Atuagagdliutit - 23.05.1974, Blaðsíða 4

ilisseriauseK avdla
atortariaKartoK
Kalåtdlit-nunåne ilissivigssat ajornarsiartumartitdlu-
git ikuatdlaissarneK atortariaKalisassoK.
kalåtdlit igdloKarfine nunaKarfi-
nilo ilivenarfigssat agsut ajoma-
kusorput. nunap ississusia pissu-
tigalugo ileveKarfit måna atortut
aitsåt atorungnaersinåuput ilissi-
nerup kingugdliup kingornagut
ukiut 50 Kångiugpata. ajornartor-
siut imaKa iluarsineKarsinauvoK
ikuatdlaissarneK Kalåtdlit-nunå-
ne atulersitdlugo, kisiåne kiav-
dlunit naluvå taima ilisseriauseK
inungnit KanoK igineKåsanersoK
taimailiorneK kalåtdlit atorsimå-
ngisåinarmåssuk.
tamåna Nungme ilagit atautsi-
mititauneråne maje autdlartiler-
sok oKatdlisigineKarsimavoK Ka-
låtdlit-nunåne palaseKarfit 19-
iussut autdlartitåinit.
— uivssuminartumik akuer-
ssårneKarpoK erKarsautigineKa-
lemigsså Kalåtdlit-nunåne ikuat-
dlaissarfiliomigssat, taima oKar-
poK landsprovst Jens-Christian
Chemnitz. — kisiåne peKatigalu-
go nalornissorutauvoK inuit Ka-
noK igingnisanersut. taimåitumik
atautsiméKataussut ardlagdlit
kigsautigåt tamåna tamanut ang-
massumik OKatdlisåusassoK sor-
dlo radiukut AG-kutdlunit.
inugtut misigissutsit saniatigut
ikuatdlaissalernigssamut aj ornar-
torsiutigssat ardlaKarput, lands-
provste nangigpoK. sordlo naut-
sorssutigissariaKarpoK igdloKar-
fit angisut ardlagdlit atautsimut
ikuatdlaissarfeKarnigssait, pissu-
tigalugo tamåko akisoKingmata
sananigssait. tauvalo åma påsi-
ssariaKarpoK KanoK toKussut a-
ngatdlåneKartarnigssåt kiavdlo
akilertåsanerå. åma tamåna aki-
susaKaoK.
kisiåne nalunångilaK ikuatdlai-
ssarfik atauseK ardlagdlitdlunit
Kalåtdlit-nunåne iliveKarfigssai-
leKineK ajornartorsiutaujung-
naersisagåt, ilåtigut pissutigalugo
arssat iliveKarfiat mingneralår-
ssuarmik nunamik piumassaKar-
mat, iliveKarfitdlo måna atortut
ukiut amerdlavatdlångitsut Kå-
ngiunerisigut atorsinaulisangma-
ta tamåkununga.
atauserdle nalunångilaK, lands-
provst Jens-Christian Chemnitz
naggasivoK: ikuatdlaissarneK Ka-
låtdlit-nunåne atulernaviångilaK
amuv^
V*' '
d
... I lufttætte folieposer. Denne
fikse emballage sikrer gærens
holdbarhed I mange måneder.
Indholdet I posen svarer til 50 g
almindelig gær. Med DANISCO
TØRGÆR har De altid frisk tør-
gær I huset.
...folienik uvslgdluinartunik pOg-
dlit. - pOt taimåitut takujumi-
nardluinartut xapuit Kåumater-
pagssuarne avdlångujåinigssåt
isumangnaerpåt. imai nalexarput
xapungnik panersigéungitsunlk
50 gr.-nik. DANISCO-p xapulsa
panertut tamatigut xapungnik
panertOtexartfsavåtit.
AKTIESELSKABET DANISCO
8. KRISTIANIAG. - 2100 KBH. 0
TomT
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
inugtaussht isumåt påserKårtina-
go. ikuatdlaissarfitdlo pilerpata
tauva inuit nangmingneK taima-
tut ilissapnigssamik kigsauteKar-
tut kisimik ikuatdlagaussåsåput,
sordlo Danmarkime taimåitoK.
H.
Kalåtdlit-nunåne ilississauseK avdlångusanerdlune? Nup ilivexarfia.
Nye begravelsesformer
bliver måske nødvendige
Meget vanskeligt at finde nye arealer til kirkegårde i
Grønland - løsningen kan blive at opføre krematorier.
I mange grønlandske byer og
bygder er der store vanskelig-
heder med at skaffe egnede
arealer til nye kirkegårde. På
grund af klimaet kan eksisteren-
de kirkegårde først genanvendes
50 år efter sidste stedfundne be-
gravelse. Problemet kan måske
løses ved at indføre kremering
— ligbrænding — men ingen ved,
hvordan befolkningen stiller sig
til denne begravelsesform, som
aldrig har været brugt af grøn-
lændere.
Emnet blev drøftet på menig-
hedsmødet i Godthåb i begyndel-
sen af maj, hvori deltog repræ-
sentanter fra de 19 præstegæld i
Grønland.
— Der var overraskende positiv
stemning for at overveje mulig-
hederne for krematorier i Grøn-
land, siger landsprovst Jens-Chri-
stian Chemnitz. — Men samtidig
var der usikkerhed m. h. t. be-
folkningens reaktion. Derfor øn-
skede flere mødedeltagere, at sa-
gen drøftes offentligt, f. eks. i ra-
dioen eller i AG.
