Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.05.1974, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 02.05.1974, Blaðsíða 2
GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb — Telf. 210 83 — Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Koben- havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S. Annonceafdeling i Danmark: Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annoncechef Henry Jessen, reklamekonsulent Børge Briiel. Annonceafdeling for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf. 210 83. Annoncekonsulent Alfred Toft, box 77, tlf. 210 34, 3900 Godthåb, kingusingnerpåmik tuniussivigssaK mardlungorneK sarKU- merfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. piumassaK EF-ip påsissariaKarpå Fire energiformer findes i Grønland i store mængder — Særlig vandkraften bør interessere, siger direktø- ren for Grønlands Geologiske Undersøgelser. J. F. nunavta erKåne (måkut kig- dleKarfingmut tungassut erssersit- sfput ukiune kingugdlerne måne sukaKissumik ineriartorsimanermik. ungasigsorssungitsukut kigdleKar- fik 3 sømilinit 12-sømilinut avasig- dlineKarpoK ukiut mardluk matuma sujornagut oKatdlisigineKalerpoK 50 s'ømilinik kigdleKarfeKarnigssaK, månalo piumassarineKalerpoK 200 sømilinik kigdleKarfeKarnigssaK. nunat tamalåt peKatauvfigissånik imanut tungassumik atautsimérssu- arnigssame junimit augustimut Ca- racasime Venezuelame pissugssa- me, EF-ip kommissionia sujunersO- siorsimavoK, nunat EF-imut ilau- ssortat atautsimut isåmamik ersser- sitsinigssåtut issigineKartugssamik. kommissionip sujunersOtigå 12 sø- milinik kigdleKarfik atåinåsassoK, isumaKardlunilo EF-ip soKutigissai suniuteKarnerpåmik igdlersorne- Karslnåus'assut nunat ilaussortat i- sumait atautsimdrti'neKarpata. EF-ip kommissioniata sujåner- sutå taimaingmat kalåtdlit piuma- ssånut akerdliussutut isumaKarfigi- narsfnauvoK, EF-ivdle måtåniångi- lå 200 sømilinik kigdleKarfeKarnig- J. F. Søterritoriegrænsen ved Grønland er et udtryk for den hur- tige udvikling, landet gennemgår i disse år. Det er ikke så længe siden, grænsen blev udvidet fra 3 til 12 sømil. For et par år siden talte man om udvidelse til 50 sø- mil, og nu kræver man en 200 sø- mil grænse. I forbindelse med den internatio- nale havretskonference, som fin- der sted fra juni til august i Cara- cas i Venezuela, har EF-kommissi- onen udarbejdet forslag til en fæl- les holdning blandt EF-landene. Kommissionen foreslår bevarelse af 12 sømil grænsen og er af den op- fattelse, at EF’s interesser kun kan forsvares effektivt, hvis medlems- landene koordinerer deres syns- punkter. EF-kommissionens1 oplæg synes således at stride imod det grøn- landske krav, men EF udelukker ikke muligheden af en 200 sømil ssamut periarfigssaKarnigssaK. kommissionip ersserKigsarpå nunat sinerfssamTtut aningaussarsiornerat nautsorssOtigivdluartariaKartoK 200 sømilitdlo iluåne ingmikortitsisso- KarsInaussoK nunat sinerfssamTtut pisfnautitauvfigisfnaussånik auli- sarnermik ktsalo Qliamik gasimik augtitagssanigdlo iluaKuteKarnig- ssamut tungassutigut. fmanut tungassut pivdlugit ataut- simérssuarnigssame landsrådip siv- nissue najOtugssat alaitsinåitdss'ug- ssåuput. KanoK angussaKarnigssa- mut aperKutåusaoK danskit suju- nersOtigssåt, sule ilisimångisarput. kalåtdlit piumassåt akuerssorne- Karsinåusagpat danskit autdlarti- taisa EF-imut såkortunerpåmik er- sserKigsartariaKarpåt sujunersQtip pissariaKåssusia. nunavtfne ataniarnerput tamarme imånut tungavoK. inOtigssarsiutit pingårnerssånut aulisarnermut a- perKutauvoK aulisagkat piniapi- lungneKångfnigsså avativtfnilo f- map mingugtfneKångfnigsså. tamå- na EF-ip påsissariaKarpå