Atuagagdliutit - 22.11.1973, Side 3

kalåtdlit politikiat
oktoberip 2-åne 1972 nunavtine
EF pivdlugo inuit taisitineKarne-
rata inernera erKaimavdluardlu-
go nalunaerutigisavara politiki-
kut ingerdlatsinivne nålagkersue-
riauseK nunavta paitsugagssåu-
ngitsumik EF-imut någgårsima-
neranik tungavilik najoncutaritui-
arumagiga.
hjemmestyre
sujunigssame nålagkersuinikut
aulajangigkat nunavtinut tungå-
ssuteKartut kalåtdlit nangming-
neK nålagkersuissuinit aulaja-
ngivfigineKartalernigssåt anguni-
ardlugo inatsisit tungaisigut aula-
jangersagaliornigssaK sulissutigi-
umavara. ajoraluartumik politikip
taimåitup anguniarnigssånut EF-
imut ilaussortauneK akornusersu-
taussugssauvoK. tamåna pissuti-
galugo nunavta EF-imut atåssu-
teKarnerata avdlångortineKarnig-
sså anguniartariaKarparput.
aulisarnikut kigdlenarfik
kalåtdlit tungånit kigdleKarfing-
mik avasigdlilinigssamik kigsau-
tigissaKarnerput anguniardlugo
suliumavunga kigdleKarfivta
mingnerpåmik 50 sømilinut ava-
sigdlineKarnigsså sujunertaralu-
go. EF-imut ilaussortaunerput a-
nguniagkamut tamatumunga åma
a j ornartorsiortitsissuvoK.
augtitagssarsiorneK
kalåtdlit akornavtine nålagkersu-
inikut sulissorissavta augtitag-
ssarsiornerup tungåtigut angner-
tumik aulajangéKatausinåussuse-
Kalernigssåt sulissutigiumavara.
tamatumane ilåtigut erKarsauti-
galugo augtitagssarsiornermik i-
ngerdlatsinerup kingunerissainik
pingortitap mingugtikiartuinaler-
neKarsinaunerata aulisartutut pi-
niartututdlo inutigssarsiuteKar-
nermut ulorianartorsiortitsissu-
lersinaunera.
nunanarfit
nunaKarfingmiut nangmingneK
nålagkersuissuinik — bygderådi-
nik — pilersitsinigssamik piler-
ssårutigineKartut isumaKatigåka,
isumaKarama tåukua pilersine-
Karnerisigut nunaKarfingmiut nu-
naKarfit nålagkersuinikut ani-
ngaussalissarnertigutdlo ineriar-
tornerånut suniuteKarsinåussu-
siat angnertumik pitsångorsaivi-
gineKartugssaussoK.
atuartitauneK
uvdlumikut atuarfik kalåtdlit
atuarfiånik taineKartartoK pissu-
sigssamisortumik ingerdlångitsu-
tut isumaKarfigåra, pissutigalugo
téssane atuartut ingmikortut mar-
dluk kisinangajangmik autdlune-
Karmata, tåssalo pikoringnerpåt
nalunerpåtdlo. taimailivdlune
nunavtine atuartut %-isa mig-
ssingissait atuarfiup tungånit pe-
riarfigssaKartineKångitdlat. ta-
måna pissutigalugo nunavtine a-
tuartitaunermut inatsisip avdlå-
ngortineKarnigsså pissariaKardlu-
inalersimavoK.
inutigssarsiornikut politike
aningaussautiligssuit aningau-
ssautitik såkugalugit kalåtdlinik
naKisimangnigkiartuinalersima-
nerat aitsåt pigingneKatigingneK
avKutigalugo pitsaussumik Kå-
ngerneKariartulersinauvoK. tai-
måitumik nunavtine pigingneKa-
tigigdlune ingerdlatsisinaunigssa-
mut periarfigssat pitsångorsaiv-
figissariaKarput ilåtigut aningau-
ssalersorneKarnerata tungåtigut
aulajangersaivfigineKarnerati-
gut.
aitsåt tamåko avKutigalugit ka-
låtdlit Kanga su.iulivta ingming-
nut ajukutipalåratik inusimanerat
kingugdliarssussugut pigiliukiar-
torKilersinauvarput.
akigssautit pivdlugit politike
akigssautikinerpåt ajornartorsiu-
tåt nunavtine inuniarnikut aior-
nartorsiuterpagssuarnut autdlå-
viussoK pitsångorsaivfiginiardlu-
go suliniarnera nangikumavara,
taimatutdlo åma akigssautit tu-
ngaisigut politkip sulivfigssaKar-
niarnikut politikerissap anguniar-
neKarnigssånut atorneKarsinau-
lernigssåt anguniarumavdlugo.
sivnissugssaråka:
suiugdleK: Thue Christiansen,
K’asigiånguane iliniartitsissoK
kommunalbestyrelsimutdlo ilau-
ssortaK.
