Atuagagdliutit - 22.11.1973, Blaðsíða 11

Folk er ugidelige
I dag er alle døre åbne, hvis man virkelig vil, men folk forstår ikke at
udnytte mulighederne, siger tidligere landsrådsmedlem Marius Sivertsen,
Jakobshavn.
For snart 50 år siden opfandt
Marius Sivertsen, Jakobshavn, en
„glider" til brug for vinterfiske-
riet. Før den tid måtte fiskerne
lave helt op til 90 huller i den
metertykke is til deres langliner.
Glideren betød, at fiskerne kunne
nøjes med et hul til 300 kroge.
Sidste år opfandt Marius Sivert-
sen en anordning, som vil spare
fiskerne for tab af langliner.
Krabber og hajer er slemme til at
klippe linen, hvor tjavserne er
fastgjort^ over. Men Marius Si-
vertsen har fundet på at placere
en ekstra line fra glideren til
træklinen og forsyne den med
flydere. På den måde kan man
nu bjærge langlinen med fangst,
selvom den skulle være klippet
over.
Marius Sivertsen er en af de
indflydelsesrige grønlændere, som
har været med til at præge over-
gangen fra gammel til ny tid.
Han har virket som formand hos
KGH i Jakobshavn i 39 år. X man-
ge år var han medlem af kom-
munerådet og sysselrådet, lige-
som han i en årrække var for-
mand for kommunalbestyrelsen
og medlem af landsrådet i 14 år.
Som foregangsmand var han hæd-
ret med belønningsmedaljen i
1952 og ridderkorset i 1960, lige-
som han i 1931 modtog et diplom
og pengegave fra kong Christian
d. X’s og dronning Alexandrines
grønlandsfond.
KUN FOR STATSANSATTE
Marius Sivertsen var ikke kom-
met sovende til det. Som det var
skik og brug i gamle dage, gik
han tidligt ud for at tjene til
livets ophold. Seks år gammel be-
gyndte han som roer hos sin fa-
der. Da han var ni år fik han sin
egen båd. Han var fuldbåren fan-
ger og fisker, da han som 21-årig
rejste til Danmark for at gå i
bødkerlære. Det ændrede forhold
med faste mødetider huede ham
ikke. Han måtte arbejde dagen
lang under streng kontrol. Lær-
lingene måtte ikke engang snakke
sammen på arbejdspladsen. Efter
fire års læretid holdt han en uges
ferie, første gang i sit liv. Sam-
men med sine kammerater var
han på en cykletur og sov i telt
eller hos bønder. Den første nat i
telt sov han slet ikke. Han var
så bange for småkryb og insek-
ter, som han ikke var vant til
fra Grønland.
— Da jeg var barn havde den
jævne grønlænder ikke ret til at
købe kul. Kun de i staten ansatte
grønlændere måtte købe kul. Der-
for skar man tørv til vinterbrænd-
sel. En dag, da mor lå syg og far
var på fangst, udgik vi for brænd-
sel. Der var snestorm, så him-
mel og jord stod i eet. Da far
Marius Sivertsen sulivdlune.
Marius Sivertsen i arbejdstøjet.
langt om længe kom hjem, gik
han ned til kolonibestyreren for
at købe 25 pund kul. Men han
fik afslag og måtte køre ud trods
mørket og uvejret for at hente
tørv.
Mange mennesker taler i dag
om vanskeligheder. Men det er
ikke tilfældet. Folk i dag har det
godt. Hvis de har vanskeligheder,
så er det deres egen skyld. De
forstår nemlig ikke at bruge pen-
gene på den rigtige måde. Folk
i dag er for ugidelige. Der er for
mange, som kun venter på at blive
hjulpet. Man taler for meget om
arbejdsløshed. Men havet rum-
mer stadig rigdomme, til trods
for de mange speedbåde, som har
jaget fangstdyrene væk.
Folk i dag er langt bedre stillet
end for en menneskealder siden.
Alle døre er åbne, hvis de vil.
Men man udnytter ikke mulighe-
derne fuldtud. Det eneste, folk
er interesseret i, er at flytte fra
arbejdsplads til arbejdsplads i den
evige jagt efter flere penge.
GRØNLANDS SVØBE
Marius Sivertsen kom hjem til
Grønland efter fire års læretid i
Danmark og begyndte at arbejde
hos KGH som bødker. Knapt to
måneder efter hjemkomsten ram-
tes han af brystsyge, Grønlands
svøbe dengang. En uge før, han
skulle giftes efter fem års forlo-
velse, fik han blodstyrtning. Det
gik stadig ned ad bakke med ham,
men efter et halvt års venten gif-
tede han sig. Et stykke tid efter
bryluppet blev han så svag, at
han knapt nok kunne sidde op.
Lægen kom, indlagde ham på
sygehuset og anlagde pustning på
ham. Marius Sivertsen var hel-
dig. Lægen i Jakobshavn dengang
var den navnkundige tuberkulose-
læge Mathias Saxdorph, som var
langt forud for sine kolleger i
Grønland på tuberkulosebekæm-
pelsens område.
