Atuagagdliutit - 22.11.1973, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon (01) 13 86 66
Årsabonnement + porto, Godthåb ........................ kr. 74,00
Årsabonnement + porto, Grønland ......................... kr. 94,60
Årsabonnement + porto, Danmark, fly ....................... kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib ...................... kr. 86,80
Løssalgspris ..................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NGngme ..................... kr. 74,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ......... kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane .................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest tirsdag
en uge før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
politikikut toKussarnen
Nye produktionsopgaver
på grønlandske værfter
De fem grønlandske værfter skal udnytte overskudskapaciteten til at
J .F. ulia — Kavdlunåt nukigssa-
mikt aigugåt — ajornakusulerug-
tortoK politikikut eKérsimåralug-
tualexaugut. nukigssamik, tåssa
uliamik, amigauteKarneK imåinåu-
ngeKaoK nunavtine issigtume, ajor-
nakusorpordlo ilisimåsavdlugo u-
liagssaileKineK imalunit Kinersinig-
ssaK inuit måna isumamingmtme-
runeråt. uliamik nukigssaileKineK
tamavtlnik sujorasårigaluarpoK, ku-
janartumigdle suniuteKartugssåu-
ngilaK Kinersissartut taisiartornig-
ssamut nukigssaKarnigssånut.
tåssamiuna nukigssamik ajornar-
neK nunavtine Kinersissarnerne
malungniutdluartartoK. nutåmik år-
Kigssussinerup kingorna Kinerser-
KårneK EF-ilo pivdlugit taisineK
erKåisångikåine nunavtine Kinersi-
sinautitaussut agfåinangajait taisi-
ssarsimåput. Kinersisinaussut a-
merdlåssusiånut nalerKiutdlugo tai-
sissut ikingnerpaugajugtarput ig-
dloKarfigssuarne sikussångitsune,
isordliunerussunile amerdlaneru-
ngåtsiartardluttik. nunaxarférKane
atausiåkåne Kinersisinaussut 98
pct. anguvdlugo taisissarput.
nunavtine Kinersinerit taima pe-
Katauvfiginexångitsigissarmata pi-
ssutaugunarpoK partéKånginex. u-
xiune kingugdlerne partiliortara-
luarnex maungåinartarsimavoK ki-
ngunexångitsumik. Inuit-partiat Su-
kax-partllo tamarmik nipaitsumik
toKusimåput. måna sule pivfigsså-
ngorsimagunångilaK nunavtine par-
J. F. Netop som energikrisen er
over os, skal vi nu til at politisere.
Energikrisen er alvorlig i vort kol-
de land, og det er svært at vide,
om den eller det forestående valg
optager sindene mest i øjeblik-
ket. Nok er energikrisen en trussel
for os alle, men heldigvis får den
ingen indflydelse på vælgernes
energi og lyst til at deltage ved
det kommende valg.
Energikrise er netop betegnen-
de ved valgene i Grønland. Bort-
set fra det første valg efter nyord-
ningen og EF-afstemningen har
stemmeprocenten i Grønland lig-
get på ca. 50. Den er som regel
lavest i de store åbentvandsbyer,
hvorimod den er ret høj i yderdi-
strikterne. Enkelte små steder kan
præstere op mod 98 pct.'s valg-
deltagelse.
Den ringe valgdeltagelse skyldes
nok den omstændighed, at vi ikke
har partier i Grønland. Forsøg på
partidannelser er sivet ud i san-
det uden at efterlade sig spor. Det
gælder Inuit-partiet og SukaK-par-
tiet, som begge er afgået ved en
stille død. Tiden er åbenbart ikke
téKalernigssamut. månåkutaoK inuit
torxardlugit taigorneKartugssåu-
put.
nunavtine partéxånglnera pissu-
tigalugo politikikut eKérsimårneru-
ssarpugut Kinersinexartugssångo-
rångat, Kångiukångatale politiki-
kut toKussartardluta. avdlame åma
ilimagissagssåungilaK. ilagfme åma
oxalugfeKångigpata iluåsångika-
luarmat.
