Atuagagdliutit - 14.02.1974, Page 7

*
*
marmorilingmiut imaKa
åssigingmik akigssar-
siaKartitaulisassut
uvdlume augtitagssarsiorfingme sulissut 122-ussut, kalåtdlit-
dlo atuarfigssanik pilersitsissonartoK
Marmorilingme augtitagssarsior-
titseKatigit måna sulissorait ka-
låtdlit 26 aggersitatdlo 96. augti-
tagssarsiornermut atuarfingmik
pilersitsissoKarsimavoK kalåtdlit
sulissugssat iliniartineKarfiånik.
augtitagssarsiorneK oktoberip 1-
iånit autdlartingmatdle sulissut
25 pct.-é taorserneKarsimåput.
grønlandsrådip atautsimlnerane
departementschef Erik Hessel-
bjerg OKarpoK kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo sulissut taorseråunerat
angnertoKatigigsimassoK.
Hesselbjerg åmåtaoK OKarpoK
ministereKarfiup akuerssorumagå
augtitagssarsiornerme sulissut ta-
marmik åssigingmik akigssarsia-
Karnigssåt, taimatut ånrigssussi-
nigssaK nunavtine sulissartut kå-
tuvfiata augtitagssarsioKatigitdlo
kigsautigigpåssuk. — tamåna so-
Kutigivdluinarparput, GAS-ip
formandiata tugdlia OdåK Olsen
Nuk, A/G-miut OKarpoK. kisiåne
sule tamåna iluamérsumik ataut-
simissutigineKångilaK.
uliamik ajornartorsiuteKarner-
mut tungatitdlugo OKautigineKar-
simavoK K’utdligssane aumaru-
tigssarsiorfiup matuneKarnera si-
anitdliornerujugssusimassoK. Hes-
selbjergip tamåna erKiinginerar-
på oKardlune: — måssa uliamik
ajornartorneKarsimagaluartoK ku-
kunerusimångilaK K’utdligssat
fnatuneKarnerat, tåssa K’utdlig-
ssane aumarutigssaKarfit angner-
tungeKingmata. Kalåtdlit-nunåne
aumarutigssanik nutåmik piaisso-
kalisagpat tamåna pissariaKarpoK
Nugssuarme. tamåne aumarutig-
ssaKarfit angnertoKaut. Kåumati-
ne tugdliussune ministereKarfing-
fhe aulajangerniarneKåsaoK Nug-
ssuarme aumarutigssaKarfit mi-
sigssuerfigerKingneKåsanersut.
taimåisagpat 10 mili. kr. akuer-
ssissutigineKartariaKåsåput. 1958-
'fnile ministereKarfik sujunersu-
teKarsimavoK taimatut misigssui-
higssamik, tamatumungale atu-
Sagssanik KinuteKaraluarneK iti-
SartineKarsimavoK. Hesselbjerg
OKarpoK.
landsrådip sujuligtaissuata Lars
Chemnitzip atautsiminerme er-
sserKigsarpå augtitagssarsiorner-
mut tungassutigut kalåtdlit tamå-
kissumik tusardlerneKartarnig-
ssåta pingåruteKåssusia. lands-
råde udvalgiliorpoK pingasunik i-
laussortalingmik tusardlissarnig-
ssamik isumagingnigtugssamik. —
atortugssat akitsoriartoKaut. naut-
sorssutigissariaKarparput augti-
tagssarsioKatigit isumaliorKutigi-
ssamit piårnerussumik danskit
nålagauvfiånut akilerårutexarta-
lisassut. taimaingmat nålagauv-
fiup landsrådivdlo piårtumik o-
Greenex beskæftiger for tiden 26
grønlændere og 96 udsendte i mi-
nevirksomheden i Marmorilik. Der
er oprettet en mineskole, hvor
grønlandsk arbejdskraft uddan-
nes. Udskiftningen af arbejdskraf-
ten har været 25 pct. siden mine-
driften startede 1. oktober. Ud-
skiftningen er lige stor blandt
grønlandske og øvrige arbejdere,
oplyste departementchef Erik Hes-
selbjerg på Grønlandsrådets mø-
de.
