Atuagagdliutit - 29.08.1974, Qupperneq 14

Nyt fra Grønlandsrådet —grønlandsrådimit nutårsiagssat — Nyt fra Grønlandsrådet — grønlandsrådimit nutårsiagssat — Nyt 1
EF-midlerne til Grønland
ryger ned i statskassen
Landsrådsformand Lars Chemnitz
oplyste på Grønlandsrådets møde
i sidste uge, at han føler sig vild-
ledt i spørgsmålet om EF-lån til
Grønland.
Markedsminister Ivar Nørgaard
sagde før folkeafstemningen, at
EF-lån vil blive lagt oven i sta-
tens bevillinger til Grønland. EF-
kommissæren for regionalfonden,
George Thomson, har sagt det
□ Landsrådsformand Lars Chem-
nitz sagde på Grønlandsrådets
møde, at nedskæringerne på stats-
budgettet allerede er slået igen-
nem i Grønland. — Det mærkes
bl.a. ved et øget pres på Arbejds-
og Socialdirektoratet i Godthåb
for at få sat beskæftigelsesarbej-
der igang flere steder i Grønland,
sagde landsrådsformanden, sam-
tidig med, at han udtrykte be-
tænkeligheder ved fortsatte ned-
skæringer.
□ Landsrådsformand Lars Chem-
nitz beklagede på Grønlandsrådets
møde, at der på investeringspla-
nerne frem til 1979 ikke er afsat
beløb til fastvingede STOL-fly
eller anlæg af landingsbaner til
samme. Men den nuværende rege-
ring har ladet lånene fra EF gå
i statskassen i stedet for til Grøn-
land. Bortset fra et enkelt eksem-
pel har Grønland ingen gevinst
haft af EF-lånene, sagde Lars
Chemnitz bl.a.
Det oplystes på mødet, at grøn-
landsminister Holger Hansen
overvejer en henvendelse til rege-
ringen om denne sag.
disse fly i Godthåb og Jakobs-
havn. Landsrådsmedlem Jonathan
Motzfeldt, der er medlem i Grøn-
landsflys bestyrelse, sagde, at
fastvingede fly er betingelsen for,
at billetpriserne kan holdes nede.
□ Grønlandsrådet fastholder, at
et kommende skibsværft for repa-
rationer skal ligge i Godthåb. Det
vil koste ca. 20 miil. kr. ekstra at
placere det i Holsteinsborg, der
heller ikke har så ideelle besej-
lingsforhold som Godthåb. Der
stiles i første omgang efter et re-
parationsværft, der kan tage skibe
op til 1500 tons, således, at f.eks.
alle trawlere — men ikke kyst-
skibene — kan komme på værftet.
Flere af Grønlandsrådets med-
lemmer var enige med Lars
Chemnitz i kritikken af regerin-
gens dispositioner m.h.t. EF-mid-
leme til Grønland.
Debatten sluttede med, at Grøn-
landsrådet nu henstiller til grøn-
landsminister Holger Hansen, at
EF-midlerne til Grønland skal
lægges oven i statsbevillingerne.
Biblioteket
skal bygges
Grønlandsrådet står fast på, at
byggeriet af det nye landsbiblio-
tek i Godthåb skal gennemføres.
Dette vedtog Grønlandsrådet,
selvom kommunalbestyrelsen i
Godthåb har henstillet til rådet,
at der bygges boliger i stedet for
bibliotek.
Det kan blive nødvendigt at ind-
føre arbejds- og opholdstilladel-
ser for fremmed arbejdskraft i
Grønland, hvis man skal undgå
alvorlig arbejdsløshed i 1980’erne,
fremgik det af Grønlandsrådets
første mødedag i Julianehåb.
Samtidig blev det skarpt kritise-
ret, at antallet af danskere i Grøn-
land er vokset stærkt i de senere
år. Det nuværende antal på 7.300
var først ventet i 1976.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz og Lars Emil Johansen ad-
varede mod at tro, at afvandring
af grønlændere til Danmark kan
løse problemerne. Det vil bl.a.
medføre stigende sociale proble-
mer for grønlænderne i Danmark.
Lars Emil Johansen efterlyste en
samlet uddannelsesplan. Han blev
støttet fra flere sider.
Grønlandsminister Holger Hansen
vil fra Grønlandsrådets møde i
Julianehåb modtage fem henstil-
linger, der sigter mod at afbøde
den alvorlige arbejdsløshed, der
truer Grønland i 1980’erne.
De fem henstillinger er:
1. Der skal hurtigst muligt ned-
sættes et erhvervsudviklings-
råd.
2. Der skal skabes lovhjemmel for
at pålægge private virksom-
heder i Grønland samme pligt
til at antage grønlandsk ar-
bejdskraft gennem arbejdsan-
visningskontorerne, før der sø-
ges udsendte, som statens virk-
somheder har i dag.
Landsrådsformand Lars Chemnitz:
— Vi føler os vildledt!
landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz: — pututineKarsimassutut
misigisimavugut!
