Atuagagdliutit - 14.02.1974, Side 5

Spareforslag på 4-
fra Sukkertoppens
I rækken af forslag til energibe-
sparelser i Grønland kommer el-
værksbestyrer Villy Stylsvig, Suk-
kertoppen, med et forslag, der
med begrænsede investeringer i
ombygninger, vil give mulighed
for at spare ca. 4.500 t olie eller
ca. halvdelen af de grønlandske
varmeværkers olieforbrug. — Det
vil med en forventet stigning i
olieprisen give en besparelse på
ca. 4-6 miil. kr.
Elværket i Sukkertoppen er
bygget sammen med det ene af
byens varmeværker, og det andet
varmeværk er et traditionelt fyret
varmeværk.
I varmeværket, der er bygget
sammen med elværket, udnytter
man udstødningsgassens spilde-
varme, og den leverer ca. halvde-
len af varmeværkets produktion.
— Der er her tale om betydelige
varmemængder. I 1973 var der ta-
le om 1600 Gcal ( 1 Gcal = 1 mil-
liard kalorier), og i 1974 påregnes
der at blive tale om 2500 Gcal ved
hjælp af udstødningsgassen.
Såfremt man ved alle grønland-
ske elværker på samme måde
kunne udnytte udstødningsgassens
varme, vil det kunne give en år-
lig oliebesparelse på ca. 4.500.000
liter. Det svarer til 2 års forbrug
af olie til elværket i Sukkertop-
pen.
En sådan udnyttelse kræver
selvfølgelig investeringer, men
disse vil stå i rimeligt forhold til
de besparelser, der kan opnås. Det
vil kræve mindre tilbygninger til
elværkerne for placering af var-
mekedler. Desuden bør der ligge
store kunder i nærheden, det være
sig boligblokke, institutioner, og
fabriksanlæg.
UDNYTTELSE AF KØLEVANDET
Samtidig peger elværksbestyre-
ren også på en anden mulighed
for „gratis" varme, nemlig ved ud-
nyttelse af spildevarmen i elvær-
kets kølevand.
Kølevandet pumpes i store
mængder ud i havet, og der for-
svinder herved en varmemængde,
der svarer til ca. 20 pct. af elvær-
kets olieforbrug.
I øjeblikket udnyttes en del af
varmen fra kølevandet til opvarm-
ning af elværk, brandstation og
børnehave i Sukkertoppen, men
det er en forsvindende del af kø-
levandsvarmen, der udnyttes. En
større udnyttelse af dette er højst
sandsynligt kun et teknisk pro-
blem, som må kunne løses.
Sv. Aage Nørby
(A/G, Sukkertoppen)
6 mili. kr.
el bestyrer
Sukkertoppens elværk — her udnyttes spildvarmen fra udstødningsgassen
Manitsumeingnåtdlaglssiorfik — tåssane iluaKutiginexarpaK klssaK mau-
ngåinertugssaugaluaK
sujunersut 4-6 miil.
sipårneKarnigssånik
nunavtine ikumatigssamik ilev-
Kårniarnermut tungatitdlugo Ma-
nitsume ingnåtdlagialiorfiup pi-
ssortå Villy Stylsvig, sujunersute-
KarpoK oxautigalugo angnertungi-
kaluanik aningaussalissuteKarni-
kut ulia 4.500 tons imalunit nu-
navtine ingnåtdlagialiorfit tamar-
mik atortagåta uliap agfå sipår-
neKarsinaulisassoK. — tåssa uliap
akitsorKingnigsså erxarsautigalu-
go ukiumut ulia 4—6 mili. kr-nik
akilik sipårneKarsinaulisaoK.