Ma dog hvile var en væsentlig
del af tuberkulosebehandlingen
dengang. Marius Sivertsen tvang
sig selv til at spise al mulig mad
også den mad, han ikke kunne
lide. Med stort besvær spiste han
havregrød med puddersukker men
uden mælk. Kuren var meget
streng. Han måtte ikke besøge sin
familie, og han måtte tilbringe
flere timer ude i liggehallen i den
stærke kulde og i al slags vejr.
Lægen var yderst streng. En dag,
da han sad på lur på stranden
efter tejste, blev han overrasket
af lægen og blev skældt huden
fuld.
Efter halvandet års pustning
hørte lægen ham med sit steto-
skop — der var ingen røntgen
dengang — klappede ham på skul-
deren og sagde, at han var rask.
Det var et lykkeligt øjeblik. Men
han havde på det tidspunkt nær
mistet sin kone, der var koloniens
jordemoder. Dengang var jorde-
moderen lægens tolk og højre-
hånd. På grund af personaleman-
gel arbejdede konen til hun skulle
føde. Barnet var dødfødt og mo-
deren klarede den med nød og
næppe.
Dengang var sygehuset fuldt
belagt med brystsyge. Der var
kun een sygeplejerske, og for-
uden lægen og jordemoderen ud-
gjorde personalet kun en hånd-
fuld jordmoderelever. Man havde
ingen moderne hjælpemidler og
alt skulle de selv klare fra stor-
vask til pasning af tranlamper.
Losning af et skib i Jakobshavn lige efter krigen
— Lægerne havde det hårdt, siger
Marius Sivertsen. De havde ingen
biler, men måtte på sygebesøg i
al slags vejr og på alle døgnets
timer. De passede det store di-
strikt med hundeslæde om vin-
teren og med en 22 fods langsom
motorbåd om sommeren. I dag
misbruger man lægens arbejds-
kraft. Han må behandle folk,
som er kommet til skade på grund
af spiritusmisbrug. Det samme
gælder politiet. Man må tage hat-
ten af for dem. Folk må forstå,
at læger og politifolk er meget
travlt beskæftiget og at man ikke
må ulejlige dem unødigt.
I min barndom måtte man ar-
bejde for at få noget. Man kunne
ikke købe færdigvarer som nu
om dage. Kvinder og især hus-
modre havde det hårdt. Da min
mor var ung var hun kivfax hos
de danske, og hun måtte udføre
alskens arbejde. Hun måtte tøm-
me lokumsspande, give hundene
foder, klare storvask og hente
vand. Hun fik hele fire kroner
om måneden for det! Hun kunne
tale om vanskeligheder. Men det
gjorde man ikke dengang.
Da jeg var barn, kaldte jeg
rugbrød for de riges mad. Jeg
misundte de ansatte i staten, som
havde ret til køb af rugbrød. Jeg
husker, at mor sendte mig ned
til kolonibestyrerens for at sælge
seks store, fede måger. Jeg fik
et kvart rugbrød i betaling. Da
jeg blev konfirmeret var Disko-
bugten lagt til og folk havde det
dejligt, fordi man kunne hente
kul med hundeslæde fra Disko-
øen. Jeg fik ingen gaver til kon-
firmationen. Folk blev indbudt til
kaffe. Det var alt.
DE RASKE SKAL ARBEJDE
— Jeg er glad for, at Jakobshavn
vokser, men jeg håber ikke, at
byen bliver overbefolket. Det må
ikke ske. De værdigt trængende
skal hjælpes, men de raske skal
arbejde. De unge i dag tror, at de
er på den rigtige kurs, men de
kan ikke møde til tiden. Sådan
bør det ikke være.
Man gider dårligt nok sove,
hvis man er fisker i dag. I min
tid fik man 80 kr. for 800 kg helle-
fisk. I dag er prisen for et kilo
hellefisk næsten en krone.
Vi har tålmodigt overlevet dår-
lige boliger og underbetaling i
kolonitiden. I dag ofrer Danmark
en masse penge for Grønland, og
man siger, at udviklingen er for
hurtig. Men Danmark burde have
begyndt at udvikle Grønland alle-
rede for 50 år siden. Daværende
viceprovst Mathias Storch var
den eneste grønlænder, som efter-
lyste udvikling, da den første store
kommission om Grønland blev
nedsat i 1924. Men han blev bare
skældt ud. I dag er jeg glad for,
at Grønland er en del af Dan-
mark. Men jeg kan ikke lide, at
grønlændere i gode kår kræver
for meget.
Julut.
FOTO
&
KINO
KVALITET
til
KONKURRENCEDYGTIGE
PRISER
har altid været
vort mål
og er det også
fremover
Bestil derfor
Deres
FOTO-KINOVARER
hos os
Forlang eventuelt
vort tilbud
P0LAR-F0T0
Gothersgade 113
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
Lej Deres feriebil i Danmark hos
DUBOS RENT A CAR
skriv efter tilbud og få omgående air-mail svar.
DUBOS RENT A CAR
Amagerlandevej 146, 2770 Kastrup.
Telf. (01) 50 64 27
11