Atuagagdliutit - 21.02.1974, Síða 15

atuartartut agdlagait læserne skriver
atuartartut agdlagait læserne skriver
atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Lad os gøre som i gamle
dage - hjælpe hinanden
Arbejdskraft
fra Grønland
til Danmark?
Pøi- sidste verdenskrig hvilede det
grønlandske samfund i sig selv,
og man havde det indtryk, at der
ikke kunne ske forandringer.
Der fandtes kun små virksom-
heder i form af små salterier for
torsk, der oven i købet kun kunne
indhandle torsk om sommermåne-
derne. Derfor kunne de ikke ska-
be beskæftigelse af nævneværdig
omfang. Desuden var lønningerne
så små dengang, at der ikke kun-
ne skabes opsparing. Der var in-
gen fiskeriforeninger til at for-
handle om fiskepriserne. Følgelig
havde grønlænderne ingen mulig-
hed for indflydelse på priserne.
Sådan var det også med hensyn
til arbejderne. Ingen arbejderfor-
eninger. Der var heller ikke an-
dre organisationer af kulturel art,
såsom sports- og kvindeforeninger
rn.m. Moderne organisation af den
art fandtes ikke.
Derimod var der tradition for at
dele de vigtigste livsfornødenhe-
der — overvejende sæl- og hval-
kød — i bygde- og kolonibefolk-
ningen. Hele befolkningen hjalp
hinanden. At dem, der fangede
mest, skulle dele fangsten med
andre, betragtedes som en selv-
følge.
Efter verdenskrigen begyndte
det at gære. Man begyndte at tale
am udvikling og forbedring af
^in ønskedrøm har altid været
at komme til Grønland, så jeg selv
kunne få lejlighed til at opleve
alle de smukke billeder, jeg ellers
kun ser i de mange bøger, som
bliver forfattet om Grønland. I
de senere måneder har jeg gen-
hem mit virke erfaret, at der kan
v*re grobund for planlægning af
®n sådan rejse.
Som formand for landsforenin-
gen DANSK HÅNDVÆRKS
Kvinder har jeg i samarbejde
■hed Byggecentrum begyndt en
arbejdsplan for afholdelse af ME-
SfERKONE-kurser i Grønland.
dansk håndværks kvin-
der er en sammenslutning af
håndværksmestrekoner på tværs
alle fag og helt upolitisk.
Efter en kreds af damer i be-
gyndelsen af 1960’erne havde del-
iget i Håndværksrådets (organi-
sationen for håndværk og mindre
lndustri) „konekurser", for at læ-
bogføring, kundebetjening, ma-
skinskrivning o.m.a., besluttede
isse damer med bistand fra Rå-
,.et at starte deres egen organisa-
tion.
Dette skete d. 11. november
altså for 10 år siden.
samfundet. Man talte om udvidel-
se og modernisering af fiskerian-
læggene, samt at der burde være
flere udbud af varer for at stimu-
lere overgang til pengeøkonomi.
Samtidig blev grønlænderen mere
selvbevidst. Da denne forandring
begyndte at virke, dukkede en
mængde nye ting op. Forskellige
foreninger skabtes. Alle bestræ-
belser pegede henimod det sam-
me mål: Al grønlænderen skulle
have mere indflydelse og overta-
ge vigtigere funktioner i samfun-
det. Oplysningsarbejde og uddan-
nelse skulle være redskaber for
at nå dette mål.
Efterhånden som tiden gik, blev
udviklingen hurtigere og hurtige-
re. Der skete en masse på næsten
samme tid. Forskellige organisa-
tioner skabtes. Fiskeri- og fan-
gerforeninger for at få indflydelse
i priser, arbejderforeninger for
bedre løn, kulturelle foreninger
m. fl.
Mens alt dette skete, materielt
fremgang og forbedringer måtte
vi spørge os selv: Hvad med os
selv som mennesker, hvad føler vi
og hvad tænker vi og hvordan?
Man påstår, at vi grønlændere
kun er tilskuere og er slet ikke
med i udviklingen. Vi er ikke gla-
de for at høre sådanne påstande.
Vi ved dog, at i mange virksom-
Som det sig hør og bør blev
der naturligvis affattet vedtæg-
ter og retningslinier for forenin-
gens formål og virke. Fra en spæd
start med ca. 20 medlemmer har
man i årene derefter arbejdet sig
op til i dag at tælle ca. 1000 med-
lemmer fordelt over hele landet.
