Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 22.11.1973, Side 2

Atuagagdliutit - 22.11.1973, Side 2
GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon (01) 13 86 66 Årsabonnement + porto, Godthåb ........................ kr. 74,00 Årsabonnement + porto, Grønland ......................... kr. 94,60 Årsabonnement + porto, Danmark, fly ....................... kr. 103,70 Årsabonnement + porto, Danmark, skib ...................... kr. 86,80 Løssalgspris ..................................................... kr. 2,50 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NGngme ..................... kr. 74,00 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ......... kr. 94,60 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80 pisiarinerane .................................................... kr. 2,50 Annoncer skal være redaktionen i hænde senest tirsdag en uge før udgivelse Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat politikikut toKussarnen Nye produktionsopgaver på grønlandske værfter De fem grønlandske værfter skal udnytte overskudskapaciteten til at J .F. ulia — Kavdlunåt nukigssa- mikt aigugåt — ajornakusulerug- tortoK politikikut eKérsimåralug- tualexaugut. nukigssamik, tåssa uliamik, amigauteKarneK imåinåu- ngeKaoK nunavtine issigtume, ajor- nakusorpordlo ilisimåsavdlugo u- liagssaileKineK imalunit Kinersinig- ssaK inuit måna isumamingmtme- runeråt. uliamik nukigssaileKineK tamavtlnik sujorasårigaluarpoK, ku- janartumigdle suniuteKartugssåu- ngilaK Kinersissartut taisiartornig- ssamut nukigssaKarnigssånut. tåssamiuna nukigssamik ajornar- neK nunavtine Kinersissarnerne malungniutdluartartoK. nutåmik år- Kigssussinerup kingorna Kinerser- KårneK EF-ilo pivdlugit taisineK erKåisångikåine nunavtine Kinersi- sinautitaussut agfåinangajait taisi- ssarsimåput. Kinersisinaussut a- merdlåssusiånut nalerKiutdlugo tai- sissut ikingnerpaugajugtarput ig- dloKarfigssuarne sikussångitsune, isordliunerussunile amerdlaneru- ngåtsiartardluttik. nunaxarférKane atausiåkåne Kinersisinaussut 98 pct. anguvdlugo taisissarput. nunavtine Kinersinerit taima pe- Katauvfiginexångitsigissarmata pi- ssutaugunarpoK partéKånginex. u- xiune kingugdlerne partiliortara- luarnex maungåinartarsimavoK ki- ngunexångitsumik. Inuit-partiat Su- kax-partllo tamarmik nipaitsumik toKusimåput. måna sule pivfigsså- ngorsimagunångilaK nunavtine par- J. F. Netop som energikrisen er over os, skal vi nu til at politisere. Energikrisen er alvorlig i vort kol- de land, og det er svært at vide, om den eller det forestående valg optager sindene mest i øjeblik- ket. Nok er energikrisen en trussel for os alle, men heldigvis får den ingen indflydelse på vælgernes energi og lyst til at deltage ved det kommende valg. Energikrise er netop betegnen- de ved valgene i Grønland. Bort- set fra det første valg efter nyord- ningen og EF-afstemningen har stemmeprocenten i Grønland lig- get på ca. 50. Den er som regel lavest i de store åbentvandsbyer, hvorimod den er ret høj i yderdi- strikterne. Enkelte små steder kan præstere op mod 98 pct.'s valg- deltagelse. Den ringe valgdeltagelse skyldes nok den omstændighed, at vi ikke har partier i Grønland. Forsøg på partidannelser er sivet ud i