Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.02.1974, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 14.02.1974, Blaðsíða 7
* * marmorilingmiut imaKa åssigingmik akigssar- siaKartitaulisassut uvdlume augtitagssarsiorfingme sulissut 122-ussut, kalåtdlit- dlo atuarfigssanik pilersitsissonartoK Marmorilingme augtitagssarsior- titseKatigit måna sulissorait ka- låtdlit 26 aggersitatdlo 96. augti- tagssarsiornermut atuarfingmik pilersitsissoKarsimavoK kalåtdlit sulissugssat iliniartineKarfiånik. augtitagssarsiorneK oktoberip 1- iånit autdlartingmatdle sulissut 25 pct.-é taorserneKarsimåput. grønlandsrådip atautsimlnerane departementschef Erik Hessel- bjerg OKarpoK kalåtdlit Kavdlu- nåtdlo sulissut taorseråunerat angnertoKatigigsimassoK. Hesselbjerg åmåtaoK OKarpoK ministereKarfiup akuerssorumagå augtitagssarsiornerme sulissut ta- marmik åssigingmik akigssarsia- Karnigssåt, taimatut ånrigssussi- nigssaK nunavtine sulissartut kå- tuvfiata augtitagssarsioKatigitdlo kigsautigigpåssuk. — tamåna so- Kutigivdluinarparput, GAS-ip formandiata tugdlia OdåK Olsen Nuk, A/G-miut OKarpoK. kisiåne sule tamåna iluamérsumik ataut- simissutigineKångilaK. uliamik ajornartorsiuteKarner- mut tungatitdlugo OKautigineKar- simavoK K’utdligssane aumaru- tigssarsiorfiup matuneKarnera si- anitdliornerujugssusimassoK. Hes- selbjergip tamåna erKiinginerar- på oKardlune: — måssa uliamik ajornartorneKarsimagaluartoK ku- kunerusimångilaK K’utdligssat fnatuneKarnerat, tåssa K’utdlig- ssane aumarutigssaKarfit angner- tungeKingmata. Kalåtdlit-nunåne aumarutigssanik nutåmik piaisso- kalisagpat tamåna pissariaKarpoK Nugssuarme. tamåne aumarutig- ssaKarfit angnertoKaut. Kåumati- ne tugdliussune ministereKarfing- fhe aulajangerniarneKåsaoK Nug- ssuarme aumarutigssaKarfit mi- sigssuerfigerKingneKåsanersut. taimåisagpat 10 mili. kr. akuer- ssissutigineKartariaKåsåput. 1958- 'fnile ministereKarfik sujunersu- teKarsimavoK taimatut misigssui- higssamik, tamatumungale atu- Sagssanik KinuteKaraluarneK iti- SartineKarsimavoK. Hesselbjerg OKarpoK. landsrådip sujuligtaissuata Lars Chemnitzip atautsiminerme er- sserKigsarpå augtitagssarsiorner- mut tungassutigut kalåtdlit tamå- kissumik tusardlerneKartarnig- ssåta pingåruteKåssusia. lands- råde udvalgiliorpoK pingasunik i- laussortalingmik tusardlissarnig- ssamik isumagingnigtugssamik. — atortugssat akitsoriartoKaut. naut- sorssutigissariaKarparput augti- tagssarsioKatigit isumaliorKutigi- ssamit piårnerussumik danskit nålagauvfiånut akilerårutexarta- lisassut. taimaingmat nålagauv- fiup landsrådivdlo piårtumik o- Greenex beskæftiger for tiden 26 grønlændere og 96 udsendte i mi- nevirksomheden i Marmorilik. Der er oprettet en mineskole, hvor grønlandsk arbejdskraft uddan- nes. Udskiftningen af arbejdskraf- ten har været 25 pct. siden mine- driften startede 1. oktober. Ud- skiftningen er lige stor blandt grønlandske og øvrige arbejdere, oplyste departementchef Erik Hes- selbjerg på Grønlandsrådets mø- de. Hesselbjerg oplyste også, at mi- nisteriet vil acceptere, at der ydes samme løn til alle minearbejdere, hvis Grønlands Arbejder Sam- menslutning og Greenex ønsker en sådan ordning gennemført. — Det er vi stærkt interesseret i, ud- taler næstformanden for GAS, OdaK Olsen, Godthåb til AG. Egentlige forhandlinger har dog endnu ikke været gennemført. I forbindelse med oliekrisen har der været påstande om, at luknin- gen af kulbruddet i K’utdligssat var en bommert. Hesselbjerg af- viste dette: — Uanset oliekrisen var det ud fra et energimæssigt synspunkt ikke nogen fejltagelse at lukke K’utdligssat. Forekom- sterne her var meget begrænsede. KatdlisigissariaKarpåt augtitag- ssarsiornermit akilerårutit avgu- atårneKarnigssåt, landsrådip su- juligtaissua OKarpoK. kalåtdlit tungånit akuerssorne- icarpoK nunavtine augtitagssarsi- ornermut uliasiornigssamutdlo tu- ngatitdlugo ministereKarfiup tua- viussåungitsumik ingerdlatsiniar- nera. mingugtitsinermut kalåtdlit- dlo inugtut atugaisigut ajoKusi- nigssat pingitsortiniarneKarput, peKatigalugulo anguniarnexardlu- ne augtitagssarsiornerme kalåt- dlit suniuteKaKataulernigssåt H. Skal man igang med ny kulbryd- ning i Grønland, må det ske på NugssuaK-halvøen. Her er meget store forekomster. I de kommen- de måneder vil man i ministeriet tage stilling til, om disse forekom- ster yderligere skal undersøges. Det vil dog kræve en bevilling på 10 miil. kr. Allerede i 1958 fore- slog ministeriet en sådan under- søgelse, men bevillingsansøgnin- gen blev afslået, sagde Hessel- bjerg. Landsrådsformand Lars Chem- nitz fremhævede på mødet, at det er meget vigtigt, at den grønland- ske befolkning holdes fuldt orien- teret om udviklingen. Landsrådet har nedsat et tre-mands-udvalg, der skal sikre