Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 29.08.1974, Síða 14

Atuagagdliutit - 29.08.1974, Síða 14
Nyt fra Grønlandsrådet —grønlandsrådimit nutårsiagssat — Nyt fra Grønlandsrådet — grønlandsrådimit nutårsiagssat — Nyt 1 EF-midlerne til Grønland ryger ned i statskassen Landsrådsformand Lars Chemnitz oplyste på Grønlandsrådets møde i sidste uge, at han føler sig vild- ledt i spørgsmålet om EF-lån til Grønland. Markedsminister Ivar Nørgaard sagde før folkeafstemningen, at EF-lån vil blive lagt oven i sta- tens bevillinger til Grønland. EF- kommissæren for regionalfonden, George Thomson, har sagt det □ Landsrådsformand Lars Chem- nitz sagde på Grønlandsrådets møde, at nedskæringerne på stats- budgettet allerede er slået igen- nem i Grønland. — Det mærkes bl.a. ved et øget pres på Arbejds- og Socialdirektoratet i Godthåb for at få sat beskæftigelsesarbej- der igang flere steder i Grønland, sagde landsrådsformanden, sam- tidig med, at han udtrykte be- tænkeligheder ved fortsatte ned- skæringer. □ Landsrådsformand Lars Chem- nitz beklagede på Grønlandsrådets møde, at der på investeringspla- nerne frem til 1979 ikke er afsat beløb til fastvingede STOL-fly eller anlæg af landingsbaner til samme. Men den nuværende rege- ring har ladet lånene fra EF gå i statskassen i stedet for til Grøn- land. Bortset fra et enkelt eksem- pel har Grønland ingen gevinst haft af EF-lånene, sagde Lars Chemnitz bl.a. Det oplystes på mødet, at grøn- landsminister Holger Hansen overvejer en henvendelse til rege- ringen om denne sag. disse fly i Godthåb og Jakobs- havn. Landsrådsmedlem Jonathan Motzfeldt, der er medlem i Grøn- landsflys bestyrelse, sagde, at fastvingede fly er betingelsen for, at billetpriserne kan holdes nede. □ Grønlandsrådet fastholder, at et kommende skibsværft for repa- rationer skal ligge i Godthåb. Det vil koste ca. 20 miil. kr. ekstra at placere det i Holsteinsborg, der heller ikke har så ideelle besej- lingsforhold som Godthåb. Der stiles i første omgang efter et re- parationsværft, der kan tage skibe op til 1500 tons, således, at f.eks. alle trawlere — men ikke kyst- skibene — kan komme på værftet. Flere af Grønlandsrådets med- lemmer var enige med Lars Chemnitz i kritikken af regerin- gens dispositioner m.h.t. EF-mid- leme til Grønland. Debatten sluttede med, at Grøn- landsrådet nu henstiller til grøn- landsminister Holger Hansen, at EF-midlerne til Grønland skal lægges oven i statsbevillingerne. Biblioteket skal bygges Grønlandsrådet står fast på, at byggeriet af det nye landsbiblio- tek i Godthåb skal gennemføres. Dette vedtog Grønlandsrådet, selvom kommunalbestyrelsen i Godthåb har henstillet til rådet, at der bygges boliger i stedet for bibliotek. Det kan blive nødvendigt at ind- føre arbejds- og opholdstilladel- ser for fremmed arbejdskraft i Grønland, hvis man skal undgå alvorlig arbejdsløshed i 1980’erne, fremgik det af Grønlandsrådets første mødedag i Julianehåb. Samtidig blev det skarpt kritise- ret, at antallet af danskere i Grøn- land er vokset stærkt i de senere år. Det nuværende antal på 7.300 var først ventet i 1976. Landsrådsformand Lars Chem- nitz og Lars Emil Johansen ad- varede mod at tro, at afvandring af grønlændere til Danmark kan løse problemerne. Det vil bl.a. medføre stigende sociale proble- mer for grønlænderne i Danmark. Lars Emil Johansen efterlyste en samlet uddannelsesplan. Han blev støttet fra flere sider. Grønlandsminister Holger Hansen vil fra Grønlandsrådets møde i Julianehåb modtage fem henstil- linger, der sigter mod at afbøde den alvorlige arbejdsløshed, der truer Grønland i 1980’erne. De fem henstillinger er: 1. Der skal hurtigst muligt ned- sættes et erhvervsudviklings- råd. 2. Der skal skabes lovhjemmel for at pålægge private virksom- heder i Grønland samme pligt til at antage grønlandsk ar- bejdskraft gennem arbejdsan- visningskontorerne, før der sø- ges udsendte, som statens virk- somheder har i dag. Landsrådsformand Lars Chemnitz: — Vi føler os vildledt! landsrådip sujuligtaissua Lars Chemnitz: — pututineKarsimassutut misigisimavugut! Udgangspunktet for drøftelser- ne var den nye beskæftigelses- prognose, der