san- det uden at efterlade sig spor. Det gælder Inuit-partiet og SukaK-par- tiet, som begge er afgået ved en stille død. Tiden er åbenbart ikke téKalernigssamut. månåkutaoK inuit torxardlugit taigorneKartugssåu- put. nunavtine partéxånglnera pissu- tigalugo politikikut eKérsimårneru- ssarpugut Kinersinexartugssångo- rångat, Kångiukångatale politiki- kut toKussartardluta. avdlame åma ilimagissagssåungilaK. ilagfme åma oxalugfeKångigpata iluåsångika- luarmat. nuånårutigssauvordle ukiune ki- naugdlerpåne nunavtine inuit poli- tikikut eKérsimårnerujugssuångor- simangmata. Kinigkat månamut atu- tussut tamatumuna mikingitsumik su ni utexarsi måput. sapersimångilåt inuit politikimut soxutigingnigtisav- dlugit åma Kinersinerit avatåne. politikimik sangmissaxamerulerneK erssiutauvortaoK kalåtdlit politiki- kut eKtlernerånut suliagssanigdlo ingminermingnut tungassunik aut- dlussinialernerånut. ineriartorneK tamåna malungniut- dluartariaxarpoK måna Kinersinig- ssame. Kinersinerup pexatauvfigi- nexartarnera 50 pct.-imik angneru- lersariaxarpoK. måne ilerxorissar- parput KinersineK nåmagserérå- ngat aitsåt inernera måkulQtiginiar- tardlugo. tamåna Kångertariaxar- parput. taimaingmat decemberip sisamå- ne Kinersiartukåniaritse. Kinersine- rup KanoK inerneKarnigsså ivdlit aulajangigagssaråt. inde til partidannelser i Grønland. Også denne gang vil der være tale om personligt valg. Af mangel på partier politiserer vi heroppe mest omkring valgene og henfalder til en slags politisk vintersøvn, når de er overstået. Andet kan man heller ikke forven- te. En menighed uden en kirke vil heller ikke være en god løsning. Det er dog glædeligt, at folk i Grønland er blevet meget mere po- litisk bevidste i de seneste år. Der- til har de nuværende folkevalgte bidraget væsentligt. De har kunnet magte at holde vælgerne til ilden også uden for valgkampene. Men det er også et tegn på, at grøn- lænderne er ved at vågne politisk, og at de er begyndt at interessere sig for deres egne anliggender. Den udvikling må manifestere sig ved det kommende valg. Vi må hæve stemmeprocenten op over de normale 50. Vi er dygtige til at brokke os over valgets udfald, når det først er en kendsgerning. Det må vi se at vokse fra. Derfor mød op ved valgurnerne den 4. december. Valgets udfald afhænger af Dem. producere bygnings-komponenter. Både beskæftigelsesmæssigt og økonomisk er det en fordel at udnytte grønlandske værfters overskudskapacitet til produktion af bygningskomponenter. Det fremgår af en undersøgelse, som Grønlands Tekniske Organisation (GTO) har foretaget. Der er fem værfter i Grønland: Julianehåb, Frederikshåb, Godt- håb, Sukkertoppen og Holsteins- borg. Landskassen har desuden et bådebyggeri i Egedesminde. — Værfterne er træskibsreparations- værfter, men foretager også min- dre stålskibsreparationer. Hvert værft beskæftiger mel- lem 30 og 50 mand. Beskæftigel- sen svinger stærkt, fordi bådere- parationer er sæsonbestemte. Der- for har man overvejet — og i be- skeden grad praktiseret — at op- tage andre produktioner end de traditionelle. F. eks. er stålram- merne til fiskemelsfabrikken i Frederikshåb lavet på det lokale værft. På andre værfter er frem- stillet beholdere til