Atuagagdliutit - 25.04.1974, Qupperneq 16

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver
atuartartut agdlagait læserne skriver atu
GFI har mulighed
for at
priser
Betaler GFI de grønlandske lak-
sefiskere dårligt? I 1972 var GIFs
laksepris gennemsnitligt ca. 3 kr.
mindre end KGHs, nemlig 12,90
kr. mod KGHs 15,30 kr. Jeg har
hele tiden troet, at differencen op-
stod ved beregningen af tillægge-
ne. Nu har jeg skiftet mening,
efter at jeg adskillige gange har
foretaget undersøgelser og nu har
indhentet oplysninger hos KGHs
handelsinspektør, som heldigvis
taler grønlandsk. Men den del af
min opfattelse, som jeg ikke æn-
drer, går ud på, at jeg fortsat me-
ner, GIFs priser er lavere end
KGHs.
Vi er tilbøjelige til at kritisere
KGH for at misbruge indtægterne
— bl. a. til et stort antal ansatte.
Men når man tænker på, at KGH
også driver de mange produk-
tionsvirksomheder, som skal dæk-
ke beskæftigelsesbehovet i Grøn-
land, så er det naturligt, at KGH
har kolossale udgifter ud over
indhandlingsomkostningerne. Ale-
ne inden for laksefiskeriet har
KGH i 1972 brugt 33 af sine pro-
duktionsvirksomheder som ind-
handlingssteder, og disse måtte
nødvendigvis have arbejdskraft.
Annoncér
GRØN LAN DSPOSTEN
FOTO
og
KINO
De køber med største økono-
miske fordel Deres fotoudstyr
hos os! Vi giver fra 20—50 %
rabat på fotoudstyr. — Rekvirer
i egen interesse vort store illu-
strerede katalog og prisliste,
— eller lad os give Dem et
konkret tilbud. Fotoarbejde:
farve og sort hvid -f- 20%. —
Gratis forscndelsesmateriale!
CHR. RICHARDT A/S
SKIVE
FORENDE FOTO-SPECIAL-
FORRETNING!
give
end
bedre
KGH
Hvis man nu paralleliserer de
to indhandlingssteder i Godthåb
og K’eKertarssuatsiait, som hører
under GFI, så må man formode,
at GFI alliggevel har langt større
udbetalingskapacitet end den nu-
gældende.
Det er ret svært at mistænke
KGH for at drive profitmageri.
Men alligevel — måske. Hvorfor
er indhandlingspriserne, som dan-
ske fiskere får i deres hjemland,
og de priser, KGH får for sine
eksportvarer, netop lige store?
I følge regnskabet for KGH i
1972 har institutionen ved ind-
handling og eksport haft følgende
udgifter:
Råvareforbrug .... 9.903.800 kr.
Direkte løn........... 401.800 kr.
Fragt fra Grønland 459.800 kr.
Øvrige, direkte om-
kostninger ........... 559.300 kr.
Dækningsbidrag 1.. 1.711.200 kr.
I alt ............. 13.035.900 kr.
ligt har fåået 24.23 kr. pr. kilo
ved indhandlingen.
Det kan lyde lidt mærkeligt, at
mit indlæg handler mere om
KGH, skønt det snarere skulle
omtale GFI. Men det har flere
årsager. For det første mangler
GFI et talmateriale. For det an-
det har både staten og landsrådet
direkte tilknytning til GFI og har
megen indflydelse i firmaets le-
delse.
Der er stadigvæk nogle uklar-
heder: Jeg kan endnu næsten ord-
ret huske, hvad KGHs direktør
såede på fiskerimødet 19. februar
1973: „Eftersom der ikke er ind-
løbet talmateriale fra private
produktionsdrivendes side har vi,
for at vise udviklingen i KGH,
anvendt den opgivne mængde af
indhandlede fisk samt vore eks-
portpriser som basis for regn-
skabstilrettelægningen".
På grundlag af ovenstående fø-
ler jeg, at jeg fortsat må opret-
holde min hidtidige opfattelse: De
private og ikke mindst GFI har
i virkeligheden langt større ud-
betalingskapacitet til fiskerne end
KGH har.
