Atuagagdliutit - 22.11.1973, Qupperneq 4

kalåleK sagdliutitaule!
(Kilp. suj. nangitau)
En politik, baseret
på vort nej til EF
(Fortsat fra foregående side)
blive en trussel for fisker- og
fangererhvervet.
Bygdepolitik. Jeg er tilhænger af
planerne om oprettelse af bygde-
råd, fordi jeg mener, at bygde-
befolkningens indflydelse på byg-
dernes udvikling og investerings-
programmerne fremover vil blive
adskillige gange forbedret, når
sådanne bygderåd oprettees.
Skolepolitik. Jeg mener, at den
såkaldte grønlandske skole i dag
er uhensigtsmæssig, fordi den
koncentrerer sig om to grupper
elever, nemlig toppen og bunden,
eliten og sinkerne. På den måde
har ca. to trediedele af den skole-
søgende grønlandske ungdom så
godt som intet tilbud fra folke-
skolen. Der må derfor arbejdes
mod en revision af den grønland-
ske skolelov.
Erhvervspolitik. Grønlænderens
eneste reelle mulighed for at kon-
kurrere mod den kapitalistiske
undertrykkelse ligger i andelsbe-
vægelsen. Derfor må andelsbevæ-
gelsens muligheder forbedres —
og der må skabes klarhed om-
kring financieringsspørgsmålet
vedrørende andelsforetagender.
Kun derigennem kan grønlænde-
ren genskabe sin selvtillid.
Lønpolitik: Jeg vil fortsat arbejde
for at løse lavtlønsproblemet som
er roden til megen social elen-
dighed i Grønland. Jeg vil lige-
ledes arbejde for en lønpolitik,
der er baseret på det princip, at
lønnen skal bruges som arbejds-
markedspolitisk middel.
Mine suppleanter, er:
1. Thue Christiansen, lærer og
kommunalbestyrelsesmedlem fra
Christianshåb.
2. Niels Svendsen, skoleinspek-
tør i UmånaK.
Lars Emil Johansen.
- Jeg vil arbejde
uden for partierne
(Fortsat fra foregående side)
jeg arbejde for alle, der bor i
Grønland.
Jeg er ikke modstander af en
eventuel indførelse af en hjem-
mestyreordning. Men afgørende
for mig er, -at forudsætningerne
for et sådant skridt eksisterer —
nemlig i form af befolkningens
ege-t ønske og befolkningens evne
ttil at bære de økonomiske byr-
der, en sådan ordning vil med-
føre. Jeg har igennem årene ar-
bejdet for, at de folkevalgte i
Grønland med titden og i takt
med udviklingen kan få større
og større indflydelse på landets
anliggender.
Hvad angår uddannelse kan
man berøre mange grene af den,
men kendsgerningerne i dag er,
at der er stotrt behov for, at et
stort antal unge mennesker får
mulighed for en uddannelse, så
de kan dygtiggøre sig så meget
her og i Danmark, at de kan ud-
fylde pladser i det grønlandske
samfund. Den fulde mulighed for
uddannelse er jo forudsætningen
for, at vi med tiden kan reducere
behovet for indført arbejdskraft.
Det er mig vigtigt, at økono-
miske tilførsler til Grønland bli-
ver sikret, inden Grønlands even-
tuelle egne økonomiske ressour-
cer kommer på tale — uanset
hvilket parti eller partier, der
danner regering efter valget.
Fiskeriet har ændret sig og der-
med fiskernes udkomme. Derfor
er det vigtigt at støtte KNAPP
og Landsrådet i alt, hvad der ved-
rører fiskeri og fiskerigrænser.
For mig er det også vigtigt at
give fåreavlen hjælp, som den
har behov for. Ikke mindst i form
af betydelige lettelser i etable-
ringsomkostninger og lempelige
afdragsordninger.
Det er allerede fastslået, at en
indførelse af skat er realitet i
1975. Dette kan ikke laves om.
Men når det sker, vil mange
skatteydere med børn blive ramt
hårdt, fordi de — ifølge skatte-
lovsforslaget — får samme be-
handling som skatteydere uden
børn. Det er mig magtpåliggende
•at få rettet denne skævhed ved
at arbejde for at forhøje børne-
bidraget betydeligt.
