Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 22.11.1973, Síða 11

Atuagagdliutit - 22.11.1973, Síða 11
Folk er ugidelige I dag er alle døre åbne, hvis man virkelig vil, men folk forstår ikke at udnytte mulighederne, siger tidligere landsrådsmedlem Marius Sivertsen, Jakobshavn. For snart 50 år siden opfandt Marius Sivertsen, Jakobshavn, en „glider" til brug for vinterfiske- riet. Før den tid måtte fiskerne lave helt op til 90 huller i den metertykke is til deres langliner. Glideren betød, at fiskerne kunne nøjes med et hul til 300 kroge. Sidste år opfandt Marius Sivert- sen en anordning, som vil spare fiskerne for tab af langliner. Krabber og hajer er slemme til at klippe linen, hvor tjavserne er fastgjort^ over. Men Marius Si- vertsen har fundet på at placere en ekstra line fra glideren til træklinen og forsyne den med flydere. På den måde kan man nu bjærge langlinen med fangst, selvom den skulle være klippet over. Marius Sivertsen er en af de indflydelsesrige grønlændere, som har været med til at præge over- gangen fra gammel til ny tid. Han har virket som formand hos KGH i Jakobshavn i 39 år. X man- ge år var han medlem af kom- munerådet og sysselrådet, lige- som han i en årrække var for- mand for kommunalbestyrelsen og medlem af landsrådet i 14 år. Som foregangsmand var han hæd- ret med belønningsmedaljen i 1952 og ridderkorset i 1960, lige- som han i 1931 modtog et diplom og pengegave fra kong Christian d. X’s og dronning Alexandrines grønlandsfond. KUN FOR STATSANSATTE Marius Sivertsen var ikke kom- met sovende til det. Som det var skik og brug i gamle dage, gik han tidligt ud for at tjene til livets ophold. Seks år gammel be- gyndte han som roer hos sin fa- der. Da han var ni år fik han sin egen båd. Han var fuldbåren fan- ger og fisker, da han som 21-årig rejste til Danmark for at gå i bødkerlære. Det ændrede forhold med faste mødetider huede ham ikke. Han måtte arbejde dagen lang under streng kontrol. Lær- lingene måtte ikke engang snakke sammen på arbejdspladsen. Efter fire års læretid holdt han en uges ferie, første gang i sit liv. Sam- men med sine kammerater var han på en cykletur og sov i telt eller hos bønder. Den første nat i telt sov han slet ikke. Han var så bange for småkryb og insek- ter, som han ikke var vant til fra Grønland. — Da jeg var barn havde den jævne grønlænder ikke ret til at købe kul. Kun de i staten ansatte grønlændere måtte købe kul. Der- for skar man tørv til vinterbrænd- sel. En dag, da mor lå syg og far var på fangst, udgik vi for brænd- sel. Der var snestorm, så him- mel og jord stod i eet. Da far Marius Sivertsen sulivdlune. Marius Sivertsen i arbejdstøjet. langt om længe kom hjem, gik han ned til kolonibestyreren for at købe 25 pund kul. Men han fik afslag og måtte køre ud trods mørket og uvejret for at hente tørv. Mange mennesker taler i dag om vanskeligheder. Men det er ikke tilfældet. Folk i dag har det godt. Hvis de har vanskeligheder, så er det deres egen skyld. De forstår nemlig ikke at bruge pen- gene på den rigtige måde. Folk i dag er for ugidelige. Der er for mange, som kun venter på at blive hjulpet. Man taler for meget om arbejdsløshed. Men havet rum- mer stadig rigdomme, til trods for de mange speedbåde, som har jaget fangstdyrene væk. Folk i dag er langt bedre stillet end for en menneskealder siden. Alle døre er åbne, hvis de vil. Men man udnytter ikke mulighe- derne fuldtud. Det eneste, folk er interesseret i, er at flytte fra arbejdsplads til arbejdsplads i den evige jagt efter flere penge. GRØNLANDS SVØBE Marius Sivertsen kom hjem til Grønland efter fire års læretid i Danmark og begyndte at arbejde hos KGH som bødker. Knapt to måneder efter hjemkomsten ram- tes han af brystsyge, Grønlands svøbe dengang. En uge før, han skulle giftes efter fem års forlo- velse, fik han blodstyrtning. Det gik stadig ned ad bakke med ham, men efter et halvt års venten gif- tede han sig. Et stykke tid efter bryluppet blev han så svag, at han knapt nok kunne sidde op. Lægen kom, indlagde ham på sygehuset og anlagde pustning på ham. Marius Sivertsen var hel- dig. Lægen i Jakobshavn dengang var den navnkundige tuberkulose- læge Mathias Saxdorph, som var langt forud for sine kolleger i Grønland på tuberkulosebekæm- pelsens