Atuagagdliutit - 25.04.1974, Qupperneq 20

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Politiets beretning
om den skydende
Kangåmiut-mand
„I „Grønlandsposten" nr. 14 af
4. april 1974 fremkommer Laurits
Olsen, Kangamiut, med nogle
kommentarer i forbindelse med
en skudepisode den 6. marts 1974
i Kangamiut.
Da de af Laurits Olsen fremsat-
te påstande ikke bør stå uimod-
sagt skal følgende oplyses om
hændelsesforløbet.
Anmeldelse om det skete indgik
den 6. marts 1974 kl. 14,35 telefo-
nisk til politistationen i Sukker-
toppen. Anmeldelsen blev foreta-
get af kommunefogeden, som har
tillagt politimyndighed i bygden.
Kommunefogeden fik instruktion
om at foretage indespæring eller
konstant tilsyn med den pågæl-
dende mand, indtil han var ædru,
Landsrådet
begik en
bommert
Landsrådet begik en bommert un-
der vinterens oliedebat. Det afslog
fuldstændig ansøgningerne om
olieundersøgelse til trods for den
store olieefterspørgsel og de sky-
høje oliepriser på verdensmarke-
det.
Hvem siger, at der vil blive
fundet olie her? Landsrådet ved
udmærket, hvor uendelig lidt om-
råderne ved Grønland er blevet
undersøgt. Men nu er det da på
tide at gøre det og se hvilke mu-
ligheder, det frembyder inden for
fremtidens erhvervsbeskæftigelse.
De passerede år har nemlig vist,
at den grønlandske befolkning
ikke kan klare sig udelukkende
ved fiskeri. Vi erfarer således, at
fiskeksporten ikke er rentabel
mere.
Vi kan ikke blive ved med at
finansieres af Danmark. Allerede
fra nu af må vi se at tænke frem
og forestille os, at danskerne plud-
selig stopper pengestrømmen til
Grønland. Tænk bare på K’ut-
dligssat. Lignende tanker er alle-
rede på' bane i Glistrups finan-
iseringsforslag, og desuden ved vi,
at en række danske skatteydere
tænker på samme måde som Gli-
strup.
Derfor mener jeg ikke, at der
er hold i landsrådets afslag.
Karl Kristian Olsen,
lærerstud.
samt fjerne, hvad der måtte være
af skydevåben i hans besiddelse.
Kommunefogeden foretog her-
efter det fornødne, og der blev
således straks grebet ind i det
skete.
Den videre sagsbehandling blev
foretaget den 11. samme måned
ved politiets bygdebesøg i Kanga-
miut. Rapport, anklageskrift og
indhentning af diverse attester
fra andre myndigheder var af-
sluttet den 25. og sagen afventer
nu kun en behandling i kredsret-
ten.
I dagene forinden ovennævnte
episode var politikutteren på byg-
debesøg i Atangmik og Napassok,
hvor der blev foretaget diverse
politiforretninger. Bygdebesøget
blev kædet sammen med en in-
spektion af jagtområdet i distrik-
tet, idet vinter jagten på rensdyr
var gået ind den 1. februar. Vin-
terjagtens bestemmelser om den
rette udøvelse — kun 2 dyr pr.
deltagende jæger og høist 15 dyr
pr. motorbåd og 5 pr. robåd, samt
kun tilladt jagt på bukke — er
først trådt i kraft sidste år, hvor-
for det nok kan være på sin plads,
at holde kontrol med, at bestem-
melserne overholdes.
Laurits Olsen omtaler herefter
politiets retsforfølgning, og ved-
rørende Sukkertoppen politidi-
strikt kan oplvses, at der siden
årsskiftet og til nu — en periode
på 3 måneder — har været 84
overtrædelser af kriminallovgiv-
ningen. Anførte antal overtrædel-
ser er begået af 67 forskellige per-
soner, og heraf mangler kun 15
personer at få sagen afgjort ved
bødeforelæg eller kredsretsbe-
handling.
Efter retsforfølgningen kommer
vanskeligheden ved indkrævning
af de idømte bøder og erstatnin-
ger, men i distriktet er der i 1973
indkrævet 38.067,91 kr. i bøder og
317.059.42 kr. i diverse fogedsager,
erstatninger og bidrag.
Sluttelig skal det anføres, at det
indsatte billede ved Laurits Ol-
sen’s læserbrev ikke har nogen
som helst tilknytning til den ak-
tuelle sag. Det indsatte billede
fremstiller en person sigtende med
en riffel mod personer ved køb-
mandsforretningen Jørgensen og
Nystrup, Godthåb, og med bolig-
blok P i baggrunden.