DHK’s formål er gennem kurser,
studiekredse, foredrag og lign. op-
lysninger at orientere medlem-
merne om spørgsmål af betydning
for håndværket og den mindre
industri. Vi søger gennem samar-
bejde med håndværkets og den
mindre industris organisationer at
dygtiggøre vore medlemmer, så
de bliver i stand til at leve op til
de krav det offentlige stiller til
den selvstændige erhvervsdriven-
de, og vi søger at højne respekten
for det arbejde, vi udfører inden-
for erhvervsgruppen.
DHK har lokalafdelinger over
hele landet, så vi håber også en
dag at få en DHK — Grønland.
Disse afdelinger styres af lokal-
valgte bestyrelser, som selv ar-
rangerer møder og kurser, og en
repreæsentant for disse lokalafde-
linger samles i en hovedbesty-
relse, således at alle har medind-
flydelse på foreningens virke, og
heder, byggeriet, vejanlæg og pro-
duktion er vore landsmænd med-
arbejdere. Flere og flere betyden-
de stillinger besættes med grøn-
lændere. Alt delte viser os, at der
dog er fremgang til det bedre.
Men vi må ikke være tilfredse
med disse. Der er meget at nå
endnu, vi må stile hen imod større
opgaver, arbejde mere og lære
mere på en række områder. Nu
taler vore politikere om større
selvstyre. Men hvis dette mål
skulle nås, kan det ikke være kun
politikernes opgave. Alle grøn-
lændere må være med i dette ar-
bejde. Vi må alle føle os ansvar-
lige og medarbejdere for bestræ-
belserne. Vi må samarbejde med
hinanden, søge at forstå, føle os
som implicerede hver og en.
Det kan jo ikke hjælpe om der
kun er enkelte der uegennyttigt
ofrer deres liv for arbejdet for vor
nation. Hvis ikke vi alle tager et
tørn med vil disse uegennyttige
personers arbejde være spildt.
Lad os sige som i gamle dage:
„Lad os hjælpe hinanden og løse
problemerne!"
(Forkortet af red.)
Boye Møller
Christianshåb.
således at dette samarbejde med-
fører at vi kommer hinanden ved,
selvom vi bor langt fra hinan-
den.
Som skrevet før mener jeg, der
er behov for en afdeling i Grøn-
land. Udover at kunne bogholderi
og kundebetjening, skal man som
MESTERS KONE også kunne
samarbejde, tale med andre, for-
stå andre, for derved at være med
til at skabe trivsel og miljø på
den arbejdsplads, der udgør den
fælles virksomhed.
Alt dette kan man lære gen-
nem kurser og foredrag i DKH,
så jeg håber som sagt at få lej -
lejlighed til at være med i plan-
lægningen af kurser for den med-
arbejdende hustru i Grønland.
Hvis De vil vide mere om
DANSK HÅNDVÆRKS KVIN-
DER, kan De blot skrive til mig,
så skal jeg sende forskelligt mate-
riale om vort formål og virke.
Til slut mange venlige hilsener
til alle medarbeidende hånd-
værker — MESTERKONER i
Grønland.
(Forkortet af redaktionen).
Ellen Claus Hansen
Sylvestervej 2 C
2610 Rødovre.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Ændrings-
forslag til
bonus-ide
I anledning af at skoledirektør
John Jensen i AG den 3. januar
foreslår en ekstrabonus til de ud-
sendte lærere med det formål at
holde længere på de ansatte (idet
det både af pædagogiske og øko-
nomiske grunde er uheldigt med
udskiftninger hvert andet år), vil
jeg foreslå at man udvidede en
sådan bonusordning med et kvali-
fikationstillæg for dobbeltspro-
gethed. Et sådant tillæg skulle
selvfølgelig gives til såvel danske
som grønlandske lærere, såfremt
de havde bestået en fastsat prøve
i grønlandsk. Man ville herved op-
nå tre ting:
1) De danske lærere der f. eks.
ved lærervirksomhed på et udsted
og selvstændigt arbejde har lært
sig grønlandsk (og dermed er sær-
lig værdifulde for det grønlandske
skolevæsen i forhold til andre ud-
sendte) får et incitament til at bli-
ve i Grønland.
2) De udsendte lærere får en
tilskyndelse til at lære grønlandsk
og arbejdet i udstederne vil må-
ske blive mere eftertragtet.