boligstøtte- huse, beddingsvogne, beslag, osv. GTO har gennem længere tid overvejet mulighederne for at systematisere denne ekstra pro- duktion ved værfterne, og sidste år godkendte Grønlandsrådet, at man arbejdede videre med pla- nerne. I juni forelå en detaljeret rapport. Den viser, at varer for ialt 14 mili. kr. pr. år vil være egnet for produktion på værfterne. Det drejer sig om trævarer for ca. 10 mili. kr. og stålvarer for ca. 4 mili. kr. Værfterne har over- skudskapacitet til at kunne klare omtrent en trediedel af denne pro- — atuartut pisinåunginerpåt iki- orniardlugit pivfigssaK tamåt a- tortarparput. sunarpagssuit tu- pingnavigsut ilikåssutausinaussut ujardlugit ericarsarulortarpugut. pilersitaussarpuf. klassit ikiutau- ssut, ingmikut atuartitat il. il. a- tuartut ikiorniardlugit. aningau- ssarpapilorujugssuit misigssui- nernut atuartitsinermilo atugag- ssanut atorneKartarput, tamåko tamarmik ajungitdluinarput, Mo- gens Møllegaard agdlagpoK, sisi- miormioK, Kalåtdlit-nunåne ili— niartitsissut peKatigigfiata avisia- ne, ilavdlugulo: — puiorneicar- pordle atuartut pikoringnerpåt tamatigut sujugdliujuartarmata. utarKiutarpait ilatik sapersut å- Kujåssut asassavta Johan Knudsenip toKU- nerane sinariagssuavtine uvav- nut mérKavtinutdlo telegramit agdlagkatdlo nagsiussorneKartut kalåleicativtinit Kavdlunånitdlo, mingnerungitsumigdlo nunarKa- tivtinit pissut Kujåssutigingårpa- vut. misigingneKataunerse naku- ssagtissutigingårparput. umåmik pissumik Kujåssuterput tigorKu- varput inuvdluarKussivdluta. Louise Knudsen mérailo. duktion. Overskudskapaciteten er udregnet til 2,9 mili. kr. inden for stålsektoren og 1,9 miil. kr. i træ- sektoren. GTO-rapporten fremhæver, at der er grundlag for at øge værf- ternes kapacitet ved at udbygge dem som egentlige industrivirk- somheder. Men det er der ikke truffet beslutning om. Derimod er der truffet en prin- cipbeslutning om at udnytte værf- ternes overskudskapacitet. GTO kapisilingniarnerme pissarineicar- sinaussunik kigdlilivdlune aula- janginerup Kalåtdlit-nunåne ino- KatigingneK tamåt erKorpå, Claus Sørensen esbjergimio, avisimut uvdlormut sarKumertartumut Vestkysten-imut taima OKarpoK. direktør Claus Sørensen, Es- bjerg, avise uvdlormut sarKumer- tartoK Vestkysten maligdlugo, i- sumaKarpoK, Kalåtdlit-nunåne kapisilingniarnerup unigtitaunera atorsinåungitdluinartOK. tåukua kapisigdlit 1100 tonsit nalinge, nålagkersuissut kalåtdli- nut pissagssångordlugit aulaja- ngersimassait, ikigpatdlårujug- ssuarput, Claus Sørensen OKar- poK. — kukunermut pissutaugu- narpoK, nålagkersuissut ilisimati- ngutserdlugit utandkatavigdlu- tik. — Kalåtdlit-nunåta sujunigssa- me iluarsåutugssauvå atuartut pikoringnerpåt tungaviliutdlugit. ilumutdlime Kalåtdlit-nunåta tåukorpiait atorfigssaKartitdluau- ssarpai — avdlanit angnerungår- tumik. atuartut taimåitut suju- mukartariøKarput. iliniartitåuså- put ilikajanermingnut nalerKUtu- mik sukåssuseKartumik. suliagssi- neKartåsåput suliarisavdlugit ka- jumigissamingnik. utorKatsissutiginiarneKartarpoK atuartut pikorigsut ilikarusutåi- nut inerternavérsåginarneKåsa- ssut! ilåtigumaic erKorunarpoK. atuartut pikoringnerpåt atuaicati- mik atautsimut angussåinit ang- nerpåmit angnerussumik angu- ssaKartarunångitdlat, måssa