område. Ma dog hvile var en væsentlig del af tuberkulosebehandlingen dengang. Marius Sivertsen tvang sig selv til at spise al mulig mad også den mad, han ikke kunne lide. Med stort besvær spiste han havregrød med puddersukker men uden mælk. Kuren var meget streng. Han måtte ikke besøge sin familie, og han måtte tilbringe flere timer ude i liggehallen i den stærke kulde og i al slags vejr. Lægen var yderst streng. En dag, da han sad på lur på stranden efter tejste, blev han overrasket af lægen og blev skældt huden fuld. Efter halvandet års pustning hørte lægen ham med sit steto- skop — der var ingen røntgen dengang — klappede ham på skul- deren og sagde, at han var rask. Det var et lykkeligt øjeblik. Men han havde på det tidspunkt nær mistet sin kone, der var koloniens jordemoder. Dengang var jorde- moderen lægens tolk og højre- hånd. På grund af personaleman- gel arbejdede konen til hun skulle føde. Barnet var dødfødt og mo- deren klarede den med nød og næppe. Dengang var sygehuset fuldt belagt med brystsyge. Der var kun een sygeplejerske, og for- uden lægen og jordemoderen ud- gjorde personalet kun en hånd- fuld jordmoderelever. Man havde ingen moderne hjælpemidler og alt skulle de selv klare fra stor- vask til pasning af tranlamper. Losning af et skib i Jakobshavn lige efter krigen — Lægerne havde det hårdt, siger Marius Sivertsen. De havde ingen biler, men måtte på sygebesøg i al slags vejr og på alle døgnets timer. De passede det store di- strikt med hundeslæde om vin- teren og med en 22 fods langsom motorbåd om sommeren. I dag misbruger man lægens arbejds- kraft. Han må behandle folk, som er kommet til skade på grund af spiritusmisbrug. Det samme gælder politiet. Man må tage hat- ten af for dem. Folk må forstå, at læger og politifolk er meget travlt beskæftiget og at man ikke må ulejlige dem unødigt. I min barndom måtte man ar- bejde for at få noget. Man kunne ikke købe færdigvarer som nu om dage. Kvinder og især hus- modre havde det hårdt. Da min mor var ung var hun kivfax hos de danske, og hun måtte udføre alskens arbejde. Hun måtte tøm- me lokumsspande, give hundene foder, klare storvask og hente vand. Hun fik hele fire kroner om måneden for det! Hun kunne tale om vanskeligheder. Men det gjorde man ikke dengang. Da jeg var barn, kaldte jeg rugbrød for de riges mad. Jeg misundte de ansatte i staten, som havde ret til køb af rugbrød. Jeg husker, at mor sendte mig ned til kolonibestyrerens for at sælge seks store, fede måger. Jeg fik et kvart rugbrød i betaling. Da jeg blev konfirmeret var Disko- bugten lagt til og folk havde det dejligt, fordi man kunne hente kul med hundeslæde fra Disko- øen. Jeg fik ingen gaver til kon- firmationen. Folk blev indbudt til kaffe. Det var alt. DE RASKE SKAL ARBEJDE — Jeg er glad for, at Jakobshavn vokser, men jeg håber ikke, at byen bliver overbefolket. Det må ikke ske. De værdigt trængende skal hjælpes, men de raske skal arbejde. De unge i dag tror, at de er på den rigtige kurs, men de kan ikke møde til tiden. Sådan bør det ikke være. Man gider dårligt nok sove, hvis man er fisker i dag. I min tid fik man 80 kr. for 800 kg helle- fisk. I dag er prisen for et kilo hellefisk næsten en krone. Vi har tålmodigt overlevet dår- lige boliger og underbetaling i kolonitiden. I dag ofrer Danmark en masse penge for Grønland, og man siger, at udviklingen er for hurtig. Men Danmark burde have begyndt at udvikle Grønland alle- rede for 50 år siden. Daværende viceprovst Mathias Storch var den eneste grønlænder, som efter- lyste udvikling, da den første store kommission om Grønland blev nedsat i 1924. Men han blev bare skældt ud. I dag er jeg glad for, at Grønland er en del af Dan- mark. Men jeg kan ikke lide, at grønlændere i gode kår kræver for meget. Julut. FOTO & KINO KVALITET til KONKURRENCEDYGTIGE PRISER har altid været vort mål og er det også fremover Bestil derfor Deres FOTO-KINOVARER hos os Forlang eventuelt vort tilbud P0LAR-F0T0 Gothersgade 113 1123 København K. Telegramadr.: POLARROSE Lej Deres feriebil i Danmark hos DUBOS RENT A CAR skriv efter tilbud og få omgående air-mail svar. DUBOS RENT A CAR Amagerlandevej 146, 2770 Kastrup. Telf. (01) 50 64 27 11

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.