Atuagagdliutit - 05.12.1974, Blaðsíða 17

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait
læserne skriver atu
Konkurrence på
hvilket grundlag
Kære Alfred Toft.
Du må undskylde at jeg ikke
kan holde kæft, især hvis noget
virker lidt provokerende. Jeg faldt
nemlig over din læserartikel i AG
nr. 42 1974. Du sagde en hel del
Principielle meninger, som efter
din mening harmonerer med den
grønlandske befolkning? sam-
fundsopfattelse (undskyld jeg
spørger: Er du europæer eller
grønlænder?).
Lad os med det samme slå fast,
at privatkapitalisme blev indført
.,i overensstemmelse" med den
grønlandske befolknings ønske om
ligestilling med det danske rige i
1953. Lad os også ved samme
åndedrag slå fast, at grønlænder-
ne dengang ikke havde kendskab
' til privatkapitalisme så meget at
de havde kunnet vurdere dette
fænomen med tilstrækkelig
grundlag. Derfor kan jeg ikke lige
som du sige, at vore forældre i
begyndelsen af halvtredserne lige-
frem ønsker „at der drives private
erhvervsvirksomheder i landet
(Grl).“
I din artikel undlader du ikke
bemærkninger, der umiddelbart
kan virke afskrækkende for man-
gen grønlændere. Du sagde noget
om at det går af h til i det kære
Danmark, fordi udviklingen går
mod større virksomheder så som:
Supermarkeder, fusioner, multi-
nationale selskaber, medlemskab
af EF.
Men er Alfred Toft ikke klar
over, at disse uhyrer er nogle af
resultaterne af den USA-euro-
pæiske privatkapitalisme? Mon
Alfred Toft ikke er klar over, at
store monopolselskaber inden for
en stat er resultatet af, at staten
som helhed ikke har kunnet kon-
trollere disse private selskaber?
Jeg tror ikke du gør. Du sagde
også noget om, at menneskets spe-
cielle evner og ambitioner skal
kunne komme til udfoldelse. Jeg
er enig med dig i at specielle ev-
ner og ambitioner skal opelskes,
men jeg er ikke enig med dig i,
at disse menneskelige egenskaber
skal bruges til sin egen fordel og
kun til sin, hvor man bruger
„lønslaver" (det skrev du virke-
ligt) for at nå målet: Eneherskeren
i sin virksomhed.
Du skrev, at lønmodtagere skal
have mulighed for at vælge mel-
lem mange forskelligartede ar-
bejdspladser og arbejdsgivere, for
derefter at foreslå at der fastsæt-
tes en grænse for, hvor mange
Vi profitmagere!
Alfred Toft’s afsluttende bemærkninger:
Hermed tak til Landshøvdingen
for besvarelsen af mine 10 punk-
ter i sidste nummer af AG. Og
tak til AG, der tilgav mig, at jeg
afsporede kommunikationsdebat-
ten. Efter Landshøvdingens ønske
skal jeg afstå fra at analysere
svarene og overlade dette til an-
dre. Formålet med mit skriveri
er at henlede opmærksomheden
På, at kommunikationsproblema-
tikken er mere kompliceret, end
dens kommentatorer lader os vide.
Hr. bladudgiver P. Kreutzmann
har i radioen beskyldt mig for at
Være en profitmager. Her siger
han da heldigvis noget, der er
rigtigt!
Da jeg gik i handelsskole, lærte
vi, at profit betyder fortjeneste
eller avance. Profitten er den del
af salgsprisen, som en fabrikant
eller handlende får som løn for
sit arbejde. I et andelsselskab de-
ler medlemmerne profitten.
For at et foretagende kan kal-
des profitabelt, må det give over-
skud. Et overskudsforetagende
som f.eks. SermitsiaK er et pro-
fitmagerforetagende.
Derimod har Sydgrønlands Bog-
trykkeri hidtil været u-profita-
belt. For uanset, at Landshøvdin-
j gen siger, at man stiler efter et
overskud, har resultatet dog væ-
Officielt
Under 11. oktober 1974 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændringer vedrørende
„B. H. SUPERMARKED A/S“ af
Jakobshavn:
Under 27. september 1974 er sel-
skabets vedtægter ændret. Aktie-
kapitalen er udvidet med 990.000
kr. indbetalt i værdier. Den teg-
nede aktiekapital udgør herefter
1.000.000 kr., fuldt indbetalt, dels
kontant, dels i andre værdier. Ak-
tiekapitalen er fordelt i aktier på
1.000 kr. og multipla heraf. Sel-
skabets regnskabsår: 1. maj-30.
april.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 21. november 1974.
J. R. Karlsson.
ret jammerligt. Ifølge Finansloven
var der sidste år budgetteret et
overskud på kr. 119.000,- men da
året var omme, kunne der konsta-
teres et underskud på kr. 551.620,-.
Tallene for i år foreligger endnu
ikke, men eet ved vi: uanset om
der bliver overskud eller under-
skud, skal SermitsiaK have ca.
160.000,- kroner!
