Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.02.1974, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 21.02.1974, Blaðsíða 15
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu Lad os gøre som i gamle dage - hjælpe hinanden Arbejdskraft fra Grønland til Danmark? Pøi- sidste verdenskrig hvilede det grønlandske samfund i sig selv, og man havde det indtryk, at der ikke kunne ske forandringer. Der fandtes kun små virksom- heder i form af små salterier for torsk, der oven i købet kun kunne indhandle torsk om sommermåne- derne. Derfor kunne de ikke ska- be beskæftigelse af nævneværdig omfang. Desuden var lønningerne så små dengang, at der ikke kun- ne skabes opsparing. Der var in- gen fiskeriforeninger til at for- handle om fiskepriserne. Følgelig havde grønlænderne ingen mulig- hed for indflydelse på priserne. Sådan var det også med hensyn til arbejderne. Ingen arbejderfor- eninger. Der var heller ikke an- dre organisationer af kulturel art, såsom sports- og kvindeforeninger rn.m. Moderne organisation af den art fandtes ikke. Derimod var der tradition for at dele de vigtigste livsfornødenhe- der — overvejende sæl- og hval- kød — i bygde- og kolonibefolk- ningen. Hele befolkningen hjalp hinanden. At dem, der fangede mest, skulle dele fangsten med andre, betragtedes som en selv- følge. Efter verdenskrigen begyndte det at gære. Man begyndte at tale am udvikling og forbedring af ^in ønskedrøm har altid været at komme til Grønland, så jeg selv kunne få lejlighed til at opleve alle de smukke billeder, jeg ellers kun ser i de mange bøger, som bliver forfattet om Grønland. I de senere måneder har jeg gen- hem mit virke erfaret, at der kan v*re grobund for planlægning af ®n sådan rejse. Som formand for landsforenin- gen DANSK HÅNDVÆRKS Kvinder har jeg i samarbejde ■hed Byggecentrum begyndt en arbejdsplan for afholdelse af ME- SfERKONE-kurser i Grønland. dansk håndværks kvin- der er en sammenslutning af håndværksmestrekoner på tværs alle fag og helt upolitisk. Efter en kreds af damer i be- gyndelsen af 1960’erne havde del- iget i Håndværksrådets (organi- sationen for håndværk og mindre lndustri) „konekurser", for at læ- bogføring, kundebetjening, ma- skinskrivning o.m.a., besluttede isse damer med bistand fra Rå- ,.et at starte deres egen organisa- tion. Dette skete d. 11. november altså for 10 år siden. samfundet. Man talte om udvidel- se og modernisering af fiskerian- læggene, samt at der burde være flere udbud af varer for at stimu- lere overgang til pengeøkonomi. Samtidig blev grønlænderen mere selvbevidst. Da denne forandring begyndte at virke, dukkede en mængde nye ting op. Forskellige foreninger skabtes. Alle bestræ- belser pegede henimod det sam- me mål: Al grønlænderen skulle have mere indflydelse og overta- ge vigtigere funktioner i samfun- det. Oplysningsarbejde og uddan- nelse skulle være redskaber for at nå dette mål. Efterhånden som tiden gik, blev udviklingen hurtigere og hurtige- re. Der skete en masse på næsten samme tid. Forskellige organisa- tioner skabtes. Fiskeri- og fan- gerforeninger for at få indflydelse i priser, arbejderforeninger for bedre løn, kulturelle foreninger m. fl. Mens alt dette skete, materielt fremgang og forbedringer måtte vi spørge os selv: Hvad med os selv som mennesker, hvad føler vi og hvad tænker vi og hvordan? Man påstår, at vi grønlændere kun er tilskuere og er slet ikke med i udviklingen. Vi er ikke gla- de for at høre sådanne påstande. Vi ved dog, at i mange virksom- Som det sig hør og bør blev der naturligvis affattet vedtæg- ter og retningslinier for forenin- gens formål og virke. Fra en spæd start med ca. 20 medlemmer har man i årene derefter arbejdet sig op til i dag at tælle ca. 1000 