Politiet i Sukkertoppen, den 5.
april 1974.
Kaj Klausen, pa.
Spar ca. 15,- kr.
som medlem af musikklub
Een gang om måneden modtager du een musikkassette eller
grammofonplade, for ca. 20,- kr.
Du sender 10.- kr. til din indmeldelse, og du modtager om
kort tid din første sending.
Du vi 1 som medlem løbende blive orienteret om pladenyt
m.m.
Husk at mærke din indmeldelse musikkassette eller plade.
Send din indmeldelse til:
GRØNLANDS MUSIKKLUB
Box 42. 3912, Sukkertoppen
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Grønlandsk
radioservice
i Danmark
Det er med største interesse jeg
læste i AG nr. 10 Anda Holms
indlæg om den ugentlige grøn-
landske udsendelse i Danmarks
Radio. Og det er med tilfredshed,
jeg noterer, at der er lyttere, som
fatter interesse for valg af stof
til udsendelsen.
Efter sigende bor der mange
grønlændere i Danmark. Er man
grønlænder og bor så langt væk,
er ens tørst efter at høre nyt fra
Grønland vedblivende. Derfor har
Grønlands Radio indgået en af-
tale med Danmarks Radio, og en
15 minutters ugentlige udsendelse
på grønlandsk er den realitet, som
vi kender i dag.
Jeg har forstået det således, at
det er mere kvalitetsbevidst ra-
dioservice, Anda Holm efterlyser
i sit indlæg. Jeg er ganske enig
heri. Vores radioservice i Dan-
mark burde have været mere
engagerende.
Det er rigtigt, at det må være
Grønlands Radios faste medarbej-
der i København, som står for til-
rettelæggelsen. Og sådan bliver
det for fremtiden. Under vores
bestræbelser for at give torsdags-
udsendelsen et mere alsidigt ind-
hold har vi fået en ordning med
Radioavisen i Grønlands Radio
således, at der sendes os kopi af
radioavismanuskripterne. I Grøn-
lands Radio bringes der af og til
korte indslag i forskellige udsen-
delser, og dem vil vi overføre til
København efterhånden som de
dukker op. Lokale aviser tilsen-
des os gennem Ministeriet for
Grønland. Denne form for distri-
bution har givet anledning til sto-
re forsinkelser. Nu vil der blive
gjort for sagen.
Vi har i den senere tid opford-
ret lytterne i Danmark til at kon-
takte os pr. brev i forvisning om,
at mangt og meget bærer frugt,
når man ordner tingene i fælles-
skab.
Hans Hansen,
radiomedarbejder.
BÅDE, gamle priser
Hvidt og skibsplast leveres' end-
nu til gamle priser så længe
lager haves.
SCHIØTT
NarssaK, tlf. 3 1111
Syv års skolegang
lærte mig ikke at
skrive helt fejlfrit
I AG nr. 14 omtales den nye ret-
skrivning under overskriften: Vi
laver for mange fejl i vores ret-
skrivning. Her vil jeg kalde mit
indlæg: Vi laver for mange fejl
i den gamle. Grunden er, at der
før 1973 kom mange skolebørn ud
af skolen uden at kunne skrive
fejlfrit grønlandsk, selvom de
kunne skrive forståeligt.
Skønt jeg har lært den gamle
retskrivning (AG har haft en skrap
lærer), har jeg ikke kunnet lære
at skrive fejlfrit i disse syv år i
skolen. Idag kan jeg sige, at jeg
er i stand til at skrive fejlfrit,
selvom jeg har indlært den nye
retskrivning på forholdsvis kort
tid.
Efter min mening tror jeg, at
den nye retskrivning er indført,
fordi den er lettere at lære for
skolebørn.
I begyndelsen har jeg proteste-
ret stærkt imod den nye retskriv-
ning uden at vide dennes motiv,
men da jeg fik nøje kendskab til
dens formål, forstod jeg menin-
gen. Derfor undrer jeg mig meget
over Peter Davidsens indlæg, som
jeg endog kan betragte som en
større misforståelse. Jeg vil gerne
spørge Peter Davidsen, om han
fejlfrit kan skrive efter den gam-
le retskrivning og om han har lært
den nye retskrivning? For jeg er
tilbøjelig til at tro, at han prote-
sterer uden særlig baggrund. Des-
uden vil jeg spørge, om Peter Da-
vidsen har tænkt på skolebørne-
nes fremtid i samfundet?
