Atuagagdliutit - 14.02.1974, Qupperneq 13

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlaga.it læserne skriver
atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Kommentar til AGs tema-nummer om danskerne:
En pærevælling der oser
langt væk af
mindreværdsfølelser
Telegrafbestyrer Jørgen Gant, Narssax, retter et voldsomt angreb mod de
synspunkter, som blev bragt i AGs første tema-nummer.
Undtagelsesvis brin-
ger AG dette meget
lange læserindlæg
helt uforkortet. Vi gør
det, fordi indsende-
ren har stillet det
som betingelse for,
at vi kunne bringe
det. Men vi gør det
først og fermmest,
fordi telegrafbesty-
rer Jørgen Grants ar-
tikel bekræfter vor
tro på, at det kan la-
de sig gøre at skabe
en frisk og åben de-
bat i AG — hvis læ-
serne hjælper til.
Ifølge eget udsagn lancerer AG
fned venlig hilsen i nytårsnum-
meret en ny journalistisk form.
Man skal imidlertid kigge godt
efter for at finde noget som helst
hyt både i form og reelt indhold.
Hvis man gerne vil gøre folk
r'gtig lede og kede af tilværelsen
er der flere sikre metoder man
kan benytte sig af. Man kan f. eks.
sørge for, at de får det godt. I så
fald kommer utilfredsheden helt
af sig selv, og det er oven i købet
så heldigt, at utilfredsheden vok-
Ser eksponentielt med mængden
af de tilførte goder,- og overfor
folk der aldrig har haft det vir-
kelig dårligt har metoden en yder-
ligere forstærkende virkning. Der-
for er der f. eks. så mange gamle
°g ældre mennesker der smiler og
er glade i dette land og et stadig
filtagende antal unge der ser vre-
'fe ud, men jeg vil da gerne med
^et samme sige, at det absolut
Jkke er en lov , der kun gælder i
Grønland. Skulle der vise sig at
være nogen denne metode ingen
virkning har på, kan man forsøge
s'g frem med et passende antal
gange at fortælle dem, at de har
det forbandet. Efter en vis kortere
eller længere tids forløb vil fler-
talet af de i første omgang gen-
stridige blive overbeviste om rig-
tigheden af påstanden. Metoden er
Sennemprøvet mange gange og
hæsten absolut sikker.
Jeg nærer ingen ønsker om at del-
tage i debatten om de udsendtes
goder, blandt andet fordi urime-
hghederne i mange af de frem-
øfte påstande skriger til himlem,
h}en når man bliver udsat for en
Sa eensporet og konstant hetz,
s°m den blandt andet AG lægger
havn til, når man før eller siden
et haaetningspunkt, hvor man sim-
felthen må tage til genmæle for
®t skaffe sig luft. Det kan da en-
QeIig heller ikke være meningen
at en hvilken som helst tåbelighed
skal st4 uimodsagt.
Nu er det jo sådan, at ethvert
blot nogenlunde normalt begavet
menneske, som har fulgt en lille
smule med i udviklingen heroppe,
og til denne gruppe bør man vel
kunne medregne f. eks. folketings-
medlemmer og redaktører, ud-
mærket godt er klar over og kan
indse ideen bag og fornuften i den
politik, også lønpolitik, der hidtil
har været ført, det tør man slet
ikke tvivle om. Der er trods alt
stadig visse ting der unddrager
sig diskussion blandt oplyste men-
nesker, som f. eks. at 2 og 2 er 4,
og det er da heller ikke for at
kaste mig ud i en dialog med dis-
se mennesker om principperne i
lønpolitikken, at jeg har sat pa-
piret i maskinen. Det er den hem-
ningsløst følelsesmæssige debat-
form, uden et gran af saglig jord-
forbindelse, sagen drejer sig om
her.
Lars Emil Johansen udtaler bl.