(Forkortet af red.).
Hans Holm,
Godthåb.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Ny fiskerikonsulent bør
være grønlandsk
Sammenlignes dette tal med det
køb på 551 tons, som blev regi-
streret i 1972, vil man kunne se,
at KGH har haft udgifter på
23.66 kr. pr. kilo. Dansk Fiskeri-
tidende offentliggjorde 28. feb-
ruar, at danske fisker gennemsnit-
Rationering
af spiritus
er nødvendig
Hvis nogen skal gennemføre en
kampagne mod spiritusmisbruget,
så skal det være Blå Kors i sam-
arbejde med GOF. Kan det ikke
hjælpe, så må vi indføre restrik-
tioner.
Det er selvfølgelig nemt at sige
det, men vi må efterhånden også
forstå, at vore erhvervsmulighe-
der bliver vanskeligere, og at de
kommende år ikke lover forbed-
ringer. Hvis ikke det lykkes os —
som f. eks. Færøerne — at be-
grænse spiritusmisbruget, så er
vores fremtid ikke lys. Danskerne
griner ad os, fordi vi misbruger
spiritus. De griner ad os, fordi vi
får mindre i løn.
Jeg siger til dem, der griner:
Det er jo jer, som fik os til indu-
strisamfund og arbejdsmiljø. Så
må i give os arbejde i stedet for
det fangererhverv, som I tog fra
os.
I har indført spiritus til stor
skade for os rent psykisk — tænk
på de mange, der er døde som
følge af spiritusmisbruget. Tænk
på de mange,, som vil blive ramt
i fremtiden.
Hvor skal ansvaret placeres? På
baggrund af vores viden i dag må
vi — af hensyn til vore efterkom-
mere — tage stilling til en ratio-
nering. På den måde kan vi måske
sikre vore børn en fredelig tilvæ-
relse uden spiritus.
(forkortet af red.)
•Søren Zeef),
Satut.
Hvis man skal betragte Evald
Knudsen som en dygtig og vær-
difuld konsulent i fiskerierhver-
vet, må der være mange emner
blandt grønlandske fiskere til det-
te hverv. Landsrådsmedlemmet
fra Egedesminde var så ærgelig
over tabet af konsulenten, at han
opfordrende KNAPP til at ansæt-
te pågældende med kyshånd. Hav-
de han kendt ham, har han nok
ikke ærgret sig så meget. Jeg ken-
der pgl. særdeles godt. Det var den
mand, som blev sendt op engang,
da der lavedes en fabrik i Kanga-
miut og til daværende direktør
udtalte: „da grønlænderne ikke
har kendskab til fiskeri, skulle
han vise dem fiskeri."
Siden han blev betragtet som
sådan, må han have troet meget
på det selv. Men når man skal se
på det, han viste de grønlandske
fiskere, må man sige, at han slet
ikke kan siges at have været læ-
rer for fiskerne. Han forsøgte sig
som fisker med en 20 tons kutter,
men fangsten var så lille, at hans
fiskeri ikke kunne forrente sig.
Kutteren måtte sælges til en an-
den. Ikke det alene, men rejeind-
handlingen til fiskefabrikken måt-
te lukkes. Kutteren kunne ikke
siges at være i god vedligeholdel-
sesstand, da han afgav den, fordi
den på et år har haft forfærdeligt
medfart. Man må nærmest sige,
havde det været hans egen kutter,
havde kreditorerne forlængst fået
kutteren tilbage.
Selvom jeg har lige så stor in-
teresse i fiskeri, fik jeg ikke så
megen lærdom af ham, at jeg kan
sige, at han har særligt kendskab
til de kendte fiskemetoder og til
kutterens drift, at han kan være
konsulent for grønlandske fiskere.
Jeg ved ikke, hvor meget han har
deltaget i fiskeri i de senere år.
Der er sket store ændringer in-
denfor fiskemetoder i de seneste
år, hvorfor det er vigtigt, at man
skulle have prøvet dem for at
kunne snakke med om dem. Jeg
var faktisk tilfreds med hans til-
bagetræden.