Nik. Rosing
Godthåb.
Grønlandsk politik
på grønlandske vilkår
(Fortsat fra foregående side)
liteter og muligheder. Målet for
grønlandspolitikken må være et
aktivt samfund, der gennem hen-
sigtsmæssig udnyttelse af egne
muligheder og nødvendige tilførs-
ler udefra magter at tage egen
skæbne i egne hænder. Dette mål
må nås gennem en politik, der
hviler på vore naturgivne forud-
sætninger.
2. Beskyttelse af vore fiskefelter.
Eftersom fiskeriet hidtil er vort
eneste reelle eksistensgrundlag
har jeg altid slået til lyd for
effektiv beskyttelse af vore fiske-
felter. Det vil jeg fortsat arbejde
for udfra den grundindstilling, at
Grønland som kyststat må have
første prioritet på grundlag af
fiskeevne og flådekapacitet.
Baggrunden for det massive
grønlandske nej til EF var først
og fremmest hensynet til vore
fiskeriinteresser. Vore nuværende
bestræbelser i retning af effektiv
beskyttelse besværliggøres i høj
grad af Danmarks reducerede
suverænitet som følge af EF-
medlemskabet samt EF-landenes
fiskeriinteresser, som langt fra er
samstemmende med de grønland-
ske. Vi må respektere det grøn-
landske nej til EF så meget, at
vi stemmer på EF-modstandere
til at varetage fiskeriinteresserne.
Vi stiler imod udvidelse af fiske-
rigrænsen til mindst 50 sømil.
3. Minelovgivningen må gennem-
gås med henblik på bedst mulig
sikring af grønlandske interesser.
4.Skoleloven må revideres. Her
tænkes i første række på det pæ-
dagogiske indhold.
5. Det grønlandske islæt inden-
for erhvervslivet og i de ansattes
rækker må fremmes mest mu-
ligt. Målet her må være grøn-
landsk dominans i Grønland.
6. Den bygdevenlige politik, som
vi står, for må fortsættes.
7. Vold og hærværk florerer idag.
Dette fænomen må hurtigst mu-
ligt tages op til samlet særbedøm-
melse.
8. Børnepengesystemet må revi-
deres.
9. Opholdsudgifter i Søndrestrøm
og NarssarssuaK må søges ned-
bragt.
10. Gennem den af mig foreslåede
fåreavlerkonference til sommer
må fåreavlererhvervets mange-
årige problemer søges løst. Vi må
finde midler til hurtig afhjælp-
ning af den voksende arbejdsløs-
hed i de sydligste distrikter. Vi
må søge at placere en del „traw-
lerpenge" i en mindre fiskeskib,
som kan lande sine fangster i de
sydligste distrikter.
Moses Olsen, MF.
4. atuarfeKarnermik inatsit
avdlångordle.
aluarfeKarnermik inatsit måna a-
tutoK nunavtinut inuinutdlo na-
lerKusagaorKarpatdlårpoK. piårtu-
mik avdlånguteKartinigsså suli-
ssutiginiarpara.
5. inutigssarsiornikut kalåleK
sagdliule.
nangminerssortungortiternikut
kalåtdlit Kavdlunånit nunasissu-
nit nungussaugalugtuinarnerat pi-
viussumik akiortariaKalerpoK. ka-
låleK nunamine kivfartortuinå-
ngusångigpat kalåtdlit sagdliuti-
1 aulernigssåt sulissutigissariaKa-
lerpoK. pigingneKatigingneK sag-
dliutitariaKarpoK niorKutigssior-
fingnigdlo autdlarniniartut oKili-
saivigissariaicarput.
6. nunanarfit pingårtitdlugit.
sujorKutdluta Kinigaussarsima-
ssut nunaKarfingnik susupaging-
nigsimanerat måna iluarsiniali-
garput nangikumavara.
7. kujaterpiåne sagdliutitagssat.
