Atuagagdliutit - 02.01.1975, Blaðsíða 8

akilerårtitsinermut inspektoratimit påsisitsiniut
Kal.-nunåne akilerårutit
erKuneranut atatitdlugo tamarmik aningaussarsiatik
katitersinåungusavait, sulivfeKaraluaråine imalunit
nangminerssordlune ingerdlatitaKaluaråine éssiging-
mik. nangminerssordlutigdle ingerdlataKartut aningau-
ssarsiatik aitsåt katisinåusavait nautsorssutinik inger-
dlataKarunik.
nangminerssordlutit ingerdlataKaruvit, nautsorssute-
Karingikuvitdle ilivnut neuerorutitut suliarineKarsima-
vok nautsorssuserinermut llitsersut imatut nautsorssu-
tit ingerdlåneKartarput.
tassane takusinauvat Kanon nautsorssutit suliarine-
Karsinaussut.
igdloKarfingne akilerårtitsissarnermut agdlagfik såg-
figigugko tåuna imatut nautsorssutit ingerdlåneKartar-
put pisinauvat. ama pisinauvat KASSEHEFTE naut-
sorssuserinerme atugagssat.
manangåK nexerorut atuleréruk — kingusingnerussu-
kut nautsorssutinik ajornartorsiungitsuatsiåusautit.
mana nautsorssuteicalerérit.
inuvdluarit
SKATTEINSPEKTORATET
Sådan føres regnskabet
I forbindelse med indførelse af SKAT I GRØN-
LAND skal alle kunne gøre Deres indkomst op,
hvad enten man er lønmodtager eller selvstændig
erhvervsdrivende. De selvstændigt erhvervsdriven-
de kan dog kun gøre deres indtægter op, når de
fører regnskab.
Er De selvstændig erhvervsdrivende, men fører
De ikke regnskab, er der som et TILBUD til Dem
udarbejdet en regnskabsvejledning SÅDAN FØ-
RES REGNSKABET.
Deri kan De se, hvordan regnskabet kan føres.
Ved henvendelse på det lokale skattekontor kan
De få udleveret SÅDAN FØRES REGNSKABET.
De kan også få udleveret et KASSEHEFTE til at
føre regnskabet i.
Benyt Dem af dette tilbud allerede nu — det
vil lette Dem for regnskabsbesvær senere.
Begynd allerede nu at føre regnskab.
Med venlig hilsen
SKATTEINSPEKTORATET
INFORMATION FRA SKATTEVÆSENET
SÅDAN
FORES
REGNSKABET
Kassehæfte
Det gamle marmorbrud fungerer nu som oplagringssted for zink- og bly-koncentratet. Over bruddet er lagt en tag-
konstruktion. Et par bulldozere fordeler zink og bly, som pr. transportbånd uden afbrydelse føres til lageret. Det findelte
metalkoncentrat støver. Mens AGs medarbejder besøgte Marmorilik, væltede en bulldozer i lageret og trillede et par
omgange — førerhuset knustes, men bulldozerføreren slap uskadt. - marmoriaivfikoK måna katerssiviuvoK zinkimut
aKerdlumutdlo. iterssap Kulå Kulisimavåt. bulldozerit mardlugsuit zink axerdlordlo ingmikortiterpait unisanatik torKorsi-
vingmut ingerdlaortut inigssititerdlugit. aserKorigsut pujoralagput. AG-p sulexatå tåvanititdiugo bulldozere upipoK
mardlugsoriardlunilo agssakåvdlune — ingerdlatitsissuata inå aserorpoK, ingerdlatitsissuale ajoraluångilaK.
(Fortsat fra foregående side)
mens ca. 40 pct. af arbejdet må
foretages med de håndholdte bo-
remaskiner. Dieselboremaskiner-
ne køres i passende position i
grubegangene, og stålborene gli-
der ind i malmlagene som var det
smør. Der er næppe tvivl om, at
arbejdet i gruberne er det hårde-
ste, der bydes på i Marmorilik.
Der arbejdes i to-holdsskift é 10
timer pr. hold. Før et hold for-
lader gruben, anbringes spræng-
stof (ammoniumnitrat og brænd-
selsolie) i de nye boringer. Det
kontrolleres, at alle har forladt
området, og sprængstoffet brin-
ges til eksplosion. Minørerne tæl-
ler antallet af eksplosioner. Når
sidste, planlagte brag ruller gen-
nem minegangene, forlader også
minørerne arbejdspladsen, som
nu ligger mennesketom i to timer,
mens store ventilatorer renser
luften for støv og røg efter
sprængningen. Når næste skifte-
hold møder, kan man vurdere,
hvordan sprængningen er lykke-
des, og transporten af de ud-
sprængte malmstumper kan be-
gynde.