éipå: Niels Svendsen, Omåna-
me atuarfingme pissortaussoK.
Kinersivdluarise!
Lars Emil Johansen.
En politik, baseret
på vort nej til EF
I klar erindring om folketings-
afstemningsresultatet 2. oktober
1972 vil jeg føre en politik, der
er i nøje overensstemmelse med
den grønlandske befolknings
utvetydige nej til EF.
Hjemmestytre. Jeg vil arbejde for
en lovgivning med henblik på at
overflytte beslutningsprocessen
til Grønlandsk politiske instan-
ser. Denne politik vanskeliggøres
af EF-medlemsskabet. Derfor må
vi finde alternative muligheder
for Grønland i forhold til EF.
Fiskerigrænsen. Jeg vil arbejde
for det grønlandske ønske om ud-
videlse af fiskerigrænsen til
mindst 50 sømil. Dette vanskelig-
gøres også af EF-medlemsskabet.
Minekoncessioner. Jeg vil arbejde
for at sikre Grønlands politiske
instanser den nødvendige indfly-
delse i minekoncessionsspørgsmå-
let. Det skal ses i sammenhæng
med forureningsfaren, der kan
(Fortsættes næste side).
partit avatåmsaunga
1. Kinigagssångortipunga aulaja-
ngersimassumik isumaKardlu-
nga — sordlume taimåisima-
ssok — partinut atananga ka-
låtdlit soKutigissait sulissutigi-
niardlugit. taima oKarama ima
påsineKåsångilaK aulajangiu-
ssaKarsimångitsunga. suliag-
ssat åssigingitsut imatut suju-
nertaKardlunga sulissutigissa-
rumavåka: Kalåtdlit-nunånut
iluanutaunerpaussugssaK angu-
niartåsavdlugo.
2. ukiune kingugdlerne 20-ne ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo åipariler-
tarsimåput, amerdlaKissutdlo
måne Kalåtdlit-nunåne nunag-
ssitarsimåput nunalo nang-
mingneK nunagissamigtut issi-
gilerdlugulo ineriartornerme
suleKataussardlutik. maunga
nunasissut nunap inuvinit av-
dlaunerussumik iliorfigisagalu-
aruvtigik tamatumuna åssigi-
ngitsinermik pilersitsisagaluar-
pugut, pissuserdlo taimåitoK
politikerip silatup isumaKatigi-
sinåungilå. årKiagigdlune ino-
KatigingnigssaK pingårtipara,
tamåna tåssaungmat ineriartor-
nermut tungaviussugssaK, tai-
måitumik Kalåtdlit-nunåne na-
jugaKartut tamaisa sulissuniar-
påka.
3. hjemmestyrip atulerumårnig-
ssånut akerdliungilanga. uvav-
nutdle pingårdluinartuvoK tai-
måitOKalernigssånut tungaviu-
ssugssat atutilersimanigssåt —
tåssa kalåtdlit inuiait tamåna
kgsautigilersimavdlugulo ani-
ngaussatigut nangmagsinauler-
simåsassut, tamåkume årKig-
ssussinerup taimåitup nagsata-
rissugssaungmagit. ukiut inger-
dlaneråne sulissutiginiartarsi-
mavara inuit Kinigaisa ukiut i-
ngerdlanerane ineriartornerdlo
peKatigalugo nunamut tunga-
ssunut oKausigssaKariartornig-
ssåt.
4. iliniartitauneK pivdlugo sor-
pagssuit agtorneKarsinåuput,
uvdlumile pissusiussut nåper-
tordlugit inusugtorparujugssuit
sumutdlunit iliniarnigssaming-
nut kisalo måne Danmarkimilo
pikorigsarnigssamingnut pissa-
riaKartitsiput, ima agtigissu-
mik kalåleKatit akornåne ator-
finigsinångusavdlutik. nåmag-
tumingme iliniarsimaneK av-
KutaussugssauvoK maunga su-
liartortifaussartut ikingnerule-
riartornigssånut.
4. II. uvavnut pingårtuvoK nu-
navtinut aningaussalissutau-
ssartut ,nunavta pisussutaisa i-
sumavdlutigssåungikatdlarne-
råne. sujunigssame kikut nå-
lagkersuissunerat aperKutauti-
nago Kularnaitsunigssait.
5. aulisarneic taimåtaoK aulisartut
pigssarsiait avdlångorsimåput,
taimåitumik pingårtuvoK
KNAPP-ip landsrådivdlo au-
lisarneK kigdleKarfitdlo pivdlu-
git anguniagait tapersersusav-
dlugit.
uvavnutaoK pingårtuvoK sa-
vauteKarneK pissariaKarnera
nåpertordlugo ikiorserniåsav-
dlugo, mingnerungitsumnigme
savautilingortugssat aningau-
ssat tungåtigut OKilisaivfigine-
ratigut taorsigagssarsiatdlo o-
Kinerussumik taorsersorneKar-
talerneratigut.