Hesselbjerg oplyste også, at mi-
nisteriet vil acceptere, at der ydes
samme løn til alle minearbejdere,
hvis Grønlands Arbejder Sam-
menslutning og Greenex ønsker
en sådan ordning gennemført. —
Det er vi stærkt interesseret i, ud-
taler næstformanden for GAS,
OdaK Olsen, Godthåb til AG.
Egentlige forhandlinger har dog
endnu ikke været gennemført.
I forbindelse med oliekrisen har
der været påstande om, at luknin-
gen af kulbruddet i K’utdligssat
var en bommert. Hesselbjerg af-
viste dette: — Uanset oliekrisen
var det ud fra et energimæssigt
synspunkt ikke nogen fejltagelse
at lukke K’utdligssat. Forekom-
sterne her var meget begrænsede.
KatdlisigissariaKarpåt augtitag-
ssarsiornermit akilerårutit avgu-
atårneKarnigssåt, landsrådip su-
juligtaissua OKarpoK.
kalåtdlit tungånit akuerssorne-
icarpoK nunavtine augtitagssarsi-
ornermut uliasiornigssamutdlo tu-
ngatitdlugo ministereKarfiup tua-
viussåungitsumik ingerdlatsiniar-
nera. mingugtitsinermut kalåtdlit-
dlo inugtut atugaisigut ajoKusi-
nigssat pingitsortiniarneKarput,
peKatigalugulo anguniarnexardlu-
ne augtitagssarsiornerme kalåt-
dlit suniuteKaKataulernigssåt
H.
Skal man igang med ny kulbryd-
ning i Grønland, må det ske på
NugssuaK-halvøen. Her er meget
store forekomster. I de kommen-
de måneder vil man i ministeriet
tage stilling til, om disse forekom-
ster yderligere skal undersøges.
Det vil dog kræve en bevilling på
10 miil. kr. Allerede i 1958 fore-
slog ministeriet en sådan under-
søgelse, men bevillingsansøgnin-
gen blev afslået, sagde Hessel-
bjerg.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz fremhævede på mødet, at det
er meget vigtigt, at den grønland-
ske befolkning holdes fuldt orien-
teret om udviklingen. Landsrådet
har nedsat et tre-mands-udvalg,
der skal sikre informationen. —
Råvarepriserne stiger stærkt. Vi
kan regne med, at mineselskabet
skal betale afgifter til den danske
stat tidligere end beregnet. Derfor
bør sta't og landsråd hurtigt gå i
gang med forhandlingerne om for-
delingen af mineafgifterne, sagde
landsrådsformanden.
Fra grønlandsk side blev der gi-
vet tilslutning til, at grønlandsmi-
nisteriet fortsat lægger op til en
rolig udvikling m.h.t. mineral- og
olieudvindingen i Grønland.
Måske ligeløn for
minearbejderne
i Den sorte Engel
Frygt for kommunal
personale-eksplosion
Medlem af Grønlandsrådet foreslår, at der stilles personaleeksperter til
rådighed for kommunerne i forbindelse med flytning af statsopgaver
visse medlemmer i Grønlandsrå-
aet frygter en uhæmmet og ukon-
rolleret personalevækst i degrøn-
andske kommuner, når byrde- og
-’Pgavefordelingsudvalgets forslag
artl at flytte store opgaver fra sta-
en til kommunerne skal føres ud i
virkeligheden.
medlem af rådet foreslår
aerfor, at der stilles ekspertise til
adighed for kommunerne i over-
gahgsperioden. Der kan muligvis
°gså oprettes en mere permanent
revision, sagde det pågældende
‘bedlem.
Grønlandsrådet gik i øvrigt i
Princippet helt ind for byrde- og
°Pgavefordelingsudvalgets be-
tænkning, der rummer ideerne
med flytning af ansvar ud til
kommunalbestyrelserne.
