Atuagagdliutit - 24.01.1974, Blaðsíða 14

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Protest
mod slik-
annoncer
Ved gennembladning af 10 numre
af Grønlandsposten har jeg fundet
ikke mindre en 71 annoncer for
chokolade, karameller, kiks og an-
det sødt slik.
Og ved for nylig at undersøge
58 skolebørn her i Frederikshåb
fandt jeg 434 tænder med huller
i. Det vil sige, at hvert barn i gen-
nemsnit har 7-8 tænder, som skal
plomberes eller trækkes ud. løv-
rigt har jeg, mens jeg har været
her i Grønland, haft flere store
børn på 15-16 år til behandling
for helproteser, fordi tænderne
har været fuldstændigt ødelagt af
kiks og slik.
Da Grønlandsposten modtager
støtte fra det offentlige, må man
formode, at det har som overord-
net formål at tjene samfundet. Og
jeg håber De er enig med mig i,
at det ikke tjener samfundet at
annoncere for slik — specielt ikke
i en kultur som den grønlandske,
der ikke har nogen tradition for
tandbørstning, ligesom det jo også
ville være forkasteligt at annon-
cere for spiritus og narkotika.
Som bladet er for øjeblikket,
kan jeg næsten ikke være bekendt
at lægge det i tandklinikkens ven-
teværelse.
Jørgen Qvist
Distriktstandlæge
Frederikshåb.
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
Et grønlandsk flag
er nødvendigt for
at samle nationen
Kong Frederik
Han var også et ganske
almindeligt menneske...
Jeg mener, at Grønland bør have
sit eget flag. Hvorfor? Fordi Grøn-
land er en særskilt nation og skal
bestå som en særskilt nation. Vore
medborgere, færingerne i det dan-
ske rige, fik eget flag i 1948, og
som følge heraf betragtes Færø-
erne som en selvstændig nation.
Men det betød ikke, at de løsrev
sig fra det danske kongerige. Hel-
ler ikke vi grønlændere bør løs-
rive os fra Danmark.
Vi bør have eget flag for at
undgå bl. a. så tåbelige spørgsmål
som jeg engang hørte på et offent-
ligt kontor: „Hvor er vi? Hvem er
vi?“ Til disse spørgsmål vil jeg
svare, at der kommer en bedre
tid. Vi er Grønlands befolkning.
Vi vil leve i Grønland. Vi vil be-
holde vores modersmål. Vi er en
særskilt nation. Derfor vil vi ger-
ne have vores eget flag. Når vi
har fået det, vil ingen spørge:
Hvem er vi?
Mange vil nok sige, at Danne-
brog har bundet os sammen i 250
år, og at vi derfor betragter dette
flag som vort eget. Vi er da også
mange, som fra barnsben har
ment det samme. Men i den se-
nere tid har flere og flere af os
forstået, at vi bare har lånt Dan-
nebrog i de 250 år.
Gennem disse år har danskerne
hjulpet os til at lære, hvad civi-
lisation er. Det er klart, at vi føler
os taknemmelige. Derfor føler vi
os forpligtet til at støtte det for-
slag, der blev offentliggjort i A/Gs
julenummer 1973.
Halvfriskt
I bladets julenummer bragtes et
halvfriskt forslag til et nyt grøn-
landsk flag. Forslaget er genialt,
det er simpelthen løsningen, fore-
kommer det mig. Den symbolik,
som de tre forslagsstillere rede-
gør for, kunne endog udvides lidt,
idet flagets grundfarve, grøn er
komplementærfarve til rød, hvil-
ket betyder, at man ved at se et
stykke tid på en ren rød farve
selv danner en ren grøn farve
ved straks efter at se på en lys
flade (og omvendt). Den bål farve
kunne også ses som en hilsen til
samtlige nordiske flag, der alle
Dog mener jeg ikke, at vi kun
skal nøjes med eet forslag. Der
burde være flere ideer, som vi
kunne drøfte igennem langs hele
kysten, så det kunne resultere i,
at man vælger den løsning, som
dækker de flestes mening.
Jeg har følgende forslag:
1. Det midterste og tykkeste af
korset skal være GRØNT. Det
yderste af korset HVIDT. Selve
flaget RØDT. Det betyder:
GRØNLAND med indlandsisen
som hører til Danmark.
2. Lad det midterste af korset
være RØDT. Det yderste af
korset GRØNT og selve flaget
HVIDT. Det symbolske indhold
svarer til forslag 1.
M. h. t. den røde farve i flaget
har jeg gjort mig nogle tanker.
Det gamle danske flag symbolise-
rer meget af den kristne tro. Det
kors, som Frelseren døde på, kan-
der vi ikke farven på. Det var vel
bjælker uden farve. Alligevel me-
ner jeg — og flere andre — at et
eventuelt grønlandsk flag bør ha-
ve rød farve, som minder om det
hellige kors. Det danske flags
kors symboliserer jo netop med
sin røde farve det hellige kors,
som blev farvet af Frelserens
blod.
Forhåbentlig er der andre langs
kysten, som har en mening om
dette emne. Lad os høre den!
Peter Olsvig
lærer
Jakobshavn.
forslag
på nær det danske har denne far-
ve fælles, og særlig til Færøerne,
hvis blå flagfarve er placeret
samme sted, som i det grønland-
ske forslag, og hvis skæbne Grøn-
land på flere måder deler.
Det nye grønlandske flag kun-
ne således forene noget rent grøn-
landsk noget nordisk og en sær-
lig hilsen til Danmark og Færøer-
ne.
Venlig hilsen.
Kaare Danielsen,
Christianshåb.
29. dec. 1973.
