Atuagagdliutit - 02.05.1974, Síða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telf. 210 83 — Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Koben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302
Kbhvn K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annoncechef
Henry Jessen, reklamekonsulent Børge Briiel. Annonceafdeling
for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf.
210 83. Annoncekonsulent Alfred Toft, box 77, tlf. 210 34, 3900
Godthåb, kingusingnerpåmik tuniussivigssaK mardlungorneK sarKU-
merfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest
tirsdag ugen før udgivelse.
piumassaK EF-ip
påsissariaKarpå
Fire energiformer
findes i Grønland
i store mængder
— Særlig vandkraften bør interessere, siger direktø-
ren for Grønlands Geologiske Undersøgelser.
J. F. nunavta erKåne (måkut kig-
dleKarfingmut tungassut erssersit-
sfput ukiune kingugdlerne måne
sukaKissumik ineriartorsimanermik.
ungasigsorssungitsukut kigdleKar-
fik 3 sømilinit 12-sømilinut avasig-
dlineKarpoK ukiut mardluk matuma
sujornagut oKatdlisigineKalerpoK
50 s'ømilinik kigdleKarfeKarnigssaK,
månalo piumassarineKalerpoK 200
sømilinik kigdleKarfeKarnigssaK.
nunat tamalåt peKatauvfigissånik
imanut tungassumik atautsimérssu-
arnigssame junimit augustimut Ca-
racasime Venezuelame pissugssa-
me, EF-ip kommissionia sujunersO-
siorsimavoK, nunat EF-imut ilau-
ssortat atautsimut isåmamik ersser-
sitsinigssåtut issigineKartugssamik.
kommissionip sujunersOtigå 12 sø-
milinik kigdleKarfik atåinåsassoK,
isumaKardlunilo EF-ip soKutigissai
suniuteKarnerpåmik igdlersorne-
Karslnåus'assut nunat ilaussortat i-
sumait atautsimdrti'neKarpata.
EF-ip kommissioniata sujåner-
sutå taimaingmat kalåtdlit piuma-
ssånut akerdliussutut isumaKarfigi-
narsfnauvoK, EF-ivdle måtåniångi-
lå 200 sømilinik kigdleKarfeKarnig-
J. F. Søterritoriegrænsen ved
Grønland er et udtryk for den hur-
tige udvikling, landet gennemgår
i disse år. Det er ikke så længe
siden, grænsen blev udvidet fra
3 til 12 sømil. For et par år siden
talte man om udvidelse til 50 sø-
mil, og nu kræver man en 200 sø-
mil grænse.
I forbindelse med den internatio-
nale havretskonference, som fin-
der sted fra juni til august i Cara-
cas i Venezuela, har EF-kommissi-
onen udarbejdet forslag til en fæl-
les holdning blandt EF-landene.
Kommissionen foreslår bevarelse af
12 sømil grænsen og er af den op-
fattelse, at EF’s interesser kun kan
forsvares effektivt, hvis medlems-
landene koordinerer deres syns-
punkter.
EF-kommissionens1 oplæg synes
således at stride imod det grøn-
landske krav, men EF udelukker
ikke muligheden af en 200 sømil
ssamut periarfigssaKarnigssaK.
kommissionip ersserKigsarpå nunat
sinerfssamTtut aningaussarsiornerat
nautsorssOtigivdluartariaKartoK 200
sømilitdlo iluåne ingmikortitsisso-
KarsInaussoK nunat sinerfssamTtut
pisfnautitauvfigisfnaussånik auli-
sarnermik ktsalo Qliamik gasimik
augtitagssanigdlo iluaKuteKarnig-
ssamut tungassutigut.
fmanut tungassut pivdlugit ataut-
simérssuarnigssame landsrådip siv-
nissue najOtugssat alaitsinåitdss'ug-
ssåuput. KanoK angussaKarnigssa-
mut aperKutåusaoK danskit suju-
nersOtigssåt, sule ilisimångisarput.
kalåtdlit piumassåt akuerssorne-
Karsinåusagpat danskit autdlarti-
taisa EF-imut såkortunerpåmik er-
sserKigsartariaKarpåt sujunersQtip
pissariaKåssusia.
nunavtfne ataniarnerput tamarme
imånut tungavoK. inOtigssarsiutit
pingårnerssånut aulisarnermut a-
perKutauvoK aulisagkat piniapi-
lungneKångfnigsså avativtfnilo f-
map mingugtfneKångfnigsså. tamå-
na EF-ip påsissariaKarpå kalåtdlit-
dlo fmåkut 200 sømilinik kigdleKar-
feKarnigssamik piumassåt sumigl-
narnavérsårdlugo.
grænse. Kommissionen fastslår, at
der bør tages et vidtgående hen-
syn til kyststaternes økonomi, og
at der inden for 200 sømil define-
res en zone, hvor kyststaterne har
visse rettigheder med hensyn til
fiskeri, udnyttelse af olie, gas og
mineraler.