Udgangspunktet for drøftelser-
ne var den nye beskæftigelses-
prognose, der regner med en ar-
bejdsløshed på 30 pct. blandt
ufaglærte grønlændere i 1985, hvis
der ikke sættes ind på at undgå
det. Prognosen regner med, at der
: 1985 kun vil være 1.000—2.000
danskere i Grønland i 1985 — et
tal, som landsrådsformanden og
andre tvivlede på.
I Grønlandsrådet var der enig-
hed om at begrænse antallet af
danskere, men rådet erkendte, at
der fortsat er behov for udsendte
i mere eller mindre specialiststil-
linger. Muligheden for tidsbe-
grænsede kontrakter blev nævnt.
Nikolaj Rosing fandt, at Grøn-
land fortsat må betragtes som
skattely for danskere, selvom 15
pct.s kommuneskat indføres i
Grønland fra nytår. H
3. Der skal udarbejdes lovforslag
om koncession for taxa-kørsel
— et område, hvor mange dan-
skere i dag er beskæftiget.
4. Grønlandsministeren skal over-
veje en ny næringslov for
Grønland, der kræver f.eks. to
års ophold i Grønland, før næ-
ringsbrev kan udstedes. I dag
er perioden kun et halvt år.
5. Grønlandsrådet anbefaler, at
der indføres „tvangsarbejdsan-
visning", så beskæftigelsesmu-
lighederne undersøges, før so-
cialkontorerne må udbetale un-
derstøttelse.
Grønlands-
rådet kan ikke
godtage
Greenex
holdning
Grønlandsrådet kan ikke akcep-
tere den indstilling over for Grøn-
lands Arbejdersammenslutning,
som A/S Greenex’ direktør, Erik
Sprunk-Jansen, lod komme til
udtryk, da overenskomstkonsu-
lent Jens Lyberth, GAS, fornyli®
ønskede en forhandling med fif'
maets ledelse. Selvom Jens Ly*
berth var rejst til Marmorilik,
blev han nærmest afvist af direk-
tøren. — Hvis oplysningerne er
rigtige, må Grønlandsrådet tage
afstand fra Greenex’ holdning
over for GAS, hedder det fra rå-
dets side.
Samme pris
i bygd og by
Grønlandsrådet enedes om at hen-
stille til ministeren for Grønland
at de særlige prisforskelle i ind-
handlingsprisen mellem bygder
uden fabriksanlæg og byer ophæ-
ves. Forslaget skal også ses som
et led i bestræbelserne på at skaf-
fe beskæftigelse på bygderne o®
dermed fastholde befolkninger*
der.
KGH oplyste på mødet, at en
ophævelse af prisdifferentierin'
gen vil koste KGH 1 mili. kr. og
vil gøre det vanskeligt at be-
handle fisken, fordi der ikke er
arbejdskraft nok på stedet.
Enighed
om en ny
håndværker-
uddannelse
Der er nu skabt emgned om en
bred håndværkeruddannelse 1
Grønland mellem Erhvervsuddan'
nelsesrådet og GTO, oplystes det
på Grønlandsrådets møde. Det var
GTO, der for nogle måneder siden
kom med et oplæg til en grøn-
landisering af byggesektoren —
også uddannelsesmæssigt. Muli®'
vis vil ordningen blive taget op
også i Danmark.
Den erhvervsfaglige grundud-
dannelse kan først komme igan®
i Grønland i 1977, fordi den kræ'
ver udvidelse af centralfagskolen’
Håndværkeruddannelsen og den
erhvervsfaglige grunduddannelse
er også på dagsordenen på Er'
hvervsuddannelsesrådets møde 1
Godthåb i starten af september-
Stop for
trawler-
program
Grønlandsrådet henstiller ^
grønlandsministeren, at han stop"
per trawlerprogrammet og i
det afsætter 40 mili. kr., der var
beregnet til nye trawlere, til en
udvidelse af rejefiskeriet. Råde
foreslår, at der bygges større reje"
både. KGH opfordres til at udvide
produktionen af færdige fiske"
produkter.
igdlut nåmagtumik ikuatdlagtornigssånut
sitdlimasersimaviuk?
uvdluvtine igdlut sanaortorneKartarneri-
ne akiussartunut sitdlimasissutå nalerKU-
tutikugko åmalo igdlut pårivdluagaugpat,
tauva
KGL. BRAND-ip
isumagisavå, sitdlimasissutåta sujunigssa-
me igdluliortiternerme aningaussartutau-
ssartunut nalerKutujuåinarnigsså, taimai-
livdlutitdlo igdlut ikuatdlariatåsagaluar-
pat tamåkissumik taorsivfigineKarsinåu-
sagaluarputit.
tamatuminga kæmnere påsiniaivfigiuk!
(Nungme assurandør Asger Laursen på-
siniaivfigineKarsinauvoK).
KGL. BRAND
HOVEDKONTOR: HØJBRO PLADS 10 . 1248 KØBENHAVN K
FORSIKRINGS-REG. NR. A 4
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK
*7omr
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåssåuput Toms Guld Karameller
En skarp kritik
af det voksende
antal danskere
Fem forslag til
bekæmpelse af
arbejdsløsheden
14