1. savauteKarnermik inutigssar-
siuteicarnerup åndgssuttdluarnig-
sså sujunertaralugo 1974-ip au-
ssaunerane kujatåne savautigdlit
peKatigalugit atautsimérssuarnig-
ssamik sujunersutigisimassara
kingugdlermik tatdlimångormat
arfiningormatdlo A/G-ip Iluli-
ssane Kinersissartunik isumasiui-
nerane påsineKarpoK aperineKar-
tut 43 pct.-isa Knud Hertling
taiumagåt. Lars Emil Johansen 21
pct.-init taiumaneKarpoK, 17 pct.
naluvåt kina téisanerdlugo siv-
nerilo oKauseKarumångitdlat.
sianigissarianarpoK påsiniaineK
ingerdlåneKarsimangmat Kiner-
KusårneK sule autdlartingitsoK,
tåssa Lars Emil Johansenip Ki-
nerKusårutå sule sarKumingitsoK.
periarfigssaKardluarsimavoK
Knud Hertlingip folketingimut i-
laussortatut ukiune Kavsine su-
liå kingugdlermigdlo Kinersine-
rup kingorna ministeritut suliå
mal igtarisavdlugo.
Ilulissane idnersissugssat Kav-
dlunåt 380-uput kalåtdlitdlo 1644-
uvdlutik. tåuko 5 pct.-é tåssa Kav-
dlunåt 24 kalåtdlitdlo 74, tåvane
ilångutagssiortuvta Mogens B.
Poulsenip isumasiorsimavai, niu-
vertarfingne sulivfingnilo åssigl-
ngitsune nåpisimassane.
Mogens B. Poulsen nalunaerpoK
Ilulissane EF pivdlugo taisineKar-
mat Kinersisinaussut 46 pct.-é tai-
siartorsimassut.
K'akortume
isumasiuineK
K’aKortume Kinersissartut 100 a-
kornåne isumasiuinerme påsine-
KarpoK Moses Olsen taineKaru-
massoK 45-nit Nikolaj Rosingilo
44-nit. ancanigdlit naluvåt kina
tåisanerdlugo. 20-nit 35-nut u-
kiugdlit akornåne 32 Moses Ol-
senimik taisiumåput, taimatutdlo
ukiugdlit 29 Nikolaj Rosing taiu-
mavdlugo. 36 Kångerdlugit ukiug-
dlit 13 Moses Olsenimik taisiumå-
put 15-tdlo Nikolaj Rosingimik.
avKutigalugo ajornartorsiutit na-
lerKutumik åndgtariaKarput.
2. sulivfigssat nutåt pilersiniar-
neKarneråne kujaterpiå sulivfig-
ssaileKivfiussaKissoK sagdliutini-
artariaKarpoK.
3. aningaussat kilisautinut atu-
gagssautitat ilaisa umiarssuar-
mik aulisariumik mingnerumåmik
pingårtumik kujaterpiånut tu-
iåussuisiniagagssamik pisinermut
atorneKarnigssåt ilungersutigini-
arpara.
8. aserorterinerssuaK angutauser-
neritdlo KanoK anigorniartaria-
Karnersut piårtumik ingmikut mi-
sigssortitariaKarpoK.
9. Kangerdlugssuarme Narssar-
ssuarmilo piumåssuseringisamik
utaricineK akikitdlilertariaKarpoK.
10. méraKarnersiutit agdlivdlugit
pissariaKartitsineruneK nåpertor-
dlugo årKigssugaulersiniartaria-
Karput.
inigssaic pivdlugo taima naitsu-
arKamik pingårnerutitama ilai-
nik taissaKatsiarpunga.
kingorårtigssaråka landsrådip
sujuligtaissuata tugdlia, palase
Jonathan Motzfeldt åma kommu-
nalbestyrelsimut ilaussortaK Hen-
rik Lund, KaKortormiut.
Moses Olsen,
folketingime ilaussortaK.
Kinersivingme avangnardlerme
taisinigssaK kujatdlermisutdle pi-
sanganartigisaoK. isumasiuinerme
påsissat nikingagaluaKissut, pi-
ssutigssaKångilaK Lars Emil Jo-
hansen ajorssarérsutut OKautigi-
savdlugo. tåssame kingugdlermik
landsrådimut Kinersinerme agso-
rujugssuaK taiguneKarsimavoK
nunavtinilo tamarme Kinersisi-
nautitaussut amerdlanerpårtait
sivnissuvfigalugit.
