. Videnskabsmænd har be-
regnet, at hver fangsttime var
30 "Al mere effektiv i 1970 end i
1960, takket være højtudviklede
fiskeriredskaber og elektronisk
udstyr, som med den størgte nøj-
agtighed lokaliserer fisken. Med
et sådant udtyr gennemsøger sta-
dig større og flere trawlere og
fabriksskibe havet og suger alt
levende til sig, kun efterladende
torskens næringsgrundlag, plank-
ton.
2. Andelen af småfisk i fangsten
bliver stadig større. Landingsrap-
porterne fra britiske trawlere i
Grimsby i marts og april 1973
viser, at op til 80 “/o af deres tor-
skefangst ved Island er køns-
umodne småtorsk.
3. Torsk ældre end 10 år er næ-
sten helt forsvundet i fangsten
fra de islandske fiskebanker, men
for 15—20 år siden var 15 år gam-
le fisk ganske almindelige og 17
år gamle fisk ikke usædvanlige.
4. Videnskabsmænd har påpeget
nødvendigheden af vidtgående
beskyttelsesforanstaltninger og en
fiskeripolitik, der tager sigte på
en fornuftig udnyttelse af fiske-
bestanden. Den sidste advarsel
fra videnskabeligt hold kom fra
en konference i København, ar-
rangeret af Det internationale
Havforskningsråd. Den 28. sep-
tember 1972 tiltrådte man der en
rapport fra en fælles arbejds-
gruppe for Det internationale
Havforskningsråd og. Det inter-
nationale nordvestatlantiske Fi-
skeriråd. Man kom tigså frem til
den generelle konklusion, at en
rimelig dødelighed i torskebestan-
den i Nordatlanten ville være
omkring halvdelen af den nuvæ-
rende (i dag er der faretruende
høj dødelighed, d.v.s. mindst 70 %>
hvert år blandt alle kønsmodne
torsk og omkring 50 V2 blandt
umodne torsk i islandske farvan-
de).
Det er klart, at et land, som er
så afhængig af fiskeriet som Is-
land, ikke kan ignorere sådanne
fakta og er nødt til at sikre sit
folks fremtidige økonomiske vel-
færd ved at tage de nødvendige
skridt for at beskytte sit eneste
næringsgrundlag.
Erfaringerne viser jo, at over-
beskatning af fiskebestanden på
længere sigt betyder både økono-
misk ulønsomhed og fare for ud-
ryddelse af fiskebestanden. Det
er derfor, at Island længe har
fremholdt behovet for både be-
skyttelsesforanstaltninger og kon-
trol med fiskeriet. For det første
må kyststaten sætte strenge be-
skyttelsesforanstaltninger i kraft
inden for sine egne fiskerigræn-
ser, og for det andet er det nød-
vendigt med en international
overenskomst om beskyttelses-
foranstaltninger og fornuftig ud-
nyttelse af havets ressourcer i det
internationale farvand uden for
de enkelte landes fiskerigrænser.
Det kedelige er blot, at erfarin-
gerne har vist, at under forsøg
på at opnå sådanne overenskom-
ster er parterne sjældent blevet
enige, før skaden ved overbeskat-
ning er sket.
Island er nu blevet anklaget
for at have brudt international
lov med sin udvidelse af fiskeri-
grænsen til 50 sømil. Det bliver
meget spændende at følge sagens
videre udvikling. Island for sit
vedkommende er ikke i tvivl og
hævder bl. a., at der ikke findes
nogen international lov om stør-
relsen af territorial- eller fiskeri-
grænser, hverken som internatio-
nal sædvaneret eller som inter-
national traktatret. Her henviser
Island bl. a. til, at der findes
Et folk og dets
ret til at overleve
tankskibe, køleskibe og polarskibe
i fart på alle verdenshave...
Rederiet J. Lauritzen,
København.
