Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.01.1974, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 24.01.1974, Blaðsíða 14
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbre- ve hver uge. Derfor beder vi om, at indsendernes skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Protest mod slik- annoncer Ved gennembladning af 10 numre af Grønlandsposten har jeg fundet ikke mindre en 71 annoncer for chokolade, karameller, kiks og an- det sødt slik. Og ved for nylig at undersøge 58 skolebørn her i Frederikshåb fandt jeg 434 tænder med huller i. Det vil sige, at hvert barn i gen- nemsnit har 7-8 tænder, som skal plomberes eller trækkes ud. løv- rigt har jeg, mens jeg har været her i Grønland, haft flere store børn på 15-16 år til behandling for helproteser, fordi tænderne har været fuldstændigt ødelagt af kiks og slik. Da Grønlandsposten modtager støtte fra det offentlige, må man formode, at det har som overord- net formål at tjene samfundet. Og jeg håber De er enig med mig i, at det ikke tjener samfundet at annoncere for slik — specielt ikke i en kultur som den grønlandske, der ikke har nogen tradition for tandbørstning, ligesom det jo også ville være forkasteligt at annon- cere for spiritus og narkotika. Som bladet er for øjeblikket, kan jeg næsten ikke være bekendt at lægge det i tandklinikkens ven- teværelse. Jørgen Qvist Distriktstandlæge Frederikshåb. Annoncér i GRØNLANDSPOSTEN Deres ur er i gode hænder hos os ... Vort moderne reparations- værksted modtager gerne De- res ur eller brille til repara- tion. nalunaerKutårKat uvavtinut suliarititarniaruk årdlerKutiginago ... sutdlivivtine moderniussume nalunaerKutårKat issarussatit- dlunit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - Lemvig Et grønlandsk flag er nødvendigt for at samle nationen Kong Frederik Han var også et ganske almindeligt menneske... Jeg mener, at Grønland bør have sit eget flag. Hvorfor? Fordi Grøn- land er en særskilt nation og skal bestå som en særskilt nation. Vore medborgere, færingerne i det dan- ske rige, fik eget flag i 1948, og som følge heraf betragtes Færø- erne som en selvstændig nation. Men det betød ikke, at de løsrev sig fra det danske kongerige. Hel- ler ikke vi grønlændere bør løs- rive os fra Danmark. Vi bør have eget flag for at undgå bl. a. så tåbelige spørgsmål som jeg engang hørte på et offent- ligt kontor: „Hvor er vi? Hvem er vi?“ Til disse spørgsmål vil jeg svare, at der kommer en bedre tid. Vi er Grønlands befolkning. Vi vil leve i Grønland. Vi vil be- holde vores modersmål. Vi er en særskilt nation. Derfor vil vi ger- ne have vores eget flag. Når vi har fået det, vil ingen spørge: Hvem er vi? Mange vil nok sige, at Danne- brog har bundet os sammen i 250 år, og at vi derfor betragter dette flag som vort eget. Vi er da også mange, som fra barnsben har ment det samme. Men i den se- nere tid har flere og flere af os forstået, at vi bare har lånt Dan- nebrog i de 250 år. Gennem disse år har danskerne hjulpet os til at lære, hvad civi- lisation er. Det er klart, at vi føler os taknemmelige. Derfor føler vi os forpligtet til at støtte det for- slag, der blev offentliggjort i A/Gs julenummer 1973. Halvfriskt I bladets julenummer bragtes et halvfriskt forslag til et nyt grøn- landsk flag. Forslaget er genialt, det er simpelthen løsningen, fore- kommer det mig. Den symbolik, som de tre forslagsstillere rede- gør for, kunne endog udvides lidt, idet flagets grundfarve, grøn er komplementærfarve til rød, hvil- ket betyder, at man ved at se et stykke tid på en ren rød farve selv danner en ren grøn farve ved straks efter at se på en lys flade (og omvendt). Den bål farve kunne også ses som en hilsen til samtlige nordiske flag, der alle Dog mener jeg ikke, at vi kun skal nøjes med eet forslag. Der burde være flere ideer, som vi kunne drøfte igennem langs hele kysten, så det kunne resultere i, at man vælger den løsning, som dækker de flestes mening. Jeg har følgende forslag: 1. Det midterste og tykkeste af korset skal være GRØNT. Det yderste af korset HVIDT. Selve flaget RØDT. Det betyder: GRØNLAND med indlandsisen som hører til Danmark. 2. Lad det midterste af korset være RØDT. Det yderste af korset GRØNT og selve flaget HVIDT. Det symbolske indhold svarer til forslag 1. M. h. t. den røde farve i flaget har jeg gjort mig nogle tanker. Det gamle danske flag symbolise- rer meget af den kristne tro. Det kors, som Frelseren døde på, kan- der vi ikke farven på. Det var vel bjælker uden farve. Alligevel me- ner jeg — og flere andre — at et eventuelt grønlandsk flag bør ha- ve rød farve, som minder om det hellige kors. Det danske flags kors symboliserer jo netop med sin røde farve det hellige kors, som blev farvet af Frelserens blod. Forhåbentlig er der andre langs kysten, som har en mening om dette emne. Lad os høre den! Peter Olsvig lærer Jakobshavn. forslag på nær det danske har denne far- ve fælles, og særlig til Færøerne, hvis blå flagfarve er placeret samme sted, som i det grønland- ske forslag, og hvis skæbne Grøn- land på flere måder deler. Det nye grønlandske flag kun- ne således forene noget rent grøn- landsk noget nordisk og en sær- lig hilsen til Danmark og Færøer- ne. Venlig hilsen. Kaare Danielsen, Christianshåb. 