Som tolk oplever man små episo-
der der er mere eller mindre pin-
lige eller morsomme, pinlige når
tolken selv dummede sig.
Jeg ville gerne fortælle om en
sådan episode, jeg havde oplevet
under det sidste besøg, som kong
Frederik foretog i Grønland, in-
den han døde.
Jeg skulle være tolk for kom-
munalestyrelsen under modtagel-
sen af kongeparret og blev deref-
ter stillet til rådighed for kongen
som hans personlige tolk resten
af besøget. Ellers havde kongepar-
ret deres egen tolk, som rejste
med dem under turen. Da konge-
parret skulle komme med heli-
kopter, havde man rigget højtta-
leranlæg op i det fri ved helipor-
ten i Frederikshåb, og fjeldskrå-
ningen var fyldt med festligt
klædte mennesker.
Alt gik vel, indtil slutningen af
receptionen, som afholdtes i GTOs
kantine. Selvfølgelig var der et
ustandseligt rend af folk, som
fortjente en lille samtale med
kongeparret. Under alt dette blev
kongeparrets faste tolk trukket
med ind i et andet lokale af sine
bekendte. Samtidig havde vi en
lille pause, hvor kongeparret og
jeg var alene. Kongen begyndte
en ganske almindelig samtale med
mig, selvfølgelig mest om forhol-
det mellem danskere og grønlæn-
dere. Han var så ligetil og men-
neskelig, at jeg helt glemte at
bruge tiltaleformen „Deres Maje-
stæt". Og så blev jeg pludselig
klar over, at vi sagde du til hin-
anden! Oh, skræk! Jeg begyndte
stammende at undskylde forglem-
melsen. Men kongen affærdigede
mig med et lille, forsorent smil,
bøjede sit hoved mod mig og sag-
hviskende med et lille humori-
stisk glimt i øjet: „Skidt med det!
Der er ikke andre end min kone,
der hører på det, så jeg foretræk-
ker, at du taler naturligt til mig,
for jeg er jo også et ganske al-
mindeligt menneske!"
Jeg blev så lettet, at jeg tænkte
på en H. C. Andersensk vending,
noget i den retning: Se, det var
et rigtigt menneske.
Siden dengang tænker jeg på
den episode, når jeg har været
ude for en overlegen og respekt-
krævende dansker.
Pavia Mogensen
tolk.
Embedsmænd er
ikke uddannet til
at gøre forretning
— Hvem siger, at KGH’s metoder inden for fiskerierhvervet er de eneste
saliggørende? spørger Bennet Hansen, Sdr. Strømfjord
Det er med dyb glæde, jeg læser
i Grønlandsposten om grønlæn-
der deltagelse i internationale
møder og sammenkomster. Forle-
den var det i København med de
canadiske eskimoer, indianere
samt samerne, i dag er det Niels
Carlo Heilmann og Ulrik Rosings
forhandlinger med færinger, Is-
lændinge og nordmænd i Klaks-
vig.
Intet er så lærerigt som udveks-
ling af erfaringer indenfor egne
fagområder, og det har jo været
praktiseret i lange tider indenfor
snart sagt ethvert fag og er-
hvervsområde, så det er på høje
tid, at grønlænderne nu også er
med, hvor det foregår. Jeg anser
det for næsten vigtigere end sko-
lebørnsrejserne til Danmark.
Men for fiskernes vedkom-
mende må det ikke indskrænke
sig til blot at diskutere landenes
fiskerigrænser. Der er mange an-
dre aspekter, som vore fiskere må
sætte sig ind i og studere.
Jeg tænker på artiklen for no-
gen tid siden i Grønlandsposten
med reportagen fra Færøerne, der
berettede om den indsigt, de fær-
øske fiskere havde i fabrikkernes
drift og økonomi. Studerer og ana-
lyserer KNAPP fremmede fabrik-
kers regnskaber og salgsmetoder?
Hvem siger, at KGH’s drift af vor
fiskeriforarbejdningsvirksomhed
og salg er det eneste saliggøren-
de?
Når man nu er begyndt at rejse
ud, så burde man også studere
norske, tyske og engelske fabrik-
ker, deres salg og markedspleje.
Tyskerne driver en stor fiskeindu-
stri i Bremerhafen, ikke langt syd
for den tysk/danske grænse. Det
skulle dog være inden for mulig-
hedernes grænse, at tage ned og
se på dem. I Bremerhafen ligger
den kæmpestore tyske fiskerivirk-
somhed Deutche Nordsee Hochsee-
fisherei, som jeg engang har haft
med at gøre. Jeg føler mig over-
tydet om, at en henvendelse med
forespørgsel om en invitation til
at besigtige denne store virksom-
hed, vil blive gunstigt modtaget
og resultere i en invitation.
I Norge har 48 fabrikker slået
sig sammen og har næsten under-
lagt sig adskillige markeder bag
jerntæppet. Det norske tidsskrift
FARMAND bragte for et års tid
siden meget store annoncer og
omtaler af dette initiativ.
Jeg har intet personligt mod
embedsmænd, man må blot ikke
glemme, at en embedsmand er
uddannet til at administrere lan-
dets love og påse at de bliver
overholdt, men han er ikke ud-
dannet til at gøre forretning. En
forretningsmand er derimod ud-
dannet med salg for øje, at — po-
pulært sagt — gå op ad køkken-
trappen med sine varer, når han
er smidt ned ad hovedtrappen.
Grønland har i de blot 7 år jeg
har været her gjort kæmpeskridt;
men der er endnu lang vej, jeg
følger med interesse.
Med venlig hilsen
Bennet Hansen
Sdr. Strømfjord
14