Jeg ved samtidig, at vi heroppe
har behov for en fiskerikonsulent,
som vi ikke kan undvære. Det vil
være bedst, såfremt man fik en
grønlænder til jobbet. Fiskerne vil
kunne tale med den pgl. uden
sproglige vanskeligheder, hvilket
vil give megen viden i forhold til
ut lage en „strandet" dansker til
konsulent. Siden jeg blander mig
i debatten skvides det bl. a. år-
sager, at vi grønlændere i dag må
komme frem i vort samfund og få
bedre tilbud end hidtil. Derfor er
det sørgeligt, at modsat opfattelse
findes blandt vore toppolitikere.
Har politikerne endnu ikke op-
fattet, at det er meget skadeligt,
hvis man ikke stoler på egne folk.
Fiskerikonsulentstillingen er lige
sagen for en grønlandsk fisker el-
ler fiskeriinteresseret. Derfor op-
slås stillingen ledig, og husk, at
det skal være een, som kender til
forholdene i dag.
Ole Josefsen borgmester Ole Josefsen
Det skulle ikke være
svært at finde arbejde
til alle grønlændere
Når jeg vil skrive i forbindelse
med indlæg i AG nr. II 1974 med
overskriften „Arbejdsløsheden vil
stige" skyldes det ikke, at jeg har
fundet midlet til at løse proble-
met. Men hver gang, jeg hører
tanken om, at „grønlænderne kan
tage til Danmark og få beskæfti-
gelse", bliver jeg sørgelig til mo-
de.
Vi grønlændere er et lille sam-
fund, og der er meget at lave her-
oppe midt under udviklingen.
Hvis man tænker grundigt, skulle
man synes, det ikke er svært at
finde arbejde. Jeg tror, der blot er
skævhed i den måde, vi anviser
arbejde.
For ca. 40 år siden skrev en af
vore digtere: Tror du stadig, de
fortsat ikke kan? Grønlænderne
ikke er modne endnu? Luk dine
ører til dem, der stadig tror det.
Tror du virkelig på dem? Vi kan
da godt selv"... „Vi tror på
grønlændere kan det samme, hvis
blot de vil frem."
Såfremt vi får en fiskerihøjsko-
le heroppe, vil mange af de unge,
som nu uddannes til arbejde i
Danmark, måske komme på den
fiskerihøjskole, vil man se meget
færre unge som går med hæn-
derne i lommen. Hvis der var en
sømandsskole, vil der være flere
muligheder for de unge. Vi kan jo
ikke satse på landbrug som er-
hverv heroppe, men det er havets
ressourcer, vi må sætte vor lid
til.
Det er værd at støtte det af
landsrådets næstformand frem-
satte forslag gående ud på, at man
skulle ansætte dygtige fangere i
fangerdistrikterne til at oplære de
unge i fangerfaget. Det vil måske
være mere gavnligt end arbejds-
markedskonsulenterne !
Jeg tror, at vi i dag må opfordre
mange flere unge til erhverv i
søen og oplære dem, end tilfældet
er i dag, og nedsætte antallet af
dem, der oplæres til faste stillin-
ger. Det er jo ikke alle elever til
disse stillinger, som får arbejde,
når læretiden er forbi, fordi de
forskellige stillinger er besat af
udsendte.
Nis Ley’s og arbejdsmarkeds-
konsulenternes prognoser må vi
søge at hindre snarest muligt ad
politisk vej, således unge grøn-
lændere kan uddannes i erhverv,
der har med søen at gøre.
Børneskolerne og ungdomssko-
lerne må undervise meget større
orientering om fiskerierhvervet,
således drengene og unge drenge
får større interesse for dette er-
hverv og på tidligere tidspunkt
kan komme ind i fiskeproduktio-
nen. De ældre indenfor fanger-
og fiskerierhvervet skal jo snart
udskiftes af de yngre. Vi har også
brug for flere fangere og fiskere.
Således vil faren for arbejdsløs-
hed blive mindre.
PitaK, Ilulissat.
Peter Olsvig.
16