kalåtdlit- dlo fmåkut 200 sømilinik kigdleKar- feKarnigssamik piumassåt sumigl- narnavérsårdlugo. grænse. Kommissionen fastslår, at der bør tages et vidtgående hen- syn til kyststaternes økonomi, og at der inden for 200 sømil define- res en zone, hvor kyststaterne har visse rettigheder med hensyn til fiskeri, udnyttelse af olie, gas og mineraler. Landsrådets repræsentanter på havretskonferencen bliver observa- tører. Alt vil afhænge af det dan- ske oplæg, som vi endnu ikke ken- der. Hvis det grønlandske krav skal have en chance, må de danske del- tagere over for EF på det kraftig- ste understrege det rimelige i for- slaget. Hele Grønlands eksistens knytter sig til havet. Hovederhvervet, fi- skeriet, afhænger af, at man und- går såvel rovdrift som forurening af farvandene omkring landet. Det må EF forstå og tage et tilbørligt hensyn til det grønlandske krav om en 200 sømile grænse. Grønland råder over meget store energiressourcer på fire felter, nemlig olie, kul, uran og vand- kraft. — Her er virkelig meget at hente, hvis et langsigtet og intensivt program vedtages og føres ud i virkeligheden, siger lederen af Grønlands Geologiske Undersøgelser, direktør K. Ellits- gaard-Rasmussen, til AG. M.h.t. olieudvinding er GGU i besiddelse af et stort undersøgel- sesmateriale. Det stammer fra egne undersøgelser og fra under- søgelser, som er foretaget af for- skellige olieeftersøgningsselska- ber. I sommer kortlægges et om- sisamatigut nukigssaliorfigssanik Kalåtdlit-nunåt angnertorujug- ssuarnik peitarpoK, tåssa olia, au- marssuit, urane imerdlo. — tåssa iluamik nåmagtorssuit, ungasig- sok issigalugo ilungersortumigdlo suliniarneK iluarsautdlugo inger- dlassugssaK akuerssissutigineKar- sinaugaluarpat piviussungortit- dlugulo, taima OKarpoK Grønlands Geologiske Undersøgelser-imut pissortaK K. Ellitsgaard-Rasmus- sen, AG-mut. oliasiornigssamut tungassunik GGU misigssuinerit inernerinik amerdlaKissunik pigissaKarpoK. tåuko nangmineK misigssugkami- gut oliasiorniardlutigdlo misig- ssuissunit katerssugausimåput. aussaro Nugssup ilå misigssorne- KåsaoK, tåssane KåKap sanane- Kautai navssårineKarsimangmata oliaKarfingne pigineKartartutut l- tut. Kuénerssuarne uraneKarfik mi- sigssorneKarérsimavoK. ukiumut 400 tons migssiliortut urane mi- nguitsoK piarneKarsinauvoK, „ato- minik elektricitetiliorfingne" 1000 megawat sananiaråine ukiumut 100—200 tons urane atortariaKar- put. aussaro geologit ardlaligssuit Tunume radiometrimik misigssui- såput tagpavane uraneicarnigsså ilimagineKarmat. Kalåtdlit-nunSne imeK ator- dlugo nukigssaliornigssaK pivdlu- go direktør K. Ellitsgaard-Ras- mussen ilåtigut ima OKarpoK: — nukigssanik amigauteKameK ki- nguneKartariaKaraluarpoK siku- neK ajortune imeK pigissaK KanoK angitiginersoK misigssordlugo, ta- måko elektricitetiliortugssångor- dlugit, atorneKaratarsinaungmata. Ingeniørfirma E. Phil & Søn å- ma Arctic Consultant Group nalu- naerKåmerput, 1980-ime imeK a- tordlugo elektricitetiliorfiliorne- KarsinaussoK Narssarssup erKåne. elektricitetiliorfik 55—60 mega- watiliorsinaussoK sananeKarsinau- vok 170 miil. kr. migssiliordlugit akeKartugssaK. Ellitsgaard-Rasmussenip ersser- Kigsarpå imeK atordlugo nukig- ssaliorneK agsut soKutigissaria- Karmat, tåssa mingugteringåma- ne atorneKarsinaungmat. tamatu- ma saniatigut kalåtdlit inuiait råde ved NugssuaK, hvor der er fundet bjergarter, der tyder på olieforekomster. Uranforekomsterne i Kvane- fjeldet er kortlagt. Der kan ud- vindes ca. 400 tons ren uran om året. For at producere 1000 mega- watt „atom-elektricitet“ kræves 100—200 tons uran årligt. I som- mermånederne foretager en stor gruppe geologer