Atuagagdliutit - 24.01.1974, Blaðsíða 5

Hovederhvervet
mister sin
faglige konsulent
Stillingen som fiskerikonsulent er nedlagt pr. 1. januar, og Evald Knud-
s®n, der blandt andet kendes som
'idstillet sit arbejde.
forhenværende fiskerikon-
sulent Evald Knudsen fortjener
en nærmere omtale end den, han
har fået gennem sit arbejde. A/Gs
læsere husker ham som fiskeri-
konsulenten, der fik ideen til fi-
lmproduktion af fjordtorsk. Andre
husker ham for nogle løjerlige
lanker om fiskerigrænser — tan-
her, som kun få lægfolk, embeds-
niænd eller politikere forstod no-
Set af. Atter andre husker ham
f°r hans idelige beklagelser over
bureaukratiets dræbende favntag
0rn fiskerierhvervet og om ham
°9 om så mange andre ting her
l landet. Enkelte vil nok sige, det
er karakteristisk for Evald Knud-
Sen at overraske, men i een dræ-
bende, kedelig uendelighed. Alli-
fjordtorskefiskeriets idémand, har
lenten og fiskerikonsulenten —
blev det besluttet at nedsætte et
udvalg til planlægning af struk-
turen i fiskeriuddannelsen.
— Udvalget blev aldrig nedsat;
siger Evald Knudsen i et intervi-
ew med A/G. — Og ikke desto
mindre er en strukturplan nød-
vendig for at tilrettelægge den
grønlandske fiskeriuddannelse.
Man kan jo ikke slå søm i en væg
uden at have en væg!
— Derfor har jeg selv lavet en
strukturplan, som specialarbej-
skolen har fået. Den var jeg nem-
lig udlånt til det sidste halve år
af min ansættelse.
MODVIND
Den forhenværende fiskerikonsu-
få uddannet trawlfiskere til deres
håbløse foretagende.
Naturligvis bør man uddanne
grønlandske fiskere til blandt an-
det fiskeri med store trawlere,
men ikke ensidigt. Derfor foreslog
jeg, at man indrettede uddannel-
sen sådan, at den ville være gavn-
lig for fiskeriet som helhed! På
baggrund af, at trawlerprogram-
met var en misforståelse, synes
jeg det var et rimeligt forslag.
Men det er vanskeligt som den
eneste fiskerikyndige blandt en
samling teoretikere at skabe for-
ståelse for, hvad der gavner er-
hvervet.
Hvad man vil med fiskeriud-
dannelsen, skal jeg ikke kunne
udtale mig om, men det må blive
en meget mærkelig fiskeriuddan-
nelse, fordi der mig bekendt ikke
er nogen fisker i erhvervsuddan-
nelsen.
Sevel mener mange, at hans mest
fremtrædende kendetegn var en
uadtømmelig interesse for sit ar-
bejde og en stor viden og dygtig-
hed indenfor netop sit område.
fISKER Evald Knudsen er ikke
I0dt i Skagen, men har fisket der-
fra næsten hele sit liv. Nordsøom-
radet er et fiskerigt farvand, som
^fiskes skånselsløst hårdt, og årti
efter årti ændres betingelserne.
Fiskerne har måttet finde nye ve-
I0' og det har præget dem. De
eksperimentere og er tvunget
Hl altid at finde en udvej.
Hele det danske fiskerierhverv
har lært af fiskerne fra Skagen,
°S det er ingen tilfældighed, at
®vald Knudsen sammen med an-
cIre skagboer medvirkede til ud-
viklingen af en fiskerflåde i Ni-
®er>a, mens de samtidig selv drev
fiskeri langs hele den afrikanske
Vestkyst. Ved Norge, Island og
Grønland har Evald Knudsen fi-
sket, blandt andet fra Kangåmiut
i vinteren 1965-66. Han har arbej-
^et med vodbinderi og været med
1 fiskeriundervisningen i Skagen.
Det er ingen tilfældighed, at
fiskere fra Skagen gennem tider-
ne har præget det grønlandske fi-
s^eri. De repræsenterer nemlig
danske fiskeri, som har flest
ighedspunkter med det grønland-
sk6 ■— rejer på dybt vand og
hundgarn. Det var f.eks fiskere
ra Skagen, der med KGH i ryg-
®eh startede rejefiskeriet i Disko-
bugten.