Hvis Grønlandsministeren be-
sluttede, at Sydgrønlands Bog-
trykkeri skulle drives på alminde-
lig forretningsmæssig måde, ville
det være nødvendigt at sætte pri-
serne op. Dette ville betyde, at
SermitsiaK’s trykkeri-regning vil-
le blive større, og — hvis blad-
udgiveren ikke var dygtig nok,
ville hans profit blive beskåret.
Til gengæld ville bogtrykkeriet
blive profitgivende, og det ville
være rimeligt, at denne profit bl.a.
kom virksomhedens dygtige grøn-
landske medarbejdere til gode i
form af en tiltrængt og velfortjent
lønforhøjelse.
Kun ved efterhånden at gøre
virksomheder i Grønland profi-
table kan grønlænderne gøre sig
håb om at vriste sig løs af det
jernhårde økonomiske greb, de be-
finder sig i. Jeg tænker naturlig-
vis her på det forhadte fødesteds-
kriterium.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg
under arbejdet med denne sag har
fået at vide, at en „privatisering"
af AG er under forberedelse ved
Landshøvdingeembedet, og jeg vil
tillade mig at spå, at den næste
statsvirksomhed, der kommer i
søgelyset med henblik på privati-
sering, bliver Sydgrønlands Bog-
trykkeri.
Tak for interessen.
Alfred Toft
■Ha
--------------------------\
7omT V AK Kl E B AR
Toms Yankie Bar
giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimaosautdlo
______________________________/
Udsendtes
stemmeret
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
medarbejdere, der må beskæftiges
i hvert firma! De er vist mod-
stridende.
Du skrev: „Det grønlænderne
er interesseret i, er konkurrencens
fordele og muligheden for at blive
selvstændig næringsdrivende". —
Sikken en gang gas, hr, privat næ-
ring-s-drivende. Hvordan kan du
gøre ALLE grønlændere til pri-
vate næringdsrivende? Det kan
man ikke, for i det privatkapita-
listiske samfund må nogle være
herrer og andre må være lønsla-
ver næsten uden mulighed for
medbestemmelse.
Til slut vil jeg foreslå, at du
undersøger vore forfædres livs-
vaner, hvor du til overflod vil
opdage, at man dengang virkelig
levede under mottoet: Fang så
meget du kan og del den så med
dine medmennesker!
Med venlig hilsen.
Thue Christiansen.
Lars Emil Johansen har stillet
forslag om, at udsendte får mu-
lighed for at afgive deres stemme
i deres hjem-kommune i de før-
ste to år. De skal kunne stemme
til kommune- og landsrådsvalge-
ne, når de har været her i to år.
En smuk tanke. Det er jo for-
kert, at de udsendte kun er her
i løbet af ganske kort tid, afgiver
deres stemme, når der bliver
valg, og rejse så hjem.
Lars Emil Johansen vil ikke
udelukke dem fra deres rettighed
til at afgive deres stemme, men
foreslår det, han finder rigtigst
ud fra vores tankegang.
I denne forbindelse vil jeg
gerne gøre opmærksom på, at Uv-
dloriånguaK Kristiansen har lavet
et radiointerview om dette emne
for ikke ret lang tid siden. Han
interviewede to mennesker.
De to interviewede er klart
modstandere af Lars Emil Johan-
sens forslag. De begrunder deres
modstand med, at vi allesammen
er under den samme grundlov,
at vi alle er lige for denne grund-
lov, at vi derfor skal behandles
ens, at der skal undgås forskels-
behandling.
Mon disse to ikke kan se, hvor
stor en forskelsbehandling vi ud-
sættes for, selv om vi er under
den samme grundlov? Hvis I vil
forstå, på hvilke punkter, der
diskrimineres, må I spørge jer
selv: — Bliver grønlændere og
danske nu også behandlet ens,
skønt de er under den samme
lov?
Hvad dette emne angår, er der
nogle landsrådsmedlemmer, der
havde ordet. Den mest rammende
bemærkning kommer fra Hendrik
Nielsen ifølge avisreferatet.
Knud Abeisen
Økonoma — Sundhedsvæsenet
En stilling som økonoma ved distriktssygehuset i Umanak er
ledig til besættelse pr. 1. februar i»Y5 eller efter nærmere
aftale.
For en fuldt uddannet økonoma sker aflønningen i hen-
hold til Ministeriet for Grønlands regulativ af 11. april 1972
om løn- og ansættelsesvilkår for økonomaer og oldfruer i
statens tjeneste i Grønland.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og evt. tidligere
beskæftigelse bedes snarest indsendt til landslægen, box 76,
3900 Godthåb.
atorfik Kulåne pinexartoK pivdlugo ersserKingnerussumik
påsiniaissoKarsinauvoK kæmnerimut sågfigingningnikut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
Lej eller køb Deres bil
hos Bukkehave
Vi har en ny vogn stående nøgleklar når De kommer. Vi kan
tilbyde et alsidigt udlejningsprogram med priser fra kr. 375,-
pr. uge og op. 1000 km gratis pr. uge. Eller vi kan tilbyde
Dem en fabriksny bil leveret på grænseplader til fordelagtig
pris. Alle mærker og modeller. Levering hvor i det sydlige
Danmark De ønsker det.
Jeg ønsker flere oplysninger om: A □ leje af bil. B □ køb af
vogn på grænseplader. A+B □ ,
Navn ..........................................
Adresse .......................................
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
17