LAVPRIS
FOTOARBEJDE
PR. POSTORDRE
FARVEBILLEDER:
9X9: kr. 1,35 — 9 X 13 kr. 1,60
SORT-HVID BILLEDER:
9 X 9 og 9 X13 kr. 0,85
FARVEKOPIER AF DIAS:
9 x 9 og 9 X 13 kr. 2,50
Hurtig levering, sendes overalt
pr. efterkrav, send Deres film
sammen med nedenstående
kupon til:
N. T. RASMUSSEN
Espens Vænge 2, 2630 Tåstrup
Vedlagte film skal fremkaldes
plus kopier af de gode.
9 X 9 □ 9 X 13 □ sæt kryds.
Navn: .................
Adresse: ..............
KNAGENDE DYGTIGE
— OK, arbejdet i gruberne er
hårdt, siger Garnett Coulter, men
ikke hårdere end det kan klares
af mænd med almindelig god fy-
sik. Jeg bliver ofte spurgt: Kan
grønlændere klare jobbet som
minearbejdere? Kan danskere
klare arbejdet? Det er dumme
spørgsmål. Naturligvis kan de det
såvel som canadiere og svenskere.
Vi har i dag mange knagende
dygtige grønlandske og danske
minearbejdere, der er helt på høj-
de med de canadiske.
Malmtransporten fra gruberne
klares med store bulldozere. Klip-
pestykkerne er højest en meter på
tykkeste sted — de fleste meget
mindre. De føres frem til ned-
styrtningsskakter, der er op til 50
meter dybe. 7—8 skakter er i brug
i dag. Nogle af dem er markeret
med tove, ophængt på olietønder
eller spande. Andre er ikke mar-
keret. Man ser dem som kæmpe-
mæssige sorte huller ved grube-
gangene. Ingen er endnu plumpet
i en skakt.
— Burde skaktåbningen ikke
afspærres?
Garnett Coulter: — Skakterne
skal være omgivet af tove, men
det sker, at en bulldozer vælter
en tønde eller river tovet væk.
MALMTRANSPORTEN
OVER FJORDEN
Hver skakt ender i en læsselem,
der kan åbnes over en tipvogn på
tipvognsbanen under gruberne.
Tipvognene fører malmen til knu-
seanlægget — en „kæbeknuser"
og en „nøgleknuser", som med
infernalsk larm knuser malmen
til småstykker på højst 2 cm. På
transportbånd føres malmen til
tovbanens „udlosningsstation" i
„Den sorte Engel". Malmen sam-
I
nalunaerKutanik
iluarsaineK pilertortOK
TI K-TAK
Kongensgade 68
Esbjerg
les i en silo, hvorfra den glider
ud i to rør, som automatisk hæl-
der ti tons malm i tovbanens to
transportcontainere, som er på
evig fart frem og tilbage over
fjorden.
I minebyen fyldes malmen i en
silo, der rummer op til 5000 tons.
Fra siloen glider malmen i en af-
vejet mængde ind i opberednings-
anlægget eller „møllen". Her fin-
deles malmstumperne i en rote-
rende tromle, fyldt med stålstæn-
ger. Store vandmængder presses
gennem tromlen og fører det fin-
delte malmpulver videre i pro-
duktionsprocessen. Når pulveret
forlader tromlen, består det af 50
pct. kalksten, 23 pct. jern, ca. 15
pct. zink og ca. 5 pct. bly. Der er
ca. 30 gram sølv pr. tons malm.
SÅDAN UDSKILLES ZINK
OG BLY
Malmpulveret føres i opslæmmet
form — det ligner gråt slam —
ind i det såkaldte „Flotationsan-
læg", hvor malmen tilsættes for-
skellige kemikalier, der udskiller
zink- og blykoncentratet. Man
kan ikke udskille de rene grund-
stoffer, men for blyets vedkom-
mende er man oppe på 70 pct. ren
bly i det færdige produkt, mens
der er ca. 60 pct. ren zink i slut-
produktet. Bly og zink indtørres
og føres ned i det store oplag-
ringsrum i det tidligere marmor-
brud. Herfra kan det transporte-
res ned i skibslasten, når et,
malmskib er i havn.
Cominco er salgsafdeling for
Greenex og sælger zink- og bly-
koncentratet til bl.a. smelterier i
England, Finland og Holland.
Restproduktet pumpes via et ca.
500 meter langt trærør ud i Av-
fardlikavså-fjorden i en „lomme",
som er næsten 200 meter dyb. Av-
fardlikavså-fjordens udmunding i
Kaumarujuk-fjorden har en vand-
dybde på kun ca. 30 meter. Det
er en heldig omstændighed, fordi
man kan håbe på, at den udskilte
del af malmen bliver liggende i
„lommen". Efter godt et års ud-
ledning af malmresten er der
målt et lag på ca. 30 centimeter
på fjordbunden, og „malmpulve-
ret" er sporet ca. 800 meter fra
udledningsrøret.
H.
Næste uge: Sådan kontrolleres
forureningen i Marmorilik.
8