regner med en ar- bejdsløshed på 30 pct. blandt ufaglærte grønlændere i 1985, hvis der ikke sættes ind på at undgå det. Prognosen regner med, at der : 1985 kun vil være 1.000—2.000 danskere i Grønland i 1985 — et tal, som landsrådsformanden og andre tvivlede på. I Grønlandsrådet var der enig- hed om at begrænse antallet af danskere, men rådet erkendte, at der fortsat er behov for udsendte i mere eller mindre specialiststil- linger. Muligheden for tidsbe- grænsede kontrakter blev nævnt. Nikolaj Rosing fandt, at Grøn- land fortsat må betragtes som skattely for danskere, selvom 15 pct.s kommuneskat indføres i Grønland fra nytår. H 3. Der skal udarbejdes lovforslag om koncession for taxa-kørsel — et område, hvor mange dan- skere i dag er beskæftiget. 4. Grønlandsministeren skal over- veje en ny næringslov for Grønland, der kræver f.eks. to års ophold i Grønland, før næ- ringsbrev kan udstedes. I dag er perioden kun et halvt år. 5. Grønlandsrådet anbefaler, at der indføres „tvangsarbejdsan- visning", så beskæftigelsesmu- lighederne undersøges, før so- cialkontorerne må udbetale un- derstøttelse. Grønlands- rådet kan ikke godtage Greenex holdning Grønlandsrådet kan ikke akcep- tere den indstilling over for Grøn- lands Arbejdersammenslutning, som A/S Greenex’ direktør, Erik Sprunk-Jansen, lod komme til udtryk, da overenskomstkonsu- lent Jens Lyberth, GAS, fornyli® ønskede en forhandling med fif' maets ledelse. Selvom Jens Ly* berth var rejst til Marmorilik, blev han nærmest afvist af direk- tøren. — Hvis oplysningerne er rigtige, må Grønlandsrådet tage afstand fra Greenex’ holdning over for GAS, hedder det fra rå- dets side. Samme pris i bygd og by Grønlandsrådet enedes om at hen- stille til ministeren for Grønland at de særlige prisforskelle i ind- handlingsprisen mellem bygder uden fabriksanlæg og byer ophæ- ves. Forslaget skal også ses som et led i bestræbelserne på at skaf- fe beskæftigelse på bygderne o® dermed fastholde befolkninger* der. KGH oplyste på mødet, at en ophævelse af prisdifferentierin' gen vil koste KGH 1 mili. kr. og vil gøre det vanskeligt at be- handle fisken, fordi der ikke er arbejdskraft nok på stedet. Enighed om en ny håndværker- uddannelse Der er nu skabt emgned om en bred håndværkeruddannelse 1 Grønland mellem Erhvervsuddan' nelsesrådet og GTO, oplystes det på Grønlandsrådets møde. Det var GTO, der for nogle måneder siden kom med et oplæg til en grøn- landisering af byggesektoren — også uddannelsesmæssigt. Muli®' vis vil ordningen blive taget op også i Danmark. Den erhvervsfaglige grundud- dannelse kan først komme igan® i Grønland i 1977, fordi den kræ' ver udvidelse af centralfagskolen’ Håndværkeruddannelsen og den erhvervsfaglige grunduddannelse er også på dagsordenen på Er' hvervsuddannelsesrådets møde 1 Godthåb i starten af september- Stop for trawler- program Grønlandsrådet henstiller ^ grønlandsministeren, at han stop" per trawlerprogrammet og i det afsætter 40 mili. kr., der var beregnet til nye trawlere, til en udvidelse af rejefiskeriet. Råde foreslår, at der bygges større reje" både. KGH opfordres til at udvide produktionen af færdige fiske" produkter. igdlut nåmagtumik ikuatdlagtornigssånut sitdlimasersimaviuk? uvdluvtine igdlut sanaortorneKartarneri- ne akiussartunut sitdlimasissutå nalerKU- tutikugko åmalo igdlut pårivdluagaugpat, tauva KGL. BRAND-ip isumagisavå, sitdlimasissutåta sujunigssa- me igdluliortiternerme aningaussartutau- ssartunut nalerKutujuåinarnigsså, taimai- livdlutitdlo igdlut ikuatdlariatåsagaluar- pat tamåkissumik taorsivfigineKarsinåu- sagaluarputit. tamatuminga kæmnere påsiniaivfigiuk! (Nungme assurandør Asger Laursen på- siniaivfigineKarsinauvoK). KGL. BRAND HOVEDKONTOR: HØJBRO PLADS 10 . 1248 KØBENHAVN K FORSIKRINGS-REG. NR. A 4 Forsikring i Grønland siden 1882 Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK *7omr GULDKARAMELLER De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller kukarnårKit tåssåuput Toms Guld Karameller En skarp kritik af det voksende antal danskere Fem forslag til bekæmpelse af arbejdsløsheden 14

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.