Atuagagdliutit - 22.11.1973, Page 15

Kavdlunåt ikiliartusagunartut
agdl.: Jens Jørgen Kjærgaard
Danmarkime nunanilo sulivfig-
ssuaKarfiussune avdlane inuit a-
merdliartornerisa unigteriatår-
nigssåt ajornaKaoK kigsautigina-
ranilo, taima Københavnip uni-
versitetiata kisitsisitigut taku-
ssutigssiuissarfiane professoriu-
ssok dr. polit. P. C. Matthiessen
OKauseKarpoK.
agdlauserissane nangeicåtårtu-
ne „Folk og miljø“-me ilisima-
titsissutigineKarpoK ilisimatut po-
iitikeritdlo ardlaitartut isumaKa-
lersimassut Kavdlunåt 5 millio-
niuvdlutik amerdlavatdlårérsut.
ajussårutiginerarpåt partit ar-
dlåinåtdlunit programimine inuit
amerdlåssusigssånut mérKatdlo
kigsautigissåinait inungortaler-
nigssånut tungassumik sarKumiu-
ssaKarsimångingmata åntiniarsi-
manatigdlo inuit amerdliartortug-
ssaujungnaerdlugit.
P. C. Matthiessenip nalunaeru-
tai maligdlugit inuit amerdliar-
torungnaernigssånik kigsautenar-
neK nåmagsingajarérsimavoK. i-
nussartut ima ikilerérsimatigiput
månåkut amerdliartorussårneru-
galuaK ukiut Kulikutåt ardlaKå-
ngitsut Kångiugpata inuit ikiliar-
torussålertugssauvdlutik. månå-
kut inungortartut avguanatigigsi-
sagåine ilaKutarit mardlungnik
méraKartarput, amerdliartorner-
dle sule malungnartuarmat pi-
ssutauvoK 1940-kune mérarpag-
ssuit inorarsimassut ilanutaring-
nik pilersitsiortulersimangmata.
inuit amerdliartornerat månå-
korpiaK unigtisagaluaruvtigo piu-
massarineKartariaKåsaoK ilaKuta-
rit avguaKatigigsitdlugo méra-
Kartåsassut agfå avigdlugo, uki-
utdlo mérKiorfiuvatdlårsimångit-
sut mérartait 20-t 30-tdlo akor-
nåne ukioKaleriarpata inuitdlo i-
kiliartunginigssåt anguniarneKå-
sagpat piumassarissariaKåsaoK i-
laKutarit avguaKatigigsitdlugo pi-
ngajuat avigdlugo amerdlåssusi-
lingnik méraKartåsassut.
taima nikissartunik amerdlå-
ssusilingnik mérKiorsinaunigssa-
mik kigsautigissaKarnigssaK nå-
magsiuminaitsusaoK, aningaussa-
tigutdlo inoKatigingnermilo år-
Kigssussissarnertigut nikissarne-
rit taimåitut. ajornartorsiortitsi-
lertugssåusavdlutik.
nårtuersisinautitauneK
professor Matthiessen OKarpoit
nårtuersisinautitaunermut inatsi-
sitåK tungaviginardlugo sujumut
OKartOKarsinåungitsoK mérKat i-
nussartut ikiliatdlagtineKåsassut.
imåisinauvoK nårtuersisinauti-
tauneK nårtunavérsautinigdlo a-
tuineK ingmingnut unangmeKati-
gilersut. aulajangéKataussartug-
ssåusaordle nårtuersitarneK tar-
nikut någdliutigingivigdlugo ator-
neKarsinaulerumårnersoK, uvdlu-
mikume nalungilarput inuit ta-
måna åssigingeKissumik isuma-
Karfigeréråt.
nautsorssutigineKarpoK issar-
tagkat (p-piller) nårtunavérsau-
titdlo avdlat atordlugit ukiumut
nårtulernigssaugaluit 200.000-it
pingitsortincKartartut. professori-
lo oKarpoK nårtuersitarneK kisi-
me avKutigssaugaluarpat taima
amcrdlatigissut nårtuerneKartar-
tugssåusagaluartut.