nuånårutigssauvordle ukiune ki-
naugdlerpåne nunavtine inuit poli-
tikikut eKérsimårnerujugssuångor-
simangmata. Kinigkat månamut atu-
tussut tamatumuna mikingitsumik
su ni utexarsi måput. sapersimångilåt
inuit politikimut soxutigingnigtisav-
dlugit åma Kinersinerit avatåne.
politikimik sangmissaxamerulerneK
erssiutauvortaoK kalåtdlit politiki-
kut eKtlernerånut suliagssanigdlo
ingminermingnut tungassunik aut-
dlussinialernerånut.
ineriartorneK tamåna malungniut-
dluartariaxarpoK måna Kinersinig-
ssame. Kinersinerup pexatauvfigi-
nexartarnera 50 pct.-imik angneru-
lersariaxarpoK. måne ilerxorissar-
parput KinersineK nåmagserérå-
ngat aitsåt inernera måkulQtiginiar-
tardlugo. tamåna Kångertariaxar-
parput.
taimaingmat decemberip sisamå-
ne Kinersiartukåniaritse. Kinersine-
rup KanoK inerneKarnigsså ivdlit
aulajangigagssaråt.
inde til partidannelser i Grønland.
Også denne gang vil der være tale
om personligt valg.
Af mangel på partier politiserer
vi heroppe mest omkring valgene
og henfalder til en slags politisk
vintersøvn, når de er overstået.
Andet kan man heller ikke forven-
te. En menighed uden en kirke vil
heller ikke være en god løsning.
Det er dog glædeligt, at folk i
Grønland er blevet meget mere po-
litisk bevidste i de seneste år. Der-
til har de nuværende folkevalgte
bidraget væsentligt. De har kunnet
magte at holde vælgerne til ilden
også uden for valgkampene. Men
det er også et tegn på, at grøn-
lænderne er ved at vågne politisk,
og at de er begyndt at interessere
sig for deres egne anliggender.
Den udvikling må manifestere
sig ved det kommende valg. Vi må
hæve stemmeprocenten op over
de normale 50. Vi er dygtige til
at brokke os over valgets udfald,
når det først er en kendsgerning.
Det må vi se at vokse fra.
Derfor mød op ved valgurnerne
den 4. december. Valgets udfald
afhænger af Dem.
producere bygnings-komponenter.
Både beskæftigelsesmæssigt og
økonomisk er det en fordel at
udnytte grønlandske værfters
overskudskapacitet til produktion
af bygningskomponenter. Det
fremgår af en undersøgelse, som
Grønlands Tekniske Organisation
(GTO) har foretaget.
Der er fem værfter i Grønland:
Julianehåb, Frederikshåb, Godt-
håb, Sukkertoppen og Holsteins-
borg. Landskassen har desuden et
bådebyggeri i Egedesminde. —
Værfterne er træskibsreparations-
værfter, men foretager også min-
dre stålskibsreparationer.
Hvert værft beskæftiger mel-
lem 30 og 50 mand. Beskæftigel-
sen svinger stærkt, fordi bådere-
parationer er sæsonbestemte. Der-
for har man overvejet — og i be-
skeden grad praktiseret — at op-
tage andre produktioner end de
traditionelle. F. eks. er stålram-
merne til fiskemelsfabrikken i
Frederikshåb lavet på det lokale
værft. På andre værfter er frem-
stillet beholdere til boligstøtte-
huse, beddingsvogne, beslag, osv.
GTO har gennem længere tid
overvejet mulighederne for at
systematisere denne ekstra pro-
duktion ved værfterne, og sidste
år godkendte Grønlandsrådet, at
man arbejdede videre med pla-
nerne. I juni forelå en detaljeret
rapport.
Den viser, at varer for ialt 14
mili. kr. pr. år vil være egnet
for produktion på værfterne. Det
drejer sig om trævarer for ca.
10 mili. kr. og stålvarer for ca.