29. dec. 1973. Som tolk oplever man små episo- der der er mere eller mindre pin- lige eller morsomme, pinlige når tolken selv dummede sig. Jeg ville gerne fortælle om en sådan episode, jeg havde oplevet under det sidste besøg, som kong Frederik foretog i Grønland, in- den han døde. Jeg skulle være tolk for kom- munalestyrelsen under modtagel- sen af kongeparret og blev deref- ter stillet til rådighed for kongen som hans personlige tolk resten af besøget. Ellers havde kongepar- ret deres egen tolk, som rejste med dem under turen. Da konge- parret skulle komme med heli- kopter, havde man rigget højtta- leranlæg op i det fri ved helipor- ten i Frederikshåb, og fjeldskrå- ningen var fyldt med festligt klædte mennesker. Alt gik vel, indtil slutningen af receptionen, som afholdtes i GTOs kantine. Selvfølgelig var der et ustandseligt rend af folk, som fortjente en lille samtale med kongeparret. Under alt dette blev kongeparrets faste tolk trukket med ind i et andet lokale af sine bekendte. Samtidig havde vi en lille pause, hvor kongeparret og jeg var alene. Kongen begyndte en ganske almindelig samtale med mig, selvfølgelig mest om forhol- det mellem danskere og grønlæn- dere. Han var så ligetil og men- neskelig, at jeg helt glemte at bruge tiltaleformen „Deres Maje- stæt". Og så blev jeg pludselig klar over, at vi sagde du til hin- anden! Oh, skræk! Jeg begyndte stammende at undskylde forglem- melsen. Men kongen affærdigede mig med et lille, forsorent smil, bøjede sit hoved mod mig og sag- hviskende med et lille humori- stisk glimt i øjet: „Skidt med det! Der er ikke andre end min kone, der hører på det, så jeg foretræk- ker, at du taler naturligt til mig, for jeg er jo også et ganske al- mindeligt menneske!" Jeg blev så lettet, at jeg tænkte på en H. C. Andersensk vending, noget i den retning: Se, det var et rigtigt menneske. Siden dengang tænker jeg på den episode, når jeg har været ude for en overlegen og respekt- krævende dansker. Pavia Mogensen tolk. Embedsmænd er ikke uddannet til at gøre forretning — Hvem siger, at KGH’s metoder inden for fiskerierhvervet er de eneste saliggørende? spørger Bennet Hansen, Sdr. Strømfjord Det er med dyb glæde, jeg læser i Grønlandsposten om grønlæn- der deltagelse i internationale møder og sammenkomster. Forle- den var det i København med de canadiske eskimoer, indianere samt samerne, i dag er det Niels Carlo Heilmann og Ulrik Rosings forhandlinger med færinger, Is- lændinge og nordmænd i Klaks- vig. Intet er så lærerigt som udveks- ling af erfaringer indenfor egne fagområder, og det har jo været praktiseret i lange tider indenfor snart sagt ethvert fag og er- hvervsområde, så det er på høje tid, at grønlænderne nu også er med, hvor det foregår. Jeg anser det for næsten vigtigere end sko- lebørnsrejserne til Danmark. Men for fiskernes vedkom- mende må det ikke indskrænke sig til blot at diskutere landenes fiskerigrænser. Der er mange an- dre aspekter, som vore fiskere må sætte sig ind i og studere. Jeg tænker på artiklen for no- gen tid siden i Grønlandsposten med reportagen fra Færøerne, der berettede om den indsigt, de fær- øske fiskere havde i fabrikkernes drift og økonomi. Studerer og ana- lyserer KNAPP fremmede fabrik- kers regnskaber og salgsmetoder? Hvem siger, at KGH’s drift af vor fiskeriforarbejdningsvirksomhed og salg er det eneste saliggøren- de? Når man nu er begyndt at rejse ud, så burde man også studere norske, tyske og engelske fabrik- ker, deres salg og markedspleje. Tyskerne driver en stor fiskeindu- stri i Bremerhafen, ikke langt syd for den tysk/danske grænse. Det skulle dog være inden for mulig- hedernes grænse, at tage ned og se på dem. I Bremerhafen ligger den kæmpestore tyske fiskerivirk- somhed Deutche Nordsee Hochsee- fisherei, som jeg engang har haft med at gøre. Jeg føler mig over- tydet om, at en henvendelse med forespørgsel om en invitation til at besigtige denne store virksom- hed, vil blive gunstigt modtaget og resultere i en invitation. I Norge har 48 fabrikker slået sig sammen og har næsten under- lagt sig adskillige markeder bag jerntæppet. Det norske tidsskrift FARMAND bragte for et års tid siden meget store annoncer og omtaler af dette initiativ. Jeg har intet personligt mod embedsmænd, man må blot ikke glemme, at en embedsmand er uddannet til at administrere lan- dets love og påse at de bliver overholdt, men han er ikke ud- dannet til at gøre forretning. En forretningsmand er derimod ud- dannet med salg for øje, at — po- pulært sagt — gå op ad køkken- trappen med sine varer, når han er smidt ned ad hovedtrappen. Grønland har i de blot 7 år jeg har været her gjort kæmpeskridt; men der er endnu lang vej, jeg følger med interesse. Med venlig hilsen Bennet Hansen Sdr. Strømfjord 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.