6. månåkut aulajangiuneKarérpoK
akilerårutit nunavtine 1975-
imit atutilernigssåt. tamåna av-
dlångortineKarsinåungilaK. ta-
matumanile akilerårtartut mé-
ragdlit såkortunerussumik er-
KorneKartugssåuput, akilerår-
tarnermut inatsisigssaK malig-
dlugo méraKångitsutut pine-
Kartugssaungmata. eKungåssut
tamåna iluarsiniardlugo suliag-
ssarivdluinarpara mérKanut ta-
pissui.it angnertumik Kagfang-
neKarnigssåt.
Nikolaj Rosing.
- Jeg vil arbejde
uden for partierne
— Jeg er opstillet på det faste
grundlag, at jeg — som jeg altid
har gjort — vil arbejde i Folke-
tinget uden for partierne for at
varetage grønlandske interesser,
skriver Nic. Rosing i sit valgop-
læg. Dermed er ikke sagt, at jeg
er holdningsløs. Jeg tager stand-
punkt fra emne titl emne med
den ene baggrund: At opnå det
bedste for Grønland.
Igennem den sidste halve s _
år er indgået blandede ægteska-
ber mellem grønlændere og dan-
skere, og mange har bosat sig
her i Grønland og anser landet
som deres hjemsted og har med-
virket i udviklingen. Hvis vi be-
handler tilflytterne anderledes
end landets egne, vil vi indføre
en diskrimination, som ingen for-
nuftig politiker vil være tilhæn-
ger af. Jeg går ind for sameksi-
stens. Den er forudsætningen for
videre udvikling, og derfor vil
(Fortsættes næste side).
kalåleK sagdliutitaule!
kingugdlermik KinerKusårneKar-
mat nunarput pivdlugo aulajangi-
gagssat nunavtine nangminerme
nunap inuinit aulajangerneKartar-
nigssåt pingårtisimaKissara fol-
ketingimut ilaussortångorKårniv-
nitdle issertuarnanga ilungersuti-
giuarsimavara. ilåtigutdlo tama-
tuma kingunerissånik hjemmesty-
reudvalge pilersineKarsimassoK
ilaussortauvfigissara avKutigalu-
go suliaK tamåna nangikumavara
årKigssussinerit nunavtinut na-
lerKUsagkat tåssuna anguneKar-
sinaunerungmata.
2. aulisagkavta igdlersornigssåt
pingåKaoK.
aulisarneK inuniarnivtine tunga-
vigssatuarigavtigo uvagut iluaKU-
tigssavtinik igdlersuiniarneK ili-
simaneKarunartutut ukiune Kå-
ngiutune ilungersutigissarsimava-
ra. tamåna såkukitdlisananga i-
ngerdlåtuarumavara una folke-
tingime ersserKigsumik utertuar-
tagara tungavigalugo: uvagut i-
nuniutigissavut napaniutituavut-
dlo pivdlugit sagdliuvdluta OKar-
tugssaussariaKarpugut.
EF-imut någgårKusårinivne
någgårnivtinilo KularutigssartaKå-
ngitsume aulisarnikut soKutigi-
ssavut sagdliutisimavåka. månalo
mingnerpåmik 50 sømilimut ava-
sigdlisitsinigssaK ukiut åipagsså
ilungersutigalugo ingerdlataråra.
EF-imut någgårKusårineiTnile o-
lcautigissartagkavut ilumortut må-
na påsinarsisimavoK. uvavtinut
nalerKutumik årnigssussiniarneK
EF-imut ilaussortaunerup ajorna-
kusortorujugssutipå. taimaingmat
igdlersuivdluaruvta EF-imut någ-
gårsimassunik KinigaKartariaKar-
pugut mingnerpåmik 50 sømil a-
nguniåsavarput.
3. nunavta pisussutai uvavtinut
iluaKutaulit.
augtitagssat ulialo nunavtine ilua-
Kutaunialersugssat pivdlugit må-
na tamåkunatigut inatsisaussoK
kalåtdlinut iluaKutaussugssaK su-
junertaralugo misigssordlugo i-
ngerdlåpara. mingugtitsinikut i-
nuniutivta avdlat ajOKUsinginig-
ssåt pigssarsiatdlo kalåtdlinut i-
nuinarnut iluaKutaussumik atu-
gaunigssåt pisinaussara tamåt su-
lissutigissara ingerdlatinåsavara.
(Kup. tugdlerme nangisaon)
Grønlandsk politik
på grønlandske vilkår
1. Selvbestemmelse over egne
anliggender.
Under sidste valgkamp for to år
siden gik jeg stærkt ind for, at
beslutninger over grønlandske an-
liggender efterhånden overgår til
selve Grønland. I tilfælde af gen-
valg vil jeg fortsætte dette ar-
bejde konkret i hjemmestyreud-
valget. Et hjemmestyre er den
bedste sikkerhed for en udvikling
på basis af de grønlandske rea-
(Fortsættes næste side).
3