4 mili. kr. Værfterne har over-
skudskapacitet til at kunne klare
omtrent en trediedel af denne pro-
— atuartut pisinåunginerpåt iki-
orniardlugit pivfigssaK tamåt a-
tortarparput. sunarpagssuit tu-
pingnavigsut ilikåssutausinaussut
ujardlugit ericarsarulortarpugut.
pilersitaussarpuf. klassit ikiutau-
ssut, ingmikut atuartitat il. il. a-
tuartut ikiorniardlugit. aningau-
ssarpapilorujugssuit misigssui-
nernut atuartitsinermilo atugag-
ssanut atorneKartarput, tamåko
tamarmik ajungitdluinarput, Mo-
gens Møllegaard agdlagpoK, sisi-
miormioK, Kalåtdlit-nunåne ili—
niartitsissut peKatigigfiata avisia-
ne, ilavdlugulo: — puiorneicar-
pordle atuartut pikoringnerpåt
tamatigut sujugdliujuartarmata.
utarKiutarpait ilatik sapersut å-
Kujåssut
asassavta Johan Knudsenip toKU-
nerane sinariagssuavtine uvav-
nut mérKavtinutdlo telegramit
agdlagkatdlo nagsiussorneKartut
kalåleicativtinit Kavdlunånitdlo,
mingnerungitsumigdlo nunarKa-
tivtinit pissut Kujåssutigingårpa-
vut. misigingneKataunerse naku-
ssagtissutigingårparput. umåmik
pissumik Kujåssuterput tigorKu-
varput inuvdluarKussivdluta.
Louise Knudsen mérailo.
duktion. Overskudskapaciteten er
udregnet til 2,9 mili. kr. inden for
stålsektoren og 1,9 miil. kr. i træ-
sektoren.
GTO-rapporten fremhæver, at
der er grundlag for at øge værf-
ternes kapacitet ved at udbygge
dem som egentlige industrivirk-
somheder. Men det er der ikke
truffet beslutning om.
Derimod er der truffet en prin-
cipbeslutning om at udnytte værf-
ternes overskudskapacitet. GTO
kapisilingniarnerme pissarineicar-
sinaussunik kigdlilivdlune aula-
janginerup Kalåtdlit-nunåne ino-
KatigingneK tamåt erKorpå, Claus
Sørensen esbjergimio, avisimut
uvdlormut sarKumertartumut
Vestkysten-imut taima OKarpoK.
direktør Claus Sørensen, Es-
bjerg, avise uvdlormut sarKumer-
tartoK Vestkysten maligdlugo, i-
sumaKarpoK, Kalåtdlit-nunåne
kapisilingniarnerup unigtitaunera
atorsinåungitdluinartOK.
tåukua kapisigdlit 1100 tonsit
nalinge, nålagkersuissut kalåtdli-
nut pissagssångordlugit aulaja-
ngersimassait, ikigpatdlårujug-
ssuarput, Claus Sørensen OKar-
poK. — kukunermut pissutaugu-
narpoK, nålagkersuissut ilisimati-
ngutserdlugit utandkatavigdlu-
tik.
— Kalåtdlit-nunåta sujunigssa-
me iluarsåutugssauvå atuartut
pikoringnerpåt tungaviliutdlugit.
ilumutdlime Kalåtdlit-nunåta
tåukorpiait atorfigssaKartitdluau-
ssarpai — avdlanit angnerungår-
tumik. atuartut taimåitut suju-
mukartariøKarput. iliniartitåuså-
put ilikajanermingnut nalerKUtu-
mik sukåssuseKartumik. suliagssi-
neKartåsåput suliarisavdlugit ka-
jumigissamingnik.
utorKatsissutiginiarneKartarpoK
atuartut pikorigsut ilikarusutåi-
nut inerternavérsåginarneKåsa-
ssut! ilåtigumaic erKorunarpoK.
atuartut pikoringnerpåt atuaicati-
mik atautsimut angussåinit ang-
nerpåmit angnerussumik angu-
ssaKartarunångitdlat, måssa Kå-
ngisavdlugo piginauneicaraluar-
dlutik. åmame inuinaugamik!
sumik pissoKarpa? atuartut tåu-
ko atuartitaunertik Kasunartutut
ajomartoKångitsututdlo issigiler-
sarpåt, inuneK imaKarane soku-
tåungitsutut. sut tamaisa Kasu-
gilersarpait, igdloKarfingme a-
ngalaorussårdlutik Karatsatigdlo
Kivdlersåumut imerpatdlautigssa-
mik narajortordlutik aserortiler-
dlugit! i !