Europap kangiane 1950-ikune
akornuscrncKångitsumik nårtuer-
sitarneK atutilermat nårtuersitar-
nerit agsut amerdliartupilulersi-
måput. nunatdle tamåkua Dan-
markinuit åssersutiginiarneKarsi-
nåuneitdlal. nunat kangigdlit
nårlunavérsautinut tungassunik
ilisimassait angnikeKingmata.
akorpuserneKångitsumik nårtu-
ersisinautitaunermut inatsit su-
København (RB-special)
liarineKarsimavoK inuit amerdlå-
ngikaluartut piumåssuseringisa-
mingnik nårtulersimassut ikior-
sinauiumavdlugit.
P. C. Matthiessenip ersserKig-
sarpå inuiaKatigit iluéne såkor-
tumik påsisitsinialertariaKartoK
nårtuersitarneK KanoK atorneKar-
sinaunersoK, taimailiornikut asu-
le issuainerinåkut nårtuersiniar-
toKartalerKunago. inatsit kingu-
neKarnerdlugsinauvoK, sukanga-
nerussumigdle aulajangersainiar-
nigssaK ajornakususaKalune.
Anker taimaeKatailo
arnat nakorsaisa nuimanerit ilåt
dr. Vagn Sele OKarpoK nårtuersi-
tarnermut inatsit kinguneKarner-
dlugtoK påsineKaraluarpatdlunit
ministeriunerup Anker Jørgen-
senip taimaeKataisalo nårtuersi -
tarnermut inatsit atorungnaersi-
sinåungikåt.
Vagn Sele Kanigtukut Frederiks-
borg amt-ip Hillerød-ime central-
sygehusiane nakorsauningortoK
taima OKauseKarpoK WHO-me i-
laKutarit pilerssårusiortarnerånut
peKatigigfiup Danmarkimilo na-
korsautaerniat peKatigigfiata år-
Kigssugånik atautsimineKartit-
dlugo.
— ånilångatigåra akornuserne-
Kångitsumik nårtuersisinångor-
nermut inatsisip kinguneriumårå
inuiaKatigit amerdlåssusisa nang-
minerissamik avdlångorarnerat
kinguneKarnerdlugfigiumårå, tå-
ssa imåipoK inuiaKatigit katiter-
neKarnerat avdlångortikumårå,
taima dr. Sele erssendgsauteKar-
poK. politikerit ånilångateKarna-
tik taima aulajangiput, uvangalo
ånilångateKarnera soKutigineKa-
runarane. kinguneKarnerdlugsi-
nauvordle, nuname tamarmik o-
KartugssaoKatauvfigissåne inuvu-
gut, nårtuersisinauneruvdlo inat-
sisitigortumik kikugaluartunut-
dlunit periarfigssissutå atorung-
naersisinåungilarput. akornute-
Kångitsumik nårtuersisinångorne-
rup inatsisiliuneKarnerata kingu-
nerisavå sujunigssame nårtuer-
sisinauneK atortujualisassoK.
ilångutdlugo taineKarsinauvoK
nårtuersitarnermut inatsit nau-
ssorigsaissut akornuserneKaratik
angalasinautitaulernerånut åsser-
suneKarsimassoK. Amerikame i-
nuiaKatigit ineriartornerånut tu-
ngassutigut ilisimatoK Margaret
Mead isumaKarpoK arnap nang-
minérsinautitaulerneranut avKut
sujugdleK tåssausimassoK puiau-
ssaK milugfik, av'dloriarnerit tug-
dleråt p-pillinik atuisinångorneK,
arnavdlo pingortitåussutsimigut
nårtulersinaunine pissutigalugo
pitugtugausimassup nårtuersisi-
nångornera tåssauvoK arnap
nangminerssorsinautitauliving-
nera.