Landsrådets repræsentanter på
havretskonferencen bliver observa-
tører. Alt vil afhænge af det dan-
ske oplæg, som vi endnu ikke ken-
der. Hvis det grønlandske krav skal
have en chance, må de danske del-
tagere over for EF på det kraftig-
ste understrege det rimelige i for-
slaget.
Hele Grønlands eksistens knytter
sig til havet. Hovederhvervet, fi-
skeriet, afhænger af, at man und-
går såvel rovdrift som forurening
af farvandene omkring landet. Det
må EF forstå og tage et tilbørligt
hensyn til det grønlandske krav
om en 200 sømile grænse.
Grønland råder over meget store
energiressourcer på fire felter,
nemlig olie, kul, uran og vand-
kraft. — Her er virkelig meget
at hente, hvis et langsigtet og
intensivt program vedtages og
føres ud i virkeligheden, siger
lederen af Grønlands Geologiske
Undersøgelser, direktør K. Ellits-
gaard-Rasmussen, til AG.
M.h.t. olieudvinding er GGU i
besiddelse af et stort undersøgel-
sesmateriale. Det stammer fra
egne undersøgelser og fra under-
søgelser, som er foretaget af for-
skellige olieeftersøgningsselska-
ber. I sommer kortlægges et om-
sisamatigut nukigssaliorfigssanik
Kalåtdlit-nunåt angnertorujug-
ssuarnik peitarpoK, tåssa olia, au-
marssuit, urane imerdlo. — tåssa
iluamik nåmagtorssuit, ungasig-
sok issigalugo ilungersortumigdlo
suliniarneK iluarsautdlugo inger-
dlassugssaK akuerssissutigineKar-
sinaugaluarpat piviussungortit-
dlugulo, taima OKarpoK Grønlands
Geologiske Undersøgelser-imut
pissortaK K. Ellitsgaard-Rasmus-
sen, AG-mut.
oliasiornigssamut tungassunik
GGU misigssuinerit inernerinik
amerdlaKissunik pigissaKarpoK.
tåuko nangmineK misigssugkami-
gut oliasiorniardlutigdlo misig-
ssuissunit katerssugausimåput.
aussaro Nugssup ilå misigssorne-
KåsaoK, tåssane KåKap sanane-
Kautai navssårineKarsimangmata
oliaKarfingne pigineKartartutut l-
tut.
Kuénerssuarne uraneKarfik mi-
sigssorneKarérsimavoK. ukiumut
400 tons migssiliortut urane mi-
nguitsoK piarneKarsinauvoK, „ato-
minik elektricitetiliorfingne" 1000
megawat sananiaråine ukiumut
100—200 tons urane atortariaKar-
put. aussaro geologit ardlaligssuit
Tunume radiometrimik misigssui-
såput tagpavane uraneicarnigsså
ilimagineKarmat.
Kalåtdlit-nunSne imeK ator-
dlugo nukigssaliornigssaK pivdlu-
go direktør K. Ellitsgaard-Ras-
mussen ilåtigut ima OKarpoK: —
nukigssanik amigauteKameK ki-
nguneKartariaKaraluarpoK siku-
neK ajortune imeK pigissaK KanoK
angitiginersoK misigssordlugo, ta-
måko elektricitetiliortugssångor-
dlugit, atorneKaratarsinaungmata.
Ingeniørfirma E. Phil & Søn å-
ma Arctic Consultant Group nalu-
naerKåmerput, 1980-ime imeK a-
tordlugo elektricitetiliorfiliorne-
KarsinaussoK Narssarssup erKåne.
elektricitetiliorfik 55—60 mega-
watiliorsinaussoK sananeKarsinau-
vok 170 miil. kr. migssiliordlugit
akeKartugssaK.
Ellitsgaard-Rasmussenip ersser-
Kigsarpå imeK atordlugo nukig-
ssaliorneK agsut soKutigissaria-
Karmat, tåssa mingugteringåma-
ne atorneKarsinaungmat. tamatu-
ma saniatigut kalåtdlit inuiait
råde ved NugssuaK, hvor der er
fundet bjergarter, der tyder på
olieforekomster.
Uranforekomsterne i Kvane-
fjeldet er kortlagt. Der kan ud-
vindes ca. 400 tons ren uran om
året. For at producere 1000 mega-
watt „atom-elektricitet“ kræves
100—200 tons uran årligt. I som-
mermånederne foretager en stor
gruppe geologer radiometriske un-
dersøgelser i Østgrønland, hvor
der muligvis også findes uranlejer.
