Atuagagdliutit - 25.04.1974, Blaðsíða 12

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver
atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Grønlands onde
kan brydes
cirkel
De store sociale problemer i Grøn-
land, spiritusmisbrug, kriminali-
tet, selvmord, husspektakler o.s.v.
vil ofte gribe ind i hinanden,
hvorved problemerne forøges, og
en afhjælpning af problemerne
vanskeliggøres. Der skabes en ond
cirkel, som det kan synes meget
vanskeligt at bryde ud af.
En betydelig del af problemer-
ne er forårsaget af den hurtige og
i nogen grad nødvendige ændring
af Grønland fra et samfund, hvor
de fleste mennesker boede i små
bebyggelser, hvor man kendte
hinanden og var interesseret i
medborgernes liv og velfærd, til
et samfund i det væsentlige be-
stående af ret store og uoverskue-
lige bebyggelser, hvor det enkelte
menneske knap nok kender sin
nabo og ofte er tvunget til at be-
skæftige sig med et uinteressant
arbejde.
Den gamle situation, hvor folk
kom hinanden ved, kan imidler-
tid let genskabes de steder, hvor
folk samles til daglig, nemlig på
arbejdspladserne. Her kan man
anvende metoder kendt under be-
tegnelser som jobberigelse og del-
vis selvstyrende arbejdsgrupper,
som moderne virksomhedsledere
betjener sig af, metoder, der tje-
ner til at gøre det daglige arbejde
meningsfyldt og værd at beskæf-
tige sig med samtidig med, at
medarbejdere og ledere i en virk-
somhed hyppigt og på uformel vis
kommer i direkte kontakt. Det er
ikke tilstrækkeligt at indføre re-
præsentative organer som sam-
arbejdsudvalg og fabriksudvalg,
idet samfundsvidenskabelige un-
dersøgelser har vist, at sådanne
udvalg ikke kan forbedre den me-
nige medarbejders daglige trivsel
på arbejdspladsen.
Ved at indføre moderne ledel-
sesmetoder på arbejdspladserne
kan man, som samfundsvidenska-
belig forskning har godtgjort, ska-
be en god cirkel. Arbejdskraften
bliver mere stabil, medarbejderne
kan på grund af deres større til-
Vores deltagelse i fiskerimødet på
Færøerne sidste år er nu bekendt.
Vi har ikke omtalt vores indtryk
i detaljer, men i store træk. Der
er dog to særlige punkter, som
ikke har været berørt, men som
jeg mener er af vital betydning
for samfundet.
Det første er spørgsmålet om
fiskeriundersøgelser. Vi må er-
kende, at vi tilsyneladende ikke
har nogen faglært, grønlandsk fi-
skeribiolog, som for alvor kan va-
retage hvervet (selvom vi har haft
en tidligere). De andre mødedel-
tagere fra Norge, Island og Fær-
øerne har deres egne biologer,
som uden tvivl er af stor betyd-
ning for deres landsmænds fiske-
rivirksomhed.
Fiskebestanden i de grønland-
ske farvande er indtil nu klarlagt
i samarbejde med danske viden-
skabsmænd. Det ville være mere
naturligt, hvis dette arbejde kun-
ne ledes af en grønlandsk ekspert.
Det føltes i hvert fald pinligt, da
der blev spurgt, om det mon er
uden interesse for grønlændere at
lære faget ,når netop fiskeriet er
vigtigste erhverv i Grønland.
Tænker man på de mange sko-
leduddannede, som har forladt
skolerne i de sidste år, kan man
ikke lade være med at spørge, om
der virkelig ikke er een eneste,
som interesserer sig for faget. Vo-
re mødefæller beviste flere gange,
fredshed i arbejdstiden lettere
klare de problemer, der opstår
uden for arbejdstiden, og medar-
bejdernes børn vil klare sig bedre
i skolen som følge af, at deres
forældre har et interessant og be-
rigende arbejde, der kan give for-
ældrene og dermed børnene lyst
og energi til mere lødige fritids-
aktiviteter.