Kangiane kigdlilersuineK
nunane avdlauvdluinartumik po-
litiki kut ingerdlatsiviussune ta-
kussarérparput kigdlilivfigineKå-
ngitsumik nårtuersisinautitauner-
mik årKisimanerigaluit såkorto-
Kissumik kigdlilersuivfigisinau-
ssarait. dr. Sele-p åssersutigalu-
go taivå Rumæniame taimailior-
toKarsimassoK ånilångatigineKa-
lermat nårtuersisinautitauneK så-
kortumik kigdlilivfigineKångig-
pat nålagauvfiup nunap åssinga-
nit pértariaKalerumårtoK. nåla-
gauvfik 25 millioninik inoKar-
poK, 1960-ikutdlo KiterKiineråne
påsineKarsimavoK ukiuinarmut
millionit sivneKartut nårtuersita-
lersimassut. arnat kinåussutsi-
mingnik nalunaeruteKarKårnatik
nårtuissarfingme nårtuersisinau-
titausimåput, nårtuersineK pissa-
riussungilaK tingmissartumutdlo
ilaunermit ulorianarnerunane.
dr. Sele isumaKarpoK ånilånga-
tigissariaKartoK nårtuersitarneK
ima ajornaitsigissutut issiginiar-
neKalersinaussoK agdlåt nårtuna-
vérsårutit avdlat atornigssait pi-
ssariaerututut issigineKalersi-
nauvdlune.
nakorsauneK OKarpoK avisitigut
åssigissaisigutdlo nårtuersinauti-
tauneK avKutigssauvdluartutut i-
ssigiumaneKarpatdlårsimassoK,
sordlume nakorsat ilait åma tai-
ma isumaKarsimassut. nårtuersi-
sinautitauneK nårtunavérKutinut
taortaussugsséungilaK tapertåi-
naussugssauvdlunile.
Det skal herved meddeles, at Den Grønlandske Arbejdsgiver-
forening For Håndværk Og Industri, har afholdt generalfor-
samling i NarssarssuaK, den 28. september d. å. Bestyrelsens
sammensætning blev følgende:
Formand, malermester Søren V. Pedersen, Sukkertoppen.
Næstformand, autoforhandler Knud Jensen, Godthåb. Kas-
serer, installatør Bent Kolby, Julianehåb. Bestyrelsesmedlem-
mer, tømrermester Kaj Schmidt, Godthåb, tømrermester
Børge Brodersen, NarssaK, installatør Peter Pars, Jakobs-
havn og entreprenør Svend Junge, Godthåb.
-tal med Deres rejsebureau om:
rejser udover det sædvanlige...
>T„Nairobi” betyder på dansk
„stedet med koldt vand".
Nairobi, hovedstaden i Ke-
nya, ligger kun 150 km syd for
ækvator, men på en højslette
660 m over havet. Det bety-
der behageligt klima medmas-
serafsol. Byen haralledefaci-
litetcr en forvænt turist kan
forlange. Det bedste ved Nai-
robi, mener dog de fleste, er at
man herfra ved forholdsvis
korte udflugter,kan oplevedet
Afrika, som rummer det æld-
gamle kultur-og naturbillede.
De fleste turister, der kommer
her, er rejst ud med det for-
mål at se en verden, hvor dyr
og mennesker lever side om
side i en uberørt natur. Selv-
S4S
SAS giver tilbud på charterrejser
og grupperejser med store rabatter.
.. Deres fly!
følgelig er der sket indgreb her
som alle andre steder, men
man behøver ikke anstrenge
sig for at opfatte, hvordan
„virkeligheden” er på stedet.
Efter blot en halv times kør-
sel fra byen møder De, i et ene-
stående landskab, gazeller,
zebraer, giraffer, bøfler, an-
tiloper og undertiden løver.
Rejselederen kan anvise ud-
flugter, hvor Dc kommer
helt tæt på Afrikas dyreliv.
Befolkningen i Østafrika er
sammensat af mange forskel-
lige stammer, hver med sin
levemåde og sit karakteris-
tiske udseende. - Indiske han-
delsfolk, europæiske farmere,
turister fra alle verdens hjør-
ner og afrikanske stammefolk
præger bybilledet i Nairobi.
Udbudet af souvenirs og
varer er rigt og fantasifuldt,
og man kan stadig gøre et
godt køb. Benyt Dem af
SAS-lavpris tilbud, og oplev
mere af den verden vi leveri.
15