a., at man for enhver pris må for-
søge at undgå, at der rejser sig en
stemning mod danskerne i Grøn-
land. Det synes jeg er en korrekt
vurdering, alene af den grund, at
det har hovedparten af disse men-
nesker formentlig slet ikke gjort
sig fortjent til, men der er des-
værre grund til at tvivle på hans
oprigtighed i den sag. Den an-
vendte terminologi i bladet går
på „danskerhad", ..lønkløft", (un-
derforstået mellem danske og
grønlændere) „priviligerede ud-
sendte“ „ulighed" „undertrykt
grønlandsk befolkning" „til social-
hjælp henvist grønlandsk befolk-
ning" og mere af samme skuffe,
det hele kogt sammen til cn pære-
vælling der oser langt væk af
mindreværdskomplekser og poli-
tisk heksejagt at det burde tages
op på en miljøforureningskonfe-
rence. Det er stemningsoppiskeri
uden lige. AG er bannerfører, og
man kan vanskeligt se hvordan
det kan ende andet end galt. I sit
seneste nummer bebrejder AG til
og med landsrådsformanden for,
i dennes nytårstale, at have for-
søgt at mistænkeliggøre den grøn-
landske presses motiver. Hvad får
redaktionen af AG til at mene,
at de har patent på denne metode,
hvis der overhovedet er hold i på-
standen, og hvordan kan der over-
hovedet blive tale om mistænke-
liggørelse af motiver der er så
soleklare og indlysende, og hvem
er i øvrigt nærmere end lands-
rådsformanden til at mane til lidt
eftertanke og besindighed, et par
ord der i den senere tid har fået
devalueret deres betydning en del
visse steder.
Hvad ligner det systematisk at
skyde de udsendte i skoene, at de
kun tager til Grønland for at ud-
nytte situationen, for at tjene pen-
ge og for at spare sammen til det
meget omtalte parcelhus i Dan-
mark. Hvad forkert er der ved at
arbejde for at tjene penge? Er det
ikke det Moses Olsen gør, er det
mon ikke også det redaktøren af
AG gør og er det ikke det vi alle
gør? Og hvad med parcelhuset?
Halvdelen af de såkaldte „til soci-
alhjælp henviste grønlændere"
sidder i parcelhuse som i hvert
fald jeg selv, efter mere end 20
år i Grønland, ikke har været i
stand til at skaffe magen til. og
hvorfor bliver man ved at tvære
rundt i det ulyksalige grønlands-
tillæg? Det er jo slet ikke dette
tillæg der er ansvarlig for de store
urimeligheder. Hvorfor sætter
man ikke i højere grad spørgs-
målstegn ved urimeligheden i, at
en journalist tjener 3 gange så
meget som en arbejdsmand, en
læge 6 gange så meget, og en
værtshusholder flere hundredetu-
sind om året på at tømme samme
arbejdsmands lommer hver fre-
dag? Hvilken betydning har grøn-
landstillægget overhovedet i den
sammenhæng. Vi ved jo allcsam-
men godt. at de økonomiske vil-
kår for hjemmehørende og ud-
sendte slet ikke er de samme. Vi
ved allesammen godt. at hvis cn
hjemmehørende vil have sit barn
uddannet til skolelærer eller jour-
nalist. så får han det også uden
at det koster ham en krone. Hvis
en udsendt skulle nære de sam-
me ønsker, må han selv sørge for
at skaffe økonomisk rygdækning,
bare for at nævne en enkelt ting.
Vist er der mange mennesker i
Grønland der ikke tjener ret me-
get, men tro ikke, at det er noget
der kun forekommer i Grønland.
Vist er der udsendte der får sparet
sammen til det uartige parcelhus
i Danmark, men tro endelig ikke.
at det er alle Danmarks parcelhu-
se der ejes af udsendte. Vist er
der for mange danske i Grønland,
men de er kommet herop, fordi
der er blevet sendt bud efter dem
og fordi de tilbudte vilkår var ac-
ceptable. Vist er mange af de
overordnede stillinger beklædte af
danske, men det kender vi jo også
godt grunden til, og det er i hvert
fald en ting der er ved at ændre
sig, og det er direkte løgnagtigt
at tale om dansk dominans i den
sammenhæng. Har vi ikke haft
topledere hvis væsentligste kvali-
fikation var, at de var hjemmehø-
rende? og har vi ikke allesammen
syntes at det var rimeligt, og kan
vi ikke allesammen allerede nu
nævne i stribevis af lederstillin-
ger der er beklædte af iøvrigt vel-
kvalificerede grønlændere. Hvad
med at give den vedtagne politik
en chance for at vise hvad den
kan bruges til, i stedet for hele ti-
den at forsøge at pille ved prin-
cipperne og ændre på forudsæt-
ningerne. Del ville ligesom gøre
det mere meningsfyldt at være
politiker. Hvordan ville et hus,
der blev opført efter det system
eller mangel på samme komme
til at se ud.
Jeg vil da ikke forsøge at bilde
folk ind, at de bare skal sidde og
smile og sige ja og amen til det
altsammen, men lidt rimelighed
og omtanke skader ikke, og der er
folk i dette land, såvel som andre
steder, der ligefrem har et ansvar
i så henseende.