med- lemmer fordelt over hele landet. DHK’s formål er gennem kurser, studiekredse, foredrag og lign. op- lysninger at orientere medlem- merne om spørgsmål af betydning for håndværket og den mindre industri. Vi søger gennem samar- bejde med håndværkets og den mindre industris organisationer at dygtiggøre vore medlemmer, så de bliver i stand til at leve op til de krav det offentlige stiller til den selvstændige erhvervsdriven- de, og vi søger at højne respekten for det arbejde, vi udfører inden- for erhvervsgruppen. DHK har lokalafdelinger over hele landet, så vi håber også en dag at få en DHK — Grønland. Disse afdelinger styres af lokal- valgte bestyrelser, som selv ar- rangerer møder og kurser, og en repreæsentant for disse lokalafde- linger samles i en hovedbesty- relse, således at alle har medind- flydelse på foreningens virke, og heder, byggeriet, vejanlæg og pro- duktion er vore landsmænd med- arbejdere. Flere og flere betyden- de stillinger besættes med grøn- lændere. Alt delte viser os, at der dog er fremgang til det bedre. Men vi må ikke være tilfredse med disse. Der er meget at nå endnu, vi må stile hen imod større opgaver, arbejde mere og lære mere på en række områder. Nu taler vore politikere om større selvstyre. Men hvis dette mål skulle nås, kan det ikke være kun politikernes opgave. Alle grøn- lændere må være med i dette ar- bejde. Vi må alle føle os ansvar- lige og medarbejdere for bestræ- belserne. Vi må samarbejde med hinanden, søge at forstå, føle os som implicerede hver og en. Det kan jo ikke hjælpe om der kun er enkelte der uegennyttigt ofrer deres liv for arbejdet for vor nation. Hvis ikke vi alle tager et tørn med vil disse uegennyttige personers arbejde være spildt. Lad os sige som i gamle dage: „Lad os hjælpe hinanden og løse problemerne!" (Forkortet af red.) Boye Møller Christianshåb. således at dette samarbejde med- fører at vi kommer hinanden ved, selvom vi bor langt fra hinan- den. Som skrevet før mener jeg, der er behov for en afdeling i Grøn- land. Udover at kunne bogholderi og kundebetjening, skal man som MESTERS KONE også kunne samarbejde, tale med andre, for- stå andre, for derved at være med til at skabe trivsel og miljø på den arbejdsplads, der udgør den fælles virksomhed. Alt dette kan man lære gen- nem kurser og foredrag i DKH, så jeg håber som sagt at få lej - lejlighed til at være med i plan- lægningen af kurser for den med- arbejdende hustru i Grønland. Hvis De vil vide mere om DANSK HÅNDVÆRKS KVIN- DER, kan De blot skrive til mig, så skal jeg sende forskelligt mate- riale om vort formål og virke. Til slut mange venlige hilsener til alle medarbeidende hånd- værker — MESTERKONER i Grønland. (Forkortet af redaktionen). Ellen Claus Hansen Sylvestervej 2 C 2610 Rødovre. Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbre- ve hver uge. Derfor beder vi om, at indsendernes skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Ændrings- forslag til bonus-ide I anledning af at skoledirektør John Jensen i AG den 3. januar foreslår en ekstrabonus til de ud- sendte lærere med det formål at holde længere på de ansatte (idet det både af pædagogiske og øko- nomiske grunde er uheldigt med udskiftninger hvert andet år), vil jeg foreslå at man udvidede en sådan bonusordning med et kvali- fikationstillæg for dobbeltspro- gethed. Et sådant tillæg skulle selvfølgelig gives til såvel danske som grønlandske lærere, såfremt de havde bestået en fastsat prøve i grønlandsk. Man ville herved op- nå tre ting: 1) De danske lærere der f. eks. ved lærervirksomhed på et udsted og selvstændigt arbejde har lært sig grønlandsk (og dermed er sær- lig værdifulde for det grønlandske skolevæsen i forhold til andre ud- sendte) får et incitament til at bli- ve i Grønland. 