Vi ved, hvor tilbagestående vi
er m.h.t. litteraturbeholdningen.
Hvad er grunden? Jeg tror sim-
pelthen, at det er fordi, at vi ikke
kan skrive ordentligt. Vi er bange
for at lave for mange stavefejl.
Nu da vi har fået den nye ret-
skrivning, kan vi blive i stand til
at udtrykke os fejlfrit på papir.
Vi må så håbe, at vi i fremtiden
vil overvinde mangelen på bøger,
som andre folkeslag har gjort.
Jeg vil også sige til Peter Da-
vidsen, at før i tiden skrev folk,
som de ville, d.v.s. enhver havde
sin egen måde at stave på. Det
forklarer, mener jeg, at folk, der
skriver til hinanden, i almindelig-
hed ikke ved, om de skriver rig-
tigt eller ej. Prøv at undersøge de
breve, du har modtaget og se
nærmere på forskellen, den slags
er noget, jeg lægger mærke til.
Det er den rene mishandling af
sproget.
Hvorfor skal vi blive ved med
at udsætte den nye retskrivning?
Er der noget galt i at få den ind-
ført i dag? Af og til opdager jeg
stavefejl i AG. Dette har forfat-
terne nok ikke noget ansvar for,
da jeg mener, at det snarere er
AG, der bærer ansvaret for skri-
vefejl. Jeg vil opfordre læserne
til at lære og træne sig i den nye
retskrivning fra nu af. Tro ikke,
det er noget uoverkommeligt. Det
er i virkeligheden meget ligetil.
Hans Josefsen,
Nuk.
Lærerne er ikke
alene om
I AG nr. 11 beskyldtes danske læ-
rere som skyldige, men det er nu
ikke blot dem. Derfor mener jeg,
at indlæggets forfatter har været
ensidig på følgende punkter:
Forældrene får som regel den
opfattelse, at i det øjeblik barnet
påbegynder skolegangen, bliver
skolen og lærerne ansvarlige for
barnets opdragelse samt for dets
indlæring i ansvarsfølelse over for
sin opvækst, undervisning og ån-
delige udvikling. Denne tanke-
gang virker ikke kun ensidig, den
kan også skade forældrene, bør-
nenes og lærernes samarbejde.
Der findes mange forælde, der
opmærksomt følger med i deres
børns undervisning i skolen, og
som sætter pris på at sikre sig de
store skolebørns fremtid i er-
hvervslivet, og det er dem, der
nøje følger med i skolens og læ-
rernes arbejde. Hvis forældrene
sætter pris på deres børns under-
visning i skolen, må de komme til
skolens forældremøder. Hvis man
kan møde op til bankespil hver
uge, kan man også møde op een
gang om måneden eller to.
Der er mange ting, der virker
på læreren, bl. a. noget, der kan
få uheldige følger, f. eks.: Børne-
nes sene fremmøder, pjækkerier,
derved går lærerens forberedelser
til undervisningen i vasken. Uly-
dighed skaber ikke respekt og
kærlighed hos læreren og hæm-
mer undervisningen. Derfor kan
de forældre, der ikke er opmærk-
somme m. h.t. deres børns arbej-
de, ikke følge med i lærerens ar-
bejde i skolen.
Selv om der er mange andre ek-
skylden
sempler fra hverdagen, vil jeg af
pladshensyn kun besvare Deres
spørgsmål om kristendomskund-
skaben ved at spørge: Hvem mon
det er, der ved aften- og morgen-
tide giver børnene klar besked
om at bede og husker dem på at
gå i kirke om søndagen?
Såmo Kleinschmidt,
Nuk.
Brænd minderne
fra kolonitiden
Selvom det fremgår af AG nr. 11,
at flagforslag nr. 9 nu er forrest,
vil jeg stemme på nr. 3. Det vil
være mig en gåde, såfremt det
skulle vinde!
Det er rigtigt, at tiden har æn-
dret sig. Grønlændere er grøn-
lændere med deres særlige væsen.
Danskere er danskere med deres
særlige væsen. Derfor må vi have
et særligt kendetegn. Når dette er
sket, kan vi brænde alle følgerne
fra kolonitiden, for eksempel:
1. Fødestedskriteriet.
2. EF.
3. Danskernes dominans i be-
skæftigelsesmulighederne.
4. Danske lærere.
5. Ikke mindst spiritusproble-
met! Dette ødelægger vort
samfund, vore venner, vor
tankegang, vor sjæl og vor
rolige tilværelse.
Kærlig hilsen
Søren Zeeb,
Såtut,
3961 UmånaK.