Ved A/Gs undersøgelse af stem-
mefordelingen i Jakobshavn fre-
dag og lørdag i sidste uge fik
Knud Hertling 43 pct. af de ad-
spurgte stemmeberettigede. Lars
Emil Johansen fik 21 pct. 17 vid-
ste ikke, hvem de skulle stemme
på, og resten ønskede ikke at ud-
tale sig.
Man skal være opmærksom på,
at prognosen bygger på en un-
dersøgelse foretaget endnu før
valgkampen startede, og altså før
Lars Emil Johansen har haft mu-
lighed for at fremlægge sit valg-
oplæg. Knud Hertling har man
haft god mulighed for at følge
i hans arbejde som folketings-
mand i en årrække og som mi-
nister siden sidste valg.
Undersøgelsen af stemmeforde-
lingen i Jakobshavn er foretaget
af vor korrespondent, Mogens B.
Poulsen, der fortæller, at basis-
tal for undersøgelsen af 380 dan-
ske og 1644 grønlandske stemme-
Moses Olsen.
Prøvevalg i
Julianehaab
Et prøvevalg blandt 100 vælgere
i Juiiar.ohåb, Sydkredsen, har gi-
vet 45 stemmer til Moses Olsen
og 44 stemmer til Nik. Rosing. 11
stemmesedler var blanke. I al-
dersgruppen 20—35 år stemte 32
af de 100 på Moses Olsen, og 29
stemte på Nik. Rosing. I alders-
gruppen fra 36 år og opefter stem-
te 13 på Moses Olsen og 15 på
Nik. Rosing.
erKainiaineK
nunavtine sulissartut kåtuvfiat
sivnerdlugo erKainiångitsorumå-
ngilåka suleKatit uvavtinut åni-
lårnaKissumik ånaissaKarfioKi-
ssumigdlo 25. oktoberime ajunår-
nerssuåkut Kimagusimassut: Abia
Sørensen, Kasper Bendtzen.
Georg Mathiesen, Nungmio Pe-
tersen Gabriel Møllerilo.
sulissartut peKatigigfeKarnev-
me uvdloK 25. oktober inigssine-
KarpordlusoK puigorneKartug-
ssaujungnaerdlune, ikingutit su-
1 eKatauvdluartutdlo ånaineKarne-
ratigut.
ukiune nunavtine Kåumarsai-
nermik oKatdliseKarfiuleKissune
inuit tåuko suleKatauvdluarsimå-
put nunaKarfigissamingne pina-
ratik åmale sineriagssuavtine ili-
sarisimaneKalersimavdlutik inui-
aKatimingnik sutdlis-sinermikut, i-
lagkuminartuvdlutik suleKatigiu-
minartuvdlutigdlo. sulissartut kå-
tuvfiånit misigingneKataunerput
ilaKutaussunut ingerdlatenrigpa-
ra, kisalo igdloKarfingne sulivfi-
gisimassåine ånaissaKarneK angi-
sok misigingneKatauvfigingårpar-
put.
naggatågutdlo OKarumavunga:
erKaineKarnerat atandnartule!
Ulf Olsen,
forbundsformand for G. A. S.
berettigede. Undersøgelsen byg-
ger på interviews af 100 stemme-
berettigede, nemlig 24 danske og
76 grønlandske. Det svarer til fem
procent af vælgerne.
De adspurgte er truffet i bu-
tikker og på arbejdspladser, og
udvælgelsen er helt tilfældig.
Spørgsmålet, vor korrespondent
stillede, forudsatte, at der var
valg henholdsvis fredag og lørdag
sidste uge.
Mogens B. Poulsen oplyser, at
stemmeprocenten ved EF-afstem-
ningen var 46 i Jakobshavn.
Valget i nordkredsen bliver li-
geså spændende som i sydkred-
sen. Lars Emil Johansen er på
trods af disse tal langt fra taber
på forhånd. Han blev ved sidste
landsrådsvalg kendt som en over-
raskende stor stemmesluger og
repræsenterede -det største antal
stemmeberettigede i hele Grøn-
land.
K. Hertling
sujuartussoK
Ilulissane Kinersissartunik isumasiuinerme tamåna erssertoK,
ikingeKissutdle ama Lars Emil Johansen taiumagåt
Hertling fører
i nordkredsen
Men allerede før valgkampen noterede Lars Emil Johansen sig for 21
pct. af de stemmeberettigede.
4