informationen. — Råvarepriserne stiger stærkt. Vi kan regne med, at mineselskabet skal betale afgifter til den danske stat tidligere end beregnet. Derfor bør sta't og landsråd hurtigt gå i gang med forhandlingerne om for- delingen af mineafgifterne, sagde landsrådsformanden. Fra grønlandsk side blev der gi- vet tilslutning til, at grønlandsmi- nisteriet fortsat lægger op til en rolig udvikling m.h.t. mineral- og olieudvindingen i Grønland. Måske ligeløn for minearbejderne i Den sorte Engel Frygt for kommunal personale-eksplosion Medlem af Grønlandsrådet foreslår, at der stilles personaleeksperter til rådighed for kommunerne i forbindelse med flytning af statsopgaver visse medlemmer i Grønlandsrå- aet frygter en uhæmmet og ukon- rolleret personalevækst i degrøn- andske kommuner, når byrde- og -’Pgavefordelingsudvalgets forslag artl at flytte store opgaver fra sta- en til kommunerne skal føres ud i virkeligheden. medlem af rådet foreslår aerfor, at der stilles ekspertise til adighed for kommunerne i over- gahgsperioden. Der kan muligvis °gså oprettes en mere permanent revision, sagde det pågældende ‘bedlem. Grønlandsrådet gik i øvrigt i Princippet helt ind for byrde- og °Pgavefordelingsudvalgets be- tænkning, der rummer ideerne med flytning af ansvar ud til kommunalbestyrelserne. Grønlandsrådet fik forelagt be- tænkningen om turisme i Grøn- land. Betænkningen går ind for „en vis støtte" til turisme og an- befaler en rolig udvikling af dette erhverv. Man advarer mod de fa- rer, der knytter sig til masseturis- me. Turismen kan næppe få af- gørende betydning for Grønlands økonomi, men i visse distrikter kan den være et nyttigt sekun- dært erhverv. Der er afgørende for turismen, at det interne transportsystem får større kapacitet. Turistudvalget anbefaler, at der anlægges start- baner til fastvingede fly ved Godt- håb og Jakobshavn. Men banerne kan ikke alene begrundes i turist- mæssige fordele. Grønlandsfly overvejer for tiden at udskifte helikopterne med fastvingede STOL-fly. Fremskridtspartiet har foreslå- et, at hotellet i Sdr. Strømfjord overgår til privat drift. Flere af Grønlandsrådets medlemmer ad- varede. De pegede på hotellets monopolstilling og helt afgørende rolle for indenrigsflyvningen i Grønland. Annoncér i GRØN LAN DSPOSTEN Departementchef Erik Hesselbjerg: — Det var ikke forkert at lukke K’utdligssat. Lars E. Johansen søger en måneds orlov fra Folketinget Folketingsmand Lars Emil Johan- sen søger i forbindelse med lands- rådets forårssamling en måneds orlov fra folketinget. Lars Emil Johansens 1. suppleant til folke- tinget er lærer Thue Christian- sen, som opholder sig i Danmarks Lærerhøjskole. Lars Emil Johansen oplyser til AG, at der er skabt bedre mulig- hed for, at grønlandske folketings- medlemmer bedre kan passe deres valgkreds. Tidligere havde grøn- landske medlemmer kun otte en- keltrejser mellem Danmark og Grønland. Nu kan de rejse efter behov. rer. Lars Emil folke- tingime sivner- neKarumassoK landsrådip upernagssaro atautsi- minigssånut folketingimut ilau- ssortaK Lars Emil Johansen folke- tingimit sulingivfeKarniarssarivoK Kåumat atausex. Lars Emil Johan- senip folketingime sivnissugsså sujugdleK iliniartitsissoK Thue Christiansen måna Danmarkiml- poK iliniartitsissut højskoliane. Lars Emil Johansen A/G-mut nalunaerpoK kalåtdlit folketingi- mut ilaussortat Kinigauvfingming- ne angalassarnerånut måna pe- riarfigssaK pitsaunerulersoK. su- jornagut kalåtdlit folketingimut ilaussortat ukiumut sisamariåi- nardlutik Danmarkimit nunavti- nut uterdlugulo angalasinautitau- galuarput. månale kigdlilivfigi- neKångitsumik pissariaKartitsineK nåpertordlugo angalasinautitau- lerput. -rg. Stenværktoj — økser — Hamre — Hakker — Stengrebe — Skovle — Spader ujancerissut såkfltait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujarnanut tigoncautit, ajagssautaussarssuit — nlvåutat — nivåutat ivssorsiutit Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel DANSK STAAL INDUSTRIA/, af 1933 Grejsdalen, pr. Vejle. Radiomekaniker eller elektronikmekaniker søges til Landskassens Bådebyggeri i Egedesminde. Til vort elektronikværksted søges snarest en radiomekaniker eller elektronikmekaniker. Elektronikværkstedet — som er indrettet i gode og veludstyrede lokaler — beskæftiger sig med installation og reparation af elektronik i skibe og på land samt med finmekanisk arbejde. Et afvekslende og interessant arbejde under gode arbejds- forhold. Vi vil være behjælpelige med at skaffe bolig. Skriv eller telegrafer efter nærmere oplysninger. Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere be- skæftigelse, bedes sendt til: LANDSKASSENS BADEBYGGERI I EGEDESMINDE telegramadresse: bådebyggeriet 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.