Der er mange ting at udsætte på
det nuværende system, meget der
skal ændres, og det er det også i
færd med at blive. Der bliver f.
eks. gennemført et intensivt ud-
danelsesprogram for grønlændere
på alle niveauer med det ene for-
mål at grønlændere skal overtage
alle ledende funktioner i deres
eget land hurtigst muligt og i det
hele taget overflødiggøre brug af
fremmed (dansk) arbejdskraft. Vi
ved det allesammen, eller burde
i hvert fald vide det, der er en
klar politisk målsætning herfor
som hverken Moses eller Lars
Emil eller Grønlandsposten kan
tillade sig at tage æren for, og vi
er allesammen tilfredse tilskuere
til denne udvikling. Vi glæder os
over at se grønlændere rykke ind
overalt og vi glæder os til at gøre
os selv overflødige, men vi glæder
os ikke over at blive mistænke-
liggjorte og sparket ud i den kolde
sne i samme minut der er en så-
kaldt hjemmehørende der mener,
han kan klare jobbet, og det skulle
ikke være vanskeligt at forstå,
hvorfor vi ikke glæder os over det.
Og endelig danskerhadet. Jeg
tvivler ikke et sekund på, at der
er grønlændere der hader dan-
skerne. Jeg ville ligefrem syntes
det var underligt, hvis det ikke
var tilfældet, og hvis man fort-
sætter som man er begyndt med
at tæske løs i emnet, skal der nok
efterhånden blive mange, men at
omtale det som noget generelt er
uansvarligt og forkert. Der er for-
mentlig også danske der ikke kan
lide grønlændere, af den ene eller
den anden grund, eller måske helt
uden grund. Personligt hører jeg
ikke til dem der synes, at bare
Grnnlandsposlcn onski-r al
bringe et stort antal l rhre-
ve hver uge. Derfor . -r vi
om, at indsendernes •
meget kort. Hvis læserbi
er mere end 200 ord, er ret.
tionen i regelen nødt til at i
korte dem. Vi offentliggør ikk«
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
det er en grønlænder der fise-
så lugter det godt, men heller ik
i det spørgsmål er der nogen g.
nerelle forskelle i min vurdering
af grønlændere og danske, og jeg
tror, at de fleste både grønlænde-
re og danske føler på den måde.
Vi er ikke ens, men vi respekterer
hinanden for det vi er, kan og
navnlig vil af positive ting.
Jeg vil vove den påstnd, at for-
holdet de to befolkningsgrupper
imellem endnu er godt, og jeg hå-
ber meget, at det kan få lov at
vedblive med at være det. blandt
andet fordi det efterhånden er
meget vanskeligt at drage nogen
klar skillelinie mellem dem og
fordi der derfor ellers vil blive en
del der vil komme alvorligt i
klemme.
AG har som landsdækkende
avis overordentlige store mulig-
heder for at øve indflydelse også
i dette spørgsmål og har som så-
dan et stort ansvar for. at disse
muligheder forvaltes på bedste
måde.
Telegrafbestyrer Jørgen Gant,
Box 27. 3921 Narssax
Evinrude - påhængsmotor - Evinrude
Ønsker De at udskifte Deres gamle påhængsmotor?
Tænker De på at anskaffe en ny påhængsmotor?
— indhent da tilbud allerede nu!
Deres gamle påhængsmotor tages gerne med i handelen.
Kontantrabat ydes!
Levering først i maj.
Aut. Evinrude-forhandler og reparatør
ENTREPRENØRSELSKABET EGEDESMINDE A/S
3950 Egedesminde.
Pragtfuldt hus til salg på Mols
beliggende 40 m fra vandet. 300 m fra havnen og 1000 m fra
Mols ny Centralskole, med skon udsigt til vigen og Århus-
bugten.
Aeral ca. 150 kvm. fordelt på stueetage og førstesal. 2 bade-
værelser, 3 toiletter alt nyt og nymonteret.
Vinkel opholdsstue med udsigt over havet ca. 50 kvm. med
muret pejs i hvide sten, moderne kokken med spisekrog, fry-
se- og køleskab, moderne el-komfur med automatisk grill,
stort soveværelse ca. 28 kvm. med egen indgang til stort mo-
derne badeværelse monteret med bidet, kar og brusebad, gæ-
steværelse med eget bad og toilet, faste tæpper pa alle gulve.
Udhus med automatisk vaskemaskine og stor fryser samt
garage, dejlig gårdhave og have.
Pris ca. 350.000.00 kr.. stor udbetaling ønskes, eventuelt med
nyere bil eller båd som delvis udbetaling.
Nærmere oplysninger gennem billet mrk. 20 Bladforlagcne
Dr. Tværgade 30. 1302 København K.