Manitsume ingnåtdlagialiorfik
sananeKarsimavoK igdloKarfingme
kiagsauteKarfit ilånut atatitdlu-
go, kiagsauteKarfik avdla auma-
rutigssartortuvoK.
kiagsauteitarfingme ingnåtdla-
gialiorfingmut atatitdlugo sanane-
Karsimassume ingnåtdlagialiutip
åliatortumik ikumatåta aniulaor-
nera kiak maunéinartugssauga-
luaK kiagsainermut atorneKarpoK,
tåunalo pigssarsivfiussarpoK ki-
ssamik kiagsauteicarfiup atorta-
gåta agfånik. kissaK tamatumunå-
kut pigssarsiaK 1973-ime 1760
Ccal -usimavoK (1 Ccal = 1 mil-
liard kalorier). 1974-ime nautsor-
ssutigineicarpoK kissaK maungåi-
hartugssaugaluaK 2500 Ccal. ilua-
KutigineKarumårtoK.
nunavtine ingnåtdlagialiorfit
tarnarmik kissamik maungåinar-
tugssaugaluamik taimatut iluaKU-
teKarsinaussugpata, ukiumut ulia
4-500.00 liter sipårneKartåsagalu-
arPOK, tåssa Manitsume ingnåt-
dlagialiorfiup ukiut mardluk ulia
atortagå.
kissaK maungåinartugssauga-
IhaK taimatut iluaKusersuinigssa-
Nu er
GRØNLANDSPOSTEN
ugeblad.
Det betyder,
at Deres annonce
aår hurtigere frem
til byer og bygder
end nogensinde tidligere.
mut aningaussalissuteKartariaKar-
poK, téukule angnertungexaut si-
pårneKarsinaussunut nalerKiut-
dlugit. taimåisagpat ingnåtdlagia-
liorfit angnertungitsunik ilassari-
aKåsåput igaussarssuit inigssåinik.
åmåtaordle kiagsaivit erKåine
Elværksbestyrer Villy Stylsvig,
Sukkertoppen
angnertunik igdlorssuaKartaria-
KarpoK sordlo inigssianik blokinik
imalunit fabrikinik.
„Kitserartumit“ kissaK
peKatigalugo ingnåtdlagissiorfiup
pissortåta tikuarpå kissaK avdla
åma „akeKångitsumik" iluaKutigi-
neKarsinaussoK, tåssa ingnåtdla-
gissiorfit maskinaisa nigdlarsar-
nerånit ervngup kissartup iginar-
neKartartup iluaKutigineKarnig-
sså.
maskinat nigdlarsarnerånit i-
meK kissartoK angnertorujug-
ssuaK pumperdlugo imånut kug-
tineKartarpoK, tamatumunåkutdlo
kissaK maungåinartoK ingnåtdla-
gialiorfiup uliamik atortagåta 20
pct-iata naligå.
månåkut Manitsume ervngup
kissartup maungåinartugssauga-
lup ilå atorneKartarpoK ingnåt-
dlagissiorfingmut, Kavterissarfing-
mut børnehavimutdlo kiagsauti-
galugo, tåunale iginarneKartartu-
mut nalerKiutdlugo angnertunge-
KaoK. angnertungitsunik årKig-
ssussinikut imeK kissartoK ilua-
tingnaKissoK tamån'a iluaKutigine-
icarsinaugaluarpoK.
Sv. Aage Nørby
(A/G ManitsoK)
fmiåraK
kimikitsoK
inumaringnartOK
-------------------►
en let
og behagelig
pilsner
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
iliniartitsissungorit!
Kalåtdlit-nunåne atuarfit kalåtdlisut OKausilingnik iliniar-
titsissugssaileKissorujugssuput.
atuarfiup perorsainerme nåmagsiniagagssaisa pitsaussumik
nåmagsineKarnigssåt inuiaKatigingnut pingåruteKardluinar-
tUVOK.
kalåtdlit iliniartitsissut pikorigsut iliniardluarsimassutdlo
månarnit amerdlanerujugssuit sulinerme tamatumane peKa-
taulersinagit tamåna anguneKarsinåungilaK.
piginauncKaruvit
iliniartitsissungorit!
(Kalåtdlit-nunåta Seminariåne 1974-ime atualernigssaK piv-
dlugo annonceliussaK takuk).
Bliv lærer!
Grønlands skoler mangler i uhyggelig grad grønlandskspro-
gede lærere.
Det er af helt afgørende betydning for samfundet, om sko-
lens pædagogiske opgaver løses godt.
Det bliver de ikke uden medvirken af mange flere dygtige,
veluddannede, grønlandske lærere.
Har du er nerne,
så bliv lærer!
(se annoncen om optagelse på Grønlands Seminarium 1974)
5