LÆREBØGER
®vald Knudsen færdiggjorde i
970 et manuskript til undervis-
ning i trawlfiskeri, og det frem-
Sehdtes til erhvervsuddannelsen i
rønland gennem Direktoratet
°r Søfartsuddannelse. I de to før-
s e år i Grønland har han færdig-
§J°rt et komplet lærebogsmateri-
f 6 fil fiskeriuddannelse — ialt 13
hæfter.
Da fiskerikonsulenten kom til
. rønland i januar 1972 var der
gen retningslinier for hans ar-
eJde, men han gennemgik de ud-
annelsesbestræbelser, der havde
v*ret de seneste år.
ko:
Ved
et møde en måned efter an-
•hsten — til stede var direktø-
Len for Søfartsuddannelse, Finn
ergmann, handelsinspektøren,
ederen af skipperskolen, uddan-
nelsesinspektøren, maskinkonsu-
lent mener, han kom i modvind,
da han på mødet kort efter sin an-
komst til Godthåb udtalte, at
trawlerprogrammet ikke var sa-
gen i det grønlandske fiskeri.
KGHs repræsentant tog denne ud-
talelse meget fortrydeligt op.
— Men store hæktrawlere skal
jo være fabriksskibe, og de egner
sig kun til det, siger Evald Knud-
sen, — I Grønland — derimod
bruges de kun til iset fisk, der
holder sig i begrænset tid og ind-
skrænker trawlernes aktionsradi-
us.
Jeg ved naturligvis, at tanken
var at beskæftige landanlæggene,
men en af følgerne er ikke desto
mindre, at ethvert rentabilitets-
grundlag for trawlerfiskeriet bort-
falder. Man har overdimensione-
ret og overinvesteret i nogle væl-
dige, stift fiskende fartøjer i en
tid, hvor torsken tydeligvis er i
tilbagegang. Og ikke bare det,
næh man planlægger dem sågar
til fiskeri i en grænsezone, hvor
torskens betingelser er elendige.
— Ret tidligt — det var før jeg
selv begyndte at arbejde på den
•— efterlyste jeg strukturplanen,
men jeg fik at vide, at fiskeriud-
dannelsen skulle tilrettelægges ef-
ter det eksisterende behov for fi-
skeriuddannelse. Og de eneste, der
havde henvendt sig med et behov,
var KGH, som altså ønskede at
FISKERIUDDANNELSEN
Landshøvdingen tog i begyndelsen
af november initiativ til nedsæt-
telse af en arbejdsgruppe, der si-
deløbende med en arbejdsgruppe,
nedsat af landsrådet, skal udar-
bejde forslag til oprettelse og or-
ganisation af en opsøgende, råd-
givende konsulentvirksomhed.
Til støtte for arbejdsgruppens
overvejelser vedrørende fiskerier-
hvervet har uddannelsesrådet be-
sluttet for en periode at engagere
„en højt kvalificeret fiskerieks-
pert", der skal undersøge og råd-
give om, hvilke uddannelsesmæs-
sige og konsultative kræfter, der
som helhed skal sættes ind for at
tjene det grønlandske fiskerier-
hvervs videre udvikling.
Arbejdsgruppen, som landshøv-
dingen har nedsat, har tre med-
lemmer, nemlig en repræsentant
fra landshøvdingen, en fra er-
hvervsstøtteudvalget og en fra er-
hvervsuddannelsesområdets sek-
retariat. -den.
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
Flytning
TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted
for emballering, stuvning i container og levering til KGH.
FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til
vort firma. Ved ank. forestår vi toldbehandling og indflyt-
ning på Deres adr. landet over.
OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres
disposition ved opbevaring i København eller Aalborg.
STATSFLYTNINGER: Udføres indenfor gældende refusions-
rammer uanset fra/til flytningssted.
Spar Dem selv for ærgrelser — Benyt Dem af vore mange
årige erfaring.
FLYTTEFIRMAET „AALBORG" A/S
Grundlagt 1936
Lygten 2-4, 2400 Kbhvn. NV. — Tlf. (01) Ta (72) 6300
Telex 19228
HOLLY
BAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bar tamanit kajungerine-
KartoK
ilivitsunik KåKortarialik
opsparing og
formueplacering
Medlemmernes formue og løbende opsparing anbringes i gode
pantebreve med sikkerhed i fast ejendom.
Forrentningen er omkring 14 "/o p. a.
Opsigelsesfrist er kun én måned til 15.6. og 15.12.
Brochure, vedtægter og sidste års regnskab rekvireres hos:
anpartsforeningen
DANSK PANTEBREVS-INVESTERING
Nybrogade 20. 1203 København K . Tlf. (01) 15 45 57
5