2) De udsendte lærere får en tilskyndelse til at lære grønlandsk og arbejdet i udstederne vil må- ske blive mere eftertragtet. 3) De grønlandske lærere som for tiden arbejder i Danmark og som Grønland har så hårdt brug for, får et lønmæssigt incitament til at vende tilbage til Grønland, idet der derved skabes en lønfor- højelse så man bringer en grøn- landsk lærerløn på niveau med det som den pågældende kan tje- ne i Danmark, når der skal være penge til brændsel, lys og evt. indtægtstab ved at ægtefællen skal skifte arbejde. Jørgen Poulsen Poppel Alle 20, 3500 Værløse Retsforbundet er et gammelt par- ti i dansk politik. I mere end 50 år har Retsforbundet arbejdet for at gøre forholdene i Det danske Rige bedre. Retsforbundet har nedsat et udvalg, der i øjeblikket arbejder med grønlandske anlig- gender. Der er i de senere år opstået et noget spændt forhold imellem grønlændere og danskere i Grøn- land. Retsforbundet ser det som en meget væsentlig opgave, at komme denne kedelige udvikling til livs. Vi må f. eks. tage føde- stedskriteriet op til nærmere overvejelse. „Lige løn for lige ar- bejde". De efterhånden færre ud- sendte, der i de kommende år rej- ser til Grønland, fordi der er brug for dem, må præmieres. Af trivselsmæssige grunde må decentraliseringen fortsætte. Ned- læggelse af bygder samt udbyg- ning af byer har haft katastrofal indvirkning på den grønlandske befolknings velbefindende. Vi må nedsætte udviklingshas- tigheden yderligere — stoppe op —- og lade grønlænderne få over- blik. Frustration og håbløshed præger i for høj grad den grøn- landske befolkning. Retsforbundet støtter tanken om Indre Selvstyre for Grønland. Men med en sådan udvikling føl- ger et større ansvar for den grøn- landske befolkning. Retsforbun- det foreslår et årligt bloktilskud til Grønland, som landsrådet så selv kan forvalte. Det må nu være landsrådet og ikke den danske regering, der skal bære det tunge ansvar. Retsforbundet vil foreslå lettere industri overflyttet fra Danmark til Grønland, men samtidig må grønlandsk arbejdskraft overflyt- tes til Danmark. Den store grøn- landske ledighed må saneres. Dan- mark modtager fremmedarbejde- re fra Sydeuropa — vi mener, at denne arbejdskraft udmærket kan hentes fra Grønland. (Forkortet af red.) Erik Arnkil Jørgensen Danmarks Retsforbund Enestående chance for een eller flere, i en branche med rivende udvikling. Velrenomeret bådforretning i østjydsk havneby etabi. 1937, som repræsenterer forhandling af markedets førende mærker inden for både, marinemotorer samt udstyr etc. Stor kunde- kreds i ind- og udland, værksted, havneanlæg med egen bro, liggepladser saml havnetankanlæg. Forretningen er et fami- lieaktieselskab og ønskes afhændet p. gr. a. alder og sygdom. Udbetaling mindst kr. 300.000,00. Nærmere oplysninger ved seriøse henvendelser. Billet mrk. 25, Bladforlagene, Dr. Tvær- gade 30, 1302 København K. klip ud ' - vinterpriser o pa HOTEL PHØNIX Ideel beliggenhed for kursis- ter, forretningsfolk og tu- rister. Kun få minutter til Kgs. Nytorv. Alle værelser m/telefon, koldt og varmt vand. Fine badeforhold. In- tim hyggebar. Farve-TV (Sverige 2).. Enkeltvær. fra 225,00 pr. uge Db. vær. fra 350,00 Incl. morgenmad og afgifter Pr. nat: Enkeltvær. 48,00 Db. vær. fra 86,00 Incl. morgenmad og afgifter Ring venligst efter brochure HOTEL PHONIX St. Kongensgade 79 1264 Kobenhavn K. Tlf. (01 ) 1 1 78 78 Opfordring til de grønlandske »mesterkoner« Arbejde søges Ugift hunkønsvæsen på 27 år søger arbejde på Grønland. Har Prøvet lidt af hvert, bl. a. 3 års regnskab. 6 år henholdsvis kokkepige og husassistent. Alt har interesse. Billet mrk 7501. 15

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.