Kå- ngisavdlugo piginauneicaraluar- dlutik. åmame inuinaugamik! sumik pissoKarpa? atuartut tåu- ko atuartitaunertik Kasunartutut ajomartoKångitsututdlo issigiler- sarpåt, inuneK imaKarane soku- tåungitsutut. sut tamaisa Kasu- gilersarpait, igdloKarfingme a- ngalaorussårdlutik Karatsatigdlo Kivdlersåumut imerpatdlautigssa- mik narajortordlutik aserortiler- dlugit! i ! Kalåtdlit-nunåta tamåna ilua- Kutigssarinerdlugo? Mogens Møl- legaard naggasivoK. regner med, at planerne kan fø- res ud i virkeligheden allerede fra næste år. — For at komme videre skal vi opbygge et katalog over standardvarer, som værfter- ne kan fremstille til lager, op- lyser sektionsingeniør V. R. Bøn- nelycke, GTO, som tilføjer: — En udnyttelse af overskuds- kapaciteten kræver investeringer af størrelsesordenen 3 mili. kr. i lagre. Undersøgelsen af økono- mien i projektet tyder på, at det både samfundsøkonomisk og pri- vatøkonomisk er en fordelagtig beslutning. neKarsimångingmata aulisartut atausiåkåt ukiume Kångiutume KanoK amerdlatigissunik pissa- Karsimanerånik. isumaKarpoK u- kiune sujusingnerussune pissat tungavigalugit kigdliliussagssap angissusigsså aulajangerneKarta- riaKarsimagaluartoK. — månåkorpiaK kalåtdlit auli- sartue unigput piniutitik akiso- Kissut atorungnaerdlugit, avdla- tutdlo iliorsinaunatik, tåssame kapisilingniarneK ukioK måna u- ningmat. kalåtdlit akornåne ino- Katigingnermut agsorujugssuaK ajoKusivoK, ingassagpatdlårdlui- narpordlo inuiaKatigit nangming- neK kigdleKarfiata iluane auli- sarsinaunerånik unigtitsivigisav- dlugit. — taimåitumik kapisilingniar- sinaunermik unigtitsineK månå- kordluinaK atorungnaersitaria- KarpoK, inatsitdlo avdlångortita- riaKarpoK, direktør Claus Søren- senip Vestkysten-imut oxautsine taima ilavai. Claus SørensenivtaoK erssersi- niagaisa ilagåt, Kalåtdlit-nunåta i ataniarnerane aulisarneK pingå- ruteKardluinartungmat, taimatut kigdlilivdlune aulajanginerme sulivfeicarfit Kalåtdlit-nunånitut kisimik ericorneKångitdlat, kalåt- dlitaoK piniutinik akisoKissunik pigssarsiortorsimassut angnerto- Kissumik erKorneKarput. -rg. Grønland — et slaraffenland for handlende Grønlands Forbrugerråd skal nu undersøge, hvordan monopoltil- synet arbejder i Grønland. Lands- rådsmedlemmerne Jørgen Olsen, Holsteinsborg, og Otto Steenholdt, Egedesminde, har rejst sagen om prisernes himmelflugt i lands- rådsmødet. — Jeg har hørt en privat købmand her i Grønland ^ udtale, at private handlende kan opnå en avance, helt op til 400 pct., sagde Jørgen Olsen bl. a. Otto Steenholdt forlangte, at landsrådet undersøgte mulighe- derne for at bringe lønningerne i overensstemmelse med de stigen- de priser. — Grønland er ved at blive et slaraffenland for de handlende, erklærede Lars Emil Johansen, Godthåb. — Der tjenes store pen- ge på grønlandske arbejderes ^ usle lønninger. Vi bør støtte en effektiv priskontrol. Politisk vintersøvn atuartut pikoringnerpåt nunavtine sumiginagåuput — avangusungnermik Karatsatik aserortertarpait Kivdlersåu- mut imerpatdlarsåumik narajortordlutik, taima agdlagpoK Sisimiune iliniartitsissoK Mogens Møllegaard Kalåtdlit-nunåne kapisi- lingniarnerup unigtitau- nera ingassagpatdlårtoK 2

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.