Bortset fra den menneskelige
side af sagen knytter sig flere
problemer til kremering, fortsæt-
Annoncér
GRØNLANDSPOSTEN
EEVIN RU DE
reservedele — tilbehør
omgående ekspedition pr. skibs
-eller luftpost. .
Trans-arctic marine
f^\ INDUSTRIKVARTERET
SfeTfflM 3911 HOLSTEINSBORG
—y—‘-r Telegramadr: TR ANSARCO
1/
Båd og motor
Vestre Bådehavn
9000 Aalborg
Tlf. (08) 13 73 22
Vi har alt hvad du skal
bruge til din båd.
Landets største bådtil-
behørsforretning.
Varer sendes overalt
Stort nyt katalog: 10,- kr.
ter landsprovsten. F. eks skal man
regne med, at flere store byer må
være fælles om eet krematorium,
fordi det er meget kostbart at
opføre. Derefter skal det også
afklares, hvordan befordringen til
og fra krematoriet skal foregå og
hvem, der skal betale. Også den
side af sagen vil koste mange
penge.
Det er imidlertid afgjort, at et
eller flere krematorier i Grøn-
land kan løse de fleste kirke-
gårdsproblemer, bl. a. fordi der
kræves betydeligt mindre kirke-
gårde til urnebegravelser, og de
pågældende kirkegårde kan gen-
anvendes efter korte åremål.
Eet er dog sikkert, slutter
landsprovst Jens-Christian Chem-
nitz: — Der bliver ikke tale om
at indføre kremering i Grønland,
før man er klar over befolknin-
gens holdning til spørgsmålet. Og
hvis der oprettes krematorier så
vil kun de, der udtrykkeligt øn-
sker at blive kremeret, få denne
begravelsesform, som tilfældet og-
så er i Danmark i dag.
H.
illniartitsissut
peKatigigfiata
skoledirektøre
ta persersorå
Katåtdlit-nunåne illniartitsissut peKatigigfiata John
Jensen-ip oKatdlisigssiå taigå „sujunersutitsialag-
ssuaK“.
Kalåtdlit-nunåne illniartitsissut
peKatigigfiata skoledirektør John
Jensenip „kalåtdlit atuarfiånut"
„sujunersutitsialagssunerarpå".
taima OKarnermut ilåtigut pissu-
tigineKarpoK, sujunersume kalåt-
dlit OKausé pingåmerutitausi-
mangmata, ilåtigutdlo månamit
angnertunerussumik eKåissusiler-
neKarsimangmat. tamåna isuma-
KarpoK sujunigssame atuarfik ka-
låtdlit atugåinut nalerKutungor-
sarneKartarsinaungmat, peKatiga-
lugo Danmarkime angnerussumik
iliniamigssamut piarérsarfiusi-
nauvdlune, illniartitsissut peKa-
tigigfiat nalunaerpoK.
sujunersumut oKauseKaut ag-
dlauserineKarsimavoK iliniartitsi-
ssut peKatigigfiata avisiane, GLF,
nr. 16-ime. åma tåssane peKati-
gigfiup tikuarpå, sujunersutip pi-
viussungortinigsså aningaussar-
pagssuarnik naleKartugssaussoK.
— kigsautigingikaluaKårput ta-
marme aningaussat akuerssissu-
tigineKångitsornerisigut maungåi-
narnigsså sordlo Danmarkime
Knud Heinesenip sujunersutå pi-
simassoK, taimatutdlo åma dan-
skit illniartitsissut måne kalåt-
dlisut iliniartarnerat pineKarsi-
massoK ukioK måna, taima oKau-
seKåume agdlagsimavoK, tauvalo
sujunersutip atausiåkårtortai na-
ngitdlugit oKatdlisigalugit:
— sujunertarissap paragrafé
avdlatut ajornartumik inivigdlugo
suliarinigsså politikerit suliagssa-
råt. iluarusutigalugo ilagsivarput
atuartugssautitauneK sivitsome-
Karmat ukiunut 9-nut. kisiåne ta-
matuma piumassarå atuamivik
nunaKarfingne atuartut inertaria-
Kartåsavdlugo.
illniartitsissut peKatigigfiata
agsut nangåssutigå sordlo „ilini-
artitsissuvit atungikaluardlugit"
bømehaveklassine atuartitsissar-
nigssaK nunaKarfingne mingneru-
ssune. — pitsauvatdlårsoringilar-
put, pingårtitausimaKingmat atu-
artitsissut tåuko åma atorneKar-
nigssait 1. åma 2. klassine, tåssa
atualerdlåjunerup pingåruteKaKi-
ssup nalerpiåne, illniartitsissut
peKatigigfiat nalunaerpoK, kig-
sautigalugulo, børnehavine ilini-
artitsissut saniatigut sungiusarKi-
tat atuartitsissusinåusassut 1. a-
ma 2. klasse-ne ikåriarfiup nalå-
ne årKissutitut kalåtdlinik ilini-
artitsissugssaKalernigssap tungå-
nut.
illniartitsissut peKatigigfiat ar-
dlalingnik taissaKarpoK fagit ili"
niagagssat sunerat pivdlugo nag-
gasivdlunilo kursusertitsissarnig-
ssamik erKarsaut agsut pitsaune-
rardlugo. — uvane eKåissuseK
autdlarKåumut taissarput inårne-
KarpoK, tamånalume pissutau-
ssut pingårtut ilagåt inatsisigssa-
mut sujunersutigssamut isumav-
dluarnerput agdleKingmat, taima
isumaKarpoK Kalåtdlit-nunåne i-
liniartitsissut peKatigigfiat.
H.
i