Grønlandsrådet fik forelagt be-
tænkningen om turisme i Grøn-
land. Betænkningen går ind for
„en vis støtte" til turisme og an-
befaler en rolig udvikling af dette
erhverv. Man advarer mod de fa-
rer, der knytter sig til masseturis-
me. Turismen kan næppe få af-
gørende betydning for Grønlands
økonomi, men i visse distrikter
kan den være et nyttigt sekun-
dært erhverv.
Der er afgørende for turismen,
at det interne transportsystem får
større kapacitet. Turistudvalget
anbefaler, at der anlægges start-
baner til fastvingede fly ved Godt-
håb og Jakobshavn. Men banerne
kan ikke alene begrundes i turist-
mæssige fordele. Grønlandsfly
overvejer for tiden at udskifte
helikopterne med fastvingede
STOL-fly.
Fremskridtspartiet har foreslå-
et, at hotellet i Sdr. Strømfjord
overgår til privat drift. Flere af
Grønlandsrådets medlemmer ad-
varede. De pegede på hotellets
monopolstilling og helt afgørende
rolle for indenrigsflyvningen i
Grønland.
Annoncér
i
GRØN LAN DSPOSTEN
Departementchef Erik Hesselbjerg:
— Det var ikke forkert at lukke
K’utdligssat.
Lars E. Johansen
søger en måneds
orlov fra
Folketinget
Folketingsmand Lars Emil Johan-
sen søger i forbindelse med lands-
rådets forårssamling en måneds
orlov fra folketinget. Lars Emil
Johansens 1. suppleant til folke-
tinget er lærer Thue Christian-
sen, som opholder sig i Danmarks
Lærerhøjskole.
Lars Emil Johansen oplyser til
AG, at der er skabt bedre mulig-
hed for, at grønlandske folketings-
medlemmer bedre kan passe deres
valgkreds. Tidligere havde grøn-
landske medlemmer kun otte en-
keltrejser mellem Danmark og
Grønland. Nu kan de rejse efter
behov.
rer.
Lars Emil folke-
tingime sivner-
neKarumassoK
landsrådip upernagssaro atautsi-
minigssånut folketingimut ilau-
ssortaK Lars Emil Johansen folke-
tingimit sulingivfeKarniarssarivoK
Kåumat atausex. Lars Emil Johan-
senip folketingime sivnissugsså
sujugdleK iliniartitsissoK Thue
Christiansen måna Danmarkiml-
poK iliniartitsissut højskoliane.
Lars Emil Johansen A/G-mut
nalunaerpoK kalåtdlit folketingi-
mut ilaussortat Kinigauvfingming-
ne angalassarnerånut måna pe-
riarfigssaK pitsaunerulersoK. su-
jornagut kalåtdlit folketingimut
ilaussortat ukiumut sisamariåi-
nardlutik Danmarkimit nunavti-
nut uterdlugulo angalasinautitau-
galuarput. månale kigdlilivfigi-
neKångitsumik pissariaKartitsineK
nåpertordlugo angalasinautitau-
lerput.
-rg.
Stenværktoj — økser — Hamre — Hakker —
Stengrebe — Skovle — Spader
ujancerissut såkfltait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujarnanut
tigoncautit, ajagssautaussarssuit — nlvåutat — nivåutat ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRIA/, af 1933
Grejsdalen, pr. Vejle.
Radiomekaniker
eller elektronikmekaniker
søges til Landskassens Bådebyggeri i Egedesminde.
Til vort elektronikværksted søges snarest en radiomekaniker
eller elektronikmekaniker. Elektronikværkstedet — som er
indrettet i gode og veludstyrede lokaler — beskæftiger sig
med installation og reparation af elektronik i skibe og på land
samt med finmekanisk arbejde.
Et afvekslende og interessant arbejde under gode arbejds-
forhold.
Vi vil være behjælpelige med at skaffe bolig.
Skriv eller telegrafer efter nærmere oplysninger.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere be-
skæftigelse, bedes sendt til:
LANDSKASSENS BADEBYGGERI I EGEDESMINDE
telegramadresse: bådebyggeriet
7