Kalåtdlit-nunåta tamåna ilua-
Kutigssarinerdlugo? Mogens Møl-
legaard naggasivoK.
regner med, at planerne kan fø-
res ud i virkeligheden allerede
fra næste år. — For at komme
videre skal vi opbygge et katalog
over standardvarer, som værfter-
ne kan fremstille til lager, op-
lyser sektionsingeniør V. R. Bøn-
nelycke, GTO, som tilføjer:
— En udnyttelse af overskuds-
kapaciteten kræver investeringer
af størrelsesordenen 3 mili. kr. i
lagre. Undersøgelsen af økono-
mien i projektet tyder på, at det
både samfundsøkonomisk og pri-
vatøkonomisk er en fordelagtig
beslutning.
neKarsimångingmata aulisartut
atausiåkåt ukiume Kångiutume
KanoK amerdlatigissunik pissa-
Karsimanerånik. isumaKarpoK u-
kiune sujusingnerussune pissat
tungavigalugit kigdliliussagssap
angissusigsså aulajangerneKarta-
riaKarsimagaluartoK.
— månåkorpiaK kalåtdlit auli-
sartue unigput piniutitik akiso-
Kissut atorungnaerdlugit, avdla-
tutdlo iliorsinaunatik, tåssame
kapisilingniarneK ukioK måna u-
ningmat. kalåtdlit akornåne ino-
Katigingnermut agsorujugssuaK
ajoKusivoK, ingassagpatdlårdlui-
narpordlo inuiaKatigit nangming-
neK kigdleKarfiata iluane auli-
sarsinaunerånik unigtitsivigisav-
dlugit.
— taimåitumik kapisilingniar-
sinaunermik unigtitsineK månå-
kordluinaK atorungnaersitaria-
KarpoK, inatsitdlo avdlångortita-
riaKarpoK, direktør Claus Søren-
senip Vestkysten-imut oxautsine
taima ilavai.
Claus SørensenivtaoK erssersi-
niagaisa ilagåt, Kalåtdlit-nunåta i
ataniarnerane aulisarneK pingå-
ruteKardluinartungmat, taimatut
kigdlilivdlune aulajanginerme
sulivfeicarfit Kalåtdlit-nunånitut
kisimik ericorneKångitdlat, kalåt-
dlitaoK piniutinik akisoKissunik
pigssarsiortorsimassut angnerto-
Kissumik erKorneKarput.
-rg.
Grønland — et
slaraffenland
for handlende
Grønlands Forbrugerråd skal nu
undersøge, hvordan monopoltil-
synet arbejder i Grønland. Lands-
rådsmedlemmerne Jørgen Olsen,
Holsteinsborg, og Otto Steenholdt,
Egedesminde, har rejst sagen om
prisernes himmelflugt i lands-
rådsmødet. — Jeg har hørt en
privat købmand her i Grønland ^
udtale, at private handlende kan
opnå en avance, helt op til 400
pct., sagde Jørgen Olsen bl. a.
Otto Steenholdt forlangte, at
landsrådet undersøgte mulighe-
derne for at bringe lønningerne i
overensstemmelse med de stigen-
de priser.
— Grønland er ved at blive et
slaraffenland for de handlende,
erklærede Lars Emil Johansen,
Godthåb. — Der tjenes store pen-
ge på grønlandske arbejderes ^
usle lønninger. Vi bør støtte en
effektiv priskontrol.
Politisk vintersøvn
atuartut pikoringnerpåt
nunavtine sumiginagåuput
— avangusungnermik Karatsatik aserortertarpait Kivdlersåu-
mut imerpatdlarsåumik narajortordlutik, taima agdlagpoK
Sisimiune iliniartitsissoK Mogens Møllegaard
Kalåtdlit-nunåne kapisi-
lingniarnerup unigtitau-
nera ingassagpatdlårtoK
2