3) De grønlandske lærere som
for tiden arbejder i Danmark og
som Grønland har så hårdt brug
for, får et lønmæssigt incitament
til at vende tilbage til Grønland,
idet der derved skabes en lønfor-
højelse så man bringer en grøn-
landsk lærerløn på niveau med
det som den pågældende kan tje-
ne i Danmark, når der skal være
penge til brændsel, lys og evt.
indtægtstab ved at ægtefællen
skal skifte arbejde.
Jørgen Poulsen
Poppel Alle 20, 3500 Værløse
Retsforbundet er et gammelt par-
ti i dansk politik. I mere end 50
år har Retsforbundet arbejdet for
at gøre forholdene i Det danske
Rige bedre. Retsforbundet har
nedsat et udvalg, der i øjeblikket
arbejder med grønlandske anlig-
gender.
Der er i de senere år opstået et
noget spændt forhold imellem
grønlændere og danskere i Grøn-
land. Retsforbundet ser det som
en meget væsentlig opgave, at
komme denne kedelige udvikling
til livs. Vi må f. eks. tage føde-
stedskriteriet op til nærmere
overvejelse. „Lige løn for lige ar-
bejde". De efterhånden færre ud-
sendte, der i de kommende år rej-
ser til Grønland, fordi der er brug
for dem, må præmieres.
Af trivselsmæssige grunde må
decentraliseringen fortsætte. Ned-
læggelse af bygder samt udbyg-
ning af byer har haft katastrofal
indvirkning på den grønlandske
befolknings velbefindende.
Vi må nedsætte udviklingshas-
tigheden yderligere — stoppe op
—- og lade grønlænderne få over-
blik. Frustration og håbløshed
præger i for høj grad den grøn-
landske befolkning.
Retsforbundet støtter tanken
om Indre Selvstyre for Grønland.
Men med en sådan udvikling føl-
ger et større ansvar for den grøn-
landske befolkning. Retsforbun-
det foreslår et årligt bloktilskud
til Grønland, som landsrådet så
selv kan forvalte. Det må nu være
landsrådet og ikke den danske
regering, der skal bære det tunge
ansvar.
Retsforbundet vil foreslå lettere
industri overflyttet fra Danmark
til Grønland, men samtidig må
grønlandsk arbejdskraft overflyt-
tes til Danmark. Den store grøn-
landske ledighed må saneres. Dan-
mark modtager fremmedarbejde-
re fra Sydeuropa — vi mener, at
denne arbejdskraft udmærket kan
hentes fra Grønland.
(Forkortet af red.)
Erik Arnkil Jørgensen
Danmarks Retsforbund
Enestående chance
for een eller flere, i en branche med rivende udvikling.
Velrenomeret bådforretning i østjydsk havneby etabi. 1937,
som repræsenterer forhandling af markedets førende mærker
inden for både, marinemotorer samt udstyr etc. Stor kunde-
kreds i ind- og udland, værksted, havneanlæg med egen bro,
liggepladser saml havnetankanlæg. Forretningen er et fami-
lieaktieselskab og ønskes afhændet p. gr. a. alder og sygdom.
Udbetaling mindst kr. 300.000,00. Nærmere oplysninger ved
seriøse henvendelser. Billet mrk. 25, Bladforlagene, Dr. Tvær-
gade 30, 1302 København K.
klip ud '
- vinterpriser
o
pa
HOTEL
PHØNIX
Ideel beliggenhed for kursis-
ter, forretningsfolk og tu-
rister. Kun få minutter til
Kgs. Nytorv. Alle værelser
m/telefon, koldt og varmt
vand. Fine badeforhold. In-
tim hyggebar. Farve-TV
(Sverige 2)..
Enkeltvær. fra 225,00 pr. uge
Db. vær. fra 350,00
Incl. morgenmad og afgifter
Pr. nat: Enkeltvær. 48,00
Db. vær. fra 86,00
Incl. morgenmad og afgifter
Ring venligst efter brochure
HOTEL PHONIX
St. Kongensgade 79
1264 Kobenhavn K.
Tlf. (01 ) 1 1 78 78
Opfordring til
de grønlandske
»mesterkoner«
Arbejde søges
Ugift hunkønsvæsen på 27 år søger arbejde på Grønland. Har
Prøvet lidt af hvert, bl. a. 3 års regnskab. 6 år henholdsvis
kokkepige og husassistent. Alt har interesse.
Billet mrk 7501.
15