Om vandkraften i Grønland si-
ger direktør K. Ellitsgaard-Ras-
mussen bl.a.: — Energikrisen bør
angnertumik iluaKuserniartaria-
Karput, nukigssaliorfiusinaussut
iluaKutiginiarnerine. pilerssårusi-
ortariaKaraluarpoK, kalåtdlit
nangmingneK aulajangéKataunig-
nangmineK
igdlut pileri-
sårutåusåput
i andsrådip kigsautiginartipå nu-
naKarfingne nangmineK igdluli-
ornigssamut periarfigssat angner-
tusinigssåt nunaKarfingnilo bo-
ligstøttimit igdlulianut tapissu-
taussartut KagfangneKarnigssåt.
type atausiussup nunaKarfingne
sananera igdloKarfingningamit
20.000 kruninik akisunerussarpoK.
taimaingmat landsrådip inersu-
ssutigå nangmineK igdluliortar-
nermik påsisitsiniainigssaK pileri-
sårinigssardlo, taimailiomeK aki-
kinerungmat. nangmineK igdlu-
liat pivdlugit pitsaussunik påsi-
ssaKartoKarérpoK, ukioK månalo
sujornarnit sanånit mardloriéu-
mik pingasoriéumigdlunit amer-
dlanerussut suliarineKåsåput.
K’issunguaic Kristiansen suju-
resultere i en kortlægning af de
vandreservoirer inden for isfrie
områder, som eventuelt kan ud-
nyttes ved oprettelse af vand-
kraftværker. Ingeniørfirmaerne
E. Pihi & Søn og Arctic Consul-
tant Group har netop oplyst, at
der i 1980 kan startes elproduk-
tion baseret på vandkraft i om-
rådet ved NarssarssuaK. Et vand-
kraftværk, som kan producere
55—60 megawatt, kan bygges her
for ca. 170 mili. kr.
Ellitsgaard-Rasmussen under-
streger, at vandkraften bør in-
teressere meget, fordi den ikke
medfører miljømæssige proble-
mer af betydning. Der må tages
et vidtgående hensyn til den
grønlandske befolkning, hvis man
bestemmer sig for at udnytte nog-
le af de nævnte energimulighe-
der. Der bør udarbejdes en plan,
så grønlænderne selv får mulig-
hed for at træffe afgørelser om
energiressourcerne. Ellers er jeg
bange for, at udnyttelsen af ener-
giforekomsterne i Grønland vil
blive dirigeret udefra, slutter K.
Ellitsgaard-Rasmussen.
ssamut periarfigssaKartitdlugit
KanoK nukigssaliutigssat iluaKuti-
giniarneKåsassut. taimåingigpat
ersissutigåra, Kalåtdlit-nunåne
nukigssaliorfigssat nunanit avdla-
miunit taimågdlåt OKausigssaKar-
figineKalisassut, Ellitsgaard-Ras-
mussen naggasivoK.
nersuteKarpoK nangmineK igdlu-
liat pårdlilerneKartarnigssånik,
landsrådivdlo akuerå tamatumi-
nga GTO-mut sågfigingnissute-
KarnigssaK.
Nikolaj Karlsenip uparuarpå
nangmineK igdluliusagåine 10
pct-imik sujuleKatoKarnigssamik
piumassarissaK. nunaKarfingne
igdiutårusugkaluit taimailiusav-
dlutik tamarmik akigssaKartå-
ngitdlat. tamatuma årKingneKar-
nigsså landsrådip avKutigssiuta-
riaKarpå, imaKalo landskassip i"
luarsaissarnermut aningaussaute-
Karfia isumavdlutausinauvoK.
landshøvdinge OKarpoK nang'
mineK igdluliat pilerisårutigine-
Kalisassut, tamatuminga åncig'
ssussineK aulajangersimanerule-
riarpat. nangånartoKartipåle
nangmineK igdluliortarnerup o-
Kalugtut ardlagdlit kigsautiginar-
titåtut igdloKarfingne atulersi-
naunigsså, type nangmineK ig'
dluliaussartoK mikeKingmat tek-
nikikut atortulersuinigssamut pe-
riarfigssaKarane. J ulut.
Villaer og byggegrunde
i meget stort udvalg på Ålborg-egnen.
Skriv efter tilbudskatalog.
GULDBÆK
EJENDOMSKONTOR
9230 Svenstrup -Tit 08 UU UU UI
Det må EF forstå
nukingnik pigssarsivig-
ssat angnertut sisamat
— pingårtumik imeK iluaKutigineKarsinauvoK, nunav
tine ujaragsiortut pissortåt OKartoK
Der kan udvindes ca. 400 tons uran om året fra Kvanefjeldet. — uran 400
tonsit migs'siliordlugo angnertussusilik ukiup atautsip ingerdlanerane
Kuånerssuarne piarneKarsinauvoK. (Foto, åssil.: Hans Janussen).
2