NELLA DAN
- Østgrønland
silarssuarme nunat tutsuvinardlulnar-
tumik motoreKartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamånale kisime nåmångilaK. ilu-
arsaissariaicalerpat tamåna pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumagineKartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuaKarpOK — Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motårit 1,5 åma 245 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit pigineKarput.
agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi-
niaruk.
Ingen andre steder i verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftsik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 245 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
SE VINRUDE
misiligtagkat nakussagtitsissarput.
ERFARING GIVER STYRKE
Kalåtdlit-nunåt tamakerdlugo niorKutigineKartarput — kingorårtigssai
sitdlimatigineKartuåinarput.
tikisitsissartua: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup.
totaleksport i det meste af dette
århundrede. Delte faktum inde-
bærer, at Islands økonomi, hvis
landet bliver berøvet havets res-
sourcer, vil falde totalt sammen.
For at fuldende billedet skal an-
føres, at fisk og fiskeprodukter
udgør mindre end Vs*1/« af Stor-
britanniens og Tysklands total-
eksport — og det er netop disse
to lande, der først og fremmest
er modstandere af Islands græn-
seudvidelse!
For at forstå Islands handling,
må man have kendskab til endnu
et par kendsgerninger:
1. I de senere år har der været
en betydelig reduktion i fangsten
af sild og bundfiskearter som
torsk og kuller på islandske fi-
skebanker. Den islandske fisker-
flådes sildefangst gik ned fra
763.000 tons i 1965 til 61.300 tons
i 1971. Den totale fangst af kul-
ler, en fisk der fiskes af alle na-
tioner i islandske farvande, gik
ned fra 110.000 tons i 1961 til
44.500 tons i 1970.
Den samme skæbne truer nu
den fiskeart, som kommercielt er
vigtigst af alle fisk i islandske
farvande, torsken. I 1970 fiskede
islændingene 308.336 tons torsk,
men bare 254.977 tons i 1971, og
i 1972 blev fangsten endnu min-
dre.
Helhedsbilledet af de sidste års
islandske fiskeri viser, at islæn-
dingenes totale fiskefangst er gået
ned fra 733.608 tons i 1970 til
684.285 tons i 1971.
måne
pissariaKarnerpåK
axuteralak
TUTSUVINARTOK’:
EVINRUDE
Her har man først
og fremmest brug
for en pålidelig
påhængsmotor:
EVINRUDE
Af translatør JENS POULSEN
Som bekendt udvidede Island sin
fiskerigrænse til 50 sømil den 1.
september 1972. Lide siden har
Island været udsat for kritik og
provokationer fra et par „gamle
kolonimagter“s side, men har til
gengæld vundet megen sympati
hos bl. a. de latinamerikanske
stater samt nogle stater i Afrika
og Asien. Det skal heller ingen
hemmelighed være, at artiklens
forfatter, der med stor interesse
har fulgt og følger „sagen", fuldt-
ud forstår de bevæggrunde, Is-
land havde for at udvide sin fi-
skerigrænse. Jeg tror, det er rig-
tigt, når Island hævder, at sagen
drejer sig om det islandske folks
ret til at overleve i dets eget land.
— Det kræver en nærmere for-
klaring.
Island er et ufrugtbart land
med få naturlige ressourcer. Der
findes hverken kul, tømmer eller
værdifulde mineraler. Landbrug
er kun mulig på kyststrøgene og
i dalene. Blot ca. 1 “/o af øen er
dyrket, mens 23 Vj er beiteland og
hele 76 "/o består af ubeboelige
områder, d.v.s. fjæld, isbræer, la-
vafelter, indsøer og sandstræk-
ninger. Hvis Island ikke havde
været omgivet af de rige fiske-
felter over kontinentalsokkelen,
ville det have været umuligt at
blive boende der.
Næsten alle livets almindeligste
nødvendigheder, undtagen fiske-
og mælkeprodukter, må importe-
res, og da Island praktisk talt
blot har én vel udviklet industri
(fiskeindustrien), må det betale
for alle de importerede varer gen-
nem eksport af fisk og fiskepro-
dukter. Denne eksport har ud-
gjort mere end 80 %> af landets

/