radiometriske un- dersøgelser i Østgrønland, hvor der muligvis også findes uranlejer. Om vandkraften i Grønland si- ger direktør K. Ellitsgaard-Ras- mussen bl.a.: — Energikrisen bør angnertumik iluaKuserniartaria- Karput, nukigssaliorfiusinaussut iluaKutiginiarnerine. pilerssårusi- ortariaKaraluarpoK, kalåtdlit nangmingneK aulajangéKataunig- nangmineK igdlut pileri- sårutåusåput i andsrådip kigsautiginartipå nu- naKarfingne nangmineK igdluli- ornigssamut periarfigssat angner- tusinigssåt nunaKarfingnilo bo- ligstøttimit igdlulianut tapissu- taussartut KagfangneKarnigssåt. type atausiussup nunaKarfingne sananera igdloKarfingningamit 20.000 kruninik akisunerussarpoK. taimaingmat landsrådip inersu- ssutigå nangmineK igdluliortar- nermik påsisitsiniainigssaK pileri- sårinigssardlo, taimailiomeK aki- kinerungmat. nangmineK igdlu- liat pivdlugit pitsaussunik påsi- ssaKartoKarérpoK, ukioK månalo sujornarnit sanånit mardloriéu- mik pingasoriéumigdlunit amer- dlanerussut suliarineKåsåput. K’issunguaic Kristiansen suju- resultere i en kortlægning af de vandreservoirer inden for isfrie områder, som eventuelt kan ud- nyttes ved oprettelse af vand- kraftværker. Ingeniørfirmaerne E. Pihi & Søn og Arctic Consul- tant Group har netop oplyst, at der i 1980 kan startes elproduk- tion baseret på vandkraft i om- rådet ved NarssarssuaK. Et vand- kraftværk, som kan producere 55—60 megawatt, kan bygges her for ca. 170 mili. kr. Ellitsgaard-Rasmussen under- streger, at vandkraften bør in- teressere meget, fordi den ikke medfører miljømæssige proble- mer af betydning. Der må tages et vidtgående hensyn til den grønlandske befolkning, hvis man bestemmer sig for at udnytte nog- le af de nævnte energimulighe- der. Der bør udarbejdes en plan, så grønlænderne selv får mulig- hed for at træffe afgørelser om energiressourcerne. Ellers er jeg bange for, at udnyttelsen af ener- giforekomsterne i Grønland vil blive dirigeret udefra, slutter K. Ellitsgaard-Rasmussen. ssamut periarfigssaKartitdlugit KanoK nukigssaliutigssat iluaKuti- giniarneKåsassut. taimåingigpat ersissutigåra, Kalåtdlit-nunåne nukigssaliorfigssat nunanit avdla- miunit taimågdlåt OKausigssaKar- figineKalisassut, Ellitsgaard-Ras- mussen naggasivoK. nersuteKarpoK nangmineK igdlu- liat pårdlilerneKartarnigssånik, landsrådivdlo akuerå tamatumi- nga GTO-mut sågfigingnissute- KarnigssaK. Nikolaj Karlsenip uparuarpå nangmineK igdluliusagåine 10 pct-imik sujuleKatoKarnigssamik piumassarissaK. nunaKarfingne igdiutårusugkaluit taimailiusav- dlutik tamarmik akigssaKartå- ngitdlat. tamatuma årKingneKar- nigsså landsrådip avKutigssiuta- riaKarpå, imaKalo landskassip i" luarsaissarnermut aningaussaute- Karfia isumavdlutausinauvoK. landshøvdinge OKarpoK nang' mineK igdluliat pilerisårutigine- Kalisassut, tamatuminga åncig' ssussineK aulajangersimanerule- riarpat. nangånartoKartipåle nangmineK igdluliortarnerup o- Kalugtut ardlagdlit kigsautiginar- titåtut igdloKarfingne atulersi- naunigsså, type nangmineK ig' dluliaussartoK mikeKingmat tek- nikikut atortulersuinigssamut pe- riarfigssaKarane. J ulut. Villaer og byggegrunde i meget stort udvalg på Ålborg-egnen. Skriv efter tilbudskatalog. GULDBÆK EJENDOMSKONTOR 9230 Svenstrup -Tit 08 UU UU UI Det må EF forstå nukingnik pigssarsivig- ssat angnertut sisamat — pingårtumik imeK iluaKutigineKarsinauvoK, nunav tine ujaragsiortut pissortåt OKartoK Der kan udvindes ca. 400 tons uran om året fra Kvanefjeldet. — uran 400 tonsit migs'siliordlugo angnertussusilik ukiup atautsip ingerdlanerane Kuånerssuarne piarneKarsinauvoK. (Foto, åssil.: Hans Janussen). 2

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.