Også inden for andre af sam-
fundets sektorer kan der skabes
gode cirkler til afhjælpning af
sociale og andre problemer, og i
mange tilfælde vil dette kunne
klares ved hjælp af rådgivning
fra konsulenter med kendskab til
resultater fra samfundsforskning
foretaget andre steder i verden,
hvorved man kan undgå at for-
anstalte egentlige forskningspro-
jekter, der ofte vil være både
tidskrævende og kostbare.
hvor vigtigt, det er at have egne
eksperter. F. eks. kunne den fær-
øske fiskeriekspert, Kjartan Hoy-
dal, klart og tydeligt fortælle sine
landsmænd, hvor fiskebestanden
er og give forslag til, hvordan fi-
skeriet kan administreres.
Jeg mener, at tiden er inde til,
at en grønlænder lærer faget, der
jo kan læres som alt andet.
Et andet vigtigt spørgsmål, som
blev drøftet på mødet på Færøer-
ne, er eksporten. Jeg er overbe-
vist om, at eksporten af fisk er
ligeså vigtig som selve fiskeriet.
Trods rivende udvikling på andre
områder i den senere tid, er vi
fortsat statsdirigerede på eks-
portområdet, fordi statens kanaler
hidtil har været de eneste udveje
for salg. Det er indlysende, at
eksporten er blevet samtaleemne,
og at alle repræsentanter fra an-
dre lande interesserer sig vold-
somt for eksportmulighederne,
som de er afhængige af. Der fin-
des også eksperter på dette om-
råde.
Men hvad med os? Har vi sta-
dig så få skoleuddannede, at vi
er ude af stand til at få en grøn-
lænder videreuddannet inden for
eksoortbranchen? Vi har dog i
virkeligheden gode hoveder i-
blandt os. Dem er der brug for
til at varetage dette arbejde.
Fisker Ulrik Rosing,
Godthåb.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Ulrik Rosing.
Dannebrog har
trøstet os i
triste stunder
I AG nr. 9 vil jeg støtte forslags-
stiller Stephen Petersen. Det vil
sige med forslag nr. 11.
Det er min mening, at vort flag
er samhørighedstegn Grønland og
Danmark imellem. Jeg kan ikke
undlade at nævne, at flaget har
været meget anvendt under vor
afdøde konges besøg heroppe. Vi
ved jo også, at vi ikke vil løsrive
os helt fra danskerne. Hvis vi skal
til at bruge en helt anden farve,
vil vi fornærme mange enkeltper-
soner. Det er altid bedst at be-
tænke sig godt.
Når vi tænker tilbage, vil vi
mindes mange ting i forbindelse
med vort nuværende flag.
Mange mødre, fædre, søskende,
hustruer, mænd og slægtninge er
døde i tidens løb, og flaget har
trøstet os meget i de triste stun-
der. Derfor ønsker jeg ikke at
ændre farven helt.
Angmagssalik.
Justus Ignatiussen,
Båd og motor
Vestre Bådehavn «
9000 Aalborg
Tlf. (08) 13 73 22
Vi har alt hvad du skal
bruge til din båd.
Landets største bådtil-
behørsforretning.
Varer sendes overalt
Stort nyt katalog: 10,- kr.
Telex-abonnement
Der bliver i nær fremtid mulighed for oprettelse af telex-abon-
nement i byerne, Julianehåb, NarssaK, Frederikshåb og Sukker-
toppen.
Bestillinger kan afgives til den lokale telestation eller til:
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Teletjenesten,
Postbox 602, 3900 Godthåb.
Telefon 2 12 26.
lej en bil nu
fil ferien
derhjemme

jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
INTFRNATIONAl AUTO UDLEJNING
M M # W TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse : PITZNERAUT0
12
kalåtdlit frimærke pisiariniarneKarput
frimærkit atornikut nipitisimassut pérsimassutdlunlt, åssi-
liartagdlit krunimik naleKarsimagångata 30 øre, mikissut kru-
nimik naleKarsimagångata 10 øre. ernmardlulnaK akilerne-
Kåsåput. kaussarfingmiugssanut tapertagssarsigit.
Scandinavian Philarelic Company
Italiensvej 74 - 2300 København, S.
Villaer og byggegrunde
i meget stort udvalg på Ålborg-egnen.
Skriv efter tilbudskatalog.
GULDBÆK
EJENDOMSKONTOR
sssT—TOin
9230 Svenstrup-Tit 00 UU JJUf
Steen Backman,
stud. mag. scient, soc.
Vi mangler vores
egen fiskeribiolog