Atuagagdliutit - 25.04.1974, Side 24

Krabberuse og
krabbefiskeri
I Grønlandsposten nr. 16 af 2. au-
gust 1973, fortalte statsbiolog Sv.
Aage Horsted, Grønlands Fiskeri-
undersøgelser, i et interview om
forsøg med krabberuser, udført
i fjordene nær Godthåb.
Fiskeribiologisk laboratorium i
Godthåb, har efter dette interview
fået mange henvendelser vedrø-
rende fremstilling og anvendelse
af krabberuser. — Derfor må en
kort redegørelse med arbejdsteg-
ning til fremstilling af krabberuse
være på sin plads i Grønlandspo-
sten.
Arbejdstegningen viser kon-
struktionen i rundjern. Der er
indgang i hver af rusens ender og
en lem på rusens ene side. —
Rundjernskonstruktionen kan be-
klædes med fiskegarn. Her har vi
anvendt garn fra et kasseret reje-
trawl. Fotoet viser en krabberuse
med nøjagtig samme mål som teg-
ningen angiver. Skråstiverne fra
bund til indgang har vist sig
overflødige, når blot garnet får
samme skråstilling mod indgange-
ne.
Den her viste rusetype har vist
sig at være den bedst fangende af
en række typer som har været af-
prøvet af Grønlands Fiskeriun-
dersøgelser siden 1971.
Ruserne har i fjordene nær
Godthåb givet bedst fangstresul-
tat på en dybde af godt 200 m.
vand. (Op til 200 krabber pr. ruse
pr. nat).
Rusen forsynes med ophæng i
de fire øvre hjørner, som fortsæt-
ter i en line der er tilstrækkelig
stærk til ophaling af ruse og
fangst. Linen forsynes med bøje
eller anden afmærkning. — Til
ophaling kræves et lille spil.
I rusen lægges agn, som kan
være fisk, fiskeaffald eller fugle.
Vi har oftest brugt uvaK. Tilsyne-
ladende er der ingen forskel i
fangstresultaterne ved anvendelse
af frisk eller halvfordærvet agn.
Ruserne bør røgtes mindst en
gang i døgnet, dels for at forny ag-
nen, der på steder med mange
tanglopper hurtigt bliver ædt af
disse, dels fylder de fangne krab-
ber meget i de forholdsvis små
ruser.
Krabbearten, der tænkes på ved
dette fiskeri, er den store grøn-
landske krabbe. Denne art er al-
mindelig forekommende i fjorde-
ne i Vestgrønland fra de sydligste
distrikter til Upernevik distrikt,
hvorimod den ikke kendes fra
Østgrønland.
Erik Hansen,
biologoverass.
ENEFORHANDLING: CERES BRYGGERIERNE A/S • ÅRHUS C
nagdliutor-
palårsaruk
pfngortitamit
pilersitauvok
gør det
festligt
et naturprodukt
/ \
TonS" YA NKI IE B AR
Toms Yankie Bar
giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
\____________________________/
agssagissat agssagi-
ssanutdlo putdlatit
Atuagagdliutine nr. 16. 2. august
1973, statsbiolog Svend Aage Hor-
sted, Grønlands Fiskeriundersø-
gelser, oKalugtuarpoK, aperssor-
neKardlune agssagissanik aulisar-
dlune misilisimanernik Nup erKå-
ne kangerdlungne.
aulisagkanik misigssuivfik
Nungme, taimatut aperssorneKar-
nerup kingornagut amerdlaKissut
aperKuteKartarsimåput agssagi-
ssanut putdlatit KanoK sananeKar-
Arktisk parka model Nanoa, stor
hætte med pelskant, udført 1 en
meget kraftig militærsatin og foret
med en tæt langluvet teddy. Fås
i armygrøn og gråblå.
Kr. 610,—.
Arktisk parka model NanoK, angi-
sumik amermik sinåkusigkamik
nasalik, sananeKarsimassoK satin
såkutunut nautsorssussaa ivssusoK
atortoralugo, ilupaKuslgardlo ted-
dymik torssusumik. Korsungmik
såkutorpalårtumik tungujortumig-
dlunit Kassiussartumik Kalipauti-
Ligtut pineKarsinauvoK.
Kr. 610,—.
Ved forudbetaling giro eller check
portofri forsendelse.
giro checkilunit atorloralugit su-
jumut akilinikut nagsiunera aki-
lersinekåsångilaK.
Forlang katalog
katalog Kinutigiuk
US Overskudslager
Kildebakkegårdsallé 121-123
DK 2860 Søborg . Danmark
telf. (01) 69 54 44*
tarnersut Kanordlo atorneKartar-
nersut. — taimåitumik naitsumik
navsuiaut titartagkatdlo KanoK
sananeKarsinaussut Atuagagdliu-
titigut sarKumiunigsså taimåitug-
ssauginartoK.
suliarinigssånut titartagkap ta-
kutipå saviminernik ulamertunik
saunilersornigssåt. putdlatip isui-
sigut isertarfeKarput igdluatu-
ngånile matoKardlune. — sauner-
tai Kagssutinik KagdlerneKåsåput.
uvane atorsimavavut kilisautit
Kagssutikue igitat. titartagkap ta-
kutipå agssagiak titartagkamltu-
tordluinaK angissusilik. uvinga-
ssumik KeråtarKutit pissariaKå-
ngitsoK påsineKarpoK Kagssutit u-
vingassungorsinauginarpata isåri-
åne.
uvane putdlasiaK malungnarsi-
simavoK pissaKarnarnerpaussoK
Kagssusiaussartut åssiglngitsut
Grønlands fiskeundersøgelsip
misiligaunerine 1971-imit inger-
dlataussune.
putdlatit Nup erKåne kanger-
dlungne pissaKardluarnerussarput.
200 meteritut ititigissume (unua-
mut putdlat atauseK 200 tikitdlu-
git pissaKartardlune).
putdlat teKerKumigut sisamati-
gut nåtivfigssaKarpoK, tåukunå-
ngalo agdlunaussaK nåmagtumik
Kajangnåissusilik putdlatip pi-
ssatdlo amuarnigssånut atortug-
ssaK aulajangersimavdlune. amor-
rasigssaK pugtaKumik avdlamig-
dlunit ilisarnauserneKåsaoK — a-
muarneranut sipiléraK pissaria-
KarpoK.
putdlåme neKitaKåsaoK, aulisa-
gausinåuput, perdlukut imalunit
tingmissat, ugkat atornerussarsi-
mavavut. nutånik axigdlugtunig-
dlunit neKitaKarneK pissanut ma-
lungniutåunginguatsiarpoK.
putdlatit ikingnerpåmik uvdlup
unuavdlo ingerdlanerane atausi-
ardlugit orningneKartåsåput, ilå-
tigut, nekitat taorserniardlugit, a-
merdlaKissune kingungnit nungu-
patdlangneKartarmata, ilåtigut
agssagissat putdlatine initussa-
Kingmata tåuko angivatdlårneK
ajormata.
agssagiak sordliunersoK kalåt-
dlit imartåine piniagagssaK piv-
dlugo OKarsinauvugut tåssaussoK
agssagiarssugssuaK. tåuna amer-
dlanertigut nanigssauvoK kitåta
kangerdluine kujatdlerpånit U-
pernaviup erKå tikitdlugo, kisiå-
nile Tunume nanigssåungilaK.
Erik Hansen,
biologoverassistent.
Hehretia
BOLCHER
er de bedste
sukuarxat
pitsaunerpåt
i nemme poser
12 